Den sødeste kjole til din 35 cm høje dukke

Med hilsen fra Lise Brastrup clasen ©

 Denne klædelige kjole strikkede jeg som barn til min cellulolddukke (også denne opskrift er en Bodil-kreation, som bringes med tilladelse og tak til Søndags BTI opskriften hedder modellen ”Tove”, og dukken bliver fin og attraktiv i denne kjole)!

Billede1Du skal bruge: 20 g gult, 10 g grønt og 10 g brunt tretrådet garn, 2 små knapper og pinde nr. 2 1/2.

 Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, sm = sammen, glat ret = skiftevis 1 p r, 1 p vrang, beg = begyndelsen

 KJOLEN:

Slå 50 m op med gult garn og strik 2 p glat r (strik derefter 30 m med det brune garn, vend og strik v tilbage, sæt det grønne garn til og strik 28 m frem og tilbage, derefter igen 2 p med 30 m i brunt garn. Og nu 4 p gult på alle m) . Parentesen gentages, til det lille gule stykke måler 9 cm. Nu lukkes for 20 m i beg af en p. Disse m slås op igen på næste p, og du strikker kjolens anden halvdel på samme måde og lukker af.

Sy kjolen sm i den ene side, og søm kjolen op forneden. Det skal blot være en ganske lille rullesøm for at dække garn-enderne.

Ærmerne: Slå 30 m op med gult garn og strik 4 p glat ret, derefter 2 p brunt og 2 p grønt, 2 p brunt – Luk af. Bøj det gule felt ind og stafér det fast. Sy derefter strimmelen fast til ærmegabet i den anden side af strimmelen. Strik et ærme magen til.

Montering: Pres kjolen omhyggeligt og sy på skulderen 2 knapper i det ene stykke og 2 trenser i det andet.

 G o d     S t r i k k e l y s t   !

Hovborg – Dukkerne

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 I fyrrerne og efter krigen blev der lavet mange forskellige dukker i Danmark –  en af slagsen er de smukke Hovborg-dukker, og måske ejer en af jer en eller flere af dem.

hovborg 1Første gang jeg blev opmærksom på dem var for næsten 20 år siden under en tur til Dukke– og Legetøjsmuseet i Ribe, hvor vi så Petrea Nielsen flotte og alsidig samling af dukker og meget andet. Her fortalte Petrea Nielsen under rundvisningen om sine flotte Hovborg-dukker, hvilket gjorde mig meget nysgerrig, men jeg kunne ikke finde oplysninger om dukkerne. Heldigvis havde samleren Hanne Damgård Hansen en avisartikel fra Jyllandsposten den 7. juni 1953, hvorfra hun skrev en beretning om dukkerne, som blev bragt i Nordisk Dukketidende i februar 1998. (De læsere, der dengang abonnerede på bladet, kender sikkert hovedparten af artiklen, men nu får i den igen). Jeg siger endnu en gang tak for beretning og fotos til Hanne, (der i sin tid arrangerede de hyggelige legetøjsmesser i Vandel), samtidig gad jeg nok vide, hvad der er blevet af Petrea Nielsen og hendes unikke samlinger? Står det hele på et af vore museer, eller, eller…. Mon I skulle kende noget til dette? Og skulle I eje Hovborg-dukker, da send os et billede med en kort beskrivelse!

hovborg 2             Hanne fortalte, at mærkningen af Hovborg-dukkerne er ukendt. De blev fremstillet af Stefan Bertelsen, der blev invalideret i 1943, kun 39 år gammel. Da han var en driftig mand, søgte han naturligvis efter beskæftigelse, som kunne forenes med hans fysiske tilstand.

Kort tid efter krigens slutning, så han ved et tilfælde en annonce i Jyllandsposten, hvor en mand havde nogle dukkeforme af gips til salg, og Stefan Bertelsen var ikke sen og købte straks formene. hovborg 3

Dukkerne blev fremstillet af sammenpresset lim og papmaché blandet med cellulosefortynder. De blev malet og lakeret, og Stefans kone, Stine, hæklede tøj til dukkerne.

