C e l l u l o i d d u k k e r og – f i g u r e r ”Made in Japan” 1.

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Billede1
Den søde lille chokoladefarvede dreng er 15,2 cm høj og af høj kvalitet. Håret er modellerede sorte krøller, som man ofte ser på franske dukker, han skriger af vrede, fordi den væmmelige bulldog bider ham bag i. Hunden har en slags metalklips i munden, så den kan holde fast. Matrosen er af samme højde og er udstyret med blond mohairparyk over sit modellerede hår, på hans kinder er modelleret to små tårer, han er meget bange for hunden og kan med sine bevægelige ben løbe fra den. Ved første øjekast ligner han en dukke fra USA, men er dog lige som de to andre mærket: ”Made//in//Occupied//Japan!

 Der blev selvfølgelig også fremstillet celluloiddukker og –figurer (legetøj) af celluloid uden for Europa, blandt andet i Japan. Her anvendtes mange forskellige Logoer (mærker), og alle, sikkert alle, efterfulgt af ”Made in Japan” eller ”Made in Occupied Japan” i årene efter 2. Verdenskrig (Fremstillet i Det besatte Japan) –

Det har for mig været vanskeligt at finde Historien bag fabrikaterne— der findes litteraturlister, men ingen, så vidt jeg har kunnet konstatere, dækker Japan. Jeg håber derfor, at en eller flere af vore læsere måske har mulighed for at give mig tips angående historien bag de dukker, figurer og deres logoer, som jeg her har lejlighed til at vise jer:

Hertil denne bemærkning. Ingen af de celluloid-projekter, jeg fandt under min søgning, er fremstillet som japanere— de fremstår simpelthen som hvide eller sorte mennesker, hvorfor man må slutte, at japanerne har gjort ALT for at efterligne dukker fra USA og Europa.

Eksempler på mærker under USA's besættelse af Japan. T-mærket herover blev benyttet mellem 1945 og 1951!
Eksempler på mærker under USA’s besættelse af Japan. T-mærket herover blev benyttet mellem 1945 og 1951!

Billede2

Den søde pige med Bonzohunden er ældre og dateres til sidst i tyverne eller de tidlige tredvere og har ansigtstræk meget lig tyske og franske celluloiddukker. Hun er ca. 34 cm høj. Hoved, arme og ben er af blankt, hudfarvet celluloid, kroppen skulle ligne en metalkasse formet som en krop og malet i samme farve som lemmerne (har desværre ikke solo-billede af kroppen) – Der er ført metalstænger fra krop til benene. Der er fire hjul under hver af hendes røde metalsko. Fjederen kan drejes med nøgle, og vupti, dukken kan gå. Tøj og undertøj er originalt. Under fødderne er hun mærket ”MADE IN JAPAN”!

(Bonzo er en JUNO-figur (se tidligere artikel om JUNO)! Billede5

 

 

Billede4

 

Japanerne var– se blot disse unikke figurer: – enormt alsidige –  se blot her:

 

 

 

Billede6

Den søde lille nøddebrune dukke her er blot 9 1/2 cm høj. Han har kun en enkel rød undertrøje på samt sit dejlige smil. Han har modellerede øjenæbler med ”Googly”-prikker som øjne, lille rød mund og smilehuller. Hans modellerede hår er malet sort, og kunne man se ham bagfra, anes hans lille numse bag undertrøjen. Han er mærket med tegnet og Japan som vist herover og findes i mange størrelser.

Billede8

Den lille luftfartspilot th. er ca. 15 cm høj og iført en modelleret pink dragt samlet ved skulderen, og han er simpelthen en rangle. Hans fremhævede sko, hjelm og hagerem er sorte. Han har blå malede øjne. Der er et papirklistermærke på hans fødder og han er mærket bagpå: ”Made in Japan//PATENT. ”Billede7

 

 

 

Billede9

 

 

Den lille pige , der leger med sin dukke, har krølle i midten af panden og bestemmes på grund af frisuren til at være fra sidst i 1920erne eller først i 1930erne, er fremstillet af letvægts-celluloid i en brunlig-pink farve (mange af de japanske celluloiddukker virker mere lyserøde end de øvrige landes) – hendes hår, øjenbryn og –vipper er malet røde. Hun har klare blå øjne. Hun holder en farvestrålende babyrangle i den ene hånd og sin lyserøde babydukke i den anden. Hendes gule rayonkjole er original. Hun er mærket på halsen med ”JAPAN//PAT”,.

Desværre har jeg ikke kunnet finde ret mange farvefotos af de japanske celluloiddukker, altså må i fantasere jer til dukkernes farver.

Der kommer senere et afsnit 2. om japanske dukker.

God læselyst og forårshilsner herfra – Lise!

© Lise Clasen Research…..

W i l d e b r a s – dejlige hollandske dukker –

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Da jeg startede med at samle og interessere mig for dukker, talte og læste man næsten altid om dukker af porcelæn eller china, idet pocelæn– og chinadukker betragtedes og stadig betragtes som Dukkernes flagskibe…..

Billede2
Nogle af de mærker og labels, der findes på Wildebrasdukkerne!

