Jeg vil ønske alle læsere en hyggelig Sankt Hans aften, om det så bliver med eller uden bål.
Samtidig vil jeg ønske alle, både læsere og bidragsydere til dejlige indlæg, en fortsat god sommer.
Den dejlige heks er fundet på Pinterest.
God Sankt Hans
Kategori: Diverse
Senge, vugger og andre himmelblå sovearrangementer
Så er her 2. del af Sigi Ulbrichs fortælling om Kuhns soveværelsesmøbler. Jeg er selv blevet så inspireret af disse skønne møbler, at jeg har delvis købt nogle og fået nogle møbler af Sigi. Jeg har lige et hus der passer til et pensionist ægtepar, der kan bo i det. Tak for inspiration og viden Sigi!
Lene
Del II
Vugger – simpelthen fantastisk
Udgivet d. 21. juni 2023.
Indtil videre har jeg fundet mindst én blå eller rød Kuhn-vugge i hvert dukkemuseum, jeg har besøgt. Hvem er overrasket?. Firmaet har eksisteret i omkring 110 år – de små røde og blå kunstværker, har naturligvis været på museum længe. Mens de blå vugger er meget almindelige, er deres røde søstre ekstremt sjældne.
Jeg har lavet en lille samling af vugger, fra 100 års produktion hos Kuhn til dig. Ikke alle mine vugger har et rigtigt hjem – står i et rum. Nogle vugger ligger også i en æske og venter på at blive brugt.
Vugge nummer 01..
.. er fra 90’erne. Vangernes spidser er let bøjet nedad. Hoved- og fodsektionerne flugter med sidesektionerne. Dette er den mindste af 90’ernes vugger. Den måler 6 cm, Kuhn solgte den under varenummer 25. En lille 4,5 cm Edi dukke sover i den. Jeg indrettede dette værelse i et ledigt rum på bogreolen. “Huset” er lavet af pap. Guirlanden på væggen har jeg malet.
Vugge nummer 02..
.. er også fra et størrelse I værelse, fra 1970’erne. Da vi for noget tid siden reducerede vores cd-samling, blev det tomme rum automatisk til et lille rum. Vuggens sidedele er som en lille (lukket) stang over hoved- og foddelen. Vangernes spidser har en let nedadgående kurve. Kuhn solgte denne vugge, under tallet 125.
,
.. er for mig en af de smukkeste vugger. I en kraftig, lidt mørkere rød, med en smuk malet blomsterkrans. Vangerne er allerede bøjet lidt nedad. Sidevæggene rager lidt ud over sengegavl og fodgærde i tre små rundbuer. En 8 cm Edi baby sover i denne vugge fra 1950’erne. Vuggen er størrelse 2, dvs. H. den er 10 cm lang.
Vugge nummer 04..
.. er også i str. 2. Men fra 1960’erne. Sidevæggene rager lidt ud over hoved- og fodsektionerne i tre små rundbuer. Den er hos mig i det blå dobbeltværelse. Fordi jeg allerede har vist jer soveværelsessiden med himmelsengene, blev vuggen til fotoshootet placeret i stuen. Det er normalt i venstre side af dobbeltværelset. En 8 cm Edi baby sover i denne vugge.
Vugge nummer 05..
.. har ingen plads. Jeg har to af disse vugger i str. 3, altså 16 cm. Sidevæggene rager lidt ud over hoved- og fodsektionerne i tre små rundbuer. Blomsterpynten på hoved- og foddele samt på begge sider er meget generøs med Tölzer Kugelrospen, blomsterknopper, blomster og hjerter. Den venstre vugge er fra 1960’erne, den højre vugge fra 1950’erne.
Vugge nummer 06..
.. er fra et lot, jeg købte for år siden i en gammel cigarkasse. Sidevæggen i et lille dukkehus er det eneste bevis, jeg kender til, at der blev lavet rum allerede i 10’erne af forrige århundrede. Vuggen har en meget anderledes form, end alle senere vugger. Den er meget lille – selv til str. 00. Sidevæggene er højere, liggefladen er smallere.
Vugge nummer 07..
