I det sidste nyhedsbrev fra Antique Dolls Collector var der en beretning om den amerikanske dukkesamler Kathy Turners dukker og der var her et dejligt billede af et dukkehoved , som jeg i første omgang troede var tekstet forkert, da der stod det var et hoved fra Bing & Grøndahl. Jeg syntes umiddelbart det lignede en af dukkerne fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.
Jeg undersøgte sagen nærmere og da jeg googlede på det, fandt jeg endnu et dukkehoved, også fra Bing og Grøndahl. Jeg undersøgte videre og fandt ud af, at i 2010 overdrog Royal Copenhagen (der jo som bekendt er slået sammen med Bing & Grøndahl) hele deres museumssamling til Keramikmuseet i Middelfart. Jeg kontaktede museet, der fortalte at de havde disse tidlige dukker fra Bing & Grøndahl, men de var endnu ikke pakket ud og katalogiseret. Hvornår de vil blive det, vides ikke på nuværende tidspunkt.
B & G hovedet fra Danam Antik (c),
Disse dukker er lavet på ca. samme tidspunkt som dem fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, som det jo hed dengang.
Kathy Turner har været så sød og hjælpsom og sendt mig disse billeder af et umalet hoved.
(c) Kathy Turner.(c) Kathy Turner.
(c) Kathy Turner.(c) Kathy Turner.
(c) Kathy Turner.(c) Kathy Turner.
Hovedet er ca. 9 cm højt og ca. 7.5 cm bredt.
Thank you very much Kathy, it´s very kind of you!
Skulle der være nogen der har yderligere oplysninger, er I meget velkomne til at delagtiggøre os i disse.
Jeg har efterfølgende med stor tak modtaget disse oplysninger om Bing & Grøndahls fabrik og de tidlige dukker fra Kirsten Johansen. Det er ikke helt klart, hvornår Den Kgl. begyndte og sluttede med at fremstille dukker, men fabrikken blev grundlagt langt tidligere end B&G, nemlig i 1775, hvor B&G først blev grundlagt 1853. Den blå mærkning med KUN B&G brugte fabrikken mellem 1853 og 1894. Er sikker på at Den Kgl. kom først med deres dukker, men B&G har sikkert fremstillet deres dukker kort efter grundlæggelsen af fabrikken. Når vi tidsmæssigt frem til 1860erne, så er i hvert fald damehovedet, med knolden I nakken HÅBLØST forældet modemæssigt, hvorimod pigehovedet, med slangekrølle-frisure var en gængs frisure for små piger i mange år, fra 1840erne helt frem til ca.1865. Der findes så vidt jeg ved ingen optegnelser om fremstilling af dukker hverken fra Den Kgl. eller fra B&G i dansk porcelænslitteratur. Tusinde tak Kirsten!
De der kender mig ved, at jeg har “noget” med Engle. Måske er det derfor, jeg holder så meget af Rose O´Neills små skønne Kewpier.
Rose O´Neill.
Rose Cecil O’Neill blev født den 25. juni 1874 i Wilkes-Barre, Pennsylvania i USA. Hun døde d. 6. april 1944, 69 år gammel.
Rose var uddannet kunstner og byggede en succesfuld karriere som magasin og bog illustrator og i en ung alder blev hun den bedst kendte og højest betalte kvindelige kommercielle illustrator i USA.
Rose O´Neills talent som forfatter og tegner startede tidligt. I en alder af 13 år vandt hun en tegnekonkurrence og som 19 årig rejste hun alene til New York for, at fremvise sine værker for redaktører af diverse magasiner. Hun fik hurtigt mange opgaver.
Hun skrev også romaner og digte og tjente en formue samt fik stor international berømmelse, ved at skabe Kewpie, den mest kendte tegneseriefigur før Mickey Mouse.
Den første Kewpie så dagens lys som tegning i et dameblad i december 1909. De små charmerende og drilske alfelignende børn blev straks meget populære hos både børn og voksne. Senere kom der bl.a. påklædningsdukker, postkort, service og hendes bøger med de dejlige historier om Kewpiernes eventyr, som hun selv skrev og illustrede og meget, meget mere.
En af Rose O´Neills dejlige bøger “The Kewpies and the runaway Baby”.
Service med Kewpier. Desværre har jeg ikke mere.
En af de dejlige påklædningsdukker!
Rose beskrev selv Kewpierne som ”En slags lille skytsengel, som er til for at passe på mennesker og lære dem både at more sig, men også at opføre sig ordentligt”
De første Kewpies dukker blev produceret som bisque dukker i Walthershausen i Tyskland i 1912 af J.D. Kestner.
