Vinteren kommer altid…. Også dukkerne tager varmt tøj på !

Strikket gamachesæt til 36 cm høj pigedukke

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Denne gang præsenterer vi strikkeopskrifter til Lises gamachesæt —i lysegråt og rødt – sættet består af busseronne, gamachebukser og hue   – og bringes med tak til Alt for damerne (fra udklipsbogen: Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse).

 LISEs GAMACHESÆT

 Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, r dr = ret drejet, v = vrang, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), rib = ribstrikning (1 r dr, 1 v), omg = omgang, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning

 Du skal bruge: 1 nøgle (ca. 25 g) 4-trådet lysegråt uldgarn, 2 nøgler (ca. 45 g) i samme kvalitet, pinde nr. 2 1/2 og tynd, rund elastik.

Billede1

Busseronnen:

 Forstykket: Slå 50 m op med rødt garn og strik 4 p rib. På næste p (retten) strikkes r, derefter indstrikkes mønstret (se typemønstret). Der fortsættes i gl med gråt garn, til arbejdet måler 8 1/2 cm. Nu tages ud til ærmerne: slå 5 m op i slutn af hver p i alt 8 gange. Slå derpå 4 m op i slutn af de følgende 2 p (i alt 98 m p). Der strikkes nu atter efter typemønstret, dog således at dette vender modsat borten forneden. Strik endnu 2 p gl med rødt garn. Nu lukkes af for 34 m i hver side, og med de 30 midter-m strikkes 6 p rib til halskant. Luk af.

Ryggen strikkes som forstykket.

Montering: Sy skuldersømmene sm. Saml 24 m op med rødt garn til manchetter på ærmerne og strik 6 p rib. Pres arbejdet og sy sidesømmene sm.

Gamachebukserne: Billede2

Begynd foroven og slå 46 m op med rødt garn. Strik 4 p rib. Nu indstrikkes en hulrække til løbegang: *sl o, 2 m sm, 1 r dr, 1 v*. fortsæt fra * til *p ud. Strik endnu 4 p rib. Nu fortsættes med gl i alt 5 cm, så begynder buksebenet. Tag 1 m ind i hver side på hver 3 p, til arbejdet i alt måler 16 cm (38 m tilbage på p). Strik 5 p rib. Luk af. Strik et tilsvarende stykke.

Montering: Pres stykkerne let, sy dem sm og lav pressefolder i bukserne. En tynd, rund elastik trækkes gennem hullerne i ribborten.

 Huen:

Begynd med den forreste kant og slå 26 m op med rødt garn. Strik 6 cm glat og slå 16 nye m op i hver side af p (58 m i alt). Fortsæt i gl, til arbejdet måler 14 cm. Der slås nu 8 nye m op i hver side (74 m i alt). Strik 10 p rib. Luk af.

Montering: Sy de to sidesømme sm. Saml 54 m op langs den glatstrtikkede kant og 20 m op over de sidst opslåede 20 m (i alt 74 m). Strik 4 p rib. Luk af. Pres huen let og sy den sm foran.

Nu er dukken varmt klædt på og kan trygt gå vinteren og næste forår i møde!

 God strikkelyst !

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.