D i e m B a m s e r n e

Med hilsen fra Lise Clasen ©

Billede1
Med foto af denne bamse ønskede man oplysninger om Diem-bamser!

 Man har desværre kun sparsomme oplysninger om disse kvalitetsbamser! Jeg skrev i Nordisk Bamsetidende nr. 16—september 2003 om disse bamser, og i de følgende numre kom der positive reaktioner fra Jørn Rübner-Petersen (Teddy Shop Danmark) og bamsedoktor Aase Lund Hansen, to bamse-entuisiaster, som desværre ikke lever mere. Desuden kan du i Per Cederholms Bog ”Bamser—100 år med Verdens bedste ven” finde et afsnit om disse bamser. (Tak til jer alle for detaljerne om Diem-Bamser!

Billede2
Her kan du måske få et indtryk af mine Diem-bamsers flade nakker og hoveder!
Billede3
Mine to bamser, den store tv med ”nedslidte” fodsåler, hvor man tydeligt ser papskive-sålen og fyldet af træuld!

Jeg kom i besiddelse af mine to Diem-Bamser for mange år siden, og da jeg ikke vidste, hvor og af hvem de var fremstillet , kaldte jeg dem blot ”mine to flade bamser”, da de i profil har en temmelig flad nakke/et temmelig fladt hoved. Senere læste jeg i et fagblad, at man ønskede oplysninger om disse bamser, hvad ikke hjalp mig … Men — lykken stå den kække bi—senere faldt jeg rent tilfældigt over oplysninger om bamserne.

Den gengivne bamse skulle være fra 50erne, mine to bamser er nok knap så gamle. Firmaet Diem blev grundlagt i 1896 af Richard Diem, Sonneberg, Thüringen, man ved, at det senere blev overtaget af svigerdatteren Lise-Lotte Diem, men hvornår det ophørte, vides ikke med sikkerhed. De sidst kendte livstegn er annoncer fra 1953. Om man allerede i 1896 fremtillede legedyr, ligger hen i det uvisse, men i et annonceblad fra slutningen af 1930erne er gengivet store legedyr på hjul, samt mindre legedyr (krammedyr) fra hus, gård og Zoo. Man præsenterede sig således. ”Siden 1896 Specialfabrik for Fremstilling af ”stoppede/fyldte” LEGEDYR”! Og annoncerne fra 1950erne henviste til ”Indehaver Lise-Lotte Diem”!

Bamserne er af mohair, og karakteristisk for dem er poter og såler af ”barberet mohair”, meget ofte med papskiver i sålerne, således at bamserne kan stå. Glasøjnene har en meget lysebrun rand om den sorte pupil, som ofte går over i en beige-gullig nuance. Armene er korte, og som nævnt er nakken ret flad.

Mine to bamser, som I her kan se, har begge to disse øjne, samt tykke papskiver i fodsålerne, ja, så tykke, at den store bamses fodsåler er slidt igennem og tydeligt viser den 2-3 mm tykke papskive og stopningen med træuld.

Min ”lille” bamse er 32 cm høj og af gyldent mohair, den ”store” er ca. 5 cm højere, har brummestemme og er af hvidgyldent (æggeskalfarvet) mohair. Den trænger helt sikkert til en ”fodlæge”, men lægen kommer ikke, da jeg ikke ynder at lade de bamser reparere, jeg har siddende til pynt og skue.

I Nordisk Bamsetidende nr. 17 fra december 2003 skriver Jørn Rüber-Petersen med henvisning til flere kilder nogle fine, supplerende oplysninger om Diem-bamserne. Jørns artikel gengives her i uddrag:

”Lige som Lise havde jeg kendt disse bamser i længere tid, inden jeg blev klar over, at de var fremstillet af den tyske fabrik Diem. Jeg havde flere gange set dem på auktioner, hvor de fejlagtigt blev solgt som Schuco-bamser, hvad de i øvrigt af og til stadig bliver af auktionshuse, der ikke følger med i den nyeste faglitteratur.

Billede4
En stor og en lille—13 og 58 cm— to af Jørns og Helens Diem-Bamser fra deres alsidige museum!

Jeg har set Diem-Bamserne i mange størrelser fra 13 til 65 cm. De tre, vi har i vores museum, er henholdsvis 13, 34 og 58 cm.

Efter anden Verdenkrig blev Thüringen en del af det kommunistisk kontrollerede Østtyskland, og alle private virksomheder gik trange tider i møde. Mange af Sonnebergs legetøjsfabrikanter flyttede ind på den anden side af grænsen til Bayern i den amerikanske zone, men Diem-fabrikken blev, hvilket sikkert har været medvirkende til lukningen.

Diem-bamserne, som vi kender dem, må altså være produceret fra 1949 (hvor man kunne få mohair-plys igen efter krigen) måske til 1953, hvor annonceringen ophører — eller senest til 1972, hvor staten overtog alle endnu eksisterende private virksomheder i Østtyskland, hvorfor Diem-bamserne er ret sjældne i Tyskland i dag.

Største aftager af de østtyske produkter var Sovjetunionen, men blandt andet Danmark importerede en del (i øvrigt af rigtig god kvalitet) legetøj fra de østeuropæiske lande.

Billede5
Aases nyreparerede Diem-Plejebarn!
Billede6
Med denne Diem-bamse grundlagde Aase sin samling af gamle bamser!

Hvem der importerede Diem-bamserne har jeg endnu ikke fundet ud af, men det store antal, der har overlevet, taget i betragtning, må der være blevet importeret meget store mængder.

Hvem ved, hvem importøren var? (af Jørn Rübner-Petersen)

 

I Nordisk Bamsetidende nr. 19—september 2004—sender afdøde bamsemager, bamsedoktor og –samler Aase Lund Hansen denne hilsen:

”For et par numre tilbage efterlyste redaktøren BAMSER med flade nakker—BAMSER af mærket Diem.

Jeg havde travlt med at reparere og opdagede pludselig, at den brungule bamse, jeg havde i pleje for en svensk kunde, var af dette mærke. Da jeg modtog den, manglede den en arm, og det lyder jo enkelt, men det var ret svært at finde lige det stof, der passede. Det blev på messen i Lyngby, TEDDY SHOP fra Rønde, der klarede problemet for mig, og nu sidder den med strikket trøje og venter på sin svenske ejer.

Senere var jeg på Marked i FORUM—antik-marked—og der faldt jeg over den gule bamse, som også er en Diem, så nu er jeg også blevet samler af gamle bamser.

På fotoet med roserne holder bamserne fest, det er mine egne, som jeg stadig syr — lige nu er det i lammeskind. De bliver lidt specielle—jeg skal senere sende foto af dem. Mange venlige BAMSEhilsner sender Aase Lund Hansen.”

 

Billede7

Mon ikke flere af jer har Diem-bamser”! Vi glæder os til at høre om dem, lige som vi naturligvis glæder os til læse om jeres andre bamser og krammedyr, da I sikkert har en masse at fortælle og en masse billeder at vise os alle sammen.

 Masser af hilsner fra Lene og Lise

 

 

 

 

 

2 tanker om “D i e m B a m s e r n e”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.