© Lise Brastrup Clasen
Lise har tegnet søde jule påklædningsdukker til jer, som en lille december gave!
Klik på billedet og det kommer i stor størrelse.
En stor tak til Lise og god fornøjelse!
Tidlige påklædningsdukkeark af Tysk oprindelse
© Anne Friis.
Det er med stor glæde vi bringer dette indlæg fra Anne Friis.
Jeg ville gerne vise jer nogle flotte PD, som vi påklædningsdukkesamlere kalder disse. Jeg har selv en meget stor samling både af danske og af udenlandske papirdukker, og det er især de sidste, som jeg synes er ekstremt spændende. Hvis man desuden syr kjoler til sine større eller mindre dukker, er PD’erne faktisk den største inspirationskilde. Den serie jeg vil vise jer, er fra en stor samling, som blev solgt hos Bruun-Rasmussen auktionshus i Bredgade, på deres store Storm P. Auktion den 10 December 2007, men de har ligget på min computer lige siden. Det skulle gå meget stærkt, da jeg gerne ville have så mange fotos som muligt, så kvaliteten er måske ikke den allerbedste. I skal bemærke den store forskel i farvekvaliteten, den skyldes at de sikkert er farvelagt på forskellige måder. Nogle er helt sikkert i familie med Neuruppinerne, en af de første og billigste metoder til at trykke med farver på. Andre, jeg har, er kobberstukne og farvelagt i akvarel – altså et håndarbejde tit udført af unge piger – og ud fra dette er de meget dyrere.
Hvor de stammer fra her i Kbh. ved jeg ikke, men jeg vil gætte på et antikvariat, som har solgt dem ud i et stort lot, desværre for mig, jeg mener at huske de blev ret dyre.
Et af firmaerne, der har udsendt dem hedder E. Büttner u. Co. Berlin, som jeg har fundet via internettet på ”The postcard Album”, hvor de angives til at have fungeret som både udgiver, og trykker fra 1880-1906, se selv under ”TPA archives”, men jeg mener disse er tidligere, altså før 1880, hvor kjolerne blev strammet mere bagpå og fik en anden silhuette, hvad synes I andre? Desværre har jeg kun en god tysk bog med PD’er i som hedder Papier-Antiquitäten, Luxuxpapiere von 1820 bis 1920. De fleste bøger, jeg har om emnet, er på engelsk/amerikansk, og viser ikke ret meget tysk. Eftersom DK og Tyskland altid har handlet enormt meget med hinanden, kan det være en af jer har flere tyske bøger om emnet til forslag om dette firma.
I skal bemærke at det er helark, det her drejer sig om, noget jeg ikke har mange af, men lidt er det da blevet til. De er på ret tyndt papir, som er stærkt gulnet eller nu snarere lys brunt, og de er alle mærket med 0,08, men om dette står for øre eller Mark ved jeg ikke. Jeg synes bare de er så spændende at I skulle se dem.
Det første ark har jul som emnet, bemærk det sparsomt pyntede juletræ, og altid på et bord, hvor spredte gaver ligger uindpakket. Der er kun et ekstra sæt tøj pr. person, hvilket er ret typisk for tidlige ark. Dette går igen på mange af disse ark og mine egne tidlige PD’er, altså ikke de oceaner af tøj, som vi finder senere i PD’ernes største periode. Jeg kan bare ikke stå for de lidt primitive, men dog så raffinerede familier, de tit viser, en hel lille historie på hvert ark. Måske er vi så heldige at Lise Clasen ved meget mere om disse eller Birgitte Glob, som så vil fortælle os om disse. På forhånd tak for hjælpen, hvis I kan, og jeg skal nok lægge nye op engang imellem, også af mine egne.
Knus fra Anne Friis
En stor tak til Anne!
Dukke Oles strikkede tøj …..