              Men hurtigt fik jeg øjnene op for dukker af andre marterialer, som i mange tilfælde virker varmere på mig. Og jeg har da stadig min amerikanske dukke med gummikrop og – ører, og hoved at plastic.

Heldigvis har enormt mange samlere fattet interesse for dukker af stof, papmaché, kompomasse (af nogle kaldet komposit), træ, celluloid, plastic, vinyl og meget andet. Og der samles på livet løs på barndommens dukker.

Fabrikkens facade i Steenwijk!
Fabrikkens facade i Steenwijk!

De fleste er fremstillet i Danmark, Tyskland, Storbritannien og Italien og USA. Men selvfølgelig også andre steder, og f.eks. er de søde Wildebras-dukker hollandske….   Wildebrasdukkerne startede som papmaché-dukker, derefter blev de lavet af plastic eller kunststoffet polyethylen og senere desuden af vinyl

Fabrikken er stiftet af Brødrene Nolles. De var i tobaksbranchen, men efter 2. Verdenskrig blev det svært at fremskaffe tobak, og man så sig derfor om efter noget andet, og det te resulteredes således i dukkefabrikken Wildebras i Steenwijk. Her startede man i 1946 med at fremstille dukker af papmaché – dukkerne var rigtig søde med forskellige ansigtsudtryk og omhyggeligt malet. I 1957 gik man over til kunststoffet polyethylen eller plastic— og senere i 1962 fremstillede man sideløbende dukker i vinyl. Produktionen varede til 1976, hvor fabrikken brændte. De sidste mange år lå man i skrapkonkurrence med dukker fra bl.a. USA og Japan.

Man fremstillede også negerdukker, populært kaldet Javanesiske dukker,. På fotoet her th ses tv en såkaldt Javadukke i sari. Og til højre en anden negerdukke, der er klædt på samme måde som hvide dukker.
Man fremstillede også negerdukker, populært kaldet Javanesiske dukker,. På fotoet ovenover ses tv en såkaldt Javadukke i sari. Og til højre en anden negerdukke, der er klædt på samme måde som hvide dukker.

Dukkerne var naturligvis mærket, enten med et påklæbet/indridset mærke på ryggen eller et lille skilt, som hang på dukken. De samlere, der har vist mig deres Wildebras-dukker, har alle erhvervet eksemplarer, hvor der står Wildebras i dukkens nakke.

I 1956-1957 gik man over til fabrikation af plastic, som man i løbet af 1957 introducerede som polyethylen – dukkerne er søde og udtryksfulde, og et af kendetegnene er de drejelige håndled og de indsatte øjne. Nogle af dukkerne mindede meget om både Skildpadde– og Cellbadukkerne – nå, ja, det kan vist ofte for de fleste være svært at skelne mange af disse dukker fra hinanden uden først at se efter mærket i nakken!!!

Disse 4 dukker er typiske Wildebras-papmachédukker: dukken tv e rumærket, som mange af fabrikkens dukker var i begyndelsen. Hun er 40 cm høj, har modelleret hår og blå malede øjne. Pigen ved siden af med skiltet bundet på armen er 37 cm høj, og pigen i den rosa kjole me dhvide prikker er 29 cm, begge har Wildebrasmærke på ryggen. Den store dukke ha rligeledes ”rygmærke” og er 48 cm høj - alle 4 dukker fremstilledes også som negerdukker!
Disse 4 dukker er typiske Wildebras-papmachédukker: dukken tv e rumærket, som mange af fabrikkens dukker var i begyndelsen. Hun er 40 cm høj, har modelleret hår og blå malede øjne. Pigen ved siden af med skiltet bundet på armen er 37 cm høj, og pigen i den rosa kjole me dhvide prikker er 29 cm, begge har Wildebrasmærke på ryggen. Den store dukke ha rligeledes ”rygmærke” og er 48 cm høj – alle 4 dukker fremstilledes også som negerdukker!
Dukken tv minder i allerhøjeste grad om en skildpaddedukke, ikke sandt!
Dukken tv minder i allerhøjeste grad om en skildpaddedukke, ikke sandt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra 1962-1976— den såkaldte Polyethylen-vinyl-periode – hoppede firm<aet selvfølgelig med på ”velstandsvognen” og fremstillede de allerkæreste dukker både af plastic og vinyl.

I denne periode fremstillede Wildebras desuden bamser af polyethylen/plastic. De 42 cm høje bamser fandtes i 3 farver: brun, hvid og grå med drejeligt hoved, og drejelige arme og ben, alle havde faste øjne. Bamserne fandtes desuden med overtræk af kunststof.

Som andre firmaer på den tid leverede man ofte dukkerne i emballeret i salgskartoner. Dukkerne var fint klædt på, og der solgtes bl.a. dukker med ekstra parykker. Fabrikken var leveringsdygtig i dukketøj, sko (her var et enormt udvalg), dukkelegetøj, møbler (bl.a. stole og dukkesenge) og meget mere.

