(Køkken i Køkkenet)
Med hilsen fra Sigi Ulbrich ©
Oversættelse, kommentarer, formatering og design: Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©
Sigi Ulbrich bor sammen med sin mand, Gerhard, nær Hamburg.
Begge er ivrige samlere af bl.a. legetøj. Sigis store passion er Edi-dukker, og hun har skrevet et fantastisk kompendium om dem. Desuden har Sigi for mere end femten år siden oprettet de interessante og alsidige hjemmesider www.tortula.de.
Følgende beretning handler om Sigis dukkekøkken fra 1948, hvor efterkrigstiden stadig prægede Verden og især Tyskland.
Sigi Ulbrichs levende fortælling om dukkekøkkenet i køkkenet er så lang, at vi har delt den i to spændende afsnit, læs blot her:
Under renoverings– og saneringsarbejderne i og på vort hus besluttede min mand og jeg os til at forny vort køkken, og det blev en yderst ophidsende og spændende oplevelse.
Jeg har i min samling et dukkekøkken fra fyrrerne, men havde endnu ikke fundet en passende plads til det, altså var det endnu ikke integreret i min samling. Nu skulle det fremover komme til ære og værdighed i et af køkkenskabene, hvorfor det pågældende skab skulle udstyres med glaslåge. Det viste sig, at dette ikke var helt ligetil. Den ene fabrikant fremstillede sine glaslåger med brede aluminiumsrammer, den anden med mælkehvide glasruder. Og tro det eller ej, ingen af dem kunne ganske enkelt udskifte glasset … ak, nej, det gik skam ikke… Heller ikke, selv om man reklamerede med teksten: Der findes ikke det problem, vi ikke kan løse. Altså absolut en udfordring for min mand og mig.
Til sidst fandt vi en løsning sammen med køkkenkonsulenten i vor lille by.: Et overskab kunne leveres som reol, dvs. uden låge, og det pågældende skab blev i stedet forsynet med en ekstra kort dør foroven. Forneden kunne det lille køkken så sættes ind. Vi skulle selv sørge for glasdøren.
Den forudsete hyldebund var ret lille. Ideen om en rigtig kasse om køkkenet faldt derfor væk. Den første prøveopstilling af de små køkkenmøbler viste, at hele køkkenet godt kunne være i skabet. Vi besluttede os for 3 mm kraftig presset karton, som vi satte sammen og fastgjorde med tape. En absolut betingelse var: endelig ingen spildplads. Den fremstillede kasse passede nøjagtigt ind i det forudsete ”hul”. Kun bagved og foroven er der lidt spillerum, således at der er plads til teknikken.
På vor byggetegning kan du se, at vor ”kasse ”bærer sig selv”. Der var desuden den fordel ved konstruktionen, at jeg kunne tapetsere hvert enkel del, som jeg ganske enkelt kunne lægge foran mig på bordet. Det lykkedes således for mig at betrække væggene nærmest uden folder.
Nå, ja, vi er modeltogsamlere, og derfor besluttede vi os for en lysliste og seks små BRAWA-lamper á 14 Volt/500 mW, som fås hos enhver modeltogsforhandler. I vor kasse med diverse materialer fandt vi et lille stykke ledningsrør mere, som kunne bruges som bærer til vor lysliste.
Belysningen skulle kunne tændes, slukkes og reguleres pr. fjernbetjening. Under vort nye køle/fryseskab er et ”rum”, hvor vi har lagt de samlede tilslutninger til mine el-installationer, og her anbragte min mand den anden ende af ledningen til Køkken – Køkkenets belysning. Han tilsluttede en fjernstyret Dimmer (lysdæmper) til stikkontakten, og vi havde nu fået den ideelle løsning på belysningen.
Hvad der stadig manglede var en dekorativ lampe, og her har min mand virkelig udført et mesterværk. Som jeg allerede har nævnt, havde jeg ikke fundet nogen passende lampe, idet de lamper, jeg havde set, rent prismæssigt lå over mit budget. Mens jeg ledte efter mere tilbehør i min skattekiste, opdagede min mand en lille blå plastikskål, som gav ham en lys idé: Han byggede en borelære og borede med en sømborer små huller rundt i skålen og i bunden et noget større hul til ledningen. To små træperler gjorde fastgørelsen af ledningen perfekt.
Med en lille smule mod og endnu mindre specialværktøj, samt gode ideer i baghovedet byggede min mand og jeg ”låget/dækslet” til Køkken i Køkkenet.
Det skulle være en passende træramme, som vi ville ”glasere”. I byggemarkedet (Baumarkt) købte vi en liste, som vi savede ud med gering (gering er en vinkel på f.eks. et stykke træ) – Trods en savbuk med indføring til gering (skærekasse) var dette ikke så ligetil. For at få rammen virkelig retvinklet, savede v i først 4 små stykker krydsfinér kvadratisk ud. Dem sømmede min mand til i hjørnerne efter sammenlimning.
Dette holdt således sammen på det hele, alt imens det tørrede og blev ganske godt siddende i vinkel.
Efter en god lang tørretid limede vi en strimmel dobbeltsidet tape ind i rammen og sømmede øsknerne på som befæstning. Først derefter kunne jeg voksbehandle rammen. Hertil anvendte jeg ganske almindelig antikvoks, som vel findes i de fleste husholdninger. Vi havde besluttet os til at gå væk fra glas og i stedet for bruge plexiglas, da dette er nemmere at arbejde med for ikke-fagfolk..
På Køkken – Køkkenets kasse ligger en tynd lille plade på tværs, hvortil der er fastgjort to små søm. Herpå hænges låget, således at jeg til enhver tid kan komme til Køkken – Køkkenet og lege lidt med det. Samtidig er de små ting beskyttet mod støv – og endnu bedre – mod lugtgener fra min kokkerering.
Ja, så kom vi så langt, og endelig kunne jeg lade min 16 cm høje Edi- dukke med familie holde indtog i Køkken i Køkkenet.
I næste uge bringer vi 2. del af Køkken i køkkenet, hvor Sigi viser hvordan det færdige resultat blev til.