De første eksemplarer blev vraget af Rose, da hun mente de overhovedet ikke lignede hendes skønne tegnede Kewpier. Rose tog så selv til Tyskland og i samarbejde med den 17 årige kunststuderende Joseph Kallus, kom så de Kewpier, som vi kender i dag.
De blev lavet i 9 størrelser, lige fra 1” til 12”. De tidlige Kewpier havde et hjerteformet hjerte på, hvor der stod ”Kewpie Germany”
Hjertet med “Kewpie Germany”Kewpie i sin originale æske!
Efter 1. Verdenskrig startede i Europa, flyttede produktionen af Kewpierne fra Tyskland til Frankrig og Belgien, som følge af den spændte tilstand efter mordet på Ærkehertug Franz Ferdinand. På denne tid begyndte produktionen også i USA.
De blev her lavet af compositionsmasse på grund af bisquens skrøbelighed. Producenterne begyndte også, at lave flere størrelser, helt på til 22 ”.
De amerikanske dukker havde også det herteformede mærke på sig, her stod der ”Kewpies, des. & Copyright af Rose O’Neill.”
Lige som de oprindelige Kewpies var hånd signeret af Rose O´Neill, blev også de første amerikanske Kewpies håndsigneret.
Sådan så de amerikanske mærker ud!
Kewpierne er gennem tiderne produceret af nedennævnte firmaer i forskellige materialer:
JD Kestner (1912-1920)
Cameo Co. (c. 1930-1960)
Jesco (c. 1970-2011)
Kewpie Corporation (2012-)
I dag er Kewpierne højt skattede samlerobjekter, hvilket man godt kan forstå, for de er da bare helt uimodståelige.
Der føres enormt mange sager om copyright (ophavsret), og mange gange falder afgørelserne helt forskelligt ud, og sagerne føres helt til tops. I går læste jeg i Metroxpress dette indlæg fra Ritzau vedrørende en afgørelse fra EU-domstolen: Her har man afvist et forsøg fra den britiske legetøjsproducent Best Lock på at få underkendt varemærkebeskyttelsen af de små Lego-figurer.
Best Lock laver egne figurer, som passer sammen med Legos produkter. Firmaet har udfodret Legos 15 år gamle varemærkebeskyttelse inden for EU ved at hævde, at figurernes udformning er nødvendige for at opnå et teknisk resultat. Men domstolen afviste Best Locks centrale påstand, og virksomheden får ikke lov til at kopiere Lego-figurerne.
Og lad os ganske kort starte med lidt historie: Den kongelige porcelænsfabrik blev etableret allerede i 1775 i en tidligere post– og gæstgivergård i Købmagergade, København under protektion af enkedronning Juliane Marie og har siden kunnet genkendes på sit karakteristiske logo med tre bølger, som symboliserer Danmarks tre store indre farvande: Øresund, Storebælt og Lillebælt. Grundlæggeren var apoteker Frantz Heinrich Müller, som erhvervede monopol på at drive fabrikken i 50 år. I 1868 kom den på private hænder, og i 1882 blev den overtaget af den successfulde fajancefabrik Aluminia på Christianshavn ved Philip Schou. Kort tid efter Aluminias overtagelse, flyttede man fabrikken til en moderne bygning beliggende på Aluminias arealer på Frederiksberg, nærmere betegnet på hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej. Bygningerne, som stadig findes, blev tegnet af Valdemar Ingemann.
Philip Schou ansatte i 1884 den dygtige arkitekt Arnold Krog som kunstnerisk leder, og med ham gik fabrikken ind i en kunstnerisk glansperiode, idet ”De kongelige Produkter” vakte stor opsigt på verdensudstillingerne, således vandt Krogs værker Grand Prix på Verdensudstillingen i Paris 1889.
Dog blev rollerne byttet om ca. 100 år senere, idet porcelænsfabrikien i 1969 lukkede Aluminia og satte fajanceproduktionen ned på et meget lavt blus. Den kongelige Porcelænsfabrik købte i 1972 Georg Jensen, fusionerede i 1985 med Holmegaard Glasværk og skiftede navn til Royal Copenhagen, som i 1987 som bekendt fusionerede med Danmarks anden store porcelænsfabrik Bing & Grøndahl.
Margot Siesbye Amalie!
Dukkehovedet Amalie og to andre hoveder blev i 1978 lavet som replika, idet du bl.a. i butikken på Strøget i København kunne købe disse hoveder (forfatteren købte sine så sent som i 1992). De nævnte replika var Amalie på 14 cm, en pige med brunt hår på 9,6 cm, samt et drengehoved med lysere hår i samme størrelse. Der kunne også købes mønstre til dukkekroppene.