Undertøj, bukser, bluse, trøje og hue
Dukke Ole er 35 cm høj
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Disse Litsie–Dam–strikopskrifter er ligeledes fra Søndags BT (nu ugebladet Søndag) – og jeg takker mange gange for tilladelsen til at bringe opskrifterne! (illustrationerne er farvelagt fra opskrifterne)!
Forkortelser: r = ret, v = vrang, m = maske, p = pind, sm = sammen, rib (ribstrik) = 1 r, 1 v, glatstr = glatstrikning = 1 p r, 1 p v, beg = begyndelsen.
Undertøjet: er en kombination, som man sagde engang, nu kan vi vel nærmest betegne det som en slags bodystocking. Det er strikket af en rest 3-trådet, lyseblåt uldgarn og på pinde nr. 2 1/2:
Start foroven med ryggen, idet undertøjet strikkes i ét stykke: slå 30 m op og strik 5 p rib og derefter 10 p glatstr, 3 p rib, 1 hulrække, dvs. 2 r sm, slå om p) gentag parentesen p ud. Endnu 3 p rib og derefter 20 p glat. Luk skråt af til benene og strik de yderste 3 m r, også på alle vrangp. På alle retp strikkes de første 2 retmasker efter den lille retstrikkede bort sm 2 r, således også de sidste 2 m r sm, inden den lille bort i siden af benene. Når der er i alt 12 m tilbage, strikkes 4 p. Tag ud på samme måde, som der blev taget ind: 3 r, tag 1 m ud, r til de sidste 3 m, tag 1 m ud, 3 r. Fortsæt således, til der er 36 m. Strik igen 20 p almindelig glatstr uden bort i siden. —derefter 3 p rib. 1 p hulrække, 3 p rib, 10 p glatstr og 5 p rib. Sy arbejdet sm i sidesømmene. Lav en snor af garnet og træk den gennem hulrækken i taljen. Sy små bånd i som skulderstropper, men kryds dem ikke på ryggen.
Til sættet bestående af bukser, bluse og trøje skal du bruge ca. 50 g 3-trådet marineblåt crepegarn og ca. 25 g. hvidt. Pinde nr. 2 1/2 og små,blå knapper.
Bukserne: er stribede i marineblåt og hvidt mønster og strikkes på 2 p i glatstr med blå og hvide striber skiftevis over hinanden. Start med marineblåt og slå 30 m op. Strik 8 p rib. Skift til mønsterstrik (striberne) og tag 1 m ud i beg af hver af de følgende 20 p. Luk 5 m af i beg af hver af de næste 8 p. Strik 6 p med de resterende m. Slå 5 m op i beg af hver af de næste 8 p og tag derefter 1 m ind i beg af hver af de kommende 20 p. Strik 8 p rib til slut og luk af i rib. I buksebenene strikkes 43 m op med marineblåt garn. Strik ribbort og tag på første p ind til 22 m . Strik 5 p rib. Luk af i rib.
Montering: Sy bukserne sm i siden med marineblåt garn, og gå i gang med selerne: slå 3 m op med marineblåt garn og strik r på alle p til selerne er 8-10 cm lange. Sy dem på bukserne og kryds dem på ryggen.
Blusen: strikkes helt i hvidt:
Ryggen: Slå 30 m op og strik 10 p rib og derefter 18 p glatstr. Luk i hver side af til ærmegab for 3, 1, 1 m og strik herfra endnu 12 p lige op. Luk af.
Forstykket: strikkes som ryggen, men 4 p efter ærmegabslukningen lukkes de midterste 8 m af til halsudskæring. Strik hver side videre hver for sig, til ærmegabet er langt som det på ryggen. Luk af. Ved montering sys kun den ene skulder sm, den anden står åben, og i forstykkets skulderkant sys små trenser, og i ryggens kant små knapper til trenserne.
Korte ærmer: slå 20 m op og strik 4 p rib. Tag ud til 24 m, strik 4 p glatstr. Luk af for 3 m på hver af de 2 næste p. Luk for 1 m i beg af hver følgende p, til der ikke er flere m tilbage.