Og naturligvis stod man ikke tilbage for tidens mode med mannequin– eller modedukker, idet man lancerede Willy Wildebras med en omfattende garderobe. Også en GÅ-dukke kunne ses blandt fabrikkens store udvalg!

For drengene fremstillede man byggesæt à la dem vi alle kender: Wildebras Konstruktie. Desuden fandtes der spil og ikke at forglemme et stort udvalg i Wildebras’ Autos, som man kaldte de mange biler.

 

Så forskellige ser Wildebras-dukkerne ud, den mindste på fotoet her er 20 cm høj, mens de største (den stående dreng i midten og dukken yderste th) er hele 60 cm!
Så forskellige ser Wildebras-dukkerne ud, den mindste på fotoet her er 20 cm høj, mens de største (den stående dreng i midten og dukken yderste th) er hele 60 cm!

Billede7

 

 

 

 

 

 

Vil du vide mere om Wildebras, findes der tre bøger på hollandsk : Wildebras, Méér over Wildebras (Mere om Wildebras) og Tøj til Wildebrasdukkerne (Kleding voor Wildebras Poppen) med en masse gode mønstre til dukketøjet. Alle bøger er udgivet af Niesje Wolters van Bemmel, EPE, Holland. (Jeg havde i sin tid lejlighed til at oversætte og udgive bøgerne, men gjorde det ikke, da Wildebras-dukkerne ikke er særligt kendte i Danmark).

Billede8Billede9

 

 

 

 

Billede11

 

 

Denne korte beretning skulle give jer et bredt indtryk af Wildebras-dukkerne,

Og måske nogle af jer har en eller flere i jeres samlinger. Dukkerne ses ret ofte på markeder og messer, og prisen er rimelig.

G o d     L æ s e l y s t !

Kilde: Lise Clasen Research ©

S t o r k e og H j e r t e r på S p i l i g e n !

Denne gang som LOGO på en hollandsk celluloiddukke !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Billede2
Hermed den søde pige i hel figur og i nærbillede!

Da jeg søgte efter Storkedukker fra USA, stødte jeg på en helt anden udformning af et storkelogo, og det viser sig at være brugt på hollandske dukker. Billede1

Dukken, der præsenteres her ligner enormt meget Skildpaddepigerne Erika eller måske Ursel. Hun er helt af celluloid og 40 cm høj med bevægelige arme og ben. Hun er fremstillet af celluloid i kraftig og god kvalitet . Hendes blå glasøjne er faste, og det påmalede hår er blondt. Hun er iført sit originale blå bomuldsundertøj, gamle sko og sokker. Det var ret overraskende at læse, at hun er mærket med det her viste Storke-logo.Billede3

Under min søgning efter flere hollandske dukker, stødte jeg på denne pigedukke, der er mærket med ”Lucky Life” omkranset af et hjerte, hvorunder der står ”Made in Holland”!

Pigen er en stådukke på 26 cm og fra 50erne. Hun har bevægelige arme og ben, fast hoved med et yndigt pigeansigt og flot modelleret krøllet hår. Desværre fandt jeg ikke flere billeder af dukker fra Internationale Speelgoed Industrie, (International Legetøjsindustri) som benytter mærket Lucky Life i hjerte.

Billede5Billede4

Det har i det hele taget været vanskeligt at finde flere hollandske celluloiddukker. Men mon ikke I kender Wildebras-dukkerne, de er hollandske, men ikke af celluloid. Jeg har før skrevet om dem, og senere skal I få derfs historie. Wildebras-dukkerne er fremstillet i plastic og vinyl.

Lise Clasen Research ©

 G o d   L æ s e l y s t   !

Dukker med vindmølle-Logo!

CONVERT   1830-1983

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Starten på dette firma kan dateres helt tilbage til 1830; dengang var det for grundlæggeren Philippe Convert endnu ikke aktuelt med dukker, end sige legetøj, men handlede derimod om galanterivarer. Legetøj og dukker kom først meget senere på tale, da grundlæggerens søn, Gustave Convert, i 1860 flyttede familieforetagendet til en gammel vandmølle. Den første anvendelse af celluloid fandt sted i 1911—formene var dengang af bronze, og maskinerne håndbetjente.

Disse to yndige småpiger er helt i celluloid med bevæg. hoved, hofter, skuldre og håndled. Deres modellerede hår er sortmalet, ret usædvanligt. Pigen tv har faste, blå glasøjne, er ca. 60 cm høj og mærket med vindmøllen/France/55. Den lille dukke th er ca. 44 cm høj og har brune flirting glasøjne. Mærket med vindmøllen/France/45!
Disse to yndige småpiger er helt i celluloid med bevæg. hoved, hofter, skuldre og håndled. Deres modellerede hår er sortmalet, ret usædvanligt. Pigen tv har faste, blå glasøjne, er ca. 60 cm høj og mærket med vindmøllen/France/55. Den lille dukke th er ca. 44 cm høj og har brune flirting glasøjne. Mærket med vindmøllen/France/45!
Eksempel på Vindmøllelogoet!
Eksempel på
Vindmøllelogoet!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1929 overtog 3. generation familiefirmaet og fremstillede dukker og badedukker/de såkaldte vandtætte svømmedukker, som produceredes til slutningen af fyrrerne. Convert overtog forme fra Maison Anel, lige som man benyttede egne modeller. Produkterne blev alle mærket med en vindmølle.

