© Lene Byfoged
I Hørve i det smukke bakkede Odsherred ligger Farmors Dukkehus. Et ret nyt museum som ejes af Vibeke Monnick. Vibeke fortalte mig, at da hun var 12 år besluttede hun sig til, at når hun skulle pensioneres, så skulle hun have et Dukkemuseum og man må sige, at det gik i opfyldelse.

Her er alverdens dukker, dog rigt repræsenteret af Franklin Mints smukke dukker i fantastiske kjoler, som til mindste detalje er kopier af de rigtige kjoler, diverse skuespillere, kongelige og andre har båret.


Udover disse dukker er der nationaldukker, lidt antikke dukker, hele serien af Bing & Grøndals dejlige dukker, som vi har skrevet om før, samt en meget stor samling af Royal Copenhagen julefigurer med mere.
Museet har også en lille cafe og en spændende butik med både dukker, porcelæn og Vibekes egne håndlavede smykker.


Et besøg værd hvis man er på de kanter.
Farmors Dukkemuseum
Søndergade 11. 4534 Hørve
Tlf. 21 44 92 67. www.farmorsdukkemuseum.dk
Åben efter aftale hver mandag hele året.
Kvaliteten på billerne er ikke optimale, da de er taget gennem glasruderne.
Mange tak for det fine tip.
Jeg er selv en farmor (fra det sønderjyske). Mine 4 børnebørn (+ et lille oldebarn) bor på Sjælland og jeg tænkte, om museet måske ville være interesseret i at få 2 smukke dukker + en rigtig mini-lænestol (som de pt sidder i) – for så ville jeg gerne tage det med engang, når vi er på de kanter.
Ingen af mine børnebørn er interesseret i at arve det … og jeg nænner virkelig ikke at smide det ud. Begge dukkerne har ægte hår på hovedet .. den en af dem har sågar mit eget hår på, fra dengang jeg var barn. Så de er begge lidt unikke.
Mh Edel Denker, Augustenborg, Als
Hej, det er sødt af dig, men du må kontakte museet, jeg har kun skrevet om museet.
Mvh Lene