MIN GAMLE SKOLESTUE.

© for tekst og billeder Dorthe Lohmann.

Vi har fået denne skønne beskrivelse fra Dorthe Lohmann om hendes skolestue og researchen på dens tidligere ejer. Jeg syntes den meget rammende fortæller om glæden ved dukkestuer og dukkehuse. Jeg håber I vil nyde Dorthes fortælling, lige så meget som jeg har nydt den. En stor tak til Dorthe!

Lene

Billede1

For en del år siden fik jeg denne skolestue, jeg ved ikke, hvor gammel den er, jeg ved bare, at den i 1931 tilhørte en pige ved navn Aggi Nordstrand.

Og hvordan kan jeg så vide det?

Det kan jeg, fordi der i skolestuens bogskab lå det fineste lille kladdehæfte med Aggis fulde navn og adresse samt årstallet 1931.

Aggis kladdehæfte.
Aggis kladdehæfte.
Nogle af de mange kladdehæfter, som lå i det store bogskab.
Nogle af de mange kladdehæfter, som lå i det store bogskab.

Der lå faktisk mange små kladdehæfter i bogskabet, for i 1931 havde skolen mange elever, og alle skulle jo lære at læse og skrive, og skolens piger skulle yderligere undervises i sy-og strikning, deres strikketøj ligger stadig i de små grønne poser, som hænger på knagerækken ved siden af bogskabet.

Pigernes håndarbejdsposer og strikketøj.
Pigernes håndarbejdsposer og strikketøj.

Her følger et par nærbilleder af skolestuens indretning, lærer Andersen og de mere eller mindre artige elever.

Skolestuen, set mod lærer Andersens kateter.
Skolestuen, set mod lærer Andersens kateter.
Skolestuen, set mod det store bogskab.
Skolestuen, set mod det store bogskab.

For i enhver skoleklasse finder man jo både artige og mindre artige elever, og her står skoles mest uvorne unge og skammer sig under billedet af Christian d. 9 og dronning Louise … ”Med Gud for ære og ret”, siger kongen, og den skamfulde dreng bøjer nakken under kongens strenge blik.

Europas svigerfar.
Europas svigerfar.

Jeg fandt i sin tid billedet af  Christian d. 9, ”Europas svigerfar”,  på et loppemarked i Forum, og jeg syntes, det passer perfekt på skolens væg, for her støtter man op om de gamle dyder – Gud, Konge og Fædreland er på skemaet, og vil man ikke høre, må man føle!

Prygl med pli.
Prygl med pli.

Men nu tilbage til Aggi, for jeg har ofte tænkt på, hvem hun mon var, og hvad der senere blev af hende.

Og en dag fik jeg den geniale idé at søge oplysning via Facebookgruppen ”Gamle København”, for Thingvalla Allé ligger jo på Amager og dermed inden for gruppens interesseområde, derfor kunne viden meget vel findes blandt gruppens medlemmer.

Som sagt så gjort, jeg eftersøgte Aggi fra Amager i “Gamle København”, og der gik da også kun et splitsekund, så skrev et medlem:

”Jeg kender hendes bror Knud, han er min gudfar”!

Og få minutter efter kom en slægtsforsker til, han havde allerede fundet frem til hendes forældre og de tre søskende, han gav mig navne og fødselsdatoer på hele familien.

Det viste sig, at faderen var grosserer i trikotage, han og moderen boede ikke sammen, men var dog gift, moderen var kun 17 år, da hun fødte sit første barn… mange oplysninger strømmede ind, til sidst kom der endog et billede af en aldrende Aggi.

På billedet ses hun i rødt, sammen med et par ukendte herrer.

Og om Aggi kunne fortælles, at hun senere  blev en del af “Martinus Selskabet”, et åndeligt fællesskab, som jeg ikke kan gøre nærmere rede for, jeg ved bare, at hendes foto stammer fra selskabets arkiv.

Aggi på sine ældre dage.
Aggi på sine ældre dage.

Det blev en usædvanlig sjov og hyggelig tråd i ”Gamle København”, jeg har gemt den i sin fulde længde. Alle oplysninger og kommentarer ligger nu i skolestuens bogskab, for jeg tror, den næste ejer vil syntes, det er spændende læsning.

Men nu har denne lange smøre skærpet appetitten,  lærer Andersen har ringet ud og fundet madkassen frem… uhm, hans kone har smurt ham en æggemad, vist også et stykke med ost og et med pølse, hun smører HELDIGVIS aldrig madder med kødrand, for hun kender hans følelser for kogt fars.

Lærer Andersen har fundet madkassen frem.
Lærer Andersen har fundet madkassen frem.

Måske kunne nogen forveksle denne skoles lærer med kollegaen fra Matador, det har dog ingen gang på jorden, de to deler kun afskyen for kogt fars.

Skolen lever videre på hylden i mit skab, men Aggi Nordstrand er død, for vi mennesker er mere forgængelige, end de ting vi omgiver os med.

Jeg håber, skolestuen også vil overleve mig, og ende hos en ny ejer, som kan værdsætte dens historie.

Hilsen Dorthe

13 tanker om “MIN GAMLE SKOLESTUE.”

  1. Vidunderlig og rørende beretning og skønne billeder. Der må være en kommende ejer, der vil værdsætte det. Måske allerbedst et museum

    1. Tak for din kommentar kære Maria, hvis et museum gider overtage skolestuen, er det fint, ingen i min egen familie er interesseret i gammelt legetøj, desværre😐

  2. Tak for din skønne beretning ,Dorthe Lohmann og for fremvisning af din spændende skolestue,der har så mange fine detaljer,det var lige før lugten af madpakken hos lærer Andersen,blev blandet med lugten af kridt og tavleklud.Håber den finder et godt sted når den skal væk fra dig,helst hvor den kan glæde mange mennesker der er vilde med det gamle legetøj.

    1. Tak for dine ALTID så venlige kommentater Inge Marri Pedersen, de er en glæde.
      Ja, lugten af madpakker, støv og kridt kunne være strid, værst var det dog om vinteren, hvor lugten af vådt tøj blandede sig med madpakkerne 🙂

  3. Kære Dorthe,

    Tak for din dejlige og udførlige beretning, dine detaljer er unikke og stor kompliment for din research. Den fine skolestue kunne da gå på omgang mellem interesserede museer rundt om i landet, således at flest mulige får glæde af den. Nu koger tevandet. Masser af aftenhilsner herfra
    Lise (Brastrup Clasen)

  4. Godmorgen Lise

    Tak for dine venlige kommentarer. Det var både sjovt og spændende at efterlyse Aggi. Hver gang jeg stod med de små bøger i hånden, sendte jeg hende en tanke, men da hun ikke kunne Googles, opgav jeg at finde ud af nogen om hende og hendes liv, og slog mig til tåls med, at hun var og blev en gåde.
    Og så … på ingen tid blev hun fundet via gruppen “Gamle København”, og det var bare så fint, at opleve andre menneskers hjælpsomhed og glæde ved at finde gådens løsning – glæden var mangesidet, kan man sige 🙂
    Hilsen Dorthe

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.