Halskant: Strik ca. 40 m op (husk at skulderen skal være åben i den ene side). Strik 4 p rib. Luk af i rib. Sy sm med kastesting på vrangen og pres forsigtigt.
Trøje (Cardigan): strikkes i marineblåt garn.
Ryggen strikkes som beskrevet for blusen, men slå 40 m op.
Lange ærmer: slå 20 m op og strik 4 p rib. Tag ud til 26 m og strik 20 p glatstr. Luk ærmet foroven som beskrevet for blusen. Strik et ærme mange til.
Forstykkerne: Slå 26 m op og strik 10 p rib og derefter 18 p glatstr. Luk til ærmegab som på blusen og skrå samtidig forkanten ved at lukke 1 m af på hver retp hele vejen op, til skulderen skal lukkes. Se beskrivelsen af blusen.
Forkanter: slå 4 m op og strik alle m r. Højre forkant uden knaphuller til kanten er så lang som fra nederste kant af trøjen til midt i nakken på ryggen. Sy kanten til forstykket med små ”usynlige” sting på retten. Højre side strikkes som venstre, men med knaphul på hver ottende og niende p, i alt 4 stk.: Strik 2 m, luk 1 m af, 1 r, på næste p slås den aflukkede m op igen. Sy trøjen sm og sy knapper i højre sides forkant svarende til knaphullerne.
Huen: Strikes i en lille rest højrødt crepegarn og med pinde nr. 2 1/2.
Slp 63 m op og strik 20 p rib. Skift til glatstr og indtagninger. 1. p: (5 r, 2 r sm) gentag parentesen p ud. 2. p og alle lige p herefter: v. Fortsæt indtagningerne på retp med 1 m mindre for hver p mellem de sammenstrikkede retm. Til sidst strikkes alle m 2 r sm. Derefter 1 p v. Igen alle m 2 r sm. Træk garnet igennem på næste p som aflukning og sy huen sammen ned bag i nakken. Strik en snor med 3 m – alle m r — og sy den til i huens højre side. I venstre side laves en trense i kanten af snoren, når denne er lang nok. På huen i højre side ved øret sys en lille knap, der passer til trensen.
Og så er det klaret !
G o d S t r i k k e l y s t !
(Koekken i Koekkenet) Del II
(Køkken i Køkkenet)
Med hilsen fra Sigi Ulbrich ©
Oversættelse, kommentarer, formatering og design: Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©
Selv efter mere end 8 måneder glæder jeg mig hver dag over mit Køkken i Køkken, over hvor smukt det er, og hvor genialt min mand har løst belysnings problemet.
Det var en fantastisk dag for mig, da jeg endelig kunne gå ”til angreb” og indrette køkkenet. Før jeg gik rigtigt i gang, lavede jeg en ”prøveopstilling” på mit køkkenbord. Som frygtet havde jeg fundet alt for mange passende skatte frem og måtte derfor indskrænke mig.
Jeg ville illustrere en helt normal sommerdag kort efter den 20. juni 1948 i Tyskland. ”Byttet” fra min seneste hamstringstur står stadig i reolen.
Blondie, en ung Mor (16 cm høj Edi-dukke) til tvillingepiger (4 cm høje Edi-dukker) er lige kommet tilbage fra en indkøbstur. Endelig er butikkernes hylder igen fyldt med varer. Den lille hund (af træ) ser til, mens pigerne leger. Lige som jeg elsker den lille husmor blomster. Hun har hængt en lille vase op over køkkenvasken og skal lige til at sætte endnu en buket i vand. Begge vaser stammer fra førkrigstiden, men passer fantastisk godt ind i den tid, hvor mange husholdningsartikler var sat sammen af effekter gennem tiderne. Den, der dengang havde været heldig at kunne bevare sit komplette husholdningsudstyr, gav gerne væk til dem, der havde mistet alt. For øvrigt var dette slet ikke frivilligt, men påbudt af myndighederne.