Hovborg-dukken blev en stor succes, idet den blev kendt over hele landet. Det vides også, at dukkerne blev solgt på Færøerne. Desværre blev Stefan Bertelsen i 1953 syg af de giftige dampe fra materialerne, hvorfor han måtte ophøre med produktionen.

De sorthvide fotos her er fra Hannes artikel, dukken i den rosa strikkede kjole er min egen Hovborg-pige. Hun er ca. 45 cm høj og har lukkeøjne, hun er enormt pænt malet med brunt hår, rød mund og tonede kinder. Min dukke er umærket.

hovborg 4 Tøjet havde hun på, da jeg erhvervede hende: en strikket sød rosa kjole med hvide hjerter og hvide strikkede bukser.

Kilder: Artikel fra Hanne Damgård Hansen og Lise clasen Research!

 G o d   l æ s e l y s t

 

hovborg 5hovborg 6

 

Ellen Mahons “Samplerbook”

(c)  for resarch Lene Byfoged

Ellen Mahon´s  bog med eksempler på de forskellige håndarbejdsteknikker er fra mellem 1852 og 1854. Den viser hendes broderi færdigheder, og indeholder nogle fantastiske udsøgte stykker  dukketøj, som f.eks. en lille strikket handske og en strømpe.

Selvom det ikke er et stykke legetøj, har disse bøger været en del af uddannelsen af ​​de unge kvinder i århundreder. Arbejderklassens piger blev tilskyndet til, at lære de værdifulde færdigheder som f.eks. broderi og hækling så snart de kunne, for at hjælpe familien økonomisk. I 1500-tallet og 1600-tallet, gik bøgerne ofte i arv fra den ene generation til den næste.

Ellen%20Mahon%201
Ellen Mahons bog!
sampler8
Nogle af de fine broderiteknikker!

 

 

 

 

 

 

Flere af dekorative bøger blev produceret af døtre fra de midterste og øverste klasses familier. Broderi var en af ​​de få tilladte tidsfordriv for kvinder i 1700 og 1800-tallet, og unge piger blev skolet i teknikker til orkis, knaphuller, quiltning, falsning, hækle, kniplinger og strikning. I 1800-tallet blev bøgerne brugt som en del af en bredere moralsk uddannelse og eksempler på, kort, religiøse inskriptioner og matematiske border var almindelige.

sampler5
Nogle af siderne med det smukke håndarbejde.
sampler6
Fint studie for den der selv syr tøjet til deres dukker!

 

 

 

 

 

En fantastisk bog, som jeg da gerne ville være ejer af.

Bogen kan ses på:

V & A Museum of Childhood Cambridge Heath Road London E2 9PA United Kingdom

www.museumofchildhood.org.uk

 

 

 

 

 

 

Rose O´Neills Kewpies

 

Med hilsen fra Lene Byfoged ©

De der kender mig ved, at jeg har “noget” med Engle. Måske er det derfor, jeg holder så meget af Rose O´Neills små skønne Kewpier.

oneill_main
Rose O´Neill.

Rose Cecil O’Neill blev født den 25. juni 1874 i Wilkes-Barre, Pennsylvania i USA. Hun døde    d. 6. april 1944, 69 år gammel.

Rose var uddannet kunstner og byggede en succesfuld karriere som magasin og bog illustrator og i en ung alder blev hun den bedst kendte og højest betalte kvindelige kommercielle illustrator i USA.

oneill_sigRose O´Neills talent som forfatter og tegner startede tidligt. I en alder af 13 år vandt hun en tegnekonkurrence og som 19 årig rejste hun alene til New York for, at fremvise sine værker for redaktører af diverse magasiner. Hun fik hurtigt mange opgaver.

Hun skrev også romaner og digte og tjente en formue samt fik stor international berømmelse, ved at skabe Kewpie, den mest kendte tegneseriefigur før Mickey Mouse.

images

Den første Kewpie så dagens lys som tegning i et dameblad i december 1909. De små charmerende og drilske alfelignende børn blev straks meget populære hos både børn og voksne. Senere kom der bl.a. påklædningsdukker, postkort, service og hendes bøger med de dejlige historier om Kewpiernes eventyr, som hun selv skrev og illustrede og meget, meget mere.

