og tegner blandt andet de allersødeste påklædningsdukkebørn med eksotisk tøj…. Da jeg af Bjørn og Dorota i julegave fik fire af hendes bøger med de dejlige børn, skal I da også kigge med, her er lidt fra bøgerne, som alle er i ca. A4-format. (Jeg har et par ekstra eksemplarer, send mig en mail, hvis I er interesseret)…..
De hjerteligste nytårshilsner fra Lise
Håber, I kan lide min lille bitte appetitvækker, som emmer af sol midt i denne mørke tid ! (Lise)
Det har været en fantastisk start på bloggen, ingen af os havde forventet så mange læsere fra både Danmark og udlandet. Tusinde tak for det!
Også en stor tak til dem der delt deres ekspertise med gode og lærerige artikler og til dem der har givet tilladelser til at bringe deres artikler på bloggen.
Tak for gode ord og opbakninger, vi vender tilbage i 2016 med nye indlæg.
For børn og barnlige sjæle i dagens Danmark er julekalenderen bare én af forberedelserne til den med længsel ventede aften, juleaften. Julekalenderen er i dag en fasttømret tradition; men den er faktisk en af de nyere traditioner i den danske juls historie. Den træder først ind på den danske julescene i 1930. Som ved så mange andre af vore juletraditioner er også denne direkte importeret fra Tyskland.
– Gerhard Langs julekalender fra 1908 i genoptryk.
Verdens ældste, massefremstillede julekalender Im Lande des Christkinds blev udgivet i 1908 af den tyske forlægger Gerhard Lang (1881-1974). Det var ikke en lågekalender, men en klippekalender. Kalenderen bestod af 24 nummererede felter, hvert felt med et lille vers, trykt på et stykke tykt karton. Et tyndere stykke karton med 24 farvelagte billeder fulgte med. Tegningerne, lavet af Richard Ernst Kepler, viser Jesusbarnet og engle, der laver legetøj, bager og maler, samt diverse stykker legetøj. Hver dag fra 1. december skulle man forsigtigt klippe en af tegningerne ud og lime på kalenderen. Derved dækkede man selvfølgelig for de små vers; heldigvis er versene også trykt på bagsiden af kalenderen.
Gerhard Lang hentede inspirationen til denne julekalender fra barndomshjemmet, en præstebolig i Maulbronn. I 1885 eller 1886 syede hans moder 24 indpakkede småkager fast på et stykke karton. Hver dag op til jul fik den lille Gerhard så lov til at klippe en pakke løs og spise en småkage.
– Er dette verdens første trykte julekalender? Udgivet i Hamburg 1902.
Men er denne Im Lande des Christkinds nu også verdens ældste industrielt fremstillede kalender? Meningerne herom er delte. Nogle hævder hårdnakket, at der blev udgivet en julekalender i Hamburg så tidligt som i 1902. Denne julekalender havde form som et urskive med 12 tal, hvor man ved hjælp af en drejbar viser angav den korrekte dato. I 2006 fik jeg tilsendt et par billeder af denne kalender, men uheldigvis har jeg ikke haft mulighed for at undersøge den nærmere.
To danske julekalenderen fra 1930 gør krav på at være Danmarks ældste julekalender.
– Julekalender ca. 1930.
Den første hedder Børnenes Jule-Kalender. Det er en datokalender, hvor man hver dag rykker et blad forsynet med farvelagte tegninger og tre små julevers af. Teksten er skrevet af forfatteren Aage Hermann, mens illustrationerne er tegnet af Hedvig Collin. Begge var de kendte fra 1920’ernes børnelitteratur. Aage Hermanns tekst er sød, til tider måske lidt sødladen. Hedvig Collins streg er let genkendelig, hvis man bare én gang før har set et af hendes signerede julekort. Den kan ikke dateres nærmere end til ca. 1930.
Julekalenderen blev i 2006 genoptrykt af Den Gamle By, og kan købes i Museumsbutikken for 48,- kr.
– Lågekalender fra 1933.
