(Køkken i Køkkenet)
Med hilsen fra Sigi Ulbrich ©
Oversættelse, kommentarer, formatering og design: Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©
Selv efter mere end 8 måneder glæder jeg mig hver dag over mit Køkken i Køkken, over hvor smukt det er, og hvor genialt min mand har løst belysnings problemet.
Det var en fantastisk dag for mig, da jeg endelig kunne gå ”til angreb” og indrette køkkenet. Før jeg gik rigtigt i gang, lavede jeg en ”prøveopstilling” på mit køkkenbord. Som frygtet havde jeg fundet alt for mange passende skatte frem og måtte derfor indskrænke mig.
Jeg ville illustrere en helt normal sommerdag kort efter den 20. juni 1948 i Tyskland. ”Byttet” fra min seneste hamstringstur står stadig i reolen.
Blondie, en ung Mor (16 cm høj Edi-dukke) til tvillingepiger (4 cm høje Edi-dukker) er lige kommet tilbage fra en indkøbstur. Endelig er butikkernes hylder igen fyldt med varer. Den lille hund (af træ) ser til, mens pigerne leger. Lige som jeg elsker den lille husmor blomster. Hun har hængt en lille vase op over køkkenvasken og skal lige til at sætte endnu en buket i vand. Begge vaser stammer fra førkrigstiden, men passer fantastisk godt ind i den tid, hvor mange husholdningsartikler var sat sammen af effekter gennem tiderne. Den, der dengang havde været heldig at kunne bevare sit komplette husholdningsudstyr, gav gerne væk til dem, der havde mistet alt. For øvrigt var dette slet ikke frivilligt, men påbudt af myndighederne.
Hos mig skal alting virkelig ikke være fra den tid. Det gør ikke mig noget, dersom det ene eller andet stykke tilbehør er af nyere dato, dvs. fremstillet lige nu. For mig er det vigtigt, at det kunne have været sådan.
Allerede sidste vinter startede jeg på forberedelserne og hæklede blonder af sytråd som pynt til skabet, vægreolen og rundt om hylden til kanderne med vand. De syltede agurker i krukken og fisken på bordet købte jeg på en internetauktion. Disse ting er nye og lavet af Fimo. Blodpølsen — ligeledes af Fimo – er fra mit håndarbejdsbord. Da jeg for nogle år siden ryddede op i udstyret til mit dukkehus, gik nogle af tingene til min ”samling af forråd”. Vinen, kagen, marmeladen og løgene har Blondie fået som indflytningsgaver af min veninde Gabo. Også det lille kors er fra hende. Sådanne ting kan man ikke finde på loppemarkederne hos os her i Norden. Løgnettet, forklædet, indkøbsnettet, kaffevarmeren og køkkenhåndklæderne har jeg strikket og hæklet af stoppegarn.
Krydderurterne i krukkerne er for øvrigt ægte. Jeg har sprayet dem med hårlak for at gøre dem holdbare, og det ser ud til, at det er lykkedes Selv i dag ser de ud som for 8 måneder siden.
Det har særligt glædet mig, at mit kostestativ her har fundet plads i dette køkken. Stativet har mange år stået i en af mine vitriner og ventet på sin rigtige plads. Det og den lille blå blikfisk stammer fra min storesøsters dukkekøkken. Lige som det blå træbestik, har fisken overlevet to legende småpiger og mange år i en støvsugerpose.
Det har været morsomt for mig at indrette krucifikshjørnet, og jeg synes, at dette evangeliske nordlys er lykkedes godt for mig. Den grønne mælkepotte er en rest fra et kaffesæt af træ —ser med sin skrammede tud ganske saliggørende ud.
Da jeg købte køkkenet, manglede de to skåle på vaskebordet, og stor var min glæde, da jeg opdagede to passende skåle i min skatkiste. I løbet af ens samlertid kommer der mange småting ind i huset. Ofte frister de tilværelsen i en kasse med ”uundværlige” ting fra dengang. Hvor dejligt når delene en gang imellem findes frem og kan bruges.
Min søgning efter en passende tragt, endte på loppemarkedet i Pfaffenhofen.
Hermed blev mit Køkken i Køkken komplet, og jeg har ikke mere at lede efter, hvor skønt!
Åh, hvilken skam! Når nu jeg står og ser nøje på det, synes jeg, der trænger til at blive gjort rent…… og jeg kunne da lige……
Med hilsner til alle fra
Sigi Ulbrich
Ja, hvad mon Sigi nu finder på ? Vi siger tusind tak til dig for din hyggelige og spændende beretning om Køkkenet i Køkkenet.
Lene og Lise