Med hilsen fra Lise Brastrup clasen ©
Denne klædelige kjole strikkede jeg som barn til min cellulolddukke (også denne opskrift er en Bodil-kreation, som bringes med tilladelse og tak til Søndags BT— I opskriften hedder modellen ”Tove”, og dukken bliver fin og attraktiv i denne kjole)!
Du skal bruge: 20 g gult, 10 g grønt og 10 g brunt tretrådet garn, 2 små knapper og pinde nr. 2 1/2.
Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, sm = sammen, glat ret = skiftevis 1 p r, 1 p vrang, beg = begyndelsen
KJOLEN:
Slå 50 m op med gult garn og strik 2 p glat r (strik derefter 30 m med det brune garn, vend og strik v tilbage, sæt det grønne garn til og strik 28 m frem og tilbage, derefter igen 2 p med 30 m i brunt garn. Og nu 4 p gult på alle m) . Parentesen gentages, til det lille gule stykke måler 9 cm. Nu lukkes for 20 m i beg af en p. Disse m slås op igen på næste p, og du strikker kjolens anden halvdel på samme måde og lukker af.
Sy kjolen sm i den ene side, og søm kjolen op forneden. Det skal blot være en ganske lille rullesøm for at dække garn-enderne.
Ærmerne: Slå 30 m op med gult garn og strik 4 p glat ret, derefter 2 p brunt og 2 p grønt, 2 p brunt – Luk af. Bøj det gule felt ind og stafér det fast. Sy derefter strimmelen fast til ærmegabet i den anden side af strimmelen. Strik et ærme magen til.
Montering: Pres kjolen omhyggeligt og sy på skulderen 2 knapper i det ene stykke og 2 trenser i det andet.
G o d S t r i k k e l y s t !