(Sigi og Gerhard Ulbrich på spil igen)!
Vi siger tusind tak til Sigi – www.tortula.de – for din inspirerende og levende
beretning med unikke fotos – ©
(© for oversættelse: Lise Brastrup Clasen)
Sigi Ulbrich fortæller her levende om, hvordan hun byggede det hele op, og som I vil se, gælder det hele tiden om at bruge fantasien, ikke sandt! :
nøgen og påklædt!
I min samling har jeg i mange år haft en lille EDI-japaner-dukke. Hun stod helt nøgen med lotusblomst i håret og vifte i hånden i min vitrine. Da min veninde Gabo har en japansk dukke i originalt tøj, syede jeg med den som forbillede dragten til min dukke og skabte således min egen originale japanerinde.
Sidste år kom julemanden med de små sorte lakmøbler, og nogle dage senere modtog jeg en Samurai.
Samurai!
Herefter stod min beslutning fast: jeg måtte have et japansk værelse.
Med mere gåpåmod og iver end med basisviden om japansk boligkultur, gik jeg i gang med hobby– og pillearbejdet.
Jeg gennemgik mine beholdninger efter eventuelle japanske skatte, og netop i den weekend lykkedes det mig på det lokale loppemarked at erhverve nogle små fjernøstlige ting. Men jeg havde ikke hverken et rigtigt hus eller en stue, så jeg brugte en solid papæske.
Da jeg ikke kan forestille mig et japansk værelse uden Shoji (japansk skydevæg), skar jeg sidevæggen ud, lod blot en ramme blive tilbage og indsatte en Shoji af farvet karton. Da jeg ikke havde noget rispapir, brugte jeg et stykke madpapir (pergament).
Min mand, Gerhard, der tidligere forretningsmæssigt har haft forbindelser til Japan og har tilbragt nogen tid i landet, fortalte mig om det smukke Gudehjørne, eller den høje opstilling quasi (tempelhjørnet—King’s Place. Og selvfølgelig måtte jeg da bygge sådan en. Hertil benyttede jeg en lille sortlakeret æske, og de pålimede ”Guldblomster” stammer fra en konfettipose. Buddha-figuren er fra loppemarkedet. I kender sikkert disse stande. Her kan man købe statuerne i alle størrelser for både få og mange penge, alt afhængigt af, hvor gode køber og sælger er til at forhandle. Den ”røde lykkeport” sad på en lille souvenirdel, som jeg erhvervede for et par cent på det samme marked.
og lykkeport!
Og selvfølgelig forbinder vi Japan med Ikebana, og således har jeg sat denne bizarre ”skabning” ned i det sortlakerede låg fra en sjov dåse. Jeg fyldte først låget op med selvtørrende modellermasse og dækkede derefter ”jorden” med kaffegrums. Den gyldne fugl, som pryder æsken, stammer ligeledes fra konfettiposen.
Dragen!
Naturligvis har mine japanere brug for en gylden drage. Mit pragtstykke bringer helt sikkert lykke til beboerne. Jeg har overtrukket den med ”Guldmaling” på den røde side. Helt ærligt, selv nu, hvor jeg sidder ved min computer og ser på huset, mens jeg skriver om det, synes jeg stadig, at dragen virkelig er lykkedes for mig at fremstille — jeg har nemlig overhovedet ikke noget maletalent. Men da jeg således alligevel var i gang med at male, malede jeg straks en Shikishi (kalligrafi) ”Kærlighed”, fordi husets beboere først mødte hinanden efter så mange år (ca. 50) og straks var Yin og Yang. Egentlig er der ikke noget i vejen for et fælles, langt dukkeliv.
De hjerteligste hilsner fra Sigi og Gerhard Ulbrich
Forfatterindens efterskrift for den danske dukkeblog:
Dette manuskript er fra 2007. men den der ser nøje på det hele, vil opdage, at der nu er endnu mere: En veninde har klædt en lille 4 cm høj japanerinde på til mig, og i min Edi-dukke-samling står de japanske dukker i mellemtiden fuldtalligt. Papæsken som dukkehus står således stadig, men jeg har bygget et tag af gennemsigtigt, kraftigt folie, således at de små beboere i det mindste er lidt beskyttet mod støv.
taler for sig selv!
Vi siger tusind tak til Sigi for din levende fortælling, som helt sikkert har inspireret os alle til at gå i gang med unikke og særprægede projekter!
På alle læsernes, Lenes og mine vegne ønsker jeg endnu engang hjertelig tillykke på Tortulas 18-års fødselsdag:
Voksen og myndig, men heldigvis stadig med barnesindet i behold!
Lise!