I 1933 lancerede Convert en dukke til 10 franc til Varehuskæden Prixunic, som modtræk til Petitcollins dukke til 15 F lanceret i samme periode.

I 1944 kom en dukke med stofkrop og celluloidhoved på markedet. Den første babydukke i voksovertrukket polyester fra Convert så dagens lys i 1951. Disse år betegnes som familieforetagendets glansperiode. Man delte nu forme og maskiner med SNF (Société Nobel France) – I 1954 lancerede man dukker af polyæthylen. Fabrikationen af celluloiddukker fortsatte til 1979.

Under hele dukkeperioden tog man patent på flere ting, bl.a. metoder til fastgørelse af lemmerne og hovedet (1943) … Ikke alle dukkerne er mærket med vindmøllen, men er dog tilskrevet firmaet. Man producerede desuden dukkesko og –tøj.

Den mest kendte dukke fra Convert er helt sikkert NANO, som blev skabt i 1936, dukken blev enormt populær, idet der blev produceret så mange, at man den dag i dag uden besvær skulle kunne opdrive en NANO-dukke.

Denne smukke negerbaby er 60 cm høj og mærket med Vindmøllen France 60! Siddebaby med bev. arme og ben, drejeligt hoved, lukkeøjne med vipper, lukket mund og påsprøjtet flettet hår. På grund af størrelsen er dukken sjælden!
Denne smukke negerbaby er 60 cm høj og mærket med Vindmøllen France 60! Siddebaby med bev. arme og ben, drejeligt hoved, lukkeøjne med vipper, lukket mund og påsprøjtet flettet hår. På grund af størrelsen er dukken sjælden!

Da Centre Pompidou i 1977 blev indviet, kunne man se udstillingen ”Byen og Barnet” (La Ville et l’Enfant) – hvor man ved indgangen kunne betragte en enorm 4 m høj bevægelig babydukke med lukkeøjne – en NANO— skabt af kunstneren Pascal Rosier.

Fabrikken lukkede i 1983.

Lise Clasen Research ©

Annonce over NANO-dukker!
Annonce over
NANO-dukker!

 

 

Sjældne tyske celluloidduker mærket med et stort SORT W i cirkel.

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Når vi taler om tyske Celluloiddukker, går snakken altid om Skildpaddedukker, Minerva, Cellba og andre kendte dukkemærker, men der findes også meget sjældne tyske dukkemærker med hensyn til celluloid, og LOGOet med det store SORTE W omgivet af en cirkel ses meget sjældent.

Billede1

Dukken her er 17,5 cm høj og fra mellem 1910 og 1915—Den har fast hoved og bevægelige arme og ben. Hoved og led er meget smukt modelleret — let modelleret hår og malede blå øjne, mærket med W i cirkel,
Dukken her er 17,5 cm høj og fra mellem 1910 og 1915—Den har fast hoved og bevægelige arme og ben. Hoved og led er meget smukt modelleret — let modelleret hår og malede blå øjne, mærket med W i cirkel, Germany 17 1/2.

Dette mærke blev brugt af Bayrische Celluloidwarenfabrik, som i starten bestod under navnet Albert Wacker AG. Firmaet grundlages i 1895 i Landgrabenstraße i Nürnberg/Fürth og fabrikerede toiletartikler, så som spejle, dåser og børster. Men ca. i 1910 startede man produktionen af celluloiddukker.

Denne fabrikation varede til 1930, hvor firmaet blev opløst. Nogle af dukkerne havde navne som Cleo, Eva og Kleiner Spatz (Lille Spurv) – Desværre ved man ikke rigtigt, hvor mange forskellige dukker, der fremstilledes. Desuden fabrikerede man celluloidfigurer, spillekort, glasting og reklameartikler. Selskabet var børsnoteret i München, Frankfurt og Berlin, og samlere af gamle værdipapirer etc., kan ofte på auktioner købe aktier påtrykt firmaets navn..

Yderst tv et par ”tvillinger”, dvs. stådukker med forskellig hudfarve. Den hvide dukke er umærket. Den mørke med W i cirkel. De er fremstillet af gennemfarvet celluloid, har fast hoved og bevægelige arme. Den mørke dukke har påmalede øjne og hår, den lyse indsatte glasøjne, begge har åben/lukket mund De er fra ca. 1900-1910 og 25 cm høje!
Et par ”tvillinger”, dvs. stådukker med forskellig hudfarve. Den hvide dukke er umærket. Den mørke med W i cirkel. De er fremstillet af gennemfarvet celluloid, har fast hoved og bevægelige arme. Den mørke dukke har påmalede øjne og hår, den lyse indsatte glasøjne, begge har åben/lukket mund De er fra ca. 1900-1910 og 25 cm høje!
Negerbabyen her er 17 cm høj og af typen ”nyfødt” - Babyen er af rødbrunt gennemfarvet celluloid. Hovedet er fast, og arme og ben bevægelige. De små øjne, håret og trutmunden er påmalede. Dukken er fra 1920erne. Og mærket med W i cirkel, derunder ”17”.
Negerbabyen her er 17 cm høj og af typen ”nyfødt” – Babyen er af rødbrunt gennemfarvet celluloid. Hovedet er fast, og arme og ben bevægelige. De små øjne, håret og trutmunden er påmalede. Dukken er fra 1920erne. Og mærket med W i cirkel, derunder ”17”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dukkerne er som nævnt meget sjældne og derfor dyre. Det kunne være morsomt at høre, om nogle af jer ejer en dukke mærket med W osv.