Hos mig skal alting virkelig ikke være fra den tid. Det gør ikke mig noget, dersom det ene eller andet stykke tilbehør er af nyere dato, dvs. fremstillet lige nu. For mig er det vigtigt, at det kunne have været sådan.
Allerede sidste vinter startede jeg på forberedelserne og hæklede blonder af sytråd som pynt til skabet, vægreolen og rundt om hylden til kanderne med vand. De syltede agurker i krukken og fisken på bordet købte jeg på en internetauktion. Disse ting er nye og lavet af Fimo. Blodpølsen — ligeledes af Fimo – er fra mit håndarbejdsbord. Da jeg for nogle år siden ryddede op i udstyret til mit dukkehus, gik nogle af tingene til min ”samling af forråd”. Vinen, kagen, marmeladen og løgene har Blondie fået som indflytningsgaver af min veninde Gabo. Også det lille kors er fra hende. Sådanne ting kan man ikke finde på loppemarkederne hos os her i Norden. Løgnettet, forklædet, indkøbsnettet, kaffevarmeren og køkkenhåndklæderne har jeg strikket og hæklet af stoppegarn.
Krydderurterne i krukkerne er for øvrigt ægte. Jeg har sprayet dem med hårlak for at gøre dem holdbare, og det ser ud til, at det er lykkedes Selv i dag ser de ud som for 8 måneder siden.
Det har særligt glædet mig, at mit kostestativ her har fundet plads i dette køkken. Stativet har mange år stået i en af mine vitriner og ventet på sin rigtige plads. Det og den lille blå blikfisk stammer fra min storesøsters dukkekøkken. Lige som det blå træbestik, har fisken overlevet to legende småpiger og mange år i en støvsugerpose.
Det har været morsomt for mig at indrette krucifikshjørnet, og jeg synes, at dette evangeliske nordlys er lykkedes godt for mig. Den grønne mælkepotte er en rest fra et kaffesæt af træ —ser med sin skrammede tud ganske saliggørende ud.
Da jeg købte køkkenet, manglede de to skåle på vaskebordet, og stor var min glæde, da jeg opdagede to passende skåle i min skatkiste. I løbet af ens samlertid kommer der mange småting ind i huset. Ofte frister de tilværelsen i en kasse med ”uundværlige” ting fra dengang. Hvor dejligt når delene en gang imellem findes frem og kan bruges.
Min søgning efter en passende tragt, endte på loppemarkedet i Pfaffenhofen.
Hermed blev mit Køkken i Køkken komplet, og jeg har ikke mere at lede efter, hvor skønt!
Åh, hvilken skam! Når nu jeg står og ser nøje på det, synes jeg, der trænger til at blive gjort rent…… og jeg kunne da lige……
Med hilsner til alle fra
Sigi Ulbrich
Ja, hvad mon Sigi nu finder på ? Vi siger tusind tak til dig for din hyggelige og spændende beretning om Køkkenet i Køkkenet.
Lene og Lise
(Koekken i Koekkenet)
(Køkken i Køkkenet)
Med hilsen fra Sigi Ulbrich ©
Oversættelse, kommentarer, formatering og design: Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©
Sigi Ulbrich bor sammen med sin mand, Gerhard, nær Hamburg.
Begge er ivrige samlere af bl.a. legetøj. Sigis store passion er Edi-dukker, og hun har skrevet et fantastisk kompendium om dem. Desuden har Sigi for mere end femten år siden oprettet de interessante og alsidige hjemmesider www.tortula.de.
Følgende beretning handler om Sigis dukkekøkken fra 1948, hvor efterkrigstiden stadig prægede Verden og især Tyskland.
Sigi Ulbrichs levende fortælling om dukkekøkkenet i køkkenet er så lang, at vi har delt den i to spændende afsnit, læs blot her:
Under renoverings– og saneringsarbejderne i og på vort hus besluttede min mand og jeg os til at forny vort køkken, og det blev en yderst ophidsende og spændende oplevelse.