IMG_20150616_0001(0)
En af Rose O´Neills dejlige bøger “The Kewpies and the runaway Baby”.

IMG_20150616_0002(0)

 

 

 

 

 

IMG_9999_14
Service med Kewpier. Desværre har jeg ikke mere.

IMG_9999_11

 

 

 

 

il_570xN_115116505
En af de dejlige påklædningsdukker!

 

 

 

Rose beskrev selv Kewpierne som ”En slags lille skytsengel, som er til for at passe på mennesker og lære dem både at more sig, men også at opføre sig ordentligt”

De første Kewpies dukker blev produceret som bisque dukker i Walthershausen i Tyskland i 1912 af J.D. Kestner.

De første eksemplarer blev vraget af Rose, da hun mente de overhovedet ikke lignede hendes skønne tegnede Kewpier. Rose tog så selv til Tyskland og i samarbejde med den 17 årige kunststuderende Joseph Kallus, kom så de Kewpier, som vi kender i dag.

De blev lavet i 9 størrelser, lige fra 1” til 12”. De tidlige Kewpier havde et hjerteformet hjerte på, hvor der stod ”Kewpie Germany”

Billede1
Hjertet med “Kewpie Germany”
52be19ecd62327e260976fedefc478d7
Kewpie i sin originale æske!

 

 

 

 

 

 

Efter 1. Verdenskrig startede i Europa, flyttede produktionen af Kewpierne fra Tyskland til Frankrig og Belgien, som følge af den spændte tilstand efter mordet på Ærkehertug Franz Ferdinand. På denne tid begyndte produktionen også i USA.

De blev her lavet af compositionsmasse på grund af bisquens skrøbelighed. Producenterne begyndte også, at lave flere størrelser, helt på til 22 ”.

De amerikanske dukker havde også det herteformede mærke på sig, her stod der ”Kewpies, des. & Copyright af Rose O’Neill.”

Lige som de oprindelige Kewpies var hånd signeret af Rose O´Neill, blev også de første amerikanske Kewpies håndsigneret.

e9234e5829bc44444e785601960a5299
Sådan så de amerikanske mærker ud!

Kewpierne er gennem tiderne produceret af nedennævnte firmaer i forskellige materialer:

JD Kestner (1912-1920)

Cameo Co. (c. 1930-1960)

Jesco (c. 1970-2011)

Kewpie Corporation (2012-)

I dag er Kewpierne højt skattede samlerobjekter, hvilket man godt kan forstå, for de er da bare helt uimodståelige.

IMG_9999_10
Min lille samling af Kewpier!

 

 

 

 

Om copyright— Varemærkebeskyttelse !

Set i går i Metroxpress…. LEGO-figurer må ikke kopieres ! 

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Der føres enormt mange sager om copyright (ophavsret), og mange gange falder afgørelserne helt forskelligt ud, og sagerne føres helt til tops. I går læste jeg i Metroxpress dette indlæg fra Ritzau vedrørende en afgørelse fra EU-domstolen: Her har man afvist et forsøg fra den britiske legetøjsproducent Best Lock på at få underkendt varemærkebeskyttelsen af de små Lego-figurer.

Best Lock laver egne figurer, som passer sammen med Legos produkter. Firmaet har udfodret Legos 15 år gamle varemærkebeskyttelse inden for EU ved at hævde, at figurernes udformning er nødvendige for at opnå et teknisk resultat. Men domstolen afviste Best Locks centrale påstand, og virksomheden får ikke lov til at kopiere Lego-figurerne.

(kilde: RITZAUs i Metroxpress 17.6.2015)

 

2

Mere om Pindsvin og Meckier

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Efter artiklen om Mecki med det ekstra PS med Mecki fra Inge Harck fik jeg fra min tyske samlerveninde “Tortula” oplyst, at Inges Mecki ikke er en HörZu-Hallo-Mecki, men et pindsvin af Fipps-familien fra firmaet Sweetheart.