Amalie fra Legolandsamlingerne, samt nærbillede af hovedet!
Amalie har indridset ”A”// og de tre blå bølgelinjer, brun ”ggs/blue ”DENMARK//11”. Billedet af Amalie her er af Margot Siebyes dukke. Jeg fik i sin tid under et besøg hos hende tilladelse til at benytte dette foto. Margot Siesbys dejlige dukker blev desværre bortauktioneret i England efter hendes død.
Vi, der har besøgt museet, har heldigvis stadig minderne.
På LEGOLAND-Museet fandtes et andet smukt eksemplar af Amalie (hun blev sammen med hele Legolands dukkesamling bortauktioneret i USA i maj 2006). På nærbilledet kan du se dukkens smukkle, modellerede brune hår. Hun har porcelænsarme til albuen og porcelænsben med bare fødder til op over knæet. Hun er iført undertøj, blå kjole og forklæde samt broderet sjal. (Alle dukkefotos vedrørende auktionen bringes med tilladelse).
En anden elegant dukke med en smuk garderobe —ca. 1845—, fra Den kongelige Porcelænsfabrik kom ligeledes under hammeren i maj 2006. Denne dukke er 30 cm høj med modelleret hår i kortklippet drengefrisure, modellerede ører, malede blå øjne og ansigtstræk. Dukken er tidligere beskrevet i 1993 af Kirsten Stadelhofer (museumsleder i Legoland) i Ciesliks Puppenmagazin. Den righoldige garderobe består foruden af det her viste af mere undertøj, forklæder og andet tilbehør.
Den 30 cm høje elegante pige med sin smukke garderobe!
To smukke piger, den ”Lyseblå” er 28 cm høj og den ”Rosa” 36 cm!
Også de to dukker i lyseblåt og i rosa fra Den kongelige Porcelænsfabrik tilhørte Legolands Museum. Pigen i lyseblåt er 28 cm høj, har smilehuller, blå øjne, modelleret korthårsfrisure, arme og ben af porcelæn som Amalies, og både pigen i lyseblåt og pigen i den rosa kjole har Kirsten Stadelhofer beskrevet i tidligere numre af Ciesliks Puppenmagazin. Den smukke pige i rosa er 36 cm høj (fra ca. 1845), hendes hår er modelleret i ”løkker” eller krøller bagpå. I Estrid Faurholts samling hed hun Signe og var den finest påklædte dukke, Estrid Faurholt ejede.
En statelig dukke på hele 61 cm menes at være fra ca. 1840 og stammer også fra Legoland-samlingerne. Hendes ansigt er ovalt og smalt, og hendes hår er modelleret i frisure over ørerne, hun har blå øjne og lukket mund, arme og ben af træ til albue og knæ. Hendes påklædning kunne være en folkedragt med bluse, nederdel og forklæde.
Den store 61 cm høje dukke iført en slags folkedragt!
Et højdepunkt blandt dukkerne på auktionen over Legolandsamlingerne var Louise Moltke med sin helt fantastisk smukke garderobe. Louise Moltke tilskrives Den kongelige Porcelænsfabrik; hun er 46 cm høj og har modelleret hår, som sidder ”løst” ved ørerne og i en krøllet knold på hovedet, også hun har træarme og -ben til albue og knæ.
Synd og skam at de dejlige skulderhoveddukker fra Den komgelige Porcelænsfabrik ikke forblev i Danmark, især da nogle af dem var unikke eksemplarer. Anne Friis har skrevet en kronik om dukkerene fra Den kongelige Porcelænsfabrik, ligesom hun har gjort os opmærksom på de danske museer, der er i besiddelse af dukker fra Den kongelige Porcelænsfabrik (se vor museumsliste).
Så smukt sidder Louise Moltkes hår!
Louise Moltkes overdådige garderobe!
Kilder: Lise Clasen Research, Ciesliks Puppenmagazin, Margot Siesbye, samt kataloger
God læselyst, og skulle I have lyst til at komme med supplerende oplysninger om De kongelige dukker, glæder vi os til at høre fra jer!
Og selvfølgelig skal I også se Lenes dejlige Kongelige dukker i smukt, håndsyet tøj!
Dukkehusets Bedstemor fortjener at sidde godt med sit strikketøj, hermed skabeloner til Bedstemors gyngestol samt idé til strikketøjet!