.. er fra 40’erne til 50’erne. Jeg har flere størrelse 00 værelser fra denne periode. Der medfølger to hjørnerum – med og uden kælderskuffe. I 2017 var jeg allerede i stand til, at vise disse skatte her. Jeg værdsætter dem som noget helt særligt, fordi jeg ved, at Franz Kuhn byggede dem under vanskelige omstændigheder, og at han og/eller hans datter Christa malede dem. Sidedelene på de små vugger flugter med fod- og hoveddelene. I den lille vugge ligger en lille “bønne”. En Feves baby.
Vugge nummer 08..
.. er fra 40’erne til 50’erne. Denne vugge er identisk med vugge nummer 07 – bare i rød. En lillebitte baby sover i denne vugge.
Vugge nummer 09..
.. er fra en stationcar fra 1930’erne, som Kuhn beskriver som str. 00. Beboerne er et par 5,5 cm dukker, kendt som margarinedukker. I hendes vugge ligger en lillebitte baby, indpakket i en lille strimmel gaze. Hvis du ser på det samlede billede af vuggerne ovenfor, vil du hurtigt indse – dette er den mindste af Kuhn-vuggerne.
Vugge nummer 10..
.. er et kombinationsrum fra 1930,erne, som Kuhn beskriver som størrelse 0. Værelser og møbler af denne størrelse er absolut sjældne. Den er afbildet i kataloget fra 1938. Selvom jeg går ud fra, at der også blev solgt stuer i denne størrelse, har jeg kun set et værelse i denne størrelse en gang før. Heldigvis kunne jeg købe den. Beboerne er et 8 cm Edi par, i deres vugge ligger en lille Preh baby. Jeg har allerede vist jer dette billede i forbindelse med himmelsengene – jeg beder om jeres forståelse, desværre har jeg kun et værelse i denne størrelse. Vuggens vanger peger opad
Vugge nummer 11..
.. dette værelse er i “normal størrelse”. Men hvad er en normal størrelse hos Kuhn. Skalaen er et sted mellem 1:10 og 1:12. Dette er et værelse i størrelse I. Det stammer fra 1930’erne og er hjemsted for et 12 cm ægte par fra Edi med deres adopterede baby (Kleeblatt-mærket). Jeg har allerede vist jer dette billede i forbindelse med himmelsengene – jeg beder om jeres forståelse, desværre har jeg kun et værelse i denne størrelse. Vangerne på vuggen peger simpelthen opad.
1920’ernes stuer har en helt særlig charme. De fås i tre størrelser og to forskellige designs. På det tidspunkt var der ingen klassifikation. På grund af den dårlige kvalitet af katalogillustrationen, indrettede jeg et af mine rum på denne måde. En uheldig ordning, synes jeg. Det smukt malede skab kommer slet ikke til sin ret.
De er – selv den lille vugge – meget generøst malet med blomster. Vangerne bøjer lidt opad. Dengang var der ingen betegnelser for størrelserne.
Men man kunne nogenlunde sidestille dem, med rum i størrelse 0, 1 og 2. Jeg har engang stillet den store vugge ved siden af en vugge i størrelse 2 fra 1960’erne. Jeg satte 8 cm Edi babydukker i begge vugger. Man kan godt se det. Vuggen fra 1920’erne er en lille smule større.
Fordi min passion ikke kun er Kuhn-miniaturerne, men også Edi-dukkerne, er min smukkeste Kuhn-vugge den store (str. 6) vugge med den statelige længde på 52 cm. En 36 cm Edi baby sover i den. Også her peger vangerne lidt nedad. Kanterne er glatte.
Jeg har en kopi af en håndskrevet faktura fra 1914. Den gav August Kuhn – eller var det hans kone Therese – en kunde i München, 3 dusin størrelse I vugger – pr. dusin 1,80 mark, 3 dusin størrelse II vugger – pr. dusin 4,20 mark, 2 dusin størrelse III vugger pr. dusin 6,00 mark og 1 dusin størrelse IV vugger til 7,80 mark. Jeg tog kundens navn ud, fordi huset er der stadig i dag.
Den trykte 8 øverst til højre viser os, at det var den ottende faktura fra denne regnskabsbog. Jeg håber ikke, det var den første regnskabsbog i 1914. Familien Kuhn havde sønnen Franz (født 1907) og datteren Anna (født 1908).
(I dagens penge svarer 1 mark til 1/2 €uro = knap 4 danske kr)
En vugge er vist på messearket for Leipzig-messen i 1925. Desværre er der ingen verificerbar erklæring, om de størrelser, som vuggerne blev leveret i.
