PER og LISE´s DUKKEBOG 2.

Hermed fortsættes gengivelse af strikkeopskrifterne til Perledukkebabyerne på 20-21 cm, således at du på regnvejrsdage kan blive inspireret til at hyggestrikke. (Opskrifterne er designet af Grethe Kjems Andersen, og vi takker endnu engang, ligesom vi siger tak til de læsere, der har gjort os opmærksom på de søde opskrifter)!

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Forkortelser til alle opskrifter: m = maske, p = pind, strømpep = strømpepind, omg = omgang, r = ret, v = vrang, rib = ribstrik, dvs. 1 r, 1 v, glat = glatstrik, dvs. 1 p r, 1 p v, sm = sammen, beg = i begyndelsen, slutn = i slutningen

 NB: I opskrifterne anbefales 3-trådet Lavenda-.garn (et mærke, jeg ikke har kunnet spore. Materialer er specificeret ved hver opskrift. Der er f.eks. mønsterhenvisninger i nogle af modellerne til andre, men da I her efterhånden får alle modellerne, bør dette ikke være noget problem!

 MODEL E – DUKKEDRENGEBLUSE I FANTASIMØNSTER OG HUE:

 Du skal bruge: pinde nr. 2 1/2, strømpep nr. 2 1/2, 1 nøgle tretrådet garn, samt 1 tryklås.

Dukkedrengen iført sin nye bluse og hue med kvast!
Dukkedrengen iført sin nye bluse og hue med kvast!

Mønster: se model D

Forstykke og ryg strikkes i 2 ens stykker. Slå 22 m op og strik 6 p rib. Skift til mønster og strik, til arbejdet måler 3 1/2 cm. Luk for 3 m, strik mønster p ud. Næste p: luk for 3 m, strik mønster p ud (pas på at holde mønstret). Når arbejdet måler 2 1/2 cm fra indtagningen, strikkes 6 m r. Luk for 4 m, strik 6 m. Nu strikkes hvert stykke for sig, 4 p glatstrik. Luk af Strik den anden side magen til.

Ærmerne strikkes som model D.

Huen: Slå 46 m op fordelt på 3 strømpep. Strik 4 omg rib. Skift til glatstrik. Tag 2 m sm, til der er 45 m på p. Strik lige op, til arbejdet måler 6 cm. Nu begynder lukningen: 1. p: 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, strik til de 3 sidste m 2 sm, 1 r.

Gentag alle de efterfølgende p, til der 9 m tilbage. Træk en tråd gennem maskerne.

Klip en papskive over en 5-øre (håber du finder én sådan eller noget cirkelformet i ca. samme størrelse), lav hul i midten, sno en snor på 10 cm og træk den gennem papskiven, sæt den op i huen og stram godt til. Bind stramt om skiven og sy for de aflukkede m. Sæt en kvast i enden af snoren.

MODEL F – DUKKEKJOLE MED KONTRASTSTRIBE

 Du skal bruge: pinde nr. 2 1/2, 1 nøgle tre-trådet garn, 1 rest i kontrastfarve, samt 2 tryklåse

 Mønster: 1.-4. p glatstrik med bundfarve. 5. p med kontrastf + 3 r, 1 m løs af med garnet bag arbejdet +, gentag fra + til + p ud. 6. p: 3 r, 1 m løs af med garnet foran arbejdet. Gentag p ud. 7.-10. p: glatstrik med bundf. 11. p: med konstrastf: 1 r, + 1 m løs af med garnet bag arbejdet, 3 r +, gentag fra + til + p ud. 12. p: 1 r, + 1 m løs af med garnet foran arbejdet, 3 r +, gentag fra + til + p ud.

Forstykke: Slå 60 m op og strik 3 p r, derefter strikkes mønstret 1 gang, fortsæt i glatstrik, til arbejdet måler 6 1/2 cm til dukker med krumme ben, eller 7 cm til dukker med lige ben. Luk for 3 m til ærmegab og tag 2 m sm p ud til de sidste 3 m, som strikkes r. Næste p: luk for 3 m, strik r p ud. Tag på næste p jævnt ind til 16 m. Strik r tilbage. Nu strikkes mønstret én gang igennem, men begynd ved 7. mønsterp og slut med 6. p. Strik 2 p glatstrik. Næste p: strik 6 m, luk for 4 m, strik 6 m. Strik hver skulder for sig, 3 p glatstrik. Luk af.