Gyngestolen: skær to sidestykker ud i tyndt finér, og klip sæde og ryg i kraftigt karton. Sæde og ryg betrækkes med smalstribet, småternet, eller småblomstret stof. Sidestykkerne bliver flotte, når de males i en almuefarve.
Lim sæde og ryg til siderne, og sæt dyvler mellem ”benene” på siderne. Stolen er færdig, og det var da nemt, ikke sandt?
På skitserne til gyngestolen har jeg sat mål som vejledning, således at I får en forestilling om gyngestolens størrelse.
Stribet strikketøj med to garnnøgler !
Strikketøjet: Strik et lille stykke på tynde pinde og sæt det derefter over på tandstikkere, lad en tråd hænge og lav et ”garnnøgle”. (Sådan et strikketøj var engang ”højeste mode”, da jeg var 10-11 år, alle piger gik med sådan et på blusen eller jakken, sat på med en sikkerhedsnål. Vi var dog ikke så avancerede, at vi havde tandstikkere; vi brugte tændstikker. Nogle gange skulle strikketøjet se mere elegant ud, og vi strikkede det da i striber og havde to garnnøgler hængende!)
God arbejdslyst— dette har været bragt fort meget læææænnngggeee siden i Nordisk Dukke tidende nr. 10 – maj 1999 –
Der er til sættet brugt ca. 150 g uldgarn, og sættet bliver flot i lysegråt med grønne borter. Desuden to små gammeldags knapper, f.eks. I horn. Strikkepinde nr. 2—2 !/2
Strikkefasthed: Strik en prøve med pinde nr. 2 eller 2 1/2 : slå 26 m op og strik 37 p til et kvadrat på 10 x 10 cm. Med disse forholdsvis fine pinde bliver strikningen temmelig fast, og arbejdet vil fremstå glat..
Forkortelser: r = ret, v = vrang, m = maske, p = pind, omg. = omgang, sm = sammen, indt = indtagning, udt = udtagning, glatstr = glatstrikning.
Bukserne: Slå 88 m op på 4 p. Bukserne strikkes fra taljen og ned, dvs. du starter med linningen: Strik de 5 første omg r, derefter 1 omg v. Dette stykke skal senere bøjes om mod vrangen af arbejdet og sys fast.
Strik herefter 37 omg r. Del herefter arbejdet i to dele, og hvert bukseben på 44 m sættes over på 4 p. Strik på hvert ben 39 omg r og til opslag 7 omg v. Dette opslag bøjes senere om til retsiden og sys fast, men inden ombøjningen hækler du en grøn kant om buksebenene.
Selerne: er blot 6 m brede, til hver sele strikkes 60 p r. Ligesom på læderbukser (Lederhosen) er der syet en sprosse (tværsele) fast foran mellem selerne. Denne sprosse strikkes således: Slå 4 m op, strik 5 p glatstr (1 p r, 1 p v). På 6. p slås 1 m i grønt garn grøn op i midten, og på følgende p slås ligeledes 1 grøn m op, til du har 5 grønne m i midten og 2 grå i hver side. Fra midten af arbejdet tages ind på samme måde: 1 grøn m mindre i hver side, til der er 4 grå m tilbage på p. Til slut strikkes igen 5 p glatstr. Denne sprosses sys fast mellem selerne hen over brystet. Selerne krydses på ryggen. (se ill.)
Jakken: Strikkes med undtagelse af ærmerne i ét stykke. Den grønne kant kan strikkes på med det samme, men hvis du ikke bryder dig om at skifte farve hele tiden, kan du i stedet for strikke den grå jakke og bagefter hækle den grønne kant rundt om jakken. Jakken her er strikket uden den grønne kant, som således er hæklet på bagefter.
Start forneden på jakken og slå 100 m op. Heraf er beregnet 12 m i hver side til mønster på forstykkerne: 2 r, 3 v, 4 r (til snoningerne), 3 v, 76 r. Gentag mønstret, dvs. 3 v, 4 r (snoning), 3 v, 2 r, strik tilbage på samme måde. På hver 8. p sættes til snoningen 2 m over på en 3. p— først afstrikkes de 2 næste m, og derefter m på den 3. p— ved den ”drejning” kommer snoningen frem. Fra den 37. p strikkes forstykker og ryg færdige hver for sig. Hvert forstykke består af 27 m, ryggen af 46 m. snoningerne ender i højde med ærmegabene. Her strikkes på retsiden af begge forstykker 12 m v over fletmønstret (snoningerne). Disse vrangmasker ses som retmasker på vrangsiden, idet dette stykke senere skal bøjes om til revers. Efter 20 p lukkes de 12 m af ved fletmønstret (snoningen) i forstykkerne af. De resterende 15 m danner skulderen, og med dem strikkes endnu 5 p. Vedrørende ryggen strikkes efter delingen 20 p glat ret— luk derefter 18 m af på midten af ryggen til halsudskæring. Med de resterende 14 m i hver side, som udgør skuldrene, strikkes endnu 5 p. Luk skuldersømmene af.
