– Den dejligste tyksak fra Schildkröt –
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
(Idé efter Bente Klarskovs fortælling – Fotos: Bente Klarskov ©)
For nogen tid siden fik bloggen en forespørgsel fra Bente Klarskov, der gerne ville vide, hvornår hendes barndoms dukke Sanne var fremstillet, og det skulle da straks undersøges:
Bente og hendes forældre har altid passet godt på dukke Sanne, og Bente fortalte mig, at hun som 7-årig havde fået den af sin Mormor i 1962. Bentes Far byggede en gyngehest til dukken, og i Bentes voksenalder passede hendes forældre godt på Sanne, der hvert år og langt op i firserne blev iklædt nissetøj og sad til pynt i deres stue.
Her kan jeg virkelig misunde Bente, at hendes forældre havde sans for at passe på dukken i stedet for som min Mor, der rundhåndet gav det meste af vort legetøj væk til naboens yngre børn.
Dukke Sanne er af vinyl og har stemmeboks med mærket Schildkröt midtpå, se foto. Hun har himmelblå lukkeøjne, lyst, krøllet nylonlignende hår og er 40-42 cm høj. En dejlig og velproportioneret babydukke.
Bente husker tydeligt, hvor begejstrede hendes Mor, Moster og Mormor var over det ”nymodens” materiale Vinyl. Det kan man da kun give dem ret i, da vinyl ligner hud og er lækkert at røre ved, man forstår udmærket, at dette materiale gik sin sejrsgang over ”hele Verden”!
Det var ikke muligt for mig at finde oplysninger om vinyldukker fremstillet af Schildkröt, tidligere Rhenische, men Bente havde sendt mig flere fotos af dukken uden tøj på, og heldigvis kendte hun det år, hvor hun fik dukken, således at jeg kunne spørge hos Schildkrötfabrikken angående oplysninger om Sanne.
Schildkröt (eller tidligere Rhenische) er —som I sikkert ved – kendt for deres smukke celluloiddukker, som stadig fremstilles, dog ikke længere i celluloid, men nu i det ikke-brændbare materiale Tortulon, og det første svar fra dem var da også, at man var i gang med at søge oplysninger i firmaets arkiver, men at man ikke altid kunne finde detaljer om vinyldukker fremstillet dengang. Firmaet Rhenische blev som så meget andet bombet under 2. Verdenskrig, og senere genopbygget, og med skiftende ejere op gennem 60erne og frem i 80erne, har man blot gemt sparsomme oplysninger om produktionen … Men alligevel fik jeg ret hurtigt svar fra dem:
Dukke Sanne er en Pummelchen badedukke (hvilket vil sige, at hun kan tåle vand og blive badet) og fremstillet i 1960-61. Pummelchen betyder sagt om et barn: Lille Tyksak eller lille Bolle, og hun er da også en dejlig velproportioneret baby, som man kun kan holde af, se f.eks. nærbilledet af hendes tykke babytæer! Kroppen er velformet og som et lille barns krop.
Jeg var på nettet for at finde andre eksemplarer af Pummelchen-dukker, , for hun måtte da have søskende, men desværre uden resultat. Da hun kun har været fremstillet i ca. 2 år, er der meget forståeligt ikke bevaret ret mange eksemplarer af Pummelchen. Men hun burde egentlig have nogle ”søskende” rundt omkring!.
Nu nærmere julen sig, og Bente har fået strikket en nyt sæt nissetøj til Sanne. Her sidder hun sammen med Lille Nis, en 30 cm slaskedukke, som Bente for et par år siden købte i en af Kirkens Korshærs juleboder, da hun ikke kunne stå for hans blå øjne. Han er mærket China og har lomme på maven til ekstern pivert, som desværre ikke mere fungerer. For mig at se, er han fra slutningen af tresserne, men måske nogle af jer kender ham lidt bedre.
Vi siger tusind tak til Bente for historien om dukke Sanne/Pummelchen og Lille Nis.
God læselyst !
Hej jeg har længe ønsket at finde ud af mere om min barndomsdukke, min har ikke tale og ikke skildpadde mærke men ellers er den magen til, min søster og jeg fik dem i julegave i 1961, jeg har min endnu og syntes det er en rigtig dejlig dukke som jeg ikke har givet videre, den bor hos mig og kan leges med der
Kære Annie Bested, Ja, Pummelchen-typen er en dejlig dukke lige til at knuselske. Men jeg bliver dig svar skyldig, idet jeg ikke vidste, at der er fremstillet dukker magen til – men det kan der da sagtens være. Måske du skulle sende os billeder af din dukke, idet andre læsere eventuelt kender noget til den. Det er da et forsøg værd at spørge. De hjerteligste hilsner (uf her er mørkt og gråt) – Lise