Den anden kalender hedder Børnenes Julekalender. Det er en lågekalender, der traditionelt er blevet dateret til ca. 1930. Det er kendetegnende for de ældste lågekalendere, at lågerne har forskellig form. På mange lågekalendere fra 1930’erne er motiverne bag lågerne udpræget sydtyske. Motiverne på denne kalender er dog rendyrket dansk jule-idyl: Skrivning af julekort, sidste skoledag, indkøb af juletræ, fletning af julehjerter samt julepyntede butikker og gader. Kun motivet bag lågen til 1. december viser hen til julens centrale tema: Englen bebuder Jesusbarnets fødsel for hyrderne på marken. Motiverne skal efter sigende være tegnet af Ejnar Vindfeldt (1905-53). Kalenderen er udgivet af forlaget P. Haase & Søn i København. Med små typer fremgår det tillige, at den er trykt hos Recato A/S i København.
Den sidste oplysning er guld værd. Chr. Cato’s litografiske Etablissement blev grundlagt i 1869. Det blev i 1933 omdannet til et aktieselskab og skiftede da navn til Recato A/S. Denne kalender kan derfor tidligst dateres til 1933!
De første danske julekalendere, som regel trykt af firmaet I. Chr. Olsens Kunstforlag eller L. Levison Junior i København, gør opmærksom på, at de er trykt i Danmark. Kaster man blot ét blik på selve hovedmotivet, emmer alt her dog sædvanligvis af sydtysk idyl: Sneklædte bjerge og bindingsværkshuse, dværge og den særlige tyske nisse (das Wichtelmännchen) og de små motiver bag lågerne. De første danske julekalendere er direkte kopier af tyske julekalendere. Selv den dag i dag er mange danske julekalendere i deres formsprog en blanding af brødrene Grimm og Walt Disney.
– Hjemmelavet pakkekalender fra 1955.
De første pakkekalendere, enten købt færdiglavede eller hjemmefremstillede, stammer fra tiden lige efter 2. Verdenskrig. Pakkekalenderen bliver i dag også fremstillet til voksne. Den voksne pakkekalender vil typisk indeholde 24 forskellige øl eller 24 forskellige stykker chokolade. Det moderne danske samfundsmønster spiller en rolle her. Mange forretninger sælger således eksklusive pakkekalendere til enlige. Den danske single-kultur er ved at skabe en ny juletradition!
– En nyskabelse i julekalender-universet! Skrabekalender fra 1994.
I 1994 introducerede Dansk Tipstjeneste et helt nyt begreb i det danske juleunivers: En skrabekalender. Har man skrabet sig frem til bestemte symbolkombinationer, er der gevinst. Præmiestørrelsen varierede fra 20 kr. (for tre stjernesymboler) til 1.000.000 kr. (for 10 juletræssymboler). Succesen var enorm, og ikke uden grund. Tænk, hvis man vandt en hel million kroner, og så på selve juleaftensdag (- eller måske et par dage før, hvis man sådan skraber lidt i utide)! Alle ved vi jo, at Julen varer længe, koster mange penge.
Indenfor de seneste år er der i takt med den teknologiske udvikling kommet vidt forskellige former for elektroniske julekalendere til, der henvender sig både til børn og voksne.
Selvom julekalenderen i dag i højeste grad således følger med tiden, er den dog stadig blot en primitiv tidsmåler, hvis eneste praktiske formål er at tælle dagene frem til juleaften.
En meget stor tak til Juleinspektør i Den Gamle By, Jens Ingvordsen, som har givet tilladelse til, at vi må bringe denne dejlige artikel!
Vi har fået denne dejlige julehilsen fra Anne Friis. Engle er jo noget vi alle har et forhold til og som vi holder af, ikke mindst her i julen.
Måske kan jeg tillade mig at sende jer en lille julehilsen, jeg fandt lidt fotos af nogle af de dejlige engle lavet af Christel i min database. I sin bog Kvinde – Kunstner – Myte, som er skrevet af Birgitte Glob, og som jeg selvfølgelig har, skriver hun om hendes engle og nisser. De, jeg engang for mange år siden tog fotos af, er et engle orkester, de var ret store og i tykt karton og vi havde møde om netop engle, som i sig selv er et spændende koncept. Har engle køn, eller er de som nogle har forslået intetkøn, som det jo hedder på tysk. Navnene er jo som regel maskuline Gabriel hedder hovedengelen, der vogter porten ind til Paradisets have, men ellers bliver de næsten altid tegnet som små eller store piger, eller små puttier, så jeg er lidt i vildrede. Hvad tror I? Jeg har lige fundet et billede fra min egen glansbillede samling af en mulig han engel, så måske findes de, det er fra et af mine tidligste album 1860-75. Mindsanten om endnu en er dukket op, helt i blåt tøj og han ligner en pragtfuld dreng.
