Tag: Dora Kuhn

Så deler Sigi Ulbricht igen ud af sin store viden om dukkehusmøbler. Så dejligt hun vil dele med os. Der ligger mange års research bag og jeg kan vist uden at tage munden for fuld, sige at Sigi er ekspert, i netop disse ting. Tusinde tak Sigi!

D. 12. april 2023.

Del 1

Senge med og uden himmel

Hvem kender ikke dem, de bayerske blå himmelsenge af Dora Kuhn. Nå, men de blå vugger er bestemt lige så kendte. Dukkevuggerne, er noget helt særligt.

Lad os lige starte med himmelsengene. En himmelseng giver prinsessestatus til sin ejer, eller står den måske hos en nyfødt? Nå, vi lader det stå åbent, det afhænger jo bare af omstændighederne.

Ja, og allerede med det første billede her, modsiger jeg mig selv. Ikke alle himmelsenge er “himmelblå”. Dels fordi der også er himmelsenge i rødt og dels fordi de gamle senge, var malet med linolielak, er det blå ikke længere knaldblåt.

Himmelseng nummer 1..
.. er fra en – som jeg kalder denne størrelse – “Maxistube”. Den korrekte betegnelse af Kuhn er størrelse II. Dette er et dobbeltværelse fra 1960’erne. I den bor et dukkepar fra Edi på 16 cm, med deres 8 cm Edi børn.

Himmelseng nummer 2..
.. er også fra et værelse i størrelse II, men sengen er af et andet design og mindre end seng nummer 1. Værelset er fra 1930’erne og er optaget af to 20 cm høje modedukker, fra Duchess Doll Corporation.

Himmelseng nummer 3..
.. står i min stue, i skala 1:10. Kuhns korrekte betegnelse, er størrelse I. Et par på 12 cm fra Edi, bor der med deres 4,5 cm Edi baby. Stuen er fra slutningen af ​​1940’erne.

Himmelseng nummer 4..
.. dette værelse er i “normal størrelse”. Men hvad er, en normal størrelse hos Kuhn. Skalaen er et sted i nærheden af ​​1:10. Dette er også et værelse i størrelse I. Det stammer fra 1930’erne og er hjemsted for et ægtepar på 12 cm, fra Edi med deres adoptivbarn (mærket med et kløverblad).

Himmelseng nummer 5..
.. er fra det, jeg kalder denne størrelse “Ministube” – Kuhn siger, at den er størrelse 00. Den er fra slutningen af ​​1940’erne. De små Edi-dukker på 4,5 cm er flyttet derind. De bor sammen med deres lille “bønne” (fransk FEVES baby).

Jeg synes, det er rigtig spændende, at sammenligne sengene. Baldakinen eller sengestolperne og selvfølgelig især malerierne. Franz Kuhn, der ledte virksomheden i mere end 30 år, var “maleren” i familien. Han havde lært tømrerfaget, i sin fars forretning. Men hans kærlighed, var til maling og pensler. Han deltog i male- og tegnekurser, mens han stadig gik i skole i München. Han malede indtil slutningen, af ​​sit liv. Efter at have overdraget forretningen ,til sin datter og svigersøn, kunne han hellige sig sine kunstneriske interesser.
Sengene foroven, er alle fra 1930’erne. De er selvfølgelig stjernerne i mine himmelsenge. Seng nummer 6, viser bagsiden af ​​sengegavlen. Som med alle senge er udsmykningen gemt på bagsiden.

Himmelseng nummer 6..
.. er fra et kombirum – Kuhn siger, det er størrelse 00. Det er fra 1930’erne. De små beboere, er 6 cm margarinedukker. Hendes søde baby er et barn fra Preh. Jeg pakkede den ind, i et lille stykke gaze.

Himmelseng nummer 7..
.. er fra et kombirum – Kuhn siger, det er størrelse 00. Det er fra 1930’erne. Beboerne er de Edi-dukker på 4,5 cm. De bor der med deres Marolin kat og Rhönkunst hund.

Himmelseng nummer 8..
.. er fra et rum, som Kuhn beskriver, som størrelse 0. Stuer og møbler af denne størrelse, er absolut sjældne. Det er afbildet i kataloget fra 1938. Selvom jeg går ud fra, at der også blev solgt stuer, i denne størrelse, har jeg kun set en stue i denne størrelse, en gang før. Heldigvis kunne jeg købe den. Beboerne er et Edi par på 8 cm, i deres vugge ligger en lille preh baby.

