© for tekst & billeder Lise Rasmussen
Vi har fået endnu en skøn artikel fra Lise, tusinde tak for det Lise.
Jeg har samlet på påklædningsdukker siden 2000, og mange fine og sjove udgaver er i årenes løb landet i min samling. Der er ingen tvivl om at dukkerne havde deres storhedstid i 1940´erne, 50´erne og ind i 60´erne; og mon ikke enhver pige, med barndom i disse årtier, husker, hvordan man kunne sidde i timevis og kreere den ene fantastiske garderobe efter den anden til yndlingspåklædningsdukken.
Selv for de mindre fingernemme udi tegnekunsten fandtes der en nem løsning; nemlig en tegnet dukke på et kort, hvor kjolen var skåret ud, og man kunne nøjes med et stykke glitret papir eller et dyk i mors kludepose, for at klæde dukken i fine gevandter. Ved simpelt hen at lægge et stykke papir eller stof bag åbningen i kortet, kunne man skifte garderobe i en ruf uden brug af nål og tråd eller blyant og farver.
Hvornår idéen er opstået, kan jeg ikke sige; men konceptet skulle efter sigende have været brugt til andet end leg. Jeg er så heldig at være i besiddelse af et stort ark (35×50 cm), med figurer af fine damer i lange gevandter. Arket skulle ifølge de oplysninger jeg fik med, have været brugt af en handelsrejsende udi stoffer. Man henledes straks til at tænke på Mads Skjern, da han som omrejsende repræsentant ankommer til Korsbæk. Hvor dette ark stammer fra, ved jeg desværre ikke; jeg er aldrig stødt på andre, og det har ingen mærkninger. Jeg kan dog ikke verificere fortællingen, men arket har utvivlsomt mange år på bagen.
Arket ses herunder, og hvilken herlig leg med smukt papir og stoffer, man kan begive sig i kast med. Jeg har leget med et par eksempler, og kunne da fortsætte i timevis.
Små ark kunne naturligvis købes, eksempler ses herunder. Ofte kom de i serier. ”Else” er i sin originale kuvert og til den fine serie med 4 piger, har jeg den oprindelige pergamentpose, der rummede herlighederne.
Hvor ovenstående små kort var i alm. postkortstørrelse, og dukker op fra tid til anden, er jeg også den stolte ejer af kortet med Hanne, der er i et noget større format (28×16 cm). Jeg har aldrig set et lignende, og synes, at det er en perle i min samling. Stoffet er det originale, som hun er ”født” med.
Var man nu ikke den glade ejer af et sådan kort, men i øvrigt besad et kreativt gen; ja, så var der jo råd. Jeg har for år tilbage arvet nedenstående, unikke samling af hjemmegjorte kort med en tilhørende mængde stofrester. Et fantastisk projekt, synes jeg. Samlingen består af 10 kort med dukker og 190 stumper tøj i et hav af mønstre og farver, næsten alle forskellige; lige fra mølædt fed silke til stykker af flonel og tykt uld, og sirligt klippede forklæder i lærred. Imellem stumperne fandt jeg en seddel med skriften ”Else Jensen, jeg er fra 1915”. Åh, der er megen leg.
Sidst, men ikke mindst, var der også muligheder for de piger, der havde lysten til at bruge nål og tråd. Man kunne få påklædningsdukker med tøj – i papir – til at sy fine sting på. Dukken herunder er tegnet af Lene Balle. Jeg har set flere lignende eksempler. Det minder mig om de æsker, jeg fik i gaver som barn, med fine lommetørklæder, der havde påtrykte mønstre i både korssting og kontursting, som man skulle brodere efter. Men det er jo en helt anden historie.
Tak fordi I ville kigge med ind i min samling.
Lise Rasmussen. Januar 2019.
http://www.mosterlise.dk/ https://www.facebook.com/mosterlise/
Tak lise Rasmussen for dine to skønne artikler om de ret ualmindelige tomme pd’er, hvor er de pragtfulde, har selv et par stykker, men slet ikke i din klasse Tak for det Lise Og Lene.
Kære Anne
Jeg fortæller Lise, du har kommenteret, så hun ser det.
Kh
Lene