Dette må også være en han engel. Bemærk de blå farver på hannerne!Tysk engel, han?
Skægt at der ikke er tegnet nogle frække engle hanner, men det har jeg faktisk aldrig set endnu, da de jo figurere meget som glansbilleder og som julepynt eller dekoration, sammen med nisser. Nå det kan jo nå at komme ! Birgitte Glob skriver endvidere at Walt Disney Foundation lagde sag an mod Christel, for at plagiere deres dværge fra ”Snehvide og de syv små dværge”, men hun vandt skam sagen – det manglede bare.
2 større af Christels engle!3 Christel engle!
Et fint udvalg af Christels nisser og engle!
Mange af hendes ting er ikke blevet genoptrykt, men enkelte er, jeg tror jeg har set flere nisseark. Jeg skal fotografere de, som jeg har, kun nogle få, men lidt har også ret.
Hvis vi skal tilbage til de alvorlige engle, så kan man ikke komme udenom Wilhelm von Kaulbachs meget berømte engel, som han tegnede i 1844 til H.C. Andersens nye Eventyr. Denne kom i alle mulige udgaver og blev almindelig som glansbillede fra omkring 1875. Det er sjældent man ser den i dag, og dog er det en af de smukkeste, jeg har set, jeg mener også Thorvaldsen lod sig inspirere til sine platter med ”natten” og ”dagen” netop af denne. Fru Estrid Faurholt skriver om englen i sin bog glansbilleder, den eneste, der er skrevet på dansk og kun omhandler dette emne, og som kunne købes hos LEGO, da de havde hendes store glansbillede samling. Den, jeg har er fra en andens samling, men et meget smukt eksemplar, derfor bringer jeg den; det er ikke lykkedes mig selv at finde et så flot eksemplar, så nyd den! Den har to mindre engle under sig, som også er charmerende. Engle blev tit opsat på specielle sider i albummerne, og de kan være utrolig smukt sat op, af og til indrammet så man kunne nyde dem på væggen. De bedste og ældste er tit meget tykke, nogle har sågar glimmer på og hvidt glimmer, som ligner sne, men de er dyre.
Øverst den dejlige engel, som skulle have inspireret Thorvaldsen til “dagen Engle ” og “Nattens Engle”!2 tidlige engle som glansbilleder omkring 1875!4 engle af forskellig typer fra omkring 1875 og frem!Engle fra et af mine tidlige albums, måske en han engel i midten!
Man kan selv prøve at lave en sådan en lille speciel side eller et helt billede, men det tager år at få de rigtige, så det er en langsom proces. Jeg bliver ved med at finde engle, så I får nogle flere, men de fleste er rigtig gamle så ”enjoy” som de skriver, når man køber noget i USA på Ebay, der er masser af engle på de tyske sider, og sikkert også på de engelske. Håber I kan bruge mine englefotos og lad julefreden sænke sig, så kan vi alle slappe lidt af.
Trier er en herlig by, fra min tid i Luxembourg tog vi ofte dertil om lørdagen og handlede. (Det var dengang, man i Tyskland endnu ikke havde indført sommertid, hvorfor vi havde en time mere at løbe paa).
Trier er specielt, charmerende og med mange antikke minde, idet det var dertil, romerne i sin tid nåede, du kan f.eks. se gamle thermalbade og besøge Porta Nigra, og ellers bare hygge dig på torvet med de maleriske, gamle huse, eller slentre rundt og bruge penge. Hver sin lyst, men der er også et lille legetøjsmuseum i byen.
Atter vækker dette minder, idet jeg har besøgt det mange gange i sin tid, og… idet Lene og Torben i et af de første numre af Dukkemagasinet sendte en sjov beretning om deres besøg på museet.
Museet lukkede senere, eller måske det bare flyttede …. I hvert fald genså jeg det her i august, hvor jeg sammen med vor yngste søn og svigerdatter var på indkøbs- og soldetur.
Museet har en meget alsidig samling, som bringe minderne frem og som flere generationer stadig kan glæde sig over … legetøj man havde eller legetøj man drømte om at eje:
Dukker, bamser, krammedyr, tinfigurer, bliklegetøj, dampmaskiner, modelbaner, skibe, fly, rumfart og meget mere,,, (Museet har en lille brochure over sine herligheder, og teksten er på tysk, engelsk, fransk og hollandsk.