I 1938 er der to illustrationer med vugger i kataloget. Jeg kunne forestille mig, at den øverste vugge er en størrelse 2 og den nederste vugge en størrelse 4. Dette er dog kun et gæt, baseret på de andre viste møbler. Heldigvis indeholder kataloget også en detaljeret prisliste.
I 1914 kostede en halv snes af de små vugger 1,80 mark, men i 1938 var prisen 0,30 mark, altså 3,60 mark for en snes.
Vi ved alle, at krigen ødelagde utallige liv, men også mange planer og håb. Privat og erhverv. Sådan er det også med Dora Kuhn. Virksomheden måtte indstille driften i 1939. Franz Kuhn blev udnævnt lige i begyndelsen af krigen. I 1945 vendte han tilbage som en handicappet mand med svære armbegrænsninger og ascites. Som et resultat af dette, kunne hans drøm, om at bygge rustikke møbler til det virkelige liv ikke længere realiseres. Ikke desto mindre genoptager han driften. Allerede i 1947 vendte Dora Kuhn tilbage til Leipzig-messen med rustikke møbler til dukkehuse. Der var ikke noget katalog dengang. På udstillingsbilledet kan vi se, at vuggerne har ændret udseende. Fotoet har lidt meget gennem årene, og kvaliteten er faktisk ikke god nok. Jeg har derfor nærmest skåret ud og forstørret vuggen for dig. Tydeligt: spidserne af vangerne er bøjet nedad.
I 1955 udkom et katalog som en folder. Tre dobbeltsider. Forside i farver, øvrige sider i sort/hvid. Vugger i 5 størrelser. Desværre uden størrelses oplysninger, – men allerede med trecifrede artikelnumre. Når jeg kigger i senere kataloger, finder jeg artikelnumrene igen. 116 står for 52 cm, 112 står for 10 cm, 111 står for 6,5 cm, 113 står for 16 cm, 114 står for 24 cm. Men måske er denne vugge senere blevet til 1140. Hvis man ser på billedet, kan man anslå denne vugge til at være nærmere 30 cm. Et stort udvalg.
I 1962-prislisten er der nævnt syv vugger. Jeg ved ikke, om der var et katalog til dem. Jeg har det ikke.
I 1965 blev virksomheden overdraget til datteren Christa og svigersønnen Heinrich Hölzle. I forbindelse hermed, flyttes firmaet fra Schliersee til Fischbachau. Endnu en folder udkommer, kort derefter. Titelbilledet er i farver, de følgende sider er i sort/hvid. Også her vises fem vugger – bekvemt med størrelsesoplysningerne.
I 1968 udkom en stor, farvet folder i liggende format. I 1971 blev yderligere to ark indsat i dette ark.
I 1974 udkom et nyt indbundet katalog. Et lille hus er præsenteret der. Det svarer til størrelse 00 fra 1930’erne til 1950’erne. Møbelsættet indeholder også en vugge. Garnituret er mere enkelt, mere enkelt, farven er ikke længere himmelblå, men kongeblå.
Møbelsættet udbydes relativt ofte i det store online auktionshus, jeg har aldrig set det lille hus. Mit er heller ikke original, det er lavet af et nøgleskab.
På bagsiden af 1974-kataloget er farveillustrationen af de seks vugger.
I 1986 var der “kun” tre størrelser af disse fantastiske vugger. Kundernes smag har ændret sig – rustikke møbler er ikke længere efterspurgte.
Jeg har “kun” fire af vuggerne på billedet. Jeg så 30er vuggen en gang og købte den desværre ikke. Jeg har 24er-vuggen som pendulvugge, men det er en anden historie, og jeg vil fortælle om det senere.
Jeg har nu præsenteret jer for alle de vugger, som jeg kender fra stuehusene i de første 60 års produktion. Hvis du har andre Kuhn vugger i din samling, vil jeg meget gerne modtage et foto og en note. Man ved aldrig med Kuhn!!
Sov godt!
Dukke hilsner
Sigi Ulbrich
www.tortula.de
Snart fortsætter vi med del III – pendulvuggerne fra Kuhn. Så husk at kigge forbi igen!
Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse!!!
Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign – medmindre andet er angivet
Mindeord
Den dygtige tyske dukkemager Inge Harck er her ikke mere. Hun døde pludselig d 4. Juni efter et langt liv og godt liv. Dukkerne var hendes store passion og hun vandt flere priser, for sine skønne og helt unikke dukker. Jeg kendte ikke selv Inge så godt. Jeg mødte hende for nogle år siden, da jeg sammen med Lise Brastrup Clasen besøgte en af hendes fine udstillinger på museet Oldemorstoft i Sønderjylland. Vi fik en god snak og havde efterfølgende kontakt via Facebook. Inge var Lises nære veninde og det er pudsigt, at hun døde nøjagtigt på 2 årsdagen for Lises dødsdag.
En stor og unik dukkermager, jeg kondolerer hendes familie med tabet.
Æret være Inge Harcks minde.
Jeg har kopieret indlægget om mit besøg og møde med Inge Harck, håber I vil læse/genlæse det.
Lene
Vi har før skrevet om Inge Harck og hendes fine udstilling på museum Oldemorstoft, men nu hvor jeg har besøgt den selv, syntes jeg I skulle se nogle af de skønne dukker og fantastiske andre arbejder Inge Harck, har valgt at vise fra sin store samling. Inge har modeleret dukker siden 1990 og hver eneste dukke fortæller sin helt egen historie.
I 2003 og 2016 modtog Inge den internationale kunstpris (Max Oscar Arnold Kunstpreis) for sine dukker.
Inge har udstillet i talrige lande og afholder forskellige kurser.
Hver eneste dukke er modeleret med kærlighed og har som sagt, sin helt egen historie. Alt er nøjagtigt, helt ned den mindste detalje. Inge modellerer, maler, brænder, syr, strikker det hele selv.
På nedenstående billede ses den moderne super mor, der skal klare det hele på en gang. Helt vidunderlig og ramt lige på kornet.
Inge har været feriebarn på Fyn og har lavet et par virkelig flotte dukker, forestillende hende, da hun ankom til Fyn i 1946. og præsten hun boede hos, er også lavet og det er super fint tableau hun har sat sammen. På nedenstående billede, kan man læse om Inges tid som feriebarn på Fyn.
Sine børnebørn har Inge selvfølgelig også modeleret og lavet de sødeste dukker af.
Ud over dukkefremstillingen modellerer Inge bl.a. også de dejligste figurer, laver nålefilt m.m. Inge er en meget dygtig og alsidig kunstner.
Det er virkeligt svært, at vælge hvilke dukker osv jeg vil vise jer, der er så mange fine ting på udstillingen.
Vi havde et par hyggelige timer sammen med Inge, hvor hun fortalte levende og interessant om sine arbejder.
Museum Oldemorstoft
Bovvej 2, 6330 Padborg
Give a Doll
I 37 år er Dukkens Dag blevet fejret i det meste af verdenen og selvfølgelig markerer vi det også her på bloggen. Sigi Ulbrich har skrevet, et fint indlæg om denne dag og det er SÅ dejlig at se Lise med en skøn dukke og dejligt at hun lever videre i mange, også her på bloggen. Tak Sigi!
Udgivet d. 8. juni 2023
Den 10. juni fejrer vi World Doll Day 2023.
Det er en bevægende mindedag. Hvert år den 2. lørdag i juni ser dukkesamlere tilbage på deres første – store – dukkekærlighed. Jeg var ikke klar over denne dag, – dukkeelskere over hele verden, har fejret den siden 1986. I 2020 var det Lise Clasen, der gjorde mig opmærksom, på denne mindedag.
Vi talte om en artikel, jeg ville skrive om Bärbel, min barndomsdukke. Så Lise foreslog at påpege WDD’en samtidig. En rigtig god idé og ja, du kender resultatet og kan til enhver tid læse det i bloggen. Artiklen kan læses på nedenstående link.
Så jeg præsenterede dig, for min Bärbel. Min barndomsven, min trøster i svære tider og stadigvæk den dukke, der har min største kærlighed.
Kort forinden havde Lise fortalt om, et smukt sæt canadiske frimærker. Jeg ville virkelig gerne have det, og min ven Sherri (Missouri) var i stand til, at købe to sæt i USA.
Vi ville gerne hænge frimærkerne op, som billeder i vores dukkehuse. Hendes mand byggede passende billedrammer til os. Jeg lovede, at vise billeder her på Dukke – & Legetøjsdrømme.
Mine frimærker hænger i et af Ludhardts store soveværelser. Beboeren er i øvrigt – sikke et tilfælde – en 19 cm Schildkröt Bärbel.