 Og samtidig fortalte hun mig, at der fandtes tre slags “pindsvinedukker”: De kendte Steiffpindsvin kaldet Mecki, Fipps-pindsvinene og Peter-familien. Ville jeg vide mere om de to sidste af slagsen, kunne hun henvise til en billedfortælling om Fipps og Sweetheart skrevet af Helena Jarsemskaja til Tortula, samt til oplysninger fra samme forfatter. Og selvfølgelig var jeg velkommen til at skrive ud fra denne nye viden med henvisning til kidlerne.

I det følgende derfor et uddrag af de mange oplysninger, jeg har modtaget:

 Helena Jarzemskaja kalder meget apropos sin billedberetning for ”Nøglebørnene” på tysk die Schlüsselkinder, da firmaet Sweetheart benytter et varemærke med en nøgle i midten, omgivet af to børn.

Billede1
Dansedukke-logo og deres emballage!

Billede2

Firmaet Sweetheart blev stiftet i 1923 af August Knoch, og det bestod stadig i 1995. Under en rejse til Neustadt bei Coburg kunne man på bygningen stadig se det runde Logo. August Knochs efterfølger var hans svigersøn Georg Messner (gift med Karla Knoch), der drev firmaet indtil 1995.l han var for øvrigt far til Wilfrid Messner, chef for produktionen af de kendte havefigurer, som kan ses på en gammel legetøjsfabrik. I fabrikkens udstillingslokale ses foruden havenisserne en række af de gamle dukker fra Augsut-Knoch-tiden, alle i velbevaret og fin stand.

Noget ganske enestående blev dansedukkerne af papmaché, patenteret af Karla Knoch (senere Messner) og datteren Gislinde, disse herlige dukker var eftertragtede souvenirs. Foruden dansedukkerne fremstilledes charmerende dukker med store hoveder, samt trolde og dværge (nisser)!

Billede3
På bygningen her ses stadig logoet med ”Nøglebørnene”!

Og hertil kom nu Fipps-familien, en interessant undergruppe af Sweetheart-Dukkerne. En herlig serie i forskellige størrelser med flere forskellige skikkelser som Dværge og Pindsvin. Dværgene kendes blot i en størrelse på 17 cm, mens pindsvinene findes i størrelserne 10 og 13 cm.

Hermed en lille billedkavalkade over Sweetheart-dukker og Fipps-pindsvin.

Billede4
Charmetrolde med store hoveder!
Billede5
Tre raske Fipps-figurer, lige som hos Sweetheart-dukkerne er kroppen den samme, men med forskellige hoveder! Se hovederne th.

 

 

 

 

 

Billede6

 

 

 

 

 

Og herefter lidt om Peter-pindsvine-familien:

PETER og alle hans venner er fremstillet af firmaet Inzing (Østrig)!

 De er alle ens bygget og ca. 8 cm høje, men iklædt mange forskellige dragter. Mærket er et rødt skilt af blødt materiale, desværre kan man ikke se, at der står Peter.  Hermed PETER samt et gruppebillede med mange af hans venner.

Billede7
Hermed Peter med gavtyveblikket, det røde mærke, samt en hel flok af hans venner i forskellige dragter!

 Billede8

 

 

 

 

 

Billede9

Tusind TAK for de mange detaljer fra Helena Jarzemskaja og  Sigi,  bedre kendt for sin Kommode: www.tortula.de som hele tiden kommer med interessante nyheder og derfor værd at besøge…..

Billede10

 

Billede11
til sammenligning Inge Harcks FIPPS-pindsvin, samt Ulla Loubys foto af sine mange pindsvin inkl. lille Mucki! Mon ikke ringen er sluttet nu!

 

Køge – dukkerne

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Dette firma har en lang og broget historie, men ét er sikkert, de dejlige Køge-dukker er eftertragtede og de fleste samlere ejer mindst én af slagsen.

Det hele startede i 1944, hvor J. Kofods Fabriker stiftedes af Johan Olsen Kofod, landmandssøn og bornholmer født 1944. Efter nogle år som vognmand overtog han i 1944 fabrikken ”Prefa”, som hovedsageligt fremstillede effekter i papmaché. Da Prefa i 1944 gik konkurs, købte Johan Olsen Kofod maskiner, forme og øvrige materialer og flyttede det hele til Køge, hvor han byggede fabrikslokaler og fremstillede papmachédukker, som blev meget efterspurgte, idet det under krigen ikke var muligt at fremstille legetøj i ret mange andre materialer. Billede3

Billede1

Billede4
Køgetrekanten, tallet 46 hentyder til dukkens størrelse!
Billede2
Muslingemærke med og uden ramme —også herunder kan stå ”et størrelsestal”!

