Et komfur mere !

eller

Et godt komfur er starten for enhver god kok!

Med hilsen fra Sigi og Gerhard Ulbrich ©

(dansk tekst Lise Brastrup Clasen, foto Sigi og Gerhard Ulbrich –

www.tortula.de ©)

Sigi og Gerhard på spil igen!!! Hermed det flotte komfur, som Sigi købte på

Sigis fine restaureret komfur!
Sigis fine restaureret komfur!

et loppemarked i Freiburg for bare 5 € (ca. 37 d.kr.) – Sigi fortæller, at komfuret var bulet og bøjet, men Gerhard varmede det og fik rettet det ud, så her er resultatet, flot ikke sandt!

Det er et fint tip til jer alle: sådan kan man reparere blikbuler og få noget ud af ”næsten” ingenting! Så grib chancen, når I finder ”vrag”! Stå ikke med ”hænderne i lommen eller på ryggen, for som I ved: ”Lediggang er roden til alt ondt”, men ikke for os samlere, vel!

Dukken er en 20 cm høj EDI-dukke fra Sigis store samling.

Samtidig fortæller Sigi, at hendes hjemmesider: – www.tortula.de – den 1. marts har fødselsdag! Læs mere om det om nogle dage. Og her kan I desuden lykønske Sigi med jubilæet.

PS. Det pågældende komfur er af blødt blik, og ved sådanne materialer, skal man være ekstra forsigtig under reparationen.

Tusinde tak til Sigi & Gerhard og stort tillykke, med www.tortula.de, som i morgen fylder 18 år! Flot gået!

Kig ind på denne spændene side, der er meget spændende læsestof!

Viktorianske Gyngeheste

© for tekst og billeder Gunnar Hønborg.

IMG_0521_1
En af Gunnar Hønborgs fine gyngeheste!

Gyngehestens historie går utvivlsomt hundredvis måske tusindvis af år tilbage. Børn har jo altid kopieret deres forældre, og når en knægt så sin far på en på ryggen af en fyrigt dansende hingst, så har han i sin egen fantasi galoperet af sted på en “vild” og ustyrlig kæphest.

Hvornår man begyndte at sætte gænger på en træhest står hen i det uvisse, men i England blev en gyngehest (med gænger) fra omkring 1600 solgt til et museum for £ 25.000.

Den industrielle revolution i England, som startede omkring 1820 – 30 var årsag til en øget velstand især blandt de i forvejen velstillede. Denne udvikling var med til at øge populariteten og salget af gyngeheste.

Da Dronning Victoria i 1851 besøgte  J. Collinson and Sons et værksted hvor man lavede gyngeheste gav hun sin kongelige anerkendelse til en “dapple grey” gyngehest.

Dette besøg var medvirkende til at udtrykket “Viktoriansk Gyngehest” dukkede op, og populariteten og kvaliteten af gyngeheste steg til nye højder.

I 1877 introducerede en Amerikaner svingarms modellen (se billede) Denne model blev i løbet af kort meget populær, nu var det slut med at få tæerne i klemme under en gænge. Desuden var denne model langt mindre støjende.

Man kan dele gyngehestene op i to klasser: Den fabriks fremstillede gyngehest “brug og smid væk”  og den Viktorianske Gyngehest som er håndarbejde af højeste kvalitet. Disse gyngeheste er bygget så de kan vare i flere generationer. Det er heller ikke uden grund at man kalder dem for arvestykker.

Gyngehest privat eje!
Lidt mere simpel gyngehest. Privat eje!

En sådan hest er samlet af 30 til 36 stykker træ og er hul indeni, og enhver ansvarlig gyngehestemager lægger et brev i hestens mave til den fremtidige finder om 100 til 200 år.

Gyngehestens popularitet fortsatte helt frem til Første Verdenskrig, men på grund af krige og depression skulle man helt frem til omkring 1960 før den atter kom i vinden.

Teknik og udvikling raser fremad i dag i et tempo man aldrig har oplevet før og det gælder også børns legetøj, som i løbet af ganske kort tid bliver forældet og skal erstattes med det sidste nye.