Og her er en af de mange celluloidfigurer: ”Lillebror” ridende på sin kæphest, han har ikke bevægelige led, men kan trækkes op. 11 cm høj og fra 1929. Mærket med W i cirkel, derunder ”Germany”.
Og her er en af de mange celluloidfigurer: ”Lillebror” ridende på sin kæphest, han har ikke bevægelige led, men kan trækkes op. 11 cm høj og fra 1929. Mærket med W i cirkel, derunder ”Germany”.

 

  Lise Clasen Research @

 G o d     L æ s e l y s t   !

S o c i e t é I n d u s t r i e l l e d u C e l l u l o i d Frankrig

Celluloiddukker mærket med en drage og SIC i ”lodret” rude

Senere: SNF Société Nobel Française mærket med SNF i ”vandret” rude

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Desværre har jeg kun sparsomme oplysninger om dette firma og dets unikke celluloiddukker – men I skal alligevel have mine informationer samt billeder af nogle af dukkerne:

Drage-logoet!
Drage-logoet!

Selskabet blev stiftet af Neumann og Marx i 1887 og producerede fra 1902 dukker, som var vandtætte (Svømmere/Baigneurs) og kunne tages med i bad. Da celluloid var brandfarligt, skiftede man det ud med cellulose-acetat.

           Dukkerne blev mærket med logoet: Dragen og senere også med initialerne SIC i ”lodret” rude. Nogle mærket med både drage og rude, andre kun med en af delene.

Den søde pige her er fra 1920 og 27 cm høj. Hun er mærket SIC i lodret rude, samt Drage/France 28,3. Stådukke, bevægelige arme og ben, drejeligt hoved, malede øjne, lukket mund og præget pagehår!
Den søde pige her er fra 1920 og 27 cm høj. Hun er mærket SIC i lodret rude, samt Drage/France 28,3. Stådukke, bevægelige arme og ben, drejeligt hoved, malede øjne, lukket mund og præget pagehår!
Denne 30 cm høje babydukke—på hovedet med mærket SIC i lodret rude, og på kroppen dragemærket //France// 30” - ansigtstrækkene er så livagtige, at man næste kan høre ham klukke. Han har bevægelige lemmer og hofte, modelleret blondt hår, og hans blondekantede dragt er original!
Denne 30 cm høje babydukke—på hovedet med mærket SIC i lodret rude, og på kroppen dragemærket //France// 30” – ansigtstrækkene er så livagtige, at man næste kan høre ham klukke. Han har bevægelige lemmer og hofte, modelleret blondt hår, og hans blondekantede dragt er original!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1928 blev firmaet til SNF Société Nobel Française, som benyttede logoet SNF i ”vandret” rude.

Firmaet fremstillede også slanke dukker iklædt eksotiske dragter.

I 1963 blev selskabet overtaget af Petitcollin.

Logoet for SNF Société Nobel Française!
Logoet for SNF
Société Nobel Française!

 

Denne søde lille fyr er ca. 28 cm høj og på hovedet mærket med SNF i vandret ramme/France/27 28”. Han har bevægel. hoved, hofte og skuldre. Ansigtstrækkene er malet, han har brunt hår og blå øjne. Den lille celluloidbamse ved hans fødder er mærket ”Made in Japan”, bamsen han holder er umærket, men sikkert også japansk.
Denne søde lille fyr er ca. 28 cm høj og på hovedet mærket med SNF i vandret ramme/France/27 28”. Han har bevægel. hoved, hofte og skuldre. Ansigtstrækkene er malet, han har brunt hår og blå øjne. Den lille celluloidbamse ved hans fødder er mærket ”Made in Japan”, bamsen han holder er umærket, men sikkert også japansk.

 

 

 

 

Pigen her er fra 1936, 56 cm høj og mærket SNF i vandret rude, dvs. fra Nobel. Stådukke med bevægelige led, drejeligt hoved, ansigtet har et stærkt melankolsk udtryk. Lukkeøjne af glas, lukket mund, kraftigt præget hår. Folkedragten er original.
Pigen her er fra 1936, 56 cm høj og mærket SNF i vandret rude, dvs. fra Nobel. Stådukke med bevægelige led, drejeligt hoved, ansigtet har et stærkt melankolsk udtryk. Lukkeøjne af glas, lukket mund, kraftigt præget hår. Folkedragten er
original.

 

Mange af firmaets dukker er sjældne og uhyre svære at få fat i.

