Som de fleste jo ved, er Angelika Salzwedel, ekspert i antikke glansbilleder. Det er dejligt hun vil dele sin viden, med os her på bloggen.
Stor tak til Angelika!
1800-tallets største papir samlerobjekt, var uden tvivl glansbilleder.
Glansbilleder og albummets historie:
Den nøjagtige oprindelse er ikke klar. Nogle folklorister er af den opfattelse, at de kommer fra de dekorerede familie fotoalbum, altså de senere digtalbum. Andre er af den opfattelse, at de finder deres oprindelse i mønsterbøgerne hos de hollandske billedforlag fra det 17. århundrede. De indsatte deres lagergraveringer i albums for at gøre det lettere, for købere at vælge.
En anden form kunne være de udskårne billeder, som har været dokumenteret siden 1700-tallet. Det var sort-hvide litografier, der blev malet og skåret ud af børn og derefter sat fast i klæbrige albummer.
I England kaldes glansbillederne stadig i dag for scraps. Det er papirbilleder, der er blevet limet på papir.
Min version er, at de ville forsøge at efterligne motiverne fra de gamle mønstre til poesialbums, glansbilledealbum etc. og så er de første gamle motiver af glansbillederne, de samme motiver, som vi kender fra de gamle smukke broderi mønstre.
I 1797/98 opfandt Aloys Senefelder, stentryk og litografi. Denne overvejende manuelle udskrivningsproces, blev oprindeligt hovedsagelig brugt, til at gengive monokrome originaler. Kromolitografi, altså flerfarvet stentryk, blev opfundet i 1816 af litograferne Engelmann og Lasteyrie. Hver farve skulle placeres, på en anden sten. Den industrielle brug af kromolitografi har været kendt siden 1835.
De første oblater dukkede op i midten af 1850’erne. Wolf Hagelberg var den første, der kom med ideen om at udskrive, små billeder forbundet med stænger i Berlin i 1854 for at printe ud og stabilisere arket.
I 1860 blev de fremstillet i lille format i stentryk og blev hovedsageligt brugt til at dekorere familie fotoalbum og poesialbum. Næsten alle motiverne havde en symbolsk karakter.
En af glansbilledernes vigtigste og nok centrale funktioner, var at udfylde glanabilledealbum, scrapbøger og poesialbum.
Storhedstiden for glansbilledealbum, kan have været omkring 1900. Der var færdige glansbilledealbum, indbundet i læder, men også simple selvfremstillede hæfter eller små albums. Angelika Salzwedel, har nu over 30 forskellige gamle scrapbøger i meget forskellige designs og designs, de ældste er over 100 år gamle. Hun hun har selvfølgelig også lavet nogle selv.
Først sætte voksne, deres glansbilleder, postkort og billeder fra magasiner ind i deres scrapbøger, sorteret tematisk. Der blev valgt specifikke temaer, som haver, husliv, blomster, jul, påske, engle, husdyr eller eksotiske dyr osv., og så blev resterne eller glansbillederne, ordnet pænt. Senere fik børn også lov til at være med eller lave deres egen scrapbog. Der var også glansbilleder, med bogstaver og tal at lære, som var beregnet til børn. Det var en tid, hvor der hverken var radio, fjernsyn og bestemt ikke internet. Om aftenen, efter arbejdet var færdigt, beskæftigede vi os med denne fine opgave.
Angelika har en masse glansbilleder, i sit første poisialbum fra omkring 1959 – 1960. Nogle gange satte mine skolekammerater flere glansbilleder, på den frie side og arrangerede dem pænt.
Jeg takker Lene for den fine oversættelse.
Ovenstående er eksempler, på smukke glansbillede albummer.
CC: Angelika Salzwedel, juni 2024