Det er her den Viktorianske Gyngehest viser sin berettigelse, den er tidløs, den er trofast, altid den samme. En man kan lege med, flette man og hale, betro sig til, et specielt legetøj og en klenodie på en gang.

En af de smukke gyngeheste under processen!
En af de smukke gyngeheste under processen!

En stor tak til Gunnar for tilladelse, til at bringe denne artikel.                   På Gunnars hjemmeside www.gunnars-workshop.dk, kan man finde tegninger og tips til, hvordan man laver sin egen gyngehest!

 

Nedenstående dejlige billeder af glade børn og deres gyngeheste, bringer vi med tilladelse fra Gerhard Ryding!

IMG_0017 IMG_0022 IMG_0021

L l l l e B r o d e r – en antik påklædningsdukke

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Endelig fik jeg ryddet op i alle mine påklædningsdukke-dubletter, og ind imellem fik jeg også nydt mine nyerhvervelser, deriblandt Lille Broder, en meget flot påklædningsdukke, som Marianne Mathiesen forærede mig for nogen tid siden.      

Sådan ser han ud gengivet på æskelåget. Hånden på den bøjede arm er skåret fri, således at han kan holde om sine ting. Desværre kan han ikke være i hel figur i min scanner!
Sådan ser han ud gengivet på æskelåget. Hånden på den bøjede arm er skåret fri, således at han kan holde om sine ting. Desværre kan han ikke være i hel figur i min scanner!

Hvem tegneren er, eller hvor han er udgivet, fremgår ikke af æsken, der står blot Lille Broder øverst. Gad vide, om der findes en tilsvarende ”Lille Søster”, og gad vide, om nogle af jer kender noget til Lille Broder.

Han er 36cm høj og har tre sæt tøj med tilhørende hatte, en stok, en legetøjshest, en fodbold og et sejlskib. Desuden er der tre hjemmetegnede sæt til ham. Jo, der har virkelig været passet godt på ham.-

Lille Broders tilbehør, læg mærke til, at der er sat en snor i både sejlskibet og legetøjshesten, således at han kunne trække rundt med dem!
Lille Broders tilbehør, læg mærke til, at der er sat en snor i både sejlskibet og legetøjshesten, således at han kunne trække rundt med dem!

Hvem tegneren er, eller hvor han er udgivet, fremgår ikke af æsken, der står blot Lille Broder øverst. Gad vide, om der findes en tilsvarende ”Lille Søster”, og gad vide, om nogle af jer kender noget til Lille Broder.

Han er 36cm høj og har tre sæt tøj med tilhørende hatte, en stok, en legetøjshest, en fodbold og et sejlskib. Desuden er der tre hjemmetegnede sæt til ham. Jo, der har virkelig været passet godt på ham.-

Hans tre sæt tøj, det røde sæt bagest er det samme som på æsken!
Hans tre sæt tøj, det røde sæt bagest er det samme som på æsken!
Billede4
Så meget kunne min scanner få med af den meget smukt tegnede Lille Broder, han minder mig meget om de gamle glansbilleder!

      

De tre hjemmetegnede sæt !
De tre hjemmetegnede sæt !

                                                     

 

 

 

 

 

 

Og nu er jeg spændt på, om nogle af jer er ejere af lignende påklædningsdukker ? Sådanne smukke påklædningsdukker er ret sjældne og svære at få fat på!

Nyd nu bare synet.

Hjertelige hilsner fra Lise

 

 

                     

Godt Nytår

imagesHXMHJZHQ

Et rigtigt godt Nytår til alle vores læsere.

Det har været en fantastisk start på bloggen, ingen af os havde forventet så mange læsere fra både Danmark og udlandet. Tusinde tak for det!

Også en stor tak til dem der delt deres ekspertise med gode og lærerige artikler og til dem der har givet tilladelser til at bringe deres artikler på bloggen.