Lise Clasen Research ©

 

 

 

 

 

 

 

En hilsen fra dukkesamleren Inge Marri Pedersen,

der har være heldig at finde hele FIRE af de eftertragtede

Jul. A. Marie Dukker

Fotos: Inge Marri Pedersen © Tekst: Lise Brastrup Clasen ©

Det glæder os altid meget, når læserne viser os deres fund, og det var ret overraskende at se disse fire småpiger, Jul.A.Mariedukker, som Inge Marri Pedersen har fundet.

 

Denne lille pige er iført Original Jul.A.Marie-kjole!
Denne lille pige er iført Original Jul.A.Marie-kjole!

Ser I godt efter og sammenligner med de reklamegengivelser, vi har vist i tidigere artikler om disse dukker, ser det ud til, at dukken med kjolen på billedet er iført Jul A. dukkernes originale blåternede kjole, den har jeg aldrig set før, idet dukkerne som oftest findes iført Ønskedukke-kjoler, som passer dem perfekt. På reklamebillederne har dukkerne desuden en kyse, måske en eller anden en dag finder en dukke, der er iført både original kyse og kjole, hvem ved?

Inge Marri fortæller, at ikke alle fire fund er perfekte, desværre mangler pigen med de røde sko det ene ben, og lad os håbe, det vil lykkes at finde det manglende, selv om det kan være svært… en af dem er lidt skrammet og har bule på næsen. Ja, desværre er disse dukker fremstillet i en meget tynd celluloidkvalitet, hvorfor mange af dem kan være bulede og skrammede….

13007319_1738597046418817_4838758692818304764_n
De lige hjemkomne fire dukker! (her kan I desuden se, at der hører bukser til den ternede kjole!)

På fotoet med alle fire dukker vil du se, at der på maven af den lyshårede pige er indridset navn…

Er det ikke bare dejligt at lov til at kigge med!

Vi siger tusind tak til Inge Marri Pedersen!

 

Og, kære læsere, vi er som altid glade og taknemmelige for at få del i jeres dukker og andre fund!

GOD   LÆSELYST!

 

F r a n s k e C e l l u o i d d u k k e r

Petitcollin — populært kaldet ”Ørnedukkerne”

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Billede1

 Dette franske dukkefirma med de smukke celluloiddukker er det sidste franske foretagende, som stadig fremstiller dukker, babydukker og vandtætte dukker, selv plasticdukken fra Petit Collin, som man startede med at fremstille mellem 1924 og 1926, produceres den dag i dag, og i 2007 modtog firmaet mærket: ”Company by the Living Heritage”.

Sådan så firmaet ud dengang!
Sådan så firmaet ud dengang!

Firmaet blev grundlagt i 1860 af Nicolas Petitcollin, der var overordentlig interesseret i produkter fremstillet af horn. I 1901 anmeldte han logoet ”Ørnehovedet”. Dette ørnehoved blev symbolet for firma Petitcollin og har være benyttet lige siden. I 1906 blev firmaet børnnoteret. Firmaet fremstillede i begyndelsen ting som bolde og rangler, og først i 1912 startede man produktionen af dukker. Fabrikken lå i Étain, Lorraine, og under 1. Verdenskrig blev den sønderbombet og fuldstøndig ødelagt. Man genopbyggede fabrikken, og i mellemkrigsårene var firmaet godt på vej til at blive Frankrigs førende legetøjsproducent.

Omkring 1924-26 sendte firmaet den vandtætte ”Svømmer” på markedet, en dukke, man kunne tage med i bad. Firmaet besluttede nu, at fabrikken i Étain skulle fremstille produkter af harpiks. Med opdagelsen af Polyesterharpiks optog Petitcollin i 1961 som første franske firma produktionen af beskyttelseshjelme.

Fremstilling af Petitcollin-dukker!
Fremstilling af Petitcollin-dukker!

I de tidlige 1980er fremstillede Nicolas Petitcollin stadig redekamme af horn, dvs. i afdelingen i Étain ved Meuse.Først i 1984 flyttede firmaet sin residens til Paris. Petitcollin blev i 1905 købt af Firma Vilac og optræder siden da under navnet SARL ”Toys Petitcollin” (Det franske Petitcollin-Legetøj). Ledelsen blev overtaget af Hervé Halgand og Yvan Lacroix.

Siden 1998 har firmaet arrangeret rundvisninger for børn og voksne, hvorved man har udbredt kendskabet til foretagendet og dets produktion. I 2009 åbnede et museum over firmaet produktion.