Hermed adresse og åbningstider (med forbehold for ændringer):
januar-december: tirsdag — søndag 11-17, mandag lukket. For kørestolsbrugere og barnevogne er der indgang i Jakobstraße 4.
PS: Museet ligger ved Restaurant og Cafe Zur Steipe (Die gute Stube), et af de mange historiske huset med indgang Rotes Haus, Dietrichstr. 54, der er åbent fra 8 til 22, (www.zur-steipe.de – stedet har jeg fået anbefalet, men har endnu ikke været der.
Og jeg kan kun tilslutte mig Lises ord, det er et rigtigt dejligt legetøjsmuseum. Byen har Lise skrevet om, men også hele Mosel området med de smukke små vinbyer og alle vinmarkerne, gør hele området til et dejligt sted for en ferie, og kan man så komme på legetøjsmuseum oven i, så kan det jo ikke blive bedre!
I samarbejde med Deutschen Spielzeugmuseums Sonneberg udstiller ChristianeGräfnitzs, en stor del af sin fantastiske samling af antikke dukker og legetøj fra Thüringen. Udstillingen åbner d. 8. december 2015 og lukker igen d. 3. april 2016. Som de fleste ved, var der en meget stor og betydningsfuld produktion af dukker, bamser og legetøj i Thüringen.
De fleste piger har vel leget med eller har haft nipsenåle på et tidspunkt. Jeg har fået tilladelse af Mia Folkmann, som mange sikker kender via hendes bøger om miniature, “Miniature 1:12 ” og “Billedkasser”, til at brinege denne dejlige artikel.
Nipsenåle er glaskunst i miniaturestørrelse, som piger i alle aldre har samlet på siden begyndelsen af 1900-tallet. De fine nåle blev anbragt i en nålepude, så de kunne stå og pynte, og nålens glashoved forestillede ofte et dyr eller en fugl, en blomst eller måske et æg.
Da vores mødre var små, var det især bøhmiske glaskunstnere, der fremstillede de små figurer, og opfindsomheden var stor. Fugle blev lavet i et væld af varianter, og elefanter var også ret almindelige. Senere kom insekter og hunde til, og både blomster og rød fluesvamp stod i mange nålepuder.
Kært barn har mange navne, for nipsenålene blev inddelt i forskellige grupper. En af dem var de flotte ”haver”, hvor man kunne se et blomsterlignende motiv inden i den glasklare kugle. En anden var ”søerne” med små luftbobler i, og en tredje de rundhovedede ”snegle”, hvor to farver snoede sig mellem hinanden. Sneglene fandtes i både små og store og i mange forskellige farvekombinationer.
Blandt ”lopperne” var de mest eftertragtede den såkaldte bloddråbe, der var en meget mørkerød, ensfarvet glaskugle, og æggeblommen, der selvfølgelig var knaldgul.
Det, som man kaldte ”lopper”, var de mere almindelige nåle med bittesmå, runde glashoveder, men selv om de havde forskellige farver, var de ikke nær så pyntelige som de store nipsenåle. De lignede såmænd næsten de knappenåle, man bruger til syning i dag, og som har den praktiske funktion, at glashovedet ikke smelter, når man stryger tøjet.
Også hattenåle er en anden side af samme sag, for disse ekstrastore nåle blev i sagens natur brugt til at stikke igennem hatten, så den ikke forlod sit grundlag i blæsevejr. Mange hattenåle er yderst dekorative, og det var ikke ualmindeligt, at man havde en lille samling med forskellige pyntehoveder, så der var lidt at vælge imellem.
Blandt småpiger var det meget populært at nipse, for på den måde havde man en mulighed for at forøge samlingen. Enten kastede man nålene mod en tegnet streg, eller også lagde man to nipsenåle hoved mod hoved på et fladt underlag og puffede eller knipsede til den. Hvis man kunne få puffet sin nål henover modspillerens nål, vandt man den.
Der kunne bruges meget tid på at arrangere nålene, så de stod i lige rækker, i farveorden, i dekorative mønstre – eller måske dannede navnet eller initialerne på ejeren. De store nåle var selvfølgelig de mest eftertragtede, så disse små kunstværker fik gerne ærespladsen midt på puden.
Nipsenåle er et herligt samlerobjekt, for man kan have stor fornøjelse af at gennemsøge antikke markeder og butikker for at finde lige præcis den nål, der komplementerer samlingen. Og hvis man foretrækker nye nåle, så findes der heldigvis stadig glaskunstnere, der holder traditionen i hævd og fremstiller de smukkeste figurer af venetiansk glas.
