Legetøjsmuseet i Coburg

© for tekst og billeder Anne Friis.

Anne har skrevet en spændende artikel om Legetøjsmuseet i Coburg. En stor tak for det Anne.

Man får helt lyst til en tur der ned.

Kære Venner

Godt nytår til alle, og måske tror I at jeg er færdig med mine serier fra min Tysklands tur, men det er jeg altså ikke, så I må lide lidt endnu.

På toppen knejser Coburg Slot eller Borg.

Ikke langt fra Sonnenberg ligger Coburg. Det er jo også et interessant område med en noget større by, end de andre vi besøgte. Prins Albert af Sachsen-Coburg & Gotha, som var gift med dronning Victoria, boede her og hans familie stammer herfra. Det gør det uhyre interessant. Via ham og hans status i England kom der endnu mere tysk legetøj til England. Man kan se både dronning Victorias eget legetøj og det fra hendes børn på nogle af de store museer i London, husk de fik 9 børn. Da vi kørte ind i byen lå borgen højt oppe på et bjerg, som man kunne skimte. Jeg fik senere at vide at det skal være et meget smukt museum med meget glas og porcelæn, sikkert også historisk.

Coburg er en meget charmerende gammel by, man kan også nå den fra Sonneberg med toget. Jeg har været der før på ”Snurretoppens” store Tysklands tur, som jeg havde fortalt mine norske venner om. Men jeg havde også fået at vide at museet var brændt og havde fået stor vandskade under slukningen, men det er stadig et pragtfuldt museum.

Det tager ca. 25 minutter fra Sonnenberg i bil, og så får man også set lidt af alle de store skove og bjergmassiver, man er omgivet af. På museet skal du hele tiden op af ret stejle trapper fra den ene etage til den anden, så du skal være godt gående. Til gengæld er det stadig meget smukt sat op. De har numre ved dukkerne og ark med disse numre, med alle de oplysninger om dukkerne, du kan ønske dig, så det er ikke svært at hitte ud af, hvad du ser. Men selv uden at gennemlæse disse kan man nyde museet.

Det dejlige portræt af Cornelies mor, som fik hende i 1853.

En af de damer, der har doneret en masse dejlige ting, som bliver vist på museet, er en spændende dame. Der hænger et portræt af hendes moder, som er så utrolig smukt idet det viser en dame med den typiske frisure fra det århundrede. Hendes frisure har jeg set på adskillige dukker lavet i china og Papier Mâchè. Derfor skal I også se det. Moderen hed Marie Johanne Katharine Mechtold 1820-1896, datteren Cornelie & gift Stoeckenius. Det er det vi i Danmark ville kalde et dejligt guldalder portræt. Jeg har aldrig set y’et i panden i virkeligheden så skarpt, som hun bære, kun på dukker, men det må altså kunne lade sig gøre. Proptrækker krøllerne er jo mere brugt, især på mange china dukker. Her er vi i begyndelsen af empire tiden og hendes datters legetøj afspejler disse ting meget fint. En lille vitrine med 6 dukker, alle med china hoveder på forskellige kroppe, hvor vi alle sukkede af fryd. Det er bare så dejligt at se så mange samlet. Desuden var der flere ting, blandt disse Cornelies dukkestue, som er utrolig spændende. Den har ret tidlige møbler, samt dukkestellet i metal, der er forgyldt, har jeg aldrig set i den størrelse, samt tapeter og gardiner er meget fine også i farverne. Cornelie blev født i 1853 som 3die barn, det kan altså også havde tilhørt en af hendes søstre. Det er almindeligt at pigerne i en familie var sammen om et hus med indhold. Der står også om familien at de boede til leje og altså ikke ejede deres bolig. Cornelie selv mistede desværre sin lille søn, ret tidligt og hendes mand døde også tidligt, så hun vendte tilbage fra Nürnberg til Coburg. Men hun har passet umanerligt godt på sit legetøj.

De fem små vidunderlige chinaer, som vi alle tre brændende ønskede os.3824a. Her den ene, som er en peg-wooden, d.v.s. på trækrop med china lemmer

Det par tilhørte også Cornelies samling Grödnertals begge i træ.

Museet indeholder flere specialsamlinger, lidt Papier Mâchèr, lidt china’er, adskillige franske modedukker, de berømteste og bedste karakterdukker i et pragtfuldt stort rum, hvor de er sat op med de forskellige fabrikker i hver sin vitrine, alle typer af Käthe Kruse dukker, der er virkelig de mange typer som man sjældent ser, Lenci dukker. En enorm samling af halvdukker fra de bedste tyske fabrikker, faktisk den største jeg nogensinde har set, står helt for sig selv i et stort lokale. Der er også en fin samling af børneporcelæn og lidt i miniature, så der er nok at se på. Der er desuden en samling af en nyere tysk dukkemager Carin Lossnitzer, som døde i 2009, med meget smukke dukker, som nu tilhører museet. Der er kun få butikker og køkkener men flere dukkehuse. Praktisk taget intet drengelegetøj, dog var der en specialudstilling af legeborge og riddere i underetagen, ikke permanent. Desuden nyere dukker fra 1930’erne og celluloider. Men et efter min mening pragtfuldt museum. Der er yderst dejligt at spise i Coburg, hvilket vi nød udenfor, hvor vi så soppende børn i et område. Museet var ikke stillet op som for 25 år siden, så jeg har lidt svært ved at se, hvad der manglede, men noget er selvfølgelig gået tabt. Kommer I forbi Coburg så glem det ikke. Måske kunne I så også se Borgen og fortælle om den, jeg er da ret nysgerrig.