17.2cm højt dukkepar i folkedragter med ørnemærke bagpå. De er af letvægts-celluloid og har brune mohairparykker. Tøjet er af fin kvalitet. Pigen er iført cremefarvet skørt af uld med højrødt bånd. Blusen er af hvidt bomuld med manchetter og broderi. Det røde uldforklæde og den hvide sjalskrave er håndbroderede. Kappen er blondekantet og af hvidt satin. Drengen er iført gule bukser med røde bånd, hvid skjorte med let ombukket krave, blå filtvest kantet rødt og matchende filthat.
17.2cm højt dukkepar i folkedragter med ørnemærke bagpå. De er af letvægts-celluloid og har brune mohairparykker. Tøjet er af fin kvalitet. Pigen er iført cremefarvet skørt af uld med højrødt bånd. Blusen er af hvidt bomuld med manchetter og broderi. Det røde uldforklæde og den hvide sjalskrave er håndbroderede. Kappen er blondekantet og af hvidt satin. Drengen er iført gule bukser med røde bånd, hvid skjorte med let ombukket krave, blå filtvest kantet rødt
og matchende filthat.
Det 40 x 26 mm store frimærke med Svømmebabyen. 9. okktober 2009!.
Det 40 x 26 mm store frimærke med Svømmebabyen.
9. okktober 2009!.

 

 

 

 

 

 

Den 19. oktober I 2009 udgav Det franske Postvæsen et frimærke med ”Svømmedukken” se illustrationen.

Firmaet er naturligvis hvert år repræsenteret å Legetøjsmessen i Nürnberg, hvor man præsenterer de mange nyheder, og det er altid en fornøjelse at besøge standen.

Museets adresse etc. er: Musée da la Poupée Petetcollin, zone Industrielle, F 55400 Étain, Frankrig, tlf: +33 3 29 87 22 71, jouetspetitcollin@wanadoo.fr – www.petitcollin.com

 Lise Clasen Research ©

 Har I ”Ørnedukker”, kunne det være dejligt at se dem her på bloggen.

Et par søde ”Ørnepiger”, tv Jeanne d’Arc fra 1925. Stådukke med bevægelige arme og ben med præget sølvfarvet armbånd på højre håndled, modellererede og malede sko og strømper. Igodi-hovedpatent, faste glasøjne, lukket mund og nøjagtigt formet pagehår, 24 cm høj Mærke ”25 Ørnehoved, France”. Th Colette, fra 1930, ligeledes stådukke med bevægelige arme og ben, fingerneglene er malet rosa (originale), drejeligt hoved, glasøjne, lukket mund fint præget hår med skilning, 37 cm høj. Mærke ”37 1/2 France på hoved, på kroppen P.C.P. 37”.
Et par søde ”Ørnepiger”, tv Jeanne d’Arc fra 1925. Stådukke med bevægelige arme og ben med præget sølvfarvet armbånd på højre håndled, modellererede og malede sko og strømper. Igodi-hovedpatent, faste glasøjne, lukket mund og nøjagtigt formet pagehår, 24 cm høj Mærke ”25 Ørnehoved, France”.
Th Colette, fra 1930, ligeledes stådukke med bevægelige arme og ben, fingerneglene er malet rosa (originale), drejeligt hoved, glasøjne, lukket mund fint præget hår med skilning, 37 cm høj. Mærke ”37 1/2 France på hoved, på kroppen P.C.P. 37”.
To sjældne eksotiske siddende babyer fra 1925 — mærket ”Ørnehoved France 20”. Gennemfarvet celluloid, bevægelige arme og ben, og rødlakerede finger– og tånegle, fast hoved, malede øjne, lukket mund. Hårbunden glat og tonet. De er iført originalt tøj!
To sjældne eksotiske siddende babyer fra 1925 — mærket ”Ørnehoved France 20”. Gennemfarvet celluloid, bevægelige arme og ben, og rødlakerede finger– og tånegle, fast hoved, malede øjne, lukket mund. Hårbunden glat og tonet.
De er iført originalt tøj!
 

 

                                                                                                                                                                                                                       

Petitcollin har altid været meget alsidigt, bl.a. fremstillede man figurer og dyr, modedukker, tegneseriefigurer alt i celluloid. Mange af deres gamle produkter er sjældne og svære at finde!

 

Sjælden elefant med fører fra 30erne, mærket med ”Ørnehoved France”, den er af gråbrunt celluloid og malet i shatteringer, 16 cm høj og 22 cm bred!
Sjælden elefant med fører fra 30erne, mærket med ”Ørnehoved France”, den er af gråbrunt celluloid og malet i shatteringer, 16 cm høj og 22 cm bred!

 

Fortællingen om Æggevarmerlise (Eierliesel) og hendes søstre

Tekst og fotos med hilsen fra Sigi Ulbrich (www.tortula.de) ©

 (© for oversættelse: Lise Brastrup Clasen)

 Sigi Ulbrich fortæller:

Da jeg for mange år siden ud fra Schildkröts (Skildpaddefirmaets) klassiske kollektion og min barndoms dukker sådan lidt efter lidt udvidede min samling af celluloiddukker, drømte jeg om en særlig dukke: jeg ville så gerne eje en Eierliesel (en æggevarmerlise).

Æggevarmerlise yderst th sammen med ”sine kollegaer”!
Æggevarmerlise yderst th sammen med ”sine kollegaer”!