Jeg har i min samling et dukkekøkken fra fyrrerne, men havde endnu ikke fundet en passende plads til det, altså var det endnu ikke integreret i min samling. Nu skulle det fremover komme til ære og værdighed i et af køkkenskabene, hvorfor det pågældende skab skulle udstyres med glaslåge. Det viste sig, at dette ikke var helt ligetil. Den ene fabrikant fremstillede sine glaslåger med brede aluminiumsrammer, den anden med mælkehvide glasruder. Og tro det eller ej, ingen af dem kunne ganske enkelt udskifte glasset … ak, nej, det gik skam ikke… Heller ikke, selv om man reklamerede med teksten: Der findes ikke det problem, vi ikke kan løse. Altså absolut en udfordring for min mand og mig.
Til sidst fandt vi en løsning sammen med køkkenkonsulenten i vor lille by.: Et overskab kunne leveres som reol, dvs. uden låge, og det pågældende skab blev i stedet forsynet med en ekstra kort dør foroven. Forneden kunne det lille køkken så sættes ind. Vi skulle selv sørge for glasdøren.
Den forudsete hyldebund var ret lille. Ideen om en rigtig kasse om køkkenet faldt derfor væk. Den første prøveopstilling af de små køkkenmøbler viste, at hele køkkenet godt kunne være i skabet. Vi besluttede os for 3 mm kraftig presset karton, som vi satte sammen og fastgjorde med tape. En absolut betingelse var: endelig ingen spildplads. Den fremstillede kasse passede nøjagtigt ind i det forudsete ”hul”. Kun bagved og foroven er der lidt spillerum, således at der er plads til teknikken.
På vor byggetegning kan du se, at vor ”kasse ”bærer sig selv”. Der var desuden den fordel ved konstruktionen, at jeg kunne tapetsere hvert enkel del, som jeg ganske enkelt kunne lægge foran mig på bordet. Det lykkedes således for mig at betrække væggene nærmest uden folder.
Nå, ja, vi er modeltogsamlere, og derfor besluttede vi os for en lysliste og seks små BRAWA-lamper á 14 Volt/500 mW, som fås hos enhver modeltogsforhandler. I vor kasse med diverse materialer fandt vi et lille stykke ledningsrør mere, som kunne bruges som bærer til vor lysliste.
Belysningen skulle kunne tændes, slukkes og reguleres pr. fjernbetjening. Under vort nye køle/fryseskab er et ”rum”, hvor vi har lagt de samlede tilslutninger til mine el-installationer, og her anbragte min mand den anden ende af ledningen til Køkken – Køkkenets belysning. Han tilsluttede en fjernstyret Dimmer (lysdæmper) til stikkontakten, og vi havde nu fået den ideelle løsning på belysningen.
Hvad der stadig manglede var en dekorativ lampe, og her har min mand virkelig udført et mesterværk. Som jeg allerede har nævnt, havde jeg ikke fundet nogen passende lampe, idet de lamper, jeg havde set, rent prismæssigt lå over mit budget. Mens jeg ledte efter mere tilbehør i min skattekiste, opdagede min mand en lille blå plastikskål, som gav ham en lys idé: Han byggede en borelære og borede med en sømborer små huller rundt i skålen og i bunden et noget større hul til ledningen. To små træperler gjorde fastgørelsen af ledningen perfekt.
Med en lille smule mod og endnu mindre specialværktøj, samt gode ideer i baghovedet byggede min mand og jeg ”låget/dækslet” til Køkken i Køkkenet.
Det skulle være en passende træramme, som vi ville ”glasere”. I byggemarkedet (Baumarkt) købte vi en liste, som vi savede ud med gering (gering er en vinkel på f.eks. et stykke træ) – Trods en savbuk med indføring til gering (skærekasse) var dette ikke så ligetil. For at få rammen virkelig retvinklet, savede v i først 4 små stykker krydsfinér kvadratisk ud. Dem sømmede min mand til i hjørnerne efter sammenlimning.
Dette holdt således sammen på det hele, alt imens det tørrede og blev ganske godt siddende i vinkel.
Efter en god lang tørretid limede vi en strimmel dobbeltsidet tape ind i rammen og sømmede øsknerne på som befæstning. Først derefter kunne jeg voksbehandle rammen. Hertil anvendte jeg ganske almindelig antikvoks, som vel findes i de fleste husholdninger. Vi havde besluttet os til at gå væk fra glas og i stedet for bruge plexiglas, da dette er nemmere at arbejde med for ikke-fagfolk..
På Køkken – Køkkenets kasse ligger en tynd lille plade på tværs, hvortil der er fastgjort to små søm. Herpå hænges låget, således at jeg til enhver tid kan komme til Køkken – Køkkenet og lege lidt med det. Samtidig er de små ting beskyttet mod støv – og endnu bedre – mod lugtgener fra min kokkerering.
Ja, så kom vi så langt, og endelig kunne jeg lade min 16 cm høje Edi- dukke med familie holde indtog i Køkken i Køkkenet.
I næste uge bringer vi 2. del af Køkken i køkkenet, hvor Sigi viser hvordan det færdige resultat blev til.
Christkindl, Bornkinnel, Jesuskind eller Lichterengel…..
© for reseach Lene Byfoged.
kært barn har mange navne.
I Tyskland og det syd – og østlige Europa var det Christkindl som leverede gaver til børnene, traditionen går tilbage til den protestantiske reformator, Martin Luther (1482-1546). I hans hjem blev gaverne lagt juleaften og han fortalte sine børn, at ”Hellige Kristus” havde bragt dem. På den tid var der tradition for, at give børnene gaver d. 6. december på St. Nicolas dag. Det var en reaktion mod den katolske kirkes helgener.
Senere blev det til, at børnene fik gaverne d. 24. december, som vi kender det i dag og at det var Christkindl, som havde været der og givet de søde børn dem.
Med tiden har udseende på Christkindl ændret sig, det har altid været en pige i alderen ca. 5-12 år gammel med lyst krøllet hår og hvidt tøj ( i Erzegebirge havde hun som regel en rød kappe på ), som symboliserer uskylden. I dag er det mest som en ung kvinde man ser Christkindl.
I dag er der mange tyske julemarkeder, der hvert år kårer deres Christkindl, en sød og hyggelig tradition.
Og hvad har det så med dukker og legetøj, at gøre?
Jo, for selvfølgelig er der lavet masser af dukker klædt på som Christkindl, lige som der er produceret en masse postkort, dåser til julegodterne, glansbilleder, julepynt og meget mere.
Når man så får interesse for noget, dukker det op alle vegne. Jeg så pludseligt på min æske med strømpepinde, en gammel chokoladeæske, at der var sørme også Chriskindl på sammen med Julemanden. ja ja!
Og vinteren kommer atter….
Og Dukken skal da med på vinterferie iført et komplet skisæt
Strik sweater, bukser, vanter og hue til en 35 cm høj dukke
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Du kan også her bruge dine garnrester, til hele sættet bruges ca. 35 g tretrådet garn strikket på pinde 2 1/2.
(Atter en Bodil–opskrift fra ca. 1950, som vi bringer med tak til Søndags–BT).
Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, sm = sammen, ribbort = 1 r, 1 v, dobbelt rib = ribstrikn med 2 r, 2 v, glat r = skiftevis 1 p r, 1 p vrang, beg = begyndelsen, slutn = slutn, indtagn = indtagning(er)
SWEATER:
Forstykket: Slå 36 m op og strik 6 p ribbort, skift til dobbelt rib og strik, til arbejdet måler 7 cm. Luk for 3 m i beg af de næste 2 p og strik lige op, til hele arbejdet måler 9 cm. Luk for de midterste 12 , og strik lige op, til ærmegabet måler 5 cm. Luk af og strik den anden side på samme måde.
Ryggen strikkes som forstykket , men uden halsudskæringen.
Ærmerne: Sy skuldersømmene sm og saml 30 m op i ærmegabet, strik i dobbelt rib, til ærmet måler 6 cm, skift til ribbort og strik 6 p. Luk af. Strik det andet ærme på samme måde.
Kraven: Saml maskerne op i halsudskæringen, dog ikke de 12 m foran. Der skal være 60 m. Strik ribstrikn, til stykket måler 3 cm. Luk af. Sy de 2 stykker over hinanden foran.
BUKSERNE: Strikkes i 2 halvdele. Slå 16 m op og strik 6 p ribbort. Skift til glat r og strik lige op, til buksebenet måler 11 cm. Strik et bukseben magen til. Slå 10 m op mellem de 2 stykker og strik alle m på samme p. Lav en lille kile over de 10 midtermasker ved at tage 2 m sm før og efter de 10 m på hver retp. Forskyd indtagn én m nærmere mod hinanden for hver gang, til de mødes på midten. Strik fra kilens afslutning 4 cm lige op, skift til ribbort og strik 6 p. Den anden buksehalvdel på samme måde.
VANTERNE: Slå 30 m op og strik 4 p r. Skift til glat r og strik 2 p, derefter en hulrække således: (1 r, 2 m sm, slå om p, 3 r.). Parentesen gentages p ud. Strik 2 p uden indtagn. Derefter tages de 2 første, de 2 midterste og de 2 sidste på retp sm. Strik v tilbage. Fortsæt med indtagn på alle retp, til de støder sm. Luk af. Strik den anden vante på samme måde.
HUEN: Er en djævlehue, som vi før har bragt opskrift på (se diagram til huen inden sammensyningen): Slå 20 m op og strik r. Tag 1 m ud i beg af p og 1 m ind i slutn af p. Strik r tilbage. Gentag dette, til der er 12 riller. Nu tages 1 m ind i beg af p og 1 m ud i slutn af p. Strik r tilbage. Gentag, dette, til der er 12 riller. Tag derefter 1 m ud i beg af p og 1 m ind i slutn af p. Strik r tilbage. Fortsæt, til der er 6 riller. Dette er halvdelen af huen. Den anden halvdel strikkes på samme måde. Sy huen sm på det lige stykke. Sy nakken sm som en stjerne.
G o d S t r i k k e l y s t
Gammel Dresdner julepynt.
© Lene Byfoged
Jeg har altid elsket de gamle vatengle – og nisser, og har da købt nogle af de nye, da de gamle er ret kostbare og ikke helt så lette, at få fat i. Stor var min glæde, da jeg hørte om bogen Nostalgisk Jul af Janne Toftegaard, den måtte jeg straks eje og sammen med andre kreative piger, havde vi en rigtig dejlig dag, med at forsøge os i denne hyggelige genre.
Bogen er et orgie af dejlige billeder med grundig vejledninger, så enhver kan sagtens selv lave deres fine og unikke julepynt.
God fornøjelse!
My creative World af Anna van de Laarschot
© Lene Byfoged.
Denne bog må være et must for enhver, der bare elsker bamser. Den er lige blevet oversat fra hollandsk til engelsk (desværre ikke på dansk).
Bogen er et orgie i bamser, både Annas egne, men også med mønstre til bamser, deres tøj, lidt dukker og meget mere.
Ud over bamserne er der masser af inspiration til alverdens ting og sager. Anna er, som jeg tidligere har skrevet i et andet indlæg, en gudsbenådet bamsemager og er eminent dygtig til bl.a. at brodere, hækle, strikke, ja, jeg tror hun mestrer det hele.
Bogen oser af hygge og nostalgisk stemning. De smukke billeder er virkelig inspirerende og en nydelse! Man bliver bare glad af, at bladre i den.
Bogen koster 25.00 € og forsendelsen 3.45 €. det er ca. 225.00 danske kroner.