Næst skulderen sm og strik 22 m op i ærmegabet. Strik 1 p v, derefter med kontrastf 5-6 p af mønstret. Næste p: ret, strik rib tilbage. Luk af i rib.

Pres let og sy kjolen sm og en tryklås i hver skulder. Strik ryggen som forstykket.

Kysen: Slå40 m op og strik 3 p r. fortsæt m mønster og strik mønstret 1 gang. Fortsæt med glatstrik, til arbejdet måler 3 1/2 cm. Luk 13 m af i hver side og fortsæt på de midterste m, til stykket måler det samme som de aflukkede m. Luk af. Sy kysen sm og strik 30 m op i den nederste kant. Strik 1 p r. Næste p: 1 r, slå om, 2 sm, gentag p ud. Næste p: r. Luk af. Træk en hæklet snor gennem hulkanten, pres let.

Perledukker 2.2

MODEL G – DRENGEDUKKEBLUSE MED KONTRASTSTRIBER

 Du skal bruge: pinde nr. 2 1/2, 1 nøgle tretrådet garn, 1 rest i kontrastf, samt 2 tryklåse

Mønster: som model F

Forstykke og ryg: strikkes i 2 ens stykker.

Slå 23 m op og strik 5 p rib. Skift til mønster. På sidste p af tredje glatstribe, lukkes 3 m i hver side til ærmegab. Fortsæt i mønster, til der er 5 kontraststriber. Strik 1 p med bundf og luk hals og skulder som model F. Ærmerne strikkes som model F.

Huen strikkes som model H, men undlad øreklapperne

MODEL H – DUKKEGAMACHESÆT

 Du skal bruge: pinde nr. 2 1/2, 1 nøgle tretrådet garn i bundf, 1 nøgle i kontrastf, samt 3 tryklåse

 Mønster: som model F

Forstykke og ryg: strikkes i 2 ens stykker og som model G.

Lange ærmer: Næst skulderen i den yderste kant og strik 22 m op i ærmegabet. Strik mønster, til 4. glatstribe er strikket, derefter 4 p rib. Luk af. Strik et ærme magen til. Sy blusen sm og en tryklås i hver skulder. Pres let

HUEN: slå 45 m op og strik 3 p r. Skift til mønster og strik det engang igennem. Derefter 8 p glatstrik. Luk af på de næste 3 p ved at strikke 2 m sm. Træk garnet igennem de resterende og hæft godt. Pres let og sy huen sm. Lav en kvast, og sæt den i toppen.

Det færdige, fikse gamachesæt!
Det færdige, fikse
gamachesæt!

Øreklapperne. Strik 2 ens stykker. Slå 1 m op og strik r, men tag 1 m ud i beg og slutn af hver p, til der er 8 m på p. Strik 8 m lige op, Luk af. Strik en øreklap magen til.

Hageremmen: Slå 3 m op og strik 30 p r. Luk af. Sy øreklapperne i huen, og den ene side af hageremmen i den ene øreklap. Sy en tryklås i den anden side.

GAMACHER: Slå 22 m op og strik 6 p rib. Skift til glatstrik og tag på hver 4. p 1 m ud i hver side 4 gange. Strik lige op, til arbejdet måler 6 cm til dukker med krumme ben eller 7 cm til dukker med lige ben. Luk for 2 m i hver side, derefter 1 m i hver side. Nu tages 1 m ind i hver side på hver 4. p, til der er 20 m tilbage. Strik lige op, til arbejdet måler 11 cm til dukker med krumme ben eller 12 cm til dukker med lige ben. Strik 8 p r. Luk af. Strik et stykke magen til.

Montering: pres arbejdet let og sy gamacherne sm.

G o d   S t r i k k e l y s t

(3. del – den sidste – følger )!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.