Himmelseng nummer 9..
.. i 1965 efter at Franz Kuhn, overdrog forretningen til sin datter og svigersøn – Christa og Heinrich Hölzle – skete der mange ændringer. Det første der falder i øjnene, er selvfølgelig den alvorlige forskel på husene. Men udsmykningen af ​​møblerne, bliver også revideret. De første møbler med trykte ornamenter, kommer ind i sortimentet. Den moderne tid er således også flyttet ind i stuehuset. Det blev ikke længere malet så meget, men sprøjtet og trykt på. Der blev tænk og arbejdet rationalt. Denne seng, opfylder også alle de kvalitetsstandarder, der forventes af Kuhn møbler. Kun udseendet er anderledes.

Sengene uden baldakin, er helt anderledes, men mindst lige så tiltalende, varierede og interessante.

Ikke alle senge er himmelblå. På grund af den påførte lak og frem for alt ældning, ændrer farven sig betydeligt. Og jeg går ud fra, at farverne alligevel vil variere gennem årene, og at de ældre stykker, ikke havde solbeskyttelse i farverne.

Seng nummer 10..
.. fra et lille display på vores cd-hylde. Jeg modtog denne vidunderlige seng, fra 1910’erne – et meget tidligt møbel – som gave fra min veninde Sherri. Jeg satte en matchende porcelænsdukke og en gammel skildpadde ved siden af. Begge tilsammen understreger faktisk, kun denne vidunderlige seng.

Seng nummer 11..
.. er desværre ikke fra min samling. Billedet er en gave. Det vil jeg gerne takke samleren for. Sengen er fra 1930’erne. Igen har tid og/eller lak bidraget til, at farven er blågrøn frem for himmelblå. Den er smukt pyntet med roser og pynt.

Seng nummer 12..
.. er helt speciel. Sengen er 19 cm lang. Ud fra udsmykningen på sengegavlen – to Tölzer Kugelrosen – vil jeg gerne datere sengen til 60’erne. Men i mine kataloger fra dengang, findes denne seng ikke. Så der er stadig et par spørgsmålstegn, vedrørende denne seng

Seng nummer 13..
.. kommer selvfølgelig fra mit store Kuhn hus, fra 1974. Soveværelset ligger på 1. sal. Sengens endegavl, var ikke malet. udsmykningen er allerede her, et print. Formen er nøjagtig som på seng nummer 11. Der er ikke lavet afpudsninger på sengegavlen. Som du tydeligt kan se, er husets frue en dukkesamler. Hendes mand samler på jernbaner.

Seng nummer 14..
.. kommer også fra mit store Kuhn hus fra 1974. Der var ikke lavet udsmykning, på sengens gavl.
Dette værelsesmøbel var også tilgængeligt i blåt.
Min veninde Jutta, gav mig huset få dage, før hun døde. Designet af huset var lidt af en sorg for mig. Da vi altid havde drømt om et stort hus sammen, flyttede Jutta ind på loftet. Sammen med sin kat Oskar og hendes store og interessante samling.
Hun var en høj, meget slank og meget modebevidst kvinde, Caco-damen i det lyserøde jakkesæt er den ideelle beboer hos Jutta.

Seng nummer 15..
.. er vist i kataloget fra 1974, sammen med et lille hus og komplet stue- og soveværelsesindretning. Møblerne er i en kongeblå farve. Jeg har aldrig set selve huset. Men baseret på katalogillustrationen, byggede jeg et lignende hus. Denne serie kørte kun i meget kort tid. Tidligere år kaldte Kuhn størrelsen 00.

Seng nummer 16..
.. er vist i 1974-kataloget. Med sine 4-kantede sengestolper, har den et helt andet design. Selvom alle senge, faktisk blev trykt i 1970’erne, var denne seng håndmalet. Det er smukt, men designet er også ret overraskende.

Jeg har nu præsenteret jer for alle de senge, jeg kender fra stuehusene, i de første 60 års fabrikation. Hvis du har andre Kuhn senge, i din samling, modtager jeg meget gerne et billede og en meddelelse om den. Man ved aldrig med Kuhn!!

Sov godt!

Dukke hilsner

Sigi Ulbrich
www.tortula.de

Snart fortsætter vi med del II – Kuhns vugger. Så husk at kigge forbi igen!

Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse!!!

Tekst: Sigi Ulbrich –

Fotos: GMUwebSign – medmindre andet er angivet

Text: Sigi Ulbrich – www.tortula.de

Foto, når intet andet er nævnt : GMUwebSign

Udgivet d. 14. september 2022.

Man må sige at Sigi Ulbrich er et energibundt. Jeg bliver helt forpustet og lidt misundelig, på alle de projekter, hun har gang i og bliver færdige med. Stor respekt for det.

I dag endnu en dejlig og inspirerende artikel, om et af hendes fine huse.

Det er et år siden, jeg fortalte, at jeg nu er den stolte ejer af et Kuhn-hus fra 1960’erne.

Jeg ville give mig selv god tid til, at indrette huset, til at fylde det med liv. I disse dage er det færdigt. Jeg er meget stolt af resultatet, og jeg vil gerne vise jer, hvordan det blev.

Dette er Meyers. De var ikke med, da jeg købte huset. Men da sælgeren fandt ud af, hvem køberen var, sagde hun, at hun ville sende mig alt det andet, der fulgte med, da hun købte huset. Simpelthen så dejligt. Det var jeg selvfølgelig meget glad for. Det vil jeg gerne, endnu en gang, takke hende for. Der kom en hel pakke med dukker og miniaturer. Jeg ville ikke have alt i huset, men selvfølgelig skulle denne lille Erna Meyer-familie flytte ind i huset.

Den enlige far Fridl (Fridolin) Meyer, bor i dette smukke hus sammen med sin datter Fannerl (Franziska) og sønnen Ferdl (Ferdinand). Jeg ville faktisk lede efter en kone og mor. Men nu kan jeg godt lide trioen, som den er. Forrest kan man se den smukke røde “Fine stue” og Fannerls værelse. Hvor far og søn sover, forbliver en hemmelighed.

Fridl, Ferdl og Fannerl er er Bayriske øgenavne.

De dyr, der bor i mine stuer, skal overholde mine regler. Det betyder, at alle skal opføre sig ordentligt og ingen må skade andre.

Den obligatoriske skildpadde er en gave fra Sherri. Bagbenene er bevægelige, så hun kan også kravle, som en skildpadde. Glasfuglen kommer fra Schwarzwald, fra glasfabrikken Hofgut Sternen i Ravenna-kløften i Höllental. Fisken er en miniature fra Asien. Frem til 1960’erne havde mange familier i Tyskland, faktisk en guldfisk i en krukke på stuebordet – en frygtelig tanke. Den lille grå mus, der titter frem af osten, er også fra Asien. Egernet er en Schleich, en mini fra 70’erne. Den lille gravhund også. Den er blød – ligner vinyl. Jeg købte hans storebror på Etsy. Den er støbt af hård plast. Jeg kender ikke producenten. Den sorte kat er nem nok. Den var allerede klistret til i hjørnet af huset, da det blev købt. Jeg fandt det ikke generende, og min mand syntes, det var rigtig godt. Så jeg prøvede ikke engang at fjerne den.

Huset har en stor altan og en lille have – begge skal plantes til. Altankasserne manglede ved køb. Steve byggede nye til mig. Jeg har plantet dem med tidssvarende blomster fra Stublu. De røde blomsterkasser er også fra Steve. Sherri malede dem. Vi så engang lignende kasser på internettet, dem brugte de som skabeloner. Svanen med planten – nyere – er også fra Stublu. Den røde blomsterstand med plante er fra Kuhn, kun få af disse stande har overlevet tidens tand. I slutningen af ​​1980’erne og begyndelsen af ​​1990’erne, var standen en del af Kuhn-serien. Den malede blå porcelænsvase er fra 1950’erne. Voksbuketten er nyere, og nej, den er ikke af Agatha Christie, og Margaret Rutherford kigger heller ikke forbi til en kop te. Trævasen fulgte med, den har kun fået lidt maling. Blomsterne er fra 1970’erne. Keramikkrukken er – inklusive blomsterne – fra 70’erne. Sherri gav mig den dekorative plantekasse. den er lavet af gips. Hun malede den, helt efter min smag.

I sommeren 2020, altså imens verden gik i stå, vævede jeg tæpper. Jeg brugte kun en kurv, som væv. Jeg skærer en “båd” ud af pap og bruger en stor hår kam. Før hen brugte jeg en stor nål, i stedet for pap-shuttlen, hvilket virkede bedre, men jeg skulle altid trække den lange tråd bagefter. På kammen fjernede jeg hver anden krog. Så gik det rigtig godt. Men uanset hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke få en rigtig lige solid kant.

Senere købte jeg en lille væv. Man kan købe alt på internettet. Det var selvfølgelig nemmere, og jeg havde metalstænger, til den lige kant. Strømpegarn er ideel til tæpper, men mine bliver desværre stadig ikke rigtig gode.

Lige som et tæppe, bringer hygge ind i huset, så er der brug for miniaturer til, at skabe en beboet atmosfære.
Her miniaturerne fra venstre værelse – stuen.
Tapetet er håndlavet af Sherri ved hjælp af knudeteknik. Broderet med en tråd. Så et vidunderligt, meget fint håndarbejde. Eventyrbogen: “Ulven og de syv små geder” er en rigtig bog, som man kan læse i. Vægpladen og porcelænsbilledet er fra 1950’erne. Vægvasen med chenille blomster også. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om disse er af Paul Herberg, men det formoder jeg. Alt bordservice (flere stykker service er i buffetskabet) er fra 1940’erne og produceret i Erzegebirge. Træet og rytteren er også fra Erzegebirge. Vi tog dem med fra Seiffen. Lysestagen kunne være lavet af Volker Arnold. www.va-holzkunst.de Han laserer lysestager (og mange andre ting) til dukkehuset i alle størrelser. I de rigtige farver, kommer selvfølgelig hele skønheden til sin ret. Det kommer fra “tillægspakken” fra hussælgeren. Hjortehovederne er en gave fra Steffi. De er håndlavede, af en miniaturist fra Hessen. Steve klippede og polerede skjoldet. Uret er et ægte Kuhn-ur fra 1930’erne. Den røde tråd glasvase er fra Lauscha.

Her er miniaturerne fra værelset til højre, datterens værelse.
En farverig blanding af gammelt, nyere og nylavet. Geli havde andagtsgenstandene med, direkte fra Rom. De to spånpladekasser, er også fra hende. Hun malede dem “på Kuhn”. Bamsen er også hendes – den plejede at være en nål. Lysestagen, vækkeuret og dukkevuggen er ret gamle, de er fra Erzegebirge Bogen er rigtig, den kan man læse i – den er ny og er købt på ebay. Anden var en nål. Sysættet kommer fra Asien. Hjertet er lavet af små perler, der er limet fast og formet. Den lille flaske er håndværk. Perlerne er fra smykkedesigner Ung. Græskarret er lavet af gips. Steve klippede og pudsede det store skilt, til andagtsgenstandene efter mål. De blå og hvide blomster er en applikation.

Forsiden af ​​huset er aftagelig. Så væggen, altanen, vinduet, døren, vinduet og katten kan fjernes og lægges til side. Først da ser man de to rum.

Ligesom i vores hjem er altanen endnu et rum, der er bruges til beboelse. Tre liggestole giver familien mulighed for en hyggelig siesta. En skildpadde bor i sin lille “bod”. Frem til 1970’erne levede der faktisk mange skildpadder i tyske husholdninger – desværre alt andet end artsegnet dyrehold. En urtepotte, en vandkande og en havenisse står på et lille rødt Kuhn-bord. Fannerl glemte sin dukke på liggestolen og Ferdl hængte sin drage på væggen. Far Fridl har gjort sig godt tilpas med en thriller og en sodavand .

En i familien må være en passioneret hobbygartner. Det er i hvert fald grønt og der er blomster overalt – selvom det allerede er oktober. Ikke svært at se, på græskarret ved siden af ​​hoveddøren. En havenisse står til højre og en til venstre for trappetrinet. Ifølge Wikipedia er der omkring 25 millioner, af disse elskelige små havehjælpere i tyske haver. Udstyret med spade, hakke, rive, trillebør eller lanterne. Altid villig til at hjælpe med havearbejde.

Når man fjerner fronten, har man frit udsyn til de to rum. Men du bør først overveje, hvor fronten kan placeres. Den står faktisk ret godt alene, men bedre, safe than sorry. Et fald ville være fatalt.

Jeg har allerede præsenteret dig for beboerne, møblerne og miniaturerne ovenfor. Men de kommer først rigtig, til deres ret på stedet. Bordet er allerede dækket. Udover servicet lagde jeg også kniv og gaffel. De er af nyere dato. Fridl må være meget sulten, han sidder allerede ved bordet fuld af forventning.

Selvom jeg ikke holdt mig til Kuhns katalogillustrationer med husets indretning og indretning

• blå møbler – røde gardiner og sengetøj
• røde møbler – blå gardiner og sengetøj
  Jeg holdt fast i det røde sengetøj, selvom jeg valgte værelset, med de blå gardiner til de blå møbler. Jeg supplerede det røde sengetøj med en lille pude i blå gingham.
  Fannerl holder altid sit værelse i top stand. Alt er rent og ryddeligt. Det siger selvfølgelig en del om den lille beboers karakter.

Enhver samling bondehuse og i særdeleshed Kuhns, fortjener opmærksomhed Det er et rigtigt blikfang.

Huset har fået en fremtrædende plads i vores stue. Den står på vores gamle tv-bord. Hos os er alt lidt trangt – ikke mindst på grund af de mange dukkehuse. Vi placerede et lille akrylbord, over det, for at beskytte det. Dette giver tryghed og er meget praktisk.

De hjerteligste hilsner
Sigi Ulbrich – www.tortula.de

Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse og gode internetpræsentation.

Stor tak til Sigi, for endnu en interessant artikel.