M a f a l d a

(en sjov dukke og tegneseriefigur)

 Er I lige som jeg vilde med specielle og unikke tegneserier?

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Da jeg første gang var i Argentina, stødte jeg alle vegne og særligt i Buenos Aires på en sjov figur, ”En lille pigedukke i rød kjole, og med sort hår og rød sløjfe” – selv en statue så jeg af hende.

Hende måtte jeg absolut se nærmere på og lære at kende. Det viste sig snart, at Mafalda er en kendt argentinsk tegneseriefigur, og jeg investerede da også i et par albums på spansk, somn jeg læste med et stort smil. For ih hvor de mindede mig om Charles Schultz’ Peanuts (Radiserne)! Jeg blev så begejstret, at jeg absolut måtte have en Mafaldadukke med hjem. Hun fandtes i alle størrelser, men jeg nøjedes da med et lille eksemplar på 15-16 cm, som I kan se her på siden.

Men hvem er så denne Mafalda?

Billede1
10 år med Mafalda – jubilæumsalbum!

Hun er en kendt argentinsk tegneseriefigur tegnet af Joaquin Salvador Lavado, kendt under sin signatur som Quino, og illustrerer Middelklassen i Argentina. Mafalda dukkede første gang op i 1962 som tegneserie. Hun er en seksårig pige, der sammen med sine venner ordner Verdenssituationen, akkurat lige om Radiserne. Først så man blot hendes forældre, men snart dukkede vennerne Manolito, Susanita og Miguelito op. Senere bliver Mafaldas Mor gravid og frem dukker lillebror Guille samt en ny ven Libertad. Mafalda er løbende blevet sammenlignet med Radiserne! Serien er i øvrigt populær i Latin-Europa.

Billede2
Mafalda set i Buenos Aires!

Mafalda ses stadig i aviser og blade, og der er selvfølgelig kommet mange tegneseriealbums samt tegnefilm om hende og vennerne. Desuden var hun illustration for Unicef i 1973 vedrørende ”Rights of the Child” (Børns rettigheder).

Mine indkøbte albums forærede jeg senere væk til en tegneserie-interesseret veninde!

Billede3Billede4

Sådan ser min Mafalda-”dukke” ud—hun er syet af en slags trikotstof, håret er af sort groft garn, kjole, sko og strømper er også af silketrikot, hun er 15-16 cm høj. (Den lille ”etiket” i hendes venstre hånd fortæller om oprindelse og udbredelse) !

Billede5

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.