At en “Bärbel” i Missouri – selv om det ikke er fra Schildkröt, men fra Katzhütte – indretter sin lejlighed, med disse frimærker, er virkelig en tilfældighed.
Jeg kan selvfølgelig ikke tænke på WDD, uden at mine tanker går til Lise, som forlod denne verden, i netop disse dage (4. juni 2021) for to år siden.
Enhver, der kendte Lise personligt, ved, at Lise ville have nydt disse billeder. Dette er mig på min 1 års fødselsdag. Den dag, Bärbel kom ind i mit liv.
Lad dig inspirere af tegningerne på postkortene. Send til Lene – abelones@stofanet.dk – eller mig info@tortula.de barndomsbilleder af dig og din første dukkekærlighed. Gerne også med navn og beskrivelse af din dukke. Lene og jeg vil præsentere billederne – med dit navn – eller anonymt, lige som du ønsker – her for de andre læsere og dukkemødre og -fædre.
Vi glæder os.
Dukke hilsner
Sigi Ulbrich
www.tortula.de
Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse!!!
Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign – medmindre andet er angivet
Maj er kommet – Pinse hilsen fra 1950’erne
Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.
Med dette dejlige indlæg, ønsker Angelika alle bloggens læsere, en dejlig Pinse.
En stor tak til Angelika for dette fine indlæg.
Som samler er det altid en fornøjelse at finde lykønskningskort fra tidligere tider i familiens gods. For noget tid siden fandt jeg to smukke pinsehilsener fra 1950’erne. Traditionen med at sende håndskrevne hilsner til højtiden blev virkelig stadig dyrket i de år. I dag gør flere og flere det igen, for at sende et særligt smukt lykønskningskort. At holde et kort i hånden, læse det og muligvis dekorere det, er noget andet end at læse beskeden i WhatsApp.
Pinsefejringen finder sted i maj og så er det allerede grønt og blomstrer i det fri og i blomsterelskernes farverige haver. Duften af syrener og de små liljekonvaller er en stor oplevelse for mange.
Nu vil jeg gerne præsentere jer for mine to 70-års kort: De har begge en fin kant
Liljekonval og violkort:
Dette kort viser to forårsblomster: liljekonval og viol. Liljekonval er frelsens tegn i kristendommen og symboliserer renhed, beskedenhed og lykke. Det ligner den violette, som symboliserer beskedenhed og loyalitet.
Pæonkort:
Dette kort viser rosen uden torne, også kendt som pæonen. Pæonen er symbolet på Maria i den kristne tro og står for helbredelse og sundhed og kan findes på mange billeder af Maria.
Med dette in mente ønsker jeg jer en glædelig pinsefest med mange blomstrende blomster i vores natur.
Tak til Lene for oversættelsen.
Angelika Salzwedel, Itzehoe
Trine Hjuler Nylander der også samler på gamle kort, har været så sød at sende disse kort, som jeg har fået tilladelse til at bringe her.
En stor tak til Trine.
Wendt & Kühn figurernes magiske verden.
Weihnachtshaus i Husum, Nordtyskland, er så absolut et af mine ynglings museer. Jeg har nydt de skiftende særudstillinger og de faste udstillinger, som er så spændende, for os legetøjssamlere. Især husker jeg udstillingen om legetøj under 1. verdenskrig. Den gjorde stort indtryk hos mig og resulterede i min soldaterskole, som jeg tidligere har skrevet om, her på bloggen.
Dette års særudstilling er spændende og jeg kan kun anbefale et besøg, hvis man er i området.
Wendt & Kühn figurernes magiske verden.
Særudstilling 2023
Weihnachtsmuseet er åbent på 15. år og åbner derfor en ny særudstilling til foråret. Da Grünhainichener Engelen i år fejrer deres 100 års jubilæum, var det oplagt at beskæftige sig med historien og figurerne fra firmaet Wendt & Kühn.
Den 1. oktober 1915, midt under Første Verdenskrig, grundlagde Margarete Wendt (1887-1979) og hendes studiekammerat Margarete Kühn (1888-1977) både Grünhainichen, det åbne handelsselskab M. Wendt & M. Kühn. Det, de to vovede unge kvinder startede dengang, er en succesfuld familievirksomhed, der stadig er kendt verden over og er en af de vigtigste producenter i Ertsbjergene. Gennembruddet kom i 1923 med en gruppe på tre små engle med violin, fløjte og fakkel. Allerede før Anden Verdenskrig blev englene en international salgssucces. I de sidste 100 år voksede Musikantenengel først til et orkester, derefter i stadig nye varianter: nogle gange i en bue, nogle gange på en slæde eller med en flyttevogn læsset med en hel husstand på farten … Derudover udstyret med alle slags af små gaver, i forskellige størrelser eller som specialudgave til bestemte virksomheder. Guldudgaven, som har været udbudt i begrænset form hvert år siden 2009, får den til at fremstå særligt festlig på en forgyldt bund og udstyret med et forgyldt redskab. Til 100-års fødselsdagen frigives trioen af de allerførste engle som et strengt begrænset sæt figurer, der hver står på en guldbelagt stjerne.
I virksomhedens mere end 100 års historie er der udover englene skabt mange figurer og figursæt, der passer til alle årstider: påskeharer, blomster- eller høstbørn samt enkelte ting som loftslamper, bordpyramider eller spilledåser. Ud over udviklingen af produktionen var det de politiske forandringer, der gentagne gange skabte problemer, især i DDR-tiden frem til og med ekspropriation i 1972. Udstillingen viser et udvalg fra Alix Paulsen/Julehusets samling. Der vises figurer fra de forskellige kreative perioder samt sammenligninger af gamle og nyere figurer, hvilket giver samlere mulighed for kronologisk at klassificere deres egne skatte.
Weihnachtshaus
Museum og historisk butik
Alix Paulsens samling
West End 46
25813 Husum
Tlf. 0 48 41-83 52 0 og 04841-668 59 08
wishzettel@weihnachtshaus.info
www.weihnachtshaus.info
Åbningstider: dagligt 11.00 til 17.00
Entre:
Børn op til 6 år gratis
Børn op til 14 år € 1,-
voksne € 3,-
familier € 7,-
Grupper på 10 eller flere personer 2,50 € p.p.
Påklædningsdukker fra 1860’erne, her af et tysk tvillingepar.
Copyright for tekst og billeder: Anne Friis.
Anne har skrevet dette spændende og interessante indlæg til bloggen. Det glæder mig meget og jeg er sikker på, at det er guf for mange af læserne. Lige som Anne, er vi mange der savner Lise rigtigt meget.
Tak Anne, det er altid en fornøjelse, at bringe dine indlæg.
Lene
Af og til kan man være heldig lige at finde en ting, som man ikke vidste fandtes herhjemme.
Det sker ikke ret tit, de fleste af mine ældre og spændende påklædningsdukker, kommer fra udlandet, eller er produceret i udlandet, for det meste Tyskland, som havde en enorm produktion. Jeg har nu fundet dem i en tysk bog, samt lige set en af dem på en stor pragtfuld auktion hos Fraser’s i USA fra den 21 marts. Denne auktion havde kun PD’er i store mængder. Der var dog også lidt kort imellem, samt glansbilleder og børnebøger.’
Det drejer sig om mine tvillinger fra ca. 1850-60, ifølge den meget dejlige bog fra Elke Gottschalk som hedder Papier – Antiquitäten, Luxuspapiere von 1820-1920. En af mine venner, som havde lånt mit eksemplar, blev så begejstret, at hun købte sin over nettet, så den er altså ikke udsolgt.
Tvillingerne består af en dreng og en pige, 13cm høje, og fint meget svagt koloreret, selvom det er svært et se øjenfarven på pigen. Drengen har blå øjne helt sikkert, men pigen er svær at afgøre. Måske grønne. Deres tøj, samt de pragtposer, de hver har en af, desuden et dåbskostume samt et slør, der hører med. Jeg er dog gået ud fra, at det blå må være drengens og det røde pigens. Lige til at begynde med lavede jeg fejl i hvad der hører sammen, men efterhånden blev jeg dygtigere. Drengens kostumer er mere storslåede end pigens, det skal man jo lige vænne sig til. Men pigens kjole samt strømper er mere koloreret end drengens ting. Jeg troede de delte dåbskjolen, men på den, der lige er solgt i USA, havde hun sin egen dåbskjole med et rødt bånd over, så jeg mangler altså min. Det havde jeg ikke set, så jeg skulle have købt hende.
