Specielle og sjove dukker

– de er Rejseminder/souvenirs af blandet kvalitet.

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Når en dukke-entusiast som jeg er på rejse til fjerne og ofte eksotiske lande, Billede1kan jeg slet ikke lade være med at købe en sjov dukke, en bamse, eller bare en eller anden ting med hjem. Dog har jeg efterhånden lært at begrænse mig til små ting, for hvor skal man til sidst gøre af alle de mange skatte!

Ikke alle rejseminder er lige vellykkede, da der er stor forskel på udførelse og kvalitet, men ét sikkert, de her omtalte dukker er anderledes og gør mig i godt humør, når jeg viser dem frem. Her er nogle af de særprægede skikkelser, der bor i mit ”raritetsskab”.

Negerpigen her er 27 cm høj og en rigtig kludedukke. Hun er købt i New Orleans, hvor jazztonerne lyder døgnet rundt fra cafeer, dansebuler, supermarkeder, souvenirbutikker, ja selv fra kunstgallerier og posthuse. Egentlig var jeg på jagt efter T-shirts prydet med blæseinstrumenter og andet sjov til glæde for familien derhjemme —men mens jeg undersøgte herlighederne, faldt jeg over denne ”Klude-Topsy”. Hun er syet af lærred og har broderet ansigt. Tørklædet om hovedet minder om det, husslaverne bar i klassikeren Onkel Toms Hytte. Den småmønstrede korte kjole og forklædet er pænt syet. Hendes slaskeben er bordeauxfarvede, hvorfor ved jeg ikke., men hun måtte absolut med mig hjem, og efter at have handlet T-shirts, nåede jeg en jazzkoncert og en masse kunstgallerier. Jo da, det var en herlig og udbytterig dag!

Billede2Ikke alle souvenirdukker er af lige god kvalitet: Pigen her er fra Colombia og nok en typisk turistdukke. Hun er ca. 26 cm høj og syet af silketrikot eller lignende. Ansigtet er malet, og håret af sort garn. På hovedet bærer hun en ring af pap med malede styroporfrugter, som illuderer det fad med frugter, de indfødte med deres ranke holdning bærer på. Hendes sandaler og trusser er af papir. Kjolen er en bluse og nederdel med krave og et mikroskopisk forklæde, hvor på der er skrevet Cartagena/Columbia. Hun er limet på en lille træfod, således at hun kan stå. Men trods udførelsen er hun unik for mig, idet det var den eneste slags ”dukker i folkedragter”, man kunne købe.

Her er hun i lidt forskellige versioner, således at I kan se hendes malede ansigt mere tydeligt.

Billede3Også i Sydamerika har man anderledes dukker: I Chile ser man alle vegne en slags Madonna med barn—alle i groft, løst strik … og alle strikket efter samme metode. De findes i alle størrelser, nogle er legemsstore, andre meget små. Sådan en måtte jeg absolut eje. Alle madonnaer og også barnet, de holder, er udstyret med en slags bøllehat.

Min Madonna er 30 cm høj med strikket krop af groft, gråmeleret garn. Kjolen er en nederdel med smæk og krydsede seler bagpå, strikket i grønt og rødt med groft hulmønster forneden, og bøllehatten rød og sort, både Mor og barn har broderede øjne og mund. – Barnets krop er strikket som en slags kørepose og med en lilla bøllehat— den lille måler i alt ca. 10 cm.

Hun er ret ”slasket eller løs i det”, så hun sidder ned på billedet.

Men der findes også fint forarbejdede dukker i Chile. Min flotte og Billede4velklædte dukkemand er enormt detaljeret.

                 Denne dukke måler 21 cm fra huespids til fodsål— Han er syet af hvidt trikotstof og har et fint broderet ansigt med øjne, bryn, næsebor og mund. Huen er en håndstrikket vinterhue, som man bruger i Chile (jeg har selv en, og de er dejligt varme og behagelige at have på). På hænderne er der med sort garn angivet fingre. Han er iført beige bukser af groft lærred og brun sweater. Sandalerne med remme er af en art sort gummi— Hans poncho er vævet i brunt kraftigt stof med blå bort. Han bærer desuden en typisk skuldertaske af vævet stof med lang rem.

Denne dukke købte jeg på et af de mange markeder, der findes på torvet i enhver chilensk by- i alle byer er der således et centralt beliggende torv, ”det er her, det sner”, som jeg plejer at sige.

Ferieminder er dejlige at have, og foruden at skrive og illustrere en dagbog for næsten hver tur, er det for mig fantastisk at kunne dvæle ved mine souvenirs. Mon ikke I har det på samme måde? Det kunne være spændende at få en beretning med billeder af nogle af jeres kære minder. Det er jo ikke altid dukker, der er sagen. I har sikkert mange sjove og interessante ting. For eksempel har jeg fra vor tid på Grønland en del unikke effekter, som jeg gerne vil fortælle om en anden gang.

 G o d   L æ s e l y s t   !

Billede5

Edi-Puppen – Edi-dukker

Ingen kender dem – men alle har én i samlingen

 Edi-dukker, en samling, en passion

 En beretning af Sigi Ulbrich ©

 © oversættelse: Lise Clasen.

Billede3
Sigi Ulbrich!

Denne interessante artikel har vi fået tilladelse til at bringe af Sigi, der har den spændende hjemmeside www.tortula.de Vi er meget glade for at dele den med jer og kan absolut anbefale jer, at gå ind på hendes side.                                                                                         

I ca. 60 år har jeg leget med Edi-dukker. Disse små dukker stammer fra min barndom (2 pigedukker på hver 12 cm og én babydukke på 8 cm) og er grundlaget for min samling, som nu omfatter over 1.400 Edi-dukker. De er fremstillet af hård plastik, eller, som man sagde dengang af bakelit.

 

Billede2
Den16 cm høje Erika fra min bondestue 1953!

Billede1

 

 

 

Billede4
Min dejlige bondestue også 1953!

 

 

 

 

 

Som barn legede jeg selvfølgelig med dukkerne – i den bondestue, som min bedstefar byggede til mig. I de sidste 20 år har jeg mest koncentreret mig om at forske. Jeg ønskede ganske enkelt at finde ud af, hvad Edi stod for, og hvorfra de små dukker kom.

Endnu en grund til research var de mange forespørgsler fra læserne på Billede5www.tortula.de – tortula og hendes lille dukkekommode, det virtuelle dukkemagasin, der opdateres hver måned! Og som jeg nu i mere end 16 år har udgivet. Du kan besøge dette dukkemagasin helt gratis og læse det uden adgangskode. Siderne er på tysk, men via Google kan du få det hele oversat! Klik på en skuffe, nok en og nok en, og en helt ny verden åbner sig for dig! Hermed kommoden – logo – www.tortula.de – som opdateres hver måned!

Billede6
Tapsy gådukke fra min samling!

Da således også andre dukkevenner viste interesse for HVORFRA Edi-dukkerne kom, startede jeg mit forskningsarbejde. Jeg forespurgte hos dukkesamlere og fagfolk. Overalt fik jeg samme svar. Man kendte de små dukker overvejende som dukker i folkedragter, men vidste ikke, hvorfra de kom. I nogle dukke –  og legetøjsmuseer er de udstillet. Frem for alt kunne man finde ”Tapsy”-gådukkerne udstillet i museernes vitriner.

Under min søgen efter firmaet Edi interesserede jeg mig naturligvis specielt for efterkrigstidens legetøjslitteratur, og da jeg på det nærmeste troede, at jeg løb efter en lygtemand, stødte jeg i en legetøjskatalog fra 1956 på billeder af disse dukker.

Billede7
Fra et legetøjskatalog 1956 med følgende tekst: Små Edi-plastikdukker med bevægelige arme og ben, henrivende klædt på som Rødhætte: Best.nr. 533, Art. Nr. 382 = 12 cm til DM 1,25 og Best.nr. 534, Art. Nr. 383 = 16 1/2 cm til DM 2,00!

 

Side 13 fra Edi-kataloget 1958!
Side 13 fra Edi-kataloget 1958!

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter dette gennembrud kom det ene efter det andet hurtigt frem. Ved ophør af et gammelt trykkeri fandt jeg kataloger, prislister og manuskripter til trykning. Nu kunne jeg se det hele i et helt andet lys og danne mig et virkeligt billede af produktionsprogrammets sande mangfoldighed.

Hurtigt måtte jeg opgive min tro på, at der kun fandtes disse små, ret enkelt fremstillede souvenirdukker og dukker i folkedragter. Edi-dukkerne findes i størrelserne fra 4 til 49 cm. Og ikke nok med det. Der blev også fremstillet dukkeporcelæn, sandkasselegetøj, badedyr og endda et selskabsspil. Nogle af disse ting lå stadig i den gamle legetøjskasse, som mine forældre havde gemt. Legetøjet blev dengang ikke rigtig grupperet, og jeg så pludselig mange ting med helt andre øjne.