Tak for gode ord og opbakninger, vi vender tilbage i 2016 med nye indlæg.

Mange hilsner

Lise & Lene

Den sødeste kjole til din 35 cm høje dukke

Med hilsen fra Lise Brastrup clasen ©

 Denne klædelige kjole strikkede jeg som barn til min cellulolddukke (også denne opskrift er en Bodil-kreation, som bringes med tilladelse og tak til Søndags BTI opskriften hedder modellen ”Tove”, og dukken bliver fin og attraktiv i denne kjole)!

Billede1Du skal bruge: 20 g gult, 10 g grønt og 10 g brunt tretrådet garn, 2 små knapper og pinde nr. 2 1/2.

 Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, sm = sammen, glat ret = skiftevis 1 p r, 1 p vrang, beg = begyndelsen

 KJOLEN:

Slå 50 m op med gult garn og strik 2 p glat r (strik derefter 30 m med det brune garn, vend og strik v tilbage, sæt det grønne garn til og strik 28 m frem og tilbage, derefter igen 2 p med 30 m i brunt garn. Og nu 4 p gult på alle m) . Parentesen gentages, til det lille gule stykke måler 9 cm. Nu lukkes for 20 m i beg af en p. Disse m slås op igen på næste p, og du strikker kjolens anden halvdel på samme måde og lukker af.

Sy kjolen sm i den ene side, og søm kjolen op forneden. Det skal blot være en ganske lille rullesøm for at dække garn-enderne.

Ærmerne: Slå 30 m op med gult garn og strik 4 p glat ret, derefter 2 p brunt og 2 p grønt, 2 p brunt – Luk af. Bøj det gule felt ind og stafér det fast. Sy derefter strimmelen fast til ærmegabet i den anden side af strimmelen. Strik et ærme magen til.

Montering: Pres kjolen omhyggeligt og sy på skulderen 2 knapper i det ene stykke og 2 trenser i det andet.

 G o d     S t r i k k e l y s t   !

Hovborg – Dukkerne

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 I fyrrerne og efter krigen blev der lavet mange forskellige dukker i Danmark –  en af slagsen er de smukke Hovborg-dukker, og måske ejer en af jer en eller flere af dem.

hovborg 1Første gang jeg blev opmærksom på dem var for næsten 20 år siden under en tur til Dukke– og Legetøjsmuseet i Ribe, hvor vi så Petrea Nielsen flotte og alsidig samling af dukker og meget andet. Her fortalte Petrea Nielsen under rundvisningen om sine flotte Hovborg-dukker, hvilket gjorde mig meget nysgerrig, men jeg kunne ikke finde oplysninger om dukkerne. Heldigvis havde samleren Hanne Damgård Hansen en avisartikel fra Jyllandsposten den 7. juni 1953, hvorfra hun skrev en beretning om dukkerne, som blev bragt i Nordisk Dukketidende i februar 1998. (De læsere, der dengang abonnerede på bladet, kender sikkert hovedparten af artiklen, men nu får i den igen). Jeg siger endnu en gang tak for beretning og fotos til Hanne, (der i sin tid arrangerede de hyggelige legetøjsmesser i Vandel), samtidig gad jeg nok vide, hvad der er blevet af Petrea Nielsen og hendes unikke samlinger? Står det hele på et af vore museer, eller, eller…. Mon I skulle kende noget til dette? Og skulle I eje Hovborg-dukker, da send os et billede med en kort beskrivelse!

hovborg 2             Hanne fortalte, at mærkningen af Hovborg-dukkerne er ukendt. De blev fremstillet af Stefan Bertelsen, der blev invalideret i 1943, kun 39 år gammel. Da han var en driftig mand, søgte han naturligvis efter beskæftigelse, som kunne forenes med hans fysiske tilstand.

Kort tid efter krigens slutning, så han ved et tilfælde en annonce i Jyllandsposten, hvor en mand havde nogle dukkeforme af gips til salg, og Stefan Bertelsen var ikke sen og købte straks formene. hovborg 3

Dukkerne blev fremstillet af sammenpresset lim og papmaché blandet med cellulosefortynder. De blev malet og lakeret, og Stefans kone, Stine, hæklede tøj til dukkerne.