Kender I de dejlige bøger om miniature “Dukkehuset som hobby” (som desværre er udsolgt i øjeblikket, men som Mia pønser på at genoptrykke på et tidspunkt) og “Billedkasser” (eller Kikkasser) som stadig kan købes… 🙂
Mis Folkmann har også skrevet den fine artikel om nipsenåle, vi har her på bloggen!
Sættet består af hue, bukser og busseronne— og der er igen tale om en Bodil–opskrift (fra ca. 1950), som vi bringer med tilladelse og tak til Søndags–BT. Det var dengang, ALLE lærte at strikke i patent, som var sidste mode, også dukkerne skulle selvfølgelig være med på noderne!
Her er brugt ca. 35 g tretrådet grønt garn og pinde nr. 2 1/2, samt 2 små knapper.
Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, sm = sammen, ribbort = 1 r, 1 v, glat ret = 1 p r, 1 p v, indtagn = indtagning, beg = begyndelsen
HUEN: Slå 60 m op og strik 4 p rib, skift til glat r og strik, til arbejdet måler 6 cm. Nu strikkes en hulrække således: (2 r, 2 sm, slå om pinden), gentag parentesen p ud –Strik 2 p rib og luk af.
BUKSERNE: Strikkes i 2 halvdele. Slå 16 m op og strik 6 p rib. Skift til glat r og strik lige op, til buksebenet måler 11 cm. Strik et bukseben magen til. Slå 10 m op mellem de 2 stykker og strik alle m sammen på én p. Lav en lille kile over de midterste 10 m ved at tage 2 m sm før og efter de 10 m på hver p. Forskyd indtagn én m nærmere mod hinanden for hver gang, til de mødes på midten. Strik fra kilens afslutning 4 cm lige op. Skift til rib og strik 6 p. Strik den anden buksehalvdel på samme måde.
BUSSERONNEN:
Forstykket: Slå 36 m op og strik 6 p rib. Herefter begynder patentstrikningen: 1. p: 1 løs af (slå om p, 1 løs af, 1 r) gentag parentesen p ud. Næste p og alle følgende p: 2 sm, slå om p, l m løs af (det er den løse m og opslagsmaskerne, der altid tages sm). Fortsæt, til arbejdet måler 7 cm. Luk for 3 m i beg af de 2 næste p, strik lige op, til ærmegabet måler 4 cm, luk af.
Ryggen strikes som forstykket.
Ærmerne: slå 24 m op og strik 4 p rib. Strik i patentstrik, til ærmet måler 7 cm. Luk af. Strik det andet ærme på samme måde.
Montering: Pres hue og bukserne (ikke busseronnen) og sy delene sm. Træk en snor gennem hulrækken i huen og bukserne. Sy en knap i hver skulder på busseronnen.
Denne interessante artikel har vi fået tilladelse til at bringe af Sigi, der har den spændende hjemmeside www.tortula.de Vi er meget glade for at dele den med jer og kan absolut anbefale jer, at gå ind på hendes side.
I ca. 60 år har jeg leget med Edi-dukker. Disse små dukker stammer fra min barndom (2 pigedukker på hver 12 cm og én babydukke på 8 cm) og er grundlaget for min samling, som nu omfatter over 1.400 Edi-dukker. De er fremstillet af hård plastik, eller, som man sagde dengang af bakelit.
Den16 cm høje Erika fra min bondestue 1953!
Min dejlige bondestue også 1953!
Som barn legede jeg selvfølgelig med dukkerne – i den bondestue, som min bedstefar byggede til mig. I de sidste 20 år har jeg mest koncentreret mig om at forske. Jeg ønskede ganske enkelt at finde ud af, hvad Edi stod for, og hvorfra de små dukker kom.
Endnu en grund til research var de mange forespørgsler fra læserne på www.tortula.de– tortula og hendes lille dukkekommode, det virtuelle dukkemagasin, der opdateres hver måned! Og som jeg nu i mere end 16 år har udgivet. Du kan besøge dette dukkemagasin helt gratis og læse det uden adgangskode. Siderne er på tysk, men via Google kan du få det hele oversat! Klik på en skuffe, nok en og nok en, og en helt ny verden åbner sig for dig! Hermed kommoden – logo – www.tortula.de – som opdateres hver måned!