Ved siden af gådukkerne med eller uden kugle, lege-, souvenir– motiv– og dukkestuedukkerne kom Edi også med groteske figurer, fremstillet som reklamefigurer eller dukker.

Og hele tiden mener jeg, at nu kender jeg virkelig til alle Edi-dukker og har dem i min samling, men jeg opdager stadigvæk noget nyt.

Billede9
Denne groteske figur forestiller ”en heldig kartoffel” på tysk ”en lykkesvamp=/Glückspilz”!
Reklameplakat for Edi-PuppenKompendium (kompendium over Edi-dukkerne!
Reklameplakat for Edi-PuppenKompendium
(kompendium over Edi-dukkerne!

 

 

 

 

 

 

 

 

Da jeg oftere og oftere blev bedt om tips til Edi-litteratur, satte jeg mig i 2008 selv foran computeren og udfærdigede en bog om alt, hvad jeg hidtil havde fundet ud af. Da forlagsbetingelserne vedrørende en Edi-bog overhovedet ikke tiltalte mig, gik jeg en utraditionel vej. Jeg har skrevet bogen om og tilbyder den som et samleværk. Man kan således abonnere på bogen og modtager hver måned en PDF-fil pr. e-mail.

Sigi Ulbrich — Edi-løberen - på loppemarked i Neustadt!
Sigi Ulbrich — Edi-løberen –
på loppemarked i Neustadt!
Endnu et mærke!
Logoet for www.tortula.de!

 

 

 

 

 

 

 

På dukkemesser og loppemarkeder og til dukkefestivaller uddeler jeg flyers vedrørende mit kompendium, og interesserede kan med dette slogan: Ingen kender dem — men alle har en i samlingen få et indtryk af alt dette. Yderligere oplysninger finder I under www.edipuppe.de – og har I spørgsmål, send mig da venligst en email. Hvis jeg kan, hjælper jeg jer gerne videre. I finder mig under edi@tortula.de !

En trappe med Edi-dukker!
En trappe med Edi-dukker!
Edi-dukkernes Verden!
Edi-dukkernes Verden!

 

 

 

 

 

 

 

En så omfangsrig og alsidig samling som min bør ikke kun stå udstillet i et roligt lille værelse. Jeg ville meget gerne engang udstille mine ”Skatte” i området ved Bad Godesberg, dvs. i Edi-dukkernes vugge . Jeg har endnu ikke nogen faste planer om at præsentere samlingen dér, men jeg har da allerede fundet en smart titel til udstillingen:

Edi-dukkerne vender tilbage!

En stor tak til Sigi!

Sigi har sendt denne julehilsen til os alle og jeg kan kun ønske det samme til Sigi!

Lene

Weihnachten

Izannah Walkers dejlige dukker

© for research Lene Byfoged. © egne billeder Lone Pierette.

Når jeg ser Izannah Walkers dejlige dukker, kommer jeg altid til at tænke på bøgerne om “Det lille hus på Prærien”, men de er også lavet omkring samme tid.

Tøjdukke
En Izannah Walker dukke, lavet af dukkemageren Lone Pierette!

Izannah F. Walker var en af de første dukkemagere i USA. Hun blev født i 1817 på Rhode Island. Det skulle være dokumenteret, at hun lavede dukker så tidligt som i 1828, altså som 11 årig.

En Izannah Walker dukke, har en krop af stof og et stift hoved fremstillet af tøjstumper og lim, der er presset ind en metalskinne og hærdet. Muslingelignende ører er sat på bagefter. Frisure og ansigtstræk er malet med oliemaling og overtrukket med voks. Stofkroppen er malet så den matcher til ansigtsfarven.  Mange dukker havde også støvler malet på benene. De har markante hænder med en separat tommelfinger, som gør hånden mere realistisk og elegant end den vante-lignende hånd, som de fleste tøjdukker har.

Dukkerne blev modelleret og klædt ligesom den tids middelklassepiger og var beregnet til leg.  De var mere holdbare og billigere end de importerede bisque dukker og lignede en rigtig legekammerat for pigerne.Man kan finde mange gamle billeder af små piger og deres Izannah dukker.

ja
Dette fine billede af en pige med sin Izannah Walker dukke, findes på The Arabia Steamboat Museum. På deres webside kan man også læse historien om pigen og hendes dukke!!