Dog gik denne drøm først i opfyldelse mange år senere. dengang ville en ”kær lille Æggevarmerlise” koste mellem 300 og 400 DM (her skal du gange med ca. 4 for at få datidens beløb i danske kroner)! Kun 17,5 cm høj og sååååååååå dyr. I dag kan jeg kun le af dette. Hvis hun er iført en flot ”æggevarmerkjole” og er velbevaret, kan hun hurtigt komme til at koste 300 € (her skal du gange med 7,47 for at opnå dagens pris i danske kroner). Også CELLBA-dukkerne er i dag dyre at anskaffe.. (Parenteserne er tilføjet af oversætteren).

Æggevarmerlise gemt bag Bamsen og kaffekanden!
Æggevarmerlise gemt bag Bamsen og kaffekanden!

Min allerførste Liesel købte jeg under en oktoberrejse i 2002 i Det sydlige Schwarzwald på Loppemarkedet ved messeområdet i Freiburg.

Hun kom splitternøgen til mig. Hun havde i den stærke sol skjult sig mellem en stor kaffekande og en bamse.

Til alt held var vi kommet tidligt, således at dukken endnu ikke var blevet beskadiget af solvarmen.

Næppe havde jeg hjembragt dukken til vort overnatningssted, før jeg igen kørte til Freiburg for at købe hæklenål og garn. Jeg var så fuldkommen fikseret af hvidt og lyseblåt, at jeg i mangel af tyndt uldgarn i passende farve greb noget ganske tykt bomuldsgarn. Det kan jeg den dag i dag ærgre mig over, men dukken er stadig iført denne lille kjole.

Så dejlig kom Liesel til at se ud i sin ”æggevarmerkjole”!
Så dejlig kom Liesel til at se ud i sin ”æggevarmerkjole”!

Da jeg ikke vidste bedre – jeg havde jo slet ikke noget sammenligningsgrundlag – blev min æggevarmer så stor, at vi kunne holde helt normale æg varme under den.

Liesel på det hyggelige Påskemorgenbord!
Liesel på det hyggelige Påskemorgenbord!

Da jeg ikke vidste bedre – jeg havde jo slet ikke noget sammenligningsgrundlag – blev min æggevarmer så stor, at vi kunne holde helt normale æg varme under den.

I virkeligheden ser det hele ganske anderledes ud. En (Lieschen) Æggevarmerlise i original kjole har 6 bitte små rum til æg under kjolen. I denne lille ”kurv” kan man højst varme et vagtelæg.

Når jeg dækker vort morgenbord sådan rigtig smukt, er det en selvfølge, at Lieschen står på bordet og gør sit arbejde.

Eierliesel (Æggevarmelise) er 17,5 cm høj. Hun blev fremstillet i 20erne og 30erne i forrige århundrede. Hun hører til i kategorien ”stådukker”!

Hun har en kort, undersætsig krop, en udpræget pudsig skikkelse, og hendes øjne kigger til siden, således at hun får en vis lighed med en tegneseriefigur, ja faktisk med Googly-Øjnene. Da hun har malede øjne, fremtræder disse ikke så klart som hendes porcelæns-søstres øjne gør.

Med hilsen fra Sigi Ulbrich (www.tortula.de)

Kære Sigi, Vi takker dig mange gange for din levende beretning om den søde og morsomme Eierliesel.

H j e r t e b ø r n

Bruno Schmidts fantastiske celluloiddukker

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Dukkefabrikken Bruno Schmidt i Waltershausen, Thüringen,

fremstillede celluloiddukker i tidsrummet 1900-1950.

Billede1

 Bruno Schmidt grundlagde sin fabrik omkring år 1900, og logoet var et hjerte med bogstaverne B.S.W.. I begyndelsen fremstilledes dukker med kugleled med porcelæns– og træhoveder.

I 1913 åbnede han egen celluloidfabrik til fremstilling af drejelige hoveder og skulderhoveder. Noget senere tilbød han karakterbabys med krumme eller lige ben (sidde– og stådukker) helt af celluloid, og således kom i 1914 celluloidbabydukke nr. 120, celluloiddukkehoved nr. 130 og celluloiddukkeserie 12.

Mellem 1917 og 1919 blev firmaet på grund af mangel på råstoffer nødt til at lukke. Da man genoptog produktionen, blev dette samtidig begyndelsen til fremstilling af celluloid-dukke-serierne”B”, dvs. stådukker med modelleret hår, ”F” med paryk, ”G” (stådukker med præget hår,), ”H” (stådukker med modelleret frisure) samt ”S” (siddebaby med paryk).

Dukken øverst er med celluloidkrop med påmalet tøj, en af de eftertragtede dukker fra 1925. Den har bevægelige arme og ben og fast hoved, håret er let modelleret, munden er lukket og dukken har prægede blå øjne, han er 18 cm høj. Dukken nederst er 36 cm høj celluloidversion af porcelænsdukke nr. 2048 som Hjertebaby fra 1920 med babykrop af celluloid. Bevægelige arme og ben og drejeligt hoved. Håret er modelleret, han har prægede blå øjne og lukket mund!
Dukken øverst er med celluloidkrop med påmalet tøj, en af de eftertragtede dukker fra 1925. Den har bevægelige arme og ben og fast hoved, håret er let modelleret, munden er lukket og dukken har prægede blå øