H.C. Andersen JUL 2017 – årets juleudstilling –

11. november 2017 – 12. januar 2018 i Weihnachtshaus Husum

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Hvert år er der en speciel juleudstilling i Weihnachthaus Husum, og denne gang er den helliget H.C. Andersen, der gerne besøgte adelige familier og derigennem fik tilknytning til Godset Holsteinborg. Spændende og for mange ny læsning og viden om vor store digter. Teksten her er en pressemeddelelse, dvs. julen set fra den anden side af grænsen.

De mange optegnelser og breve omkring Julen danner grundlaget for forskning af årets skønneste fest, hvad man kan læse om i digterens værker. De regionale festskikke bredte sig i den 18. og 19. århundrede gennem privat brevveksling og ikke mindst under digterens mange rejser ikke blot til hans venner og bekendte, men også over grænsen til nabolandet,og senere gennem udvandrerne helt ind i ”Den nye Verden”!

Hans Christian Andersen – udlændinge nævner ham som bekendt altid med begge fornavne, mens vi blot siger H.C.Andersen – (1805-1875) – vor berømte eventyrdigter, var lige som den samtidige Theodor Storm en begejstret ven af julefesten, og regnes som ”Den danske Juls Far”. Det hele starter hos hans faderlige ven prof. Hans Christian Ørsted med et grantræ pyntet efter sleswig-holstensk tradition lige som på godset Holsteinborg, hvor H.C. Andersen mange år senere oplever en juleaften i den adelige familiekreds.

Fascineret af juletræet, som er pyntet med blå hvide og røde lys, gyldne æbler og nødder, samt en hel del selvlavet julepynt, skriver han efter at være kommet hjem, sit berømte eventyr: GRANTRÆET. Senere kommer der flere eventyr og fortællinger med juleagtigt indhold.

Smuk trækiste med alskens
gammel julepynt!

Som i mange af sine tekster har H.C.Andersen tematiseret de store sociale forskelle mellem fattig og rig, som blev særligt synlige og mærkbare i den kolde og mørke årstid.

Du kan på udstillingen se en hel del gammelt julepynt, juletræer og meget andet smukt og hyggeligt. Og i Museets fantastiske julebutik finder du mange smukke og finurlige ting.. Den tyske Juleforsker Torkild Hinrichsen’s bog ”Hans Christian Andersens Weihnachten”, som danner grundlaget for denne særudstilling, kan du selvfølgelig også købe på museet.

Udstillingen og butikken er kort sagt et eldorado for alle julepyntsamlere! Men også museets permanente udstillinger er uden lige…

Klippe, klippe, klippe, klistre, klistre og ikke at forglemme at flette, ren nostalgi
med dette gamle julepynt!

Glæd dig til en god oplevelse, og hermed adresse og åbningstider etc.: for museet med de flotte, permanente samlinger, denne særlige juleudstilling og den historiske butik:

Som nævnt løber udstillingen fra den 11. november 2017 til den 12. januar 2018 – Hermed adresse og logo,:

Åbningstider: hver dag fra 11 til 17 (lukket fra midten af januar til midten af februar) – fra midten af februar til midten af marts er der åbent fra 14 til 17.

Entré: børn til 6 år gratis, børn under 14 år € 1, voksne € 3, familier € 7, grupper fra 10 personer € 2,50 pro persona.:

wunschzettel@weihnachtshaus.info – www.weihnachtshaus.info

PS: Andre markeder på museet i år: Bogloppemarked den 21. og 22. oktober, Julekalendermarked den 4. og 5. november, samt marcipanmarked den 2. og 3. december…..

G o d     T u r !

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.