I 1873 da hun var 53 år. ansøgte hun om patentet på en dukke, der ifølge ansøgningen skulle gøre dukkerne mere holdbare og nemmere at holde rene. Izannah fik senere samme år patent på sine dukker. Izannah var altid på udkig efter nye ideer og det fortælles, at hun en nat vågnede, efter i lang tid havde spekuleret over hvordan hun skulle lave et holdbart lag på dukkehovederne, ved at en stemme sagde “brug voks” Dukkerne blev lavet i mange størrelser, lige fra ca. 38 cm til ca. 60 cm. Der blev laver flest pige dukker, men også en del drenge dukker. Det menes, at nogle af dukkerne er lavet som portrætdukker, da der er stor variation i ansigtsform, hår o.s.v., men det er ikke dokumenteret.

I starten blev dukkerne lavet til familie og venner og dukkerne lave Izannah selv, men da produktionen voksede, begyndte hendes 3 søstre at hjælpe med at male ansigterne på dukkerne. Der blev lavet sorte dukker som havde hår af uld, alle de andre dukker havde malet hår.

12033027_10153674509998817_8122263821156759342_n
Lone Pierettes udgave af en dejlige pigedukke i tidstypisk kjole!

Izannah døde i 1886 og hendes dukker er i dag værdifulde samlerobjekter. Heldigvis er der stadigvæk dukkemagere der laver denne type dukker bl.a. danske Lone Pierette, der har været så sød, at lade os bruge billederne, af nogle af hendes meget fine dukker. De fleste af Lones dukker er solgt til udlandet.

12079714_10153674510168817_7154081834606255843_n
En drengedukke i fint dress, også lavet af Lone Pierette!

 

 

 

Se flere af Lone Pierettes dukker på               

www.ddd-favoritter.blogspot.dk     

 

 

 

Skulle man have fået lyst til at sy sin egen Izannah Walker dukke, kan man på dette link, downloade mønster og vejledning: http://www.northdixiedesigns.com/p/tutorials.html?m=1

 

 

Dukkehilsen fra Kirsten Kappel

Fotos: Kirsten Kappel © Tekst Kirsten Kappel og Lise Brastrup clasen ©

 Hermed præsenterer vi flere dukker fra Kirsten Kappels samling, og vi takker samtidig Kirsten for at få lov til at kigge med: 

Den yndige dukkepige her er en Armand Marseille. Hun er 28 cm høj og mærket med AM Germany 485 og 410 – se nærbillede af mærket). Efter formnummeret kan hun beskrives som karakterdukke, baby med lukkeøjne

Billede1

Billede2

 

 

 

 

Billede3

 

I kan læse mere om Armand Marseille-dukkerne på bloggen.

 

 

 

Denne Yndige Effanbee-dukke er fra USA – vi vil senere på bloggen fortælle om Effanbee-dukkerne –

 

Billede5

Hermed Kirstens historie om denne dukke: ”Dukken kommer fra USA, hvor den var gave til en lille pige, den er ca. 52 cm høj og lavet af hårdt materiale (plastic), og kroppen er lavet af gummi, som desværre med tiden er blevet helt mørkt. Den har et bedårende ansigt og er absolut en af mine yndlingsdukker. Den lille pige, der fik dukken foræret, er nu en ældre dame, og hun forærede mig dukken til min 60-års fødselsdag. På billedet her er dukken i juletøj!”

Billede4

Den sidste dukke i denne omgang fra Kirsten er denne særprægede og skælmske Roddy-Dukke. Den er 36 cm høj og mærket Roddy – Made in England (Også om Roddy-mærket vil vi senere skrive en beretning på bloggen)! Når dukken går, bevæger den hovedet samtidig med benene.

Endnu engang tak til Kirsten, og mon ikke dette kunne inspirere jer til at vise os jeres skatte ?

 G o d   L æ s e l y s t !

Dukke Lise

Vi har fået lov til, at bringe nedenstående billeder af Lillian Skov. Tusinde tak for det!

Ingen er jo i tvivl om at Lise fra Magasin er min favoritdukke. Hele tiden er jeg på jagt efter originale ting til hende, men efterhånden er hun så veludstyret, at det er svært. Ja – hvad gør man så, noget nyt synes hende dukkemor hun skulle have, men det skulle være lidt specielt, derfor blev det en ny seng/dukkehus. Hvad kunne være bedre til hende end denne model. Men jeg skulle også have en til at udføre mit projekt. Jack Holdt, som har bygget mange miniature kongeslotte blev kontaktet. Her er så det fine resultat. Lise er mægtig stolt og trives fint med sin nye seng.

Lilian

www.magasin-dukkelise.dk

Rebbøl 021
Denne fine togvogn er bare så flot og er også lavet af Jack Holdt.
i104265349__szw425h320_
Dukke Lises seng.