Hovborg-dukken blev en stor succes, idet den blev kendt over hele landet. Det vides også, at dukkerne blev solgt på Færøerne. Desværre blev Stefan Bertelsen i 1953 syg af de giftige dampe fra materialerne, hvorfor han måtte ophøre med produktionen.

De sorthvide fotos her er fra Hannes artikel, dukken i den rosa strikkede kjole er min egen Hovborg-pige. Hun er ca. 45 cm høj og har lukkeøjne, hun er enormt pænt malet med brunt hår, rød mund og tonede kinder. Min dukke er umærket.

hovborg 4 Tøjet havde hun på, da jeg erhvervede hende: en strikket sød rosa kjole med hvide hjerter og hvide strikkede bukser.

Kilder: Artikel fra Hanne Damgård Hansen og Lise clasen Research!

 G o d   l æ s e l y s t

 

hovborg 5hovborg 6

 

Ellen Mahons “Samplerbook”

(c)  for resarch Lene Byfoged

Ellen Mahon´s  bog med eksempler på de forskellige håndarbejdsteknikker er fra mellem 1852 og 1854. Den viser hendes broderi færdigheder, og indeholder nogle fantastiske udsøgte stykker  dukketøj, som f.eks. en lille strikket handske og en strømpe.

Selvom det ikke er et stykke legetøj, har disse bøger været en del af uddannelsen af ​​de unge kvinder i århundreder. Arbejderklassens piger blev tilskyndet til, at lære de værdifulde færdigheder som f.eks. broderi og hækling så snart de kunne, for at hjælpe familien økonomisk. I 1500-tallet og 1600-tallet, gik bøgerne ofte i arv fra den ene generation til den næste.

Ellen%20Mahon%201
Ellen Mahons bog!
sampler8
Nogle af de fine broderiteknikker!

 

 

 

 

 

 

Flere af dekorative bøger blev produceret af døtre fra de midterste og øverste klasses familier. Broderi var en af ​​de få tilladte tidsfordriv for kvinder i 1700 og 1800-tallet, og unge piger blev skolet i teknikker til orkis, knaphuller, quiltning, falsning, hækle, kniplinger og strikning. I 1800-tallet blev bøgerne brugt som en del af en bredere moralsk uddannelse og eksempler på, kort, religiøse inskriptioner og matematiske border var almindelige.

sampler5
Nogle af siderne med det smukke håndarbejde.
sampler6
Fint studie for den der selv syr tøjet til deres dukker!

 

 

 

 

 

En fantastisk bog, som jeg da gerne ville være ejer af.

Bogen kan ses på:

V & A Museum of Childhood Cambridge Heath Road London E2 9PA United Kingdom

www.museumofchildhood.org.uk

 

 

 

 

 

 

Rose O´Neills Kewpies

 

Med hilsen fra Lene Byfoged ©

De der kender mig ved, at jeg har “noget” med Engle. Måske er det derfor, jeg holder så meget af Rose O´Neills små skønne Kewpier.

oneill_main
Rose O´Neill.

Rose Cecil O’Neill blev født den 25. juni 1874 i Wilkes-Barre, Pennsylvania i USA. Hun døde    d. 6. april 1944, 69 år gammel.

Rose var uddannet kunstner og byggede en succesfuld karriere som magasin og bog illustrator og i en ung alder blev hun den bedst kendte og højest betalte kvindelige kommercielle illustrator i USA.

oneill_sigRose O´Neills talent som forfatter og tegner startede tidligt. I en alder af 13 år vandt hun en tegnekonkurrence og som 19 årig rejste hun alene til New York for, at fremvise sine værker for redaktører af diverse magasiner. Hun fik hurtigt mange opgaver.

Hun skrev også romaner og digte og tjente en formue samt fik stor international berømmelse, ved at skabe Kewpie, den mest kendte tegneseriefigur før Mickey Mouse.

images

Den første Kewpie så dagens lys som tegning i et dameblad i december 1909. De små charmerende og drilske alfelignende børn blev straks meget populære hos både børn og voksne. Senere kom der bl.a. påklædningsdukker, postkort, service og hendes bøger med de dejlige historier om Kewpiernes eventyr, som hun selv skrev og illustrede og meget, meget mere.

IMG_20150616_0001(0)
En af Rose O´Neills dejlige bøger “The Kewpies and the runaway Baby”.

IMG_20150616_0002(0)

 

 

 

 

 

IMG_9999_14
Service med Kewpier. Desværre har jeg ikke mere.

IMG_9999_11

 

 

 

 

il_570xN_115116505
En af de dejlige påklædningsdukker!

 

 

 

Rose beskrev selv Kewpierne som ”En slags lille skytsengel, som er til for at passe på mennesker og lære dem både at more sig, men også at opføre sig ordentligt”

De første Kewpies dukker blev produceret som bisque dukker i Walthershausen i Tyskland i 1912 af J.D. Kestner.

De første eksemplarer blev vraget af Rose, da hun mente de overhovedet ikke lignede hendes skønne tegnede Kewpier. Rose tog så selv til Tyskland og i samarbejde med den 17 årige kunststuderende Joseph Kallus, kom så de Kewpier, som vi kender i dag.

De blev lavet i 9 størrelser, lige fra 1” til 12”. De tidlige Kewpier havde et hjerteformet hjerte på, hvor der stod ”Kewpie Germany”

Billede1
Hjertet med “Kewpie Germany”
52be19ecd62327e260976fedefc478d7
Kewpie i sin originale æske!

 

 

 

 

 

 

Efter 1. Verdenskrig startede i Europa, flyttede produktionen af Kewpierne fra Tyskland til Frankrig og Belgien, som følge af den spændte tilstand efter mordet på Ærkehertug Franz Ferdinand. På denne tid begyndte produktionen også i USA.

De blev her lavet af compositionsmasse på grund af bisquens skrøbelighed. Producenterne begyndte også, at lave flere størrelser, helt på til 22 ”.

De amerikanske dukker havde også det herteformede mærke på sig, her stod der ”Kewpies, des. & Copyright af Rose O’Neill.”

Lige som de oprindelige Kewpies var hånd signeret af Rose O´Neill, blev også de første amerikanske Kewpies håndsigneret.

e9234e5829bc44444e785601960a5299
Sådan så de amerikanske mærker ud!

Kewpierne er gennem tiderne produceret af nedennævnte firmaer i forskellige materialer:

JD Kestner (1912-1920)

Cameo Co. (c. 1930-1960)

Jesco (c. 1970-2011)

Kewpie Corporation (2012-)

I dag er Kewpierne højt skattede samlerobjekter, hvilket man godt kan forstå, for de er da bare helt uimodståelige.

IMG_9999_10
Min lille samling af Kewpier!

 

 

 

 

Om copyright— Varemærkebeskyttelse !

Set i går i Metroxpress…. LEGO-figurer må ikke kopieres ! 

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Der føres enormt mange sager om copyright (ophavsret), og mange gange falder afgørelserne helt forskelligt ud, og sagerne føres helt til tops. I går læste jeg i Metroxpress dette indlæg fra Ritzau vedrørende en afgørelse fra EU-domstolen: Her har man afvist et forsøg fra den britiske legetøjsproducent Best Lock på at få underkendt varemærkebeskyttelsen af de små Lego-figurer.

Best Lock laver egne figurer, som passer sammen med Legos produkter. Firmaet har udfodret Legos 15 år gamle varemærkebeskyttelse inden for EU ved at hævde, at figurernes udformning er nødvendige for at opnå et teknisk resultat. Men domstolen afviste Best Locks centrale påstand, og virksomheden får ikke lov til at kopiere Lego-figurerne.

(kilde: RITZAUs i Metroxpress 17.6.2015)

 

2

Mere om Pindsvin og Meckier

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Efter artiklen om Mecki med det ekstra PS med Mecki fra Inge Harck fik jeg fra min tyske samlerveninde “Tortula” oplyst, at Inges Mecki ikke er en HörZu-Hallo-Mecki, men et pindsvin af Fipps-familien fra firmaet Sweetheart.

 Og samtidig fortalte hun mig, at der fandtes tre slags “pindsvinedukker”: De kendte Steiffpindsvin kaldet Mecki, Fipps-pindsvinene og Peter-familien. Ville jeg vide mere om de to sidste af slagsen, kunne hun henvise til en billedfortælling om Fipps og Sweetheart skrevet af Helena Jarsemskaja til Tortula, samt til oplysninger fra samme forfatter. Og selvfølgelig var jeg velkommen til at skrive ud fra denne nye viden med henvisning til kidlerne.

I det følgende derfor et uddrag af de mange oplysninger, jeg har modtaget:

 Helena Jarzemskaja kalder meget apropos sin billedberetning for ”Nøglebørnene” på tysk die Schlüsselkinder, da firmaet Sweetheart benytter et varemærke med en nøgle i midten, omgivet af to børn.

Billede1
Dansedukke-logo og deres emballage!

Billede2

Firmaet Sweetheart blev stiftet i 1923 af August Knoch, og det bestod stadig i 1995. Under en rejse til Neustadt bei Coburg kunne man på bygningen stadig se det runde Logo. August Knochs efterfølger var hans svigersøn Georg Messner (gift med Karla Knoch), der drev firmaet indtil 1995.l han var for øvrigt far til Wilfrid Messner, chef for produktionen af de kendte havefigurer, som kan ses på en gammel legetøjsfabrik. I fabrikkens udstillingslokale ses foruden havenisserne en række af de gamle dukker fra Augsut-Knoch-tiden, alle i velbevaret og fin stand.

Noget ganske enestående blev dansedukkerne af papmaché, patenteret af Karla Knoch (senere Messner) og datteren Gislinde, disse herlige dukker var eftertragtede souvenirs. Foruden dansedukkerne fremstilledes charmerende dukker med store hoveder, samt trolde og dværge (nisser)!

Billede3
På bygningen her ses stadig logoet med ”Nøglebørnene”!

Og hertil kom nu Fipps-familien, en interessant undergruppe af Sweetheart-Dukkerne. En herlig serie i forskellige størrelser med flere forskellige skikkelser som Dværge og Pindsvin. Dværgene kendes blot i en størrelse på 17 cm, mens pindsvinene findes i størrelserne 10 og 13 cm.

Hermed en lille billedkavalkade over Sweetheart-dukker og Fipps-pindsvin.

Billede4
Charmetrolde med store hoveder!
Billede5
Tre raske Fipps-figurer, lige som hos Sweetheart-dukkerne er kroppen den samme, men med forskellige hoveder! Se hovederne th.

 

 

 

 

 

Billede6

 

 

 

 

 

Og herefter lidt om Peter-pindsvine-familien:

PETER og alle hans venner er fremstillet af firmaet Inzing (Østrig)!

 De er alle ens bygget og ca. 8 cm høje, men iklædt mange forskellige dragter. Mærket er et rødt skilt af blødt materiale, desværre kan man ikke se, at der står Peter.  Hermed PETER samt et gruppebillede med mange af hans venner.

Billede7
Hermed Peter med gavtyveblikket, det røde mærke, samt en hel flok af hans venner i forskellige dragter!

 Billede8

 

 

 

 

 

Billede9

Tusind TAK for de mange detaljer fra Helena Jarzemskaja og  Sigi,  bedre kendt for sin Kommode: www.tortula.de som hele tiden kommer med interessante nyheder og derfor værd at besøge…..

Billede10

 

Billede11
til sammenligning Inge Harcks FIPPS-pindsvin, samt Ulla Loubys foto af sine mange pindsvin inkl. lille Mucki! Mon ikke ringen er sluttet nu!