Tapsy gådukke fra min samling!
Da således også andre dukkevenner viste interesse for HVORFRA Edi-dukkerne kom, startede jeg mit forskningsarbejde. Jeg forespurgte hos dukkesamlere og fagfolk. Overalt fik jeg samme svar. Man kendte de små dukker overvejende som dukker i folkedragter, men vidste ikke, hvorfra de kom. I nogle dukke – og legetøjsmuseer er de udstillet. Frem for alt kunne man finde ”Tapsy”-gådukkerne udstillet i museernes vitriner.
Under min søgen efter firmaet Edi interesserede jeg mig naturligvis specielt for efterkrigstidens legetøjslitteratur, og da jeg på det nærmeste troede, at jeg løb efter en lygtemand, stødte jeg i en legetøjskatalog fra 1956 på billeder af disse dukker.
Fra et legetøjskatalog 1956 med følgende tekst: Små Edi-plastikdukker med bevægelige arme og ben, henrivende klædt på som Rødhætte: Best.nr. 533, Art. Nr. 382 = 12 cm til DM 1,25 og Best.nr. 534, Art. Nr. 383 = 16 1/2 cm til DM 2,00!
Side 13 fra Edi-kataloget 1958!
Efter dette gennembrud kom det ene efter det andet hurtigt frem. Ved ophør af et gammelt trykkeri fandt jeg kataloger, prislister og manuskripter til trykning. Nu kunne jeg se det hele i et helt andet lys og danne mig et virkeligt billede af produktionsprogrammets sande mangfoldighed.
Hurtigt måtte jeg opgive min tro på, at der kun fandtes disse små, ret enkelt fremstillede souvenirdukker og dukker i folkedragter. Edi-dukkerne findes i størrelserne fra 4 til 49 cm. Og ikke nok med det. Der blev også fremstillet dukkeporcelæn, sandkasselegetøj, badedyr og endda et selskabsspil. Nogle af disse ting lå stadig i den gamle legetøjskasse, som mine forældre havde gemt. Legetøjet blev dengang ikke rigtig grupperet, og jeg så pludselig mange ting med helt andre øjne.
Ved siden af gådukkerne med eller uden kugle, lege-, souvenir– motiv– og dukkestuedukkerne kom Edi også med groteske figurer, fremstillet som reklamefigurer eller dukker.
Og hele tiden mener jeg, at nu kender jeg virkelig til alle Edi-dukker og har dem i min samling, men jeg opdager stadigvæk noget nyt.
Denne groteske figur forestiller ”en heldig kartoffel” på tysk ”en lykkesvamp=/Glückspilz”!Reklameplakat for Edi-PuppenKompendium (kompendium over Edi-dukkerne!
Da jeg oftere og oftere blev bedt om tips til Edi-litteratur, satte jeg mig i 2008 selv foran computeren og udfærdigede en bog om alt, hvad jeg hidtil havde fundet ud af. Da forlagsbetingelserne vedrørende en Edi-bog overhovedet ikke tiltalte mig, gik jeg en utraditionel vej. Jeg har skrevet bogen om og tilbyder den som et samleværk. Man kan således abonnere på bogen og modtager hver måned en PDF-fil pr. e-mail.
Sigi Ulbrich — Edi-løberen – på loppemarked i Neustadt!Logoet for www.tortula.de!
På dukkemesser og loppemarkeder og til dukkefestivaller uddeler jeg flyers vedrørende mit kompendium, og interesserede kan med dette slogan: Ingen kender dem — men alle har en i samlingen få et indtryk af alt dette. Yderligere oplysninger finder I under www.edipuppe.de – og har I spørgsmål, send mig da venligst en email. Hvis jeg kan, hjælper jeg jer gerne videre. I finder mig under edi@tortula.de !
En trappe med Edi-dukker!Edi-dukkernes Verden!
En så omfangsrig og alsidig samling som min bør ikke kun stå udstillet i et roligt lille værelse. Jeg ville meget gerne engang udstille mine ”Skatte” i området ved Bad Godesberg, dvs. i Edi-dukkernes vugge . Jeg har endnu ikke nogen faste planer om at præsentere samlingen dér, men jeg har da allerede fundet en smart titel til udstillingen:
Edi-dukkerne vender tilbage!
En stor tak til Sigi!
Sigi har sendt denne julehilsen til os alle og jeg kan kun ønske det samme til Sigi!
