Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Disse søde plasticdukker kender de fleste sikkert, dukkerne blev fremstillet i Danmark fra 1953 til 1958 af Gravenhorst Plastic på Sjælland.
Alle perledukkerne har et ovalt mærke i nakken, hvor der står:
P E R L E foroven og D U K K E N forneden.
Dukkerne fremstilledes i flere størrelser: 20 cm, 21 cm, 29 cm, samt 33 cm. Alle Perledukkerne blev produceret med fastsiddende øjne og to hvide fortænder i overmunden, og de havde alle drejeligt hoved, og drejelige arme og ben. De ”store” pigedukker på 33 cm har desuden drejelige håndled.. Håret er modelleret, hos nogle af dem er håret malet lysebrunt eller sort, hos andre umalet.
Dukken på 20 cm er en babydukke, dvs. med bøjede ben, mens den på 21 cm har lige ben. Den 21. m høje dukke fremstilledes desuden som negerdukke med modelleret afrohår.
Også den 29 cm høje dukke var en babydukke, der fremstilledes både som hvid og som neger.
Alle dukkerne på 20, 21 og 29 cm var som de fleste dukker på den tid beregnet til at være både pige– og drengedukker.
De STORE dukker på 33 cm er typiske pigedukker med lige ben, den hvide pige med blå, den sorte pige med brune øjne. Og som nævnt foroven har disse dukker drejelige håndled.
Anna-Maria Nielsen, der har samlet alle Perledukkerne, oplyser i sin oversigt, at der i ugebladet ”Flittige Hænder” (nu Hendes Verden) oktober 1964 blev bragt strikkeopskrifter til dukketøj bestående af nederdel, bluse, trusser, frakke og sko; dette tøj passer perfekt til de 33 cm høje dukker. Jeg regner med at få fat i opskriften og tilladelse til at bringe den, hvad vi alle glæder os til!
Lise Clasen Research ©
G o d L æ s e l y s t !
Kan I sætte mig i kontakt med Anna-Maria Nielsen?
Desværre kender jeg ikke vedkommende. Mvh Lene