De har begge en pragtpose. Denne blev brugt til at bære barnet frem for forældrene i, af deres barnepiger. De kan minde lidt om en kørepose, men meget mere pyntet med sløjfer og bånd. Begge har et par sokker, en kyse til hver, lyseblåt eller rødt bånd i. Det ene svøb har ligeledes en kyse med blåt bånd. Så mit par er utrolig mere komplet end den ene, som blev solgt for 50$ + det løse. Desuden er min uden diverse pletter og helt perfekt, drengen er lidt medtaget ved halsen. Begge børnene har arme der går ud fra kroppen når de ses i kostumer, og ligeledes er armene i forskellige stillinger. På selve dukken er de tæt på kroppen. Det ville være fantastisk at vide hvor meget tøj, de kunne have haft. Desuden kan de være forskelligt malet, så dette også gør dem meget forskellige. Jeg har ikke fundet dem i andre bøger. Men jeg er sikker på de findes rundt omkring på de store tyske museer, hvor de næsten aldrig udstiller deres PD’er. Jeg blev ret skuffet over at se, hvor lidt der var udstillet, da jeg var i Tyskland for adskillige år siden.
Babyer var ikke populære på det tidspunkt, de udkom, de er i bogen dateret til 1860, men kan sagtens være tidligere. Jeg tror faktisk de er nogle af de tidligst viste babyer. Man kan jo selvfølgelig ikke kalde dem decideret babyer, da de jo kan stå op og sikkert gå. Jeg betragter dem som værende mellem 1-2 år, da de desuden ikke har tydelig baby fedt rundt om på kroppen må de være lidt ældre. Næsten alle de tidlige PD’er, som er forkortelsen for det lange danske ord, er fra en amerikansk samling fra Dee Robinson fra Californien. Hun må have haft den mest pragtfulde samling, med alt hvad man kunne drømme om, hendes ting bliver vist i mange af de kataloger og bøger, der findes med PD’er. Babyer bliver først rigtig populære omkring 1920’erne, hvor de i 1950 oversvømmer markedet komplet. Jeg har aldrig været til babyer, men de tyske er bedårende og meget nede på jorden uden for megen pynt og slet ingen legetøj.
Jeg tænker tit på Lise Clasen, kors hvor jeg savner hende, vi skrev meget sammen og det var faktisk hende, der skulle have haft denne skønne påklædningsdukke, skønt der var to. Men da hun blev syg, glemte hun den og så købte jeg den senere, jeg synes bare lige I skulle vide det.
Knus fra Anne Friis
Mit Påskehus
Copyright for tekst og billeder: Lene Zschau.
Med dette dejlige indlæg fra Lene Zschau, vil jeg ønske alle læsere, en fortsat god Påske! Stor tak til Lene for, at vise os sit skønne Påskehus.
Det hele startede med, at jeg fik det lille to etagehus med loft, af en af mine samlervenner.
I første omgang tænkte jeg på, at ville lave en julebod – men så kom tanken, at jeg ville lave et påskehus.
Jeg startede med at gå i ”gemmerne” for at finde ting til påskehuset, her fandt jeg påsketing fra 1960 erne, 1970èrne, samt nye kaniner fra 00èrne, glasræven er fra en gammel nålepude, jeg fandt i gemmerne, glas kaninerne er nye, oprindeligt brugt som tegnestifter. Blomsterne er lavet af gamle fødselsdagslyseholder, hvor jeg har lavet blomsterne af stearin, de farvede æg, er også lavet af gammel størknet stearin. Dukkehus møbler fra 1940èrne.
Kobberlamperne er lavet af gamle kobbermønter, fået af min far engang i 60èrne. Halmballerne er fra firmaet Reisler fra 1960èrne.,
De små billeder er fra mine egne glansbilleder fra 1960èrne, samt et gammelt glansbilledalbum fra 1950èrne, dette album var noget af det første legetøj, jeg købte da jeg igen optog min interesse, om gammelt legetøj tilbage i 00èrne.
Påskepynt jeg har fået i årenes løb, fundet på loppemarkeder og legetøjsforeningen Snurretoppen, alt dette skulle nu få et nyt liv.
Og så i gang med indretning af hus og have og her ser I så det færdige resultat.
Mange Påskehilsner
Lene Zschau
Påskeharer fra Erzegebirge
Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.
Angelika slutter sin fine serie om påske, med de skønne og velkendte påskeharer fra Erzegebirge. En stor tak til Angelika, for at dele sin viden med os.
Jeg elsker disse drejede og malede, muntre påskeharer fra Erzegebirge. De er – ligesom englene – traditionelle og altid smukke at se på.
Erzgebirge er et af de mest kendte landskaber i Tyskland, med hensyn til drejning og udskæring. Begge håndværk er traditionelt meget tæt knyttet til minedrift.
Traditionen med drejning og udskæring, er meget gammel i Erzegebirge. Tidligere tjente minearbejderne, en ekstra indkomst ved at dreje og udskære figurer som engle, fødselsfigurer, nøddeknækkere og røgmænd
I dag er drejning og udskæring stadig en tradition i Erzegebirge, og der er vidunderlige individuelle stykker, at beundre.
Disse sjove farverige påskeharer og påskeharebørn, der leger, er yndige. Jeg har selvfølgelig også en påskehareskole, påskeharer med blomster og påskeharer på lysestager eller under en paddehat. Kvidrende fugle og små farverigt malede trææg til påskebuketten, hører også til. Det er en lille perfekt verden, til en vigtig kirkelig højtid.
Så har jeg – bosat helt i det nordlige Tyskland – selvfølgelig også udstyret to frisiske træer med påskeminiaturer fra Erzegebirge.
Oprindeligt var de frisiske træer eller Kenkenbuum (Amrum-frisisk) eller Jöölboom (Sylterfrisisk) øboernes juletræ, fordi der ikke var juletræer på øerne. De var pakket ind med grønne grene eller vedbend og dekoreret med saltdejsfigurer.
I mellemtiden kan du finde mange variationer og i mere end 20 år, har de været meget populære igen. Der er mange folkloreinteresserede mennesker, som ikke kun sætter deres Jöölboom op til jul, men også har et påskefrisisk træ og nyder dette smukke syn.
Jeg takker Lene for den gode oversættelse og for det flotte layout og udgivelse på din blog. Jeg ønsker alle læsere en god påske.
Angelika Salzwedel i april 2023
Alle de viste genstande fra mine påskebidrag kan stadig ses i Itzehoe City Library, og først efter påske fra tirsdag, dvs. 11.4.2023 til 28.4.2023. Åbningstider: mandag, tirsdag og torsdag fra 10.00 til 18.00, fredag og lørdag fra 10.00 til 13.00
Lukket onsdage og søndage.
Påskeæg
Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.
Marts 2023.
Angelika Salzwedel fortsætter påsketemaet, med dette indlæg om påskeæg. Det er dejligt, at få sat lidt historie på og det glæder mig, at Angelika deler sin viden med os. Stor tak til Angelika!
I dag er påskeægget og påskeharen symbolet på påsken. Begge har længe været kendt, som frugtbarhedssymboler. I den kristne tro, er ægget symbolet på livet. Æg måtte ikke spises i fasten. Så de farvede dem, med forskellige plantefarvestoffer, for at identificere dem og fortælle dem, hvor gamle de er. De blev senere givet væk til slægtninge, faddere og venner.
Jeg vil gerne fortælle om de store pappåskeæg, som vi har elsket siden vi var børn, fordi der lå mange overraskelser gemt i dem. Omkring 1900 var der de første udstoppede æg, som fagudtrykket siger, til børn. Udstyret med små dukker til piger og passende legetøj til drenge.
De senere år var der selvfølgelig også slik i disse æg. Efter påske opbevarede moderen omhyggeligt æggene til det næste år.
De kommer i mange forskellige størrelser. Pappåskeæggene laves i dag maskinelt, men der er stadigvæk, en del manuelt arbejde. Motiverne skal omhyggeligt påføres, det formede pap. Papirkanterne, der dekorerer halvdelene, skal også forsigtigt limes på og til sidst belægges hele ægget med klar lak, for bedre beskyttelse. Motiverne er påske, såsom påskeharer med kufferter, påskeharer, legende påskeharebørn, legende børn, unger, små lam eller endda individuelle blomster eller blomster. I dag kan du også finde mange nostalgiske motiver.
En lidt anden slags er pappåskeæggene, som er pakket ind i stanniol. De var særligt populære i 1970’erne og havde ofte en sløjfe øverst som pynt. Jeg har 2 fyldte æg, der er lige så gamle som den tekniske og i dag ligger mine gamle dukker i dem.
Mange hilsner
Angelika