Jeg betalte min via Paypal og havde den 3 dage efter.
Bogen kan bestilles via Anna facebookside www.facebook.com/annawood.nl
Der er virkelig mange roser til denne bog, men er man nostalgisk, elsker bamser og håndarbejde, er den værd at eje!
Vintertøj til 35 cm høj pigedukke
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Forkæl din dukke i de kolde dage med strikket busseronne, nederdel, hue og strømper …..
Her er brugt røde og hvide garnrester, (rødt til busseronne og nederdel og hvidt til hue og strømper) – 20 g af hver farve i tretrådet garn— strikket på pinde nr. 2 1/2 og strømpepinde 13, desuden skal du bruge 3 små knapper (Bodil-opskrift fra 1950erne bragt med tilladelse og tak til Søndags BT)!
Forkortelser: m = maske, p = p, omg = omgang, r = ret, v = vrang, sm = sammen, rib = 1 r, 1 v, glat = glatstrik, dvs. skiftevis 1 p r, 1 p v, beg. = begyndelsen, slutn = slutningen
Busseronne:
Forstykket: Slå 36 m op og strik 6p rib, derefter begynder patentstrikningen: 1. p: 1 løs af, (slå om p, 1 løs af, 1 r) – gentag parentesen p ud. Næste p og alle følgende p: 2 sm, slå om p, 1 m løs af (det er den løse m og opslagsmaskerne, der altid tages sm). Fortsæt, til arbejdet måler 7 cm. Luk for 3 m i beg af næste de 2 p. Strik lige op (patentstrik) , til ærmegabet måler 4 cm. Luk af.
Ryggen: strikkes som forstykket.
Ærmerne: Slå 24 m op og strik 4 p rib. Strik i mønster (patentstrik), til ærmet måler 7 cm. Luk af. Strik et ærme magen til.
Nederdelen: strikkes på strømpepinde. Slå 18 m op på hver af de 4 p og strik 2 omg rib. Derefter en hulrække således: (strik 2 m, slå om p, 2 m sm), gentag parentesen omg ud. Derefter endnu 2 omg rib. Nu fortsættes i r, idet du tager 1 m ud i første og midterste m på alle p. 2. omg r. 3 omg udtagninger over udtagninger. Fortsæt således, til nederdelen måler 7 cm, vend derefter strikketøjet med vrangsiden mod dig selv og strik en enkelt omg den anden vej rundt. Derefter 1 cm uden udtagninger, og slut med 1 omg den modsatte vej. Luk af.
Missekattehue: Slå 30 m op og strik 4 p r, derefter glat r, til arbejdet måler 14 cm. Nu strikkes på 1 vrangp: 5 v, 20 r, 5 v, r tilbage. Gentages 2 gange. Luk af for de midterste 16 m og fortsæt med de 2 stykker hver for sig, til de måler 8 cm. Slut med 4 p r . Luk af. (se diagram til huen).
Strømper med timeglashæl: strikkes på strømpepinde. Slå 6 m op på hver af de 4 p og strik 3 omg rib, derefter r, til arbejdet måler 6 cm. Hælen: Maskerne på de 2 p sættes over på én, og man strikker frem og tilbage. På retpindene tages 2 m sm i beg og slutn, strik v tilbage. Når der er 6 m på p, tages ud, til der igen er 12 m. disse sættes over på 2 p, og der strikkes 4 omg r. Tåen: (tag 2 m sm, strik 4 m) omgangen ud. Derefter 2 omg uden indtagninger, og derefter (2 m sm, 3 r) omgangen ud. Atter 2 omg uden indtagninger. Nu tages 2 m sm, til der er 4 m tilbage. Bryd tråden og træk den gennem alle m. Sy hælen sm.
Montering: Pres alle dele og sy dem sm. Træk elastik gennem hulrækken i nederdelen. Sy knapper og trenser i skulderen.
G o d S t r i k k e l y s t!