V i n t e r k j o l e (Hue, Bluse og Nederdel) og D r e n g e t ø j

Til dine 35 cm høje dukker

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Vinteren nærmer sig ALTID, hermed varmt tøj til dine dukker— også disse opskrifter er Bodil-design fra omkring 1950 og bringes med tak til Søndags BT!

 Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, rib = ribbort, dvs 1 r, 1 v, glat r = skiftevis 1 p r, 1 p v, sm = sammen, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, luftm = luftmaske, fastm = fastmaske, omg = omgang.

Billede1Til bluse, nederdel og hue skal du bruge: 30 g rødt og 15 g blåt tretrådet garn, pinde nr. 2 1/2, hæklenål og 4 knapper.

Huen: Lav 3 luftm og hækl dem sammen til en lille ring. Ned i hver luftm hækler du 2 fastm hele vejen rundt. Fortsæt således 3 omg. I de næste 3 omg hækles kun én fastm i hver. Derefter én omg med 2 i hver, og til slut 10 omg med én i hver. Heft ende.

Blusen:

Forstykket: Slå 36 m op med det røde garn og strik 8 p rib. Strik mønster i glat r således: 1 p blåt, sæt m over på den anden p uden at strikke dem, derefter 2 p rødt. Næste p: 3 røde m, 1 blå m, 3 røde m, 1 blå m, fortsæt p ud. 2 p rødt, 1 p blåt, tag m over på den anden p uden at strikke dem. Fortsæt mønstret således på hele blusen. Strik lige op, til stykket måler 6 cm. Luk 3 m af i beg af de følgende 2 p og fortsæt lige op, til hele arbejdet måler 8 cm Luk de midterste 8 m af og strik de to halvdele hver for sig. Tag 2 m sm i halssiden på de to næste retp, og strik derefter lige op, til ærmegabet måler 4 cm, derefter lukkes alle m af på skulderen.

Ryggen: strikkes som forstykket uden halsudskæring.

Ærmerne: Slå 24 m op og strik 4 p rib. Strik glat r uden mønster lige op, til ærmet måler 6 cm. Luk af for 3 m i beg af de næste 2 p og tag derefter 2 m sm i beg af hver p, til hele stykket måler 9 cm. Luk af. Strik det andet ærme på samme måde.

Nederdelen: Slå 100 m op og strik 4 p r, derefter 2 p glat r. Strik én mønsterbrot og fortsæt med det røde garn, til nederdelen måler 8 cm. Nu tages 2 m sm på hele p. På næste retp strikkes en hulrække således: 2 r, slå om p, 2 sm, dette gentages p ud. Strik yderligere 2 p og luk af.

Montering: Pres alle dele og sy sømmene sm. Blusens skuldre skal ikke sys sm, men på forstykket sys i hver side to små trenser og på ryggen 2 knapper i hver side. En tvundet snor trækkes gennem nederdelens hulrække i taljen.

 

Billede2Til drengeblusen og trusserne skal du bruge: 20 g rødt og 10 g mørkeblåt tretrådet garn og pinde nr. 2 1/2.

Blusen er strikket på tværs:

Slå 14 m op og strik 4 p r (det er to riller, når du tæller). Slå i slutn af næste p 20 m op og strik 60 p (30 riller). Luk i beg af næste p 14 m af og strik 8 p (4 riller). Strik én p og slå atter 14 m op i slutn af næste p og strik 16 p (8 riller). Luk i beg af næste p 10 m af og strik 11 riller plus én p. Slå i slutn af næste p 10 m op og strik 16 p (8 riller). Luk i beg af næste p 14 m af og strik 4 p (2 riller). Luk af. Saml alle m op langs den lige kant og strik 6 p rib. Luk løst af.

Ærmer: Slå 8 m op og strik r, idet du tager 1 m ud på hver anden p i den ene side af strikketøjet, til der er 8 riller. Derefter tager du én m ind i samme side på hver anden p, til der er 8 m tilbage. Luk af. Strik det andet ærme på samme måde.

Trusserne: Slå 30 m op og strik 6 p rib. Derefter 10 p glat r. Nu tages 2 m sm i beg af hver p, til der er 10 m på p. derefter tages én m ud i beg af hver p, til der igen er 30 m på p. Strik atter 10 p glat r og 6 p rib. Luk af og sy trusserne sm i siden.

Montering: Sy blusen sm i siden og på skuldrene og sy ærmerne i. Er halskanten ikke blevet helt jævn, kan du her hækle en række fastm. (Du kan godt strikke kulørte tværstriber i blusen, det giver en sjov effekt).

 G o d   s t r i k k e l y s t !

 

 

 

Skriv et svar