 

 

 

 

 

 

 

Papmaché var anvendeligt til mange ting, bl.a. fremstillede man foruden dukkerne, også løse dukkehoveder, fastelavnsmasker og påskeæg. Efter krigen udvidede man i 1946 med en keramikafdeling, hvor der produceres masser af keramikdukker, sparegrise, andre sparebøsser, samt andre former for legetøj. Fabrikkens træ-afdeling med fremstilling af dejligt trælegetøj som f.eks. dukke– og legevogne, bondegårde, fæstninger samt børnemøbler måtte desværre lukke, da det på grund af krigen blev sværere og sværere at skaffe træ.

Billede5
D.C.I.-hjertet!

Efter krigen blev interessen for papmaché-dukkerne mindre, og man besluttede da at købe forme fra det store og kendte tyske firma: Rheinische Puppen & Celluloidwarenfabrik, bedre kendt som ”Schildkröt” eller populært sagt ”Skildpaddedukkerne”, som i mere end 30 år havde haft monopol på fremstilling af celluloiddukker og –legetøj. (Rheinische skiftede i øvrigt senere navn til Schildkröt).

Den københavnske billedhugger Lømser designede dukkerne, og broncestøber Harry Andersen foretog støbningen. De smukke og unikke udførelser gjorde et godt indtryk på repræsentanter fra ”Schildkröt”, da de danske dukker var fine og personlige, dvs. ikke plagiater af Skildpaddedukkerne, som i flere andre lande, og man kunne nu starte en produktion af disse dukker i Danmark. På trods af importvanskeligheder og en del trakasserier med leverandører og grossister, samt fremkomne plagiater fortsattes den succesfulde produktion. ”En kunstners vej er lang og trang”. De dejlige Køgedukker var mærket med den kendte trekant med bogstaverne JK foroven og Køge forneden. Formene var dyre, og omkostningerne var høje, mon dette kunne fortsætte? (Fremtiliingesprocessen af celluloid kunne være kompliceret, men den udredning skal jeg ikke trætte jer med!)

Billede6
Denne lille dukke i folkedragt er ca. 15 cm høj, hun er mærket med musling i rude. Man kunne somme tider ”møde” den slags dukker i osteforretninger, hvor de stod som dekoration ved ostene!

Kofods fabrikker fremstillede mange forskellige forme for legetøj, særligt deres bolde var yndede.I 1957 startede man dukke-eksporten til udlandet, men konkurrencen blev samtidig hårdere og hårdere, og samme år overtog Rheinische (Schildkröt) fabrikkens aktiemajoritet, en transaktion, som bevirkede, at J. Kofods Fabriker fik foden inden for i Det europæiske Fællesskab—denne handel resulterede i mange skriverier i dagspressen vedrørende tab af arbejdspladser osv. .

Og man udvidede da også sin produktion i 1955 med overtagelse af D C I—fabrikken (Dansk Celluloid Industri i Hedehusene) som fremstillede de sødeste ”Hjertedukker” i celluloid (dukkerne var mærket med hjerte med bogstaverne D.C.I. indeni. Disse dukker blev nu fremstillet af J. Kofods Fabriker under mærket ”Muslingedukker”, idet mærket var en musling i rude – kunne også ses uden rude. Billede8

Billede7
Husker du Pernille og Peter fra ALT for damernes  strikkebøger? De er 40 cm høje og mærket med Køgetrekanten.

Kofods fabrikker fremstillede mange forskellige forme for legetøj, særligt deres bolde var yndede.

I 1957 startede man dukke-eksporten til udlandet, men konkurrencen blev samtidig hårdere og hårdere, og samme år overtog Rheinische (Schildkröt) fabrikkens aktiemajoritet, en transaktion, som bevirkede, at J. Kofods Fabriker fik foden inden for i Det europæiske Fællesskab—denne handel resulterede i mange skriverier i dagspressen vedrørende tab af arbejdspladser osv. .

Produktionen udvidedes, og fra januar 1962 kunne man tilbyde de kendte ”Skildpaddedukker”. Det er her, de dejlige Ønske-baby-dukker kommer ind i billedet. Alle små piger elskede dem, og nu er de eftertragtede af de fleste dukkesamlere.

Midt i alt det måtte jeg under udgivelse af Nordisk dukketidende løse denne gåde: Nogle af de små 16 cm høje babyer—som fandtes både i hvide og sorte—havde et nummer bag øret, andre ikke. Samlerne ville allerhelst have at vide, om de dukker, der var forsynet med numre, var mere værd end dem uden. Forgæves søgte jeg i alle mine mange bøger og udklip efter en løsning. Da jeg for nogle år siden deltog i en skandinavisk Dukke-Bamserejse, besøgte vi blandt andet ”Schildkröt”-fabrikken. Og her spurgte jeg forretningsføreren, hvordan det kunne være, at nogle dukker var nummereret og andre ikke. Man blev mig svar skyldig, men foreslog mig at kontrollere det hele i ”Das große Schildkrötbuch/Den store Skildpaddebog”—det var dog ikke muligt at finde løsningen, idet bogen slutter i 1956.

Gode råd var dyre, og da jeg et par år senere deltog i næsten den samme tur, snakkede jeg igen med forretningsføreren, og denne gang kunne hun fortælle mig, at dukkerne var fremstillet i serier, og at nogle værkførere havde sat deres ”personlige” præg på visse serier ved at forsyne dukkerne med numre. Værdien var den samme om med eller uden nummer. Dette meddelte jeg herefter alle mine læsere af Nordisk Dukketidende.

Billede9
Negerpigen er 38 cm, hovedet er umærket, kroppen muslingemærket.
Billede10
Drengen er 32,5 cm høj og mærket med Køgetrekanten!

I februar 1962 indledte man i øvrigt et samarbejde med grosserer Poul Andreasen, Søborg. Som et kuriosum kan jeg her fortælle, at familien Andreasen var genboer til mine forældre, og at deres datter gik i samme klasse som min søster, hvorfor jeg fik en god førstehånds-snak med Poul Andreasen i sin tid, da jeg begyndte at forske i Køgedukkerne.

Senere i foråret 1963 overtog Poul Andreasen fabrikken, som han omstrukturerede allerede få måneder efter, hvor dele af den blev solgt fra. Resten fortsatte i lokaler i Valby, og nogle år senere flyttede fabrikken til Avedøre Holme. Poul Andreasen lagde ikke skjul på, at skildpaddedukkerne var hans yndlinge, og der fremstilledes dukker i alle afskygninger, særligt babydukkerne blev en stor succes.

I artiklen ses mærker og nogle dukker fra KØGE-dukkefabrikkens omskiftelige tilværelse. De små Jul-A-Mariedukker og ønskedukkerne er ikke med her, den historie får I en anden god gang.

Kilde: Lise Clasen Research

God fornøjelse og mange hilsner fra Lene og Lise

 

 

 

 

 

 

En hilsen fra Ulla Louby ©

Her ser i skovnisserne eller Steiff-dværgene Gucki og Mucki. De er ca. 16 cm høje og når de sidder i kurven, vogter de Ullas dukkehuse, eller de står her med pindsvinet og er klar til alskens narrestreger!

Billede1 Billede2

 

 

 

 

 

De er så charmerende, at man tror, det er løgn!

 Tak til Ulla, hvor dejligt, at vi alle kan kigge med!

 

Sandmand

Et par sjove og særprægede dukker !

 Billedet af disse to spøjse fyre fik jeg med hilsen fra Inge Harck. Hun kalder dem Sandmand (en slags Ole Lukøje). De er købt i Thüringen for nogle år siden. Den store er umærket og 24 cm høj, mens den lille på 16 cm er mærket V.7835 W. Goebel, Western Germany.Billede1Juni-hilsner til jer alle — Her er solen på vej— whauu !

Lise