Ærmerne: Strikkes fra armhulerne og ned. Start med at slå 20 m op. I begyndelsen og slutningen af hver p tages 1 m ud, til du har 38 m på p. Derefter strikkes ærmet som rundstrikning, idet m fordeles på 4 p. Strik derefter 37 omg r, og derefter 8 omg v til opslaget, som bukkes om udvendigt nøjagtigt som på buksebenene.
Nu sys ærmerne på jakken, men før du syr opslagene fast, hækler du den grønne kant, samt pyntekanten hele vejen rundt på jakken. Til sidst bukkes reversen om på retsiden og pyntes med to gamle knapper.
Tyrolerhatten: Selvfølgelig skal din dukkedreng være en rigtig tyroler med hat, der passer til dragten. Slå 80 m op på 4 p og strik rundt. De første 2 omg strikkes med gråt garn: 1 r, 1 v, således at kanten ikke ”krøller rundt”. På 3. og 4. omg strikkes r med det grønne garn. Derefter strikkes igen med gråt. På 16., 20. og 23. omg strikkes i begyndelsen og slutningen af hver p 2 m sm. Fra 25. omg strikkes i begyndelsen og slutningen af hver p 2 m sm. De sidste 5 m trækkes til sidst sm med garnet og sys. Læg en grøn hækles uldsnor om hatten ca. ved 16. omg, bind den i en sløjfe og sy den omhyggeligt fast.
Hermed skitser med mål over ærme, jakkedel og bukser!
Selvportræt af Nora Axe Lundgaard, der var en særdeles dygtig portrætkunstner!
Nora Alvilde Axe Lundgaard blev født den 26. oktober 1914 og afgik ved døden den 2. oktober 1993.
Hun blev uddannet som tegner ved Statens Håndverks– og kunstindustriskole og fortsatte studierne i Berlin, så længe det var muligt med en krig, som truede i baggrunden.
Hun designede selv bogen ”Smårollinger” , som blev udgivet af Mitten, 1946, Oslo. Billederne fra ”Smårollinger” vises på den følgende side, de er fundet via Google, idet bogen var til salg via QXL. Desværre er billedkvaliteten ikke helt tilfredsstillende, men den bedste, jeg kunne fremstille. Jeg har forsøgt at låne bogen via Det norske Biblioteksvæsen, men deres eneste eksemplar er så slidt, at de ikke låner det ud, hvad er absolut forståeligt. Kunstneren var en meget flittig tegner i ugeblade og tidsskrifter, og illustrerede bl.a. et par bøger skrevet af andre, en af dem var ”Den lille Sydame.” (Se illustrationer herfra senere i artiklen)! Den lille Sydame — Dukkejournalen lånte jeg via Det norske Biblioteksvæsen, et ret slidt eksemplar, hvorfra jeg med bævende hænder kunne kopiere de bedårende illustrationer.
Den lille Sydame — Dukkejournalen, er udgivet i 1943 af Fotolito og Offsettryk, Brødrene Bell, Oslo og skrevet af Elsa Langmyr og Rigmor Braatens.
Hun var gift med Olav Thorolf Lundgaard og tegnede i tidens løb flere hundrede postkort, hvoraf de allerfleste viste børn i forskellige situationer —dette til trods for, at hun aldrig selv fik nogen, hvorfor hun fandt sine modeller blandt niecer og nevøer. Hermed to typiske Nora Axe Postkort!
Fire illustrationer fra bogen ”Smårollinger”!
Sammen med sin mand, Thorolf Lundgaard (eget forlag), Mitco/Mittet, Norske Kvinners Nasjonalråd, Norsk Speiderpikeforbund (lodseddel), Oppi, Stenders Forlag (dansk), Rudolf Olsens Kunstforlag (dansk), Carlsen Copenhagen if (dansk), George Caspari og Collin (engelske) samt Axel Eliassons Forlag (svensk).
Nora Axe Lundgaards streg er elegant og charmerende, og hendes glade børn er alle bløde og runde.
Og selvfølgelig tegnede hun også påklædningsdukker. Vi kender til fire søde småpiger, Anita, Kitty, Lotte og Mette, de er ca. 15 cm høje og udgivet i små A5-bøger à la Iben Clantes, som man ofte forveksler dem med ved første øjekast, men som man derefter hurtigt konstaterer, at de er tegnet af hver sin kunstner. De fire piger er udgivet af Illustrationsforlaget i midten af 1960erne og er nummereret if 3026/1 Anita, if 3026/ 2 Kitty. If 3026/3 Lotte og if 3026/4 Mette. (Både dukker og tøj er lige til at trykke ud, dvs. uden brug af saks). Axe er desuden en kendt dansk designer, Axe Djervad Boysen, og mange både danske og norske samlere forveksler de to kunstnere, også selv om deres stil er vidt forskellig. De fire småpiger vises senere i artiklen med tøj og tilbehør.
Også en udgave Johanne Spyris klassikere Heidi og Heidi får brug for hvad hun har lært er illustreret af Nora Axe Lundgaard. En af alle pigers yndlingsbøger om den lille pige, der kommer til at bo hos sin Bedstefar, Alpeonkel, og her oplever en masse. Bøgerne findes i enormt mange udgaver, og man har senere udgivet fortsættelser om Heidi og hendes venner. Her ville jeg meget gerne have kunnet vise bøgernes omslag, men det har desværre ikke været muligt at fremskaffe dem.
Desuden har hun illustreret en tysk udgave af Brødrene Grimms eventyr om Snehvide, (Schneewittchen) German Launge Edition Paperback fra januar 1976, og samme eventyr i CARLSEN Copenhagen ifs udgave fra 1968/Ællebælle bog nr. 70 — hvor den yndige Snehvide, den smukke og onde stedmoder og de finurlige syv små dværge huserer i Nora Axes fine og lette streg.
De mange postkort gjorde Nora Axe Lundgaard enormt kendt, og en del flere af dem er stærkt eftertragtede, bl.a. fire postkort, som hun tegnede til Olympiaden i 1952 med de olympiske ringe på flagene, men, da Nora Axe ikke havde tilladelse til at gengive ringene, blev kortene forbudt. De nåede dog at blive udgivet uden gengivelse af ringene.
Der har løbende været udstillinger af især Nora Axes postkort. Avisudklippet fra 5. december 1994, som er vist øverst på næste side, har jeg modtaget fra Nutta Haraldsen. Det fremgår heraf, at udstillingen af julekort i Spydeberg, hvortil hun sammen med sin mand flyttede i 1992, var en succes. Kortene er alle eftertragtede samleobjekter, som til denne udstilling var udlånt af Thorolf Lundgaard, Nora Axes ægtefælle. I avisartiklen skriver man, at Nora Axe har tegnet over 600 forskellige julemotiver, samt over tusinde forskellige motiver i perioden 1934-1987, hvad postkortsamlere mener, må være lidt overdrevet. Nora Axes sidste separatudstilling, før hun gik bort, fandt sted i 1992 i Galleri 86.
Nora Axe Lundgaard er ligeledes med i ”Postkortets Historie i Norge” (120 sider, udgivet af Aventura 1988, ISBN-13 978-8258805110). Denne bog findes på Det kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Aarhus, men lånes ikke ud. Du kan således se den på et af de to biblioteker.
Johanne Spyri’s Heidi fortolket af Nora Axe Lundgaard! (fundet på nettet)
Den nævnte omtale af en af Nora Axe Lundgaard-udstillingerne af julekort mm!
De to charmerende postkort herunder er fra førnævnte Olympiade 1952, hvor hun ikke måtte bruge olympiaderingene. Der er i alt 4 forskellige af slagsen, og disse postkort er særligt eftertragtede blandt samlerne! Hvem mon kan stå for Nora Axe Lundgaards bløde og runde streg.
(Lånt med tak fra Nutta Haraldsens samling!)
I Norge er Troldene (Trolls) ikke til at undgå, denne finurlige fyr er skabt af Nora Axe Lundgård (også her takker jeg Nutta Haraldsen for at kunne vise jer denne drømmehelt)!
Den yndige Lille Pige og Julenissen er ligeledes postkort lånt med tak af Nutta Haraldsen!
Her kan I se illustrationer fra ”Den lille Sydame — Dukkejournalen” En herlig lille bog med ideer og vejledninger til alverdens dukketøj!
Den danske Carlsen Ællebællebog nr. 70 fra 1968 — se godt efter: det er nøjagtig samme forside på begge bøger, hvorfor jeg må gå ud fra, at illustrationerne i bogen også er de samme!
Forsiden fra den tyske udgave af Snehvide (Schneewittchen) udskrevet fra nettet, derfor den ringe billedkvalitet — bogen skulle være fra 1976!Snehvide fik Prinsen på de hvide hest, og de levede lykkeligt til deres dages ende!
Desuden skal I lige se flere dejlige postkort fra Nutta Haraldsens samling!
Som et kuriosum ydermere et foto af ægteparrets Lundgaards gravsted.
På sidste side gengives atter de fire påklædningsdukker med noget af deres tøj
Mette!Tv. Illustration fra Den lille Sydame.Pigerne er rigt udstyret med hatte, huer og tilbehør, og noget af det er for mig ”herreløst! Det må jeg så se at fordele korrekt!Dejligt julepostkort!Lotte!Anita !Kitty
Tak til jer, der har hjulpet mig med oplysninger og kopier af materiale om kunstneren Nora Axe Lundgaard: Per Schulze fra den Norske Postkortklub og samleren Nutta Haraldsen, der forsker i kunstneren (også fra Den norske Postkortklub), samt til Kis Eg og Angelika Salzwedel.
Uden jeres hjælp var resultatet aldrig blevet så udførligt!
Dukken er en reproduktion af Armand Marseille, som jeg lavede i 1990,erne samtidig med kjolen.
(c) for opskrift Lise Clasen.
For mange år siden strikkede jeg denne dukkekjole efter en af Lises fine strikkeopskrifter.
Denne søde kjole er fra slutningen af 1940érne og strikkes i et nemt mønster. Kjolen passer til en ca. 50 cm høj dukke. – Overvidde ca. 40 cm – kjolens længde ca. 28 cm.
Kjolen er strikket på pinde nr. 3, og der er brugt ca. 100 gr. garn.
Mønstret:
pind: 1 ret * slå om, 1 løs af, 2 ret sammen, træk den løse m over, slå om, 3 ret. Gentag fra *, slut med 1 ret.
pind: vrang.
pind: 1 ret, * 3 ret, slå om, 1 løs af, 2 ret sammen, træk den løse m over, slå om, gentag fra *, slut med 1 ret.
pind: Vrang.
Gentag disse 4 pinde.
Ryggen: Begynd forneden og slå 98 m op. Strik 6 pinde ret, derefter strikkes mønstret. Langs siderne strikkes der 2 m sammen, for hver 3 cm, i alt 5 gange. Efter 20 cm strikkes der ret over alle m, idet der tages jævnt ind til 64 m. Der deles nu på midten til slids, og hver side strikkes op for sig. Til ærmegab lukkes der af for 7, 1 og 1 m, efter 6 pinde ret fortsættes det med glat retstrikning. når ærmegabet måler 7 cm, lukkes 7 m af til udskæringen, strik så 2 m sammen på hver af de næste 2 pinde. Luk af for alle m.
Forstykket: Strikkes som ryggen, men uden slids, til ærmegabene måler 5 cm. Luk så af for de midterste 14 m, fortsæt i 2 dele med 2 sammen i halsen på hver af de næste 2 pinde. Strik til ærmegabene måler 8 cm. Luk af.
Ærmerne: Begynd forneden og slå 32 m op. Strik 6 pinde ret, skift til mønsterstrikning. på 1. pind tages jævnt ud til 56 m. Efter 2 cm lukkes der af for 4 m i hver side, strik nu 2 m sammen i begge sider ag hver 3, pind på de næste 2 cm, derefter i begge sider af hver anden pind de næste 4 cm, luk af, idet der strikkes 2 m sammen på hele pinden.
Montering: Skuldersømmene sys sammen. Langs halsudskæringen tages 54 m op, strik 5 pinde ret, luk af. Til slut sys kjolen sammen og lukkes i ryggen med knapper og hæklede stropper (løkker).
I min barndom var celluloiddukker almindelige, og de fandtes i alle størrelser og i mange fabrikater. Dette sidste tænkte man ikke over; man havde fået dukkerne til jul eller fødselsdag og legede med dem sammen med f.eks. porcelæns– og papmachédukkerne. Da min barndomsveninde, Hanne, som jeg stadig har kontakt med, flyttede fra Sjælland til Tønder, skrev vi mange breve til hinanden og besøgte hinanden i skolesommerferien. Fra Tønder cyklede vi lange ture, og en dag, da vi havde været på Rømø, fandt vi på at købe en lille celluloiddukke og sy en folkedragt til den. Vi købte en lille dukke hver i byen, og bagefter gik vi ind i en større manufaktur– og stofforretning og købte stoffer til Rømø-dragten. Vi medbragte dukkerne, således at vi kunne se, hvor meget stof der skulle til en dragt. — Indkøbene var noget med 10 cm af en stofrulle eller måske hele 12 eller 15 cm af en anden rulle. De lange tøj-strimler delte vi så, da vi kom tilbage— ekspedienten holdt masken, men mon ikke han har fået sig et billigt grin over denne ”enorme” handel! Vi var i det hele taget meget grundige, idet vi hjemvejen besøgte biblioteket og lånte en bog om ”National– eller folkedragter” – og så gik vi i gang. Hannes Mor, der var fantastisk dygtig til at sy, hjalp os lidt med bånd og med at binde hovedbeklædningen. Dukkerne blev rigtig søde, og vi var stolte af dem. Hanne har sin endnu og har sendt mig foto af hende, samt af et par andre celluloiddukker fra sin samling af dukker iført folkedragter. Desværre er min dukke væk; gad vide, om min Mor har foræret den væk en gang, nu vil jeg lede efter den igen og bl.a. spørge min søster, om hun kan huske noget om den. Men hermed fotos samt mål på dukkerne:
Rømøpigen er 22 cm høj og mærket 1/2/20 1/2
Pigen herover er 14 cm høj og mærket Minerva— fra firmaet Buschow & Beck, Reichenbach og senere Nossen i Sachsen!Pigen herover er mærket 18 1/2 14
Opskriften på Sisses balkjole passer til dukker på 30-35 cm og (35-40 cm):
Husk altid at måle arbejdet og din dukke, det ville da være ærgerligt, dersom det færdige tøj blev for småt eller for stort, , ikke sandt!
Brug rester af bomuldsgarn i to kontrastfarver samt en lille rest i en 3. farve til kanter og hårbånd. Desuden ca. 2 m tylblonde, 2 hjerteknapper, 2 tryklåse, strikkepinde nr. 3 og hæklenål nr. 2,5. (vi har valgt lilla og rosa, samt grønt til kanterne).
Forkortelser: m = maske, p = pind, omg = omgang, r = ret, v = vrang, sm = sammen, glat r = ret frem og vrang tilbage, fastm = fastmaske, luftm = luftmaske, kædem = kædemaske, rk = række
Nederdelen er i to ”flæser”, start med den underste: Slå 96 (112) m op med den farve, du vil bruge til kanten (f.eks. grøn), sæt arbejdet på en rundpind og fortsæt med en af kontrastfarverne, f.eks. lilla og strik glat r. Når arbejdet måler 7(9) cm fra opslaget, strikker du 2 m r sm hele vejen rundt, nu 48(56) m på pinden. Strik endnu en omg og læg arbejdet til side.
Den øverste flæse: Start på samme måde med grønt, men strik videre med den anden kontrastfarve, f.eks. rosa. 4 cm efter opslaget strikkes to m sammen hele vejen rundt, nu 48(56)m på pinden.
Overdelen: Læg den øverste flæse oven på den underste og strik med rosa garn 1 rosa og 1 lilla m r sammen. 3(5) cm efter sammenstrikningen deles arbejdet til ærmegab– og fortsæt herefter således: Luk 4(5) m af, strik 20(23) m, luk 4(5) m af, strik 20(23) m. herefter strikkes hver del separat.
Når arbejdet fra taljen måler 6 cm lukkes på hver del af til halskant de midterste 6(8) m og i begge sider på hver anden p 1×2, 1×1 m af. Herefter lukkes de resterende m af.
Færdiggørelse: På overdelen hækles med grønt garn om alle kanter en rk fastm—sy en tryklås i ”kanten af skuldrene”. Sy 2 hjerteknapper på som pynt foran. Klip 2 x 1 m tylblonde og sy dem på forneden på hver flæse i den grønne kant. Dette gøres nemmest ved først forme blonden som en rundkreds, trække rynketråd igennem og fordele rynkerne.
Hårbånd eller bælte: prikken over i’et er et hårbånd til dukke Sisse, hæklet eller strikket efter ønske:
Strikket: Slå 100 m op med en af de brugte farver, vend arbejdet og luk straks af. Hæklet: Slå 100 luftm op og hækl en rk kædem.. Blomsten: Slå3 luftm op, og på første omg hækler du 5 fastm ind i 1. luftm.— På 2. omg fortsat 5 x *1 fastm, 5 luftm* – sy blomsten fast på båndet.
Så er dukke Sisse klar til sommerfest – god strikkelyst og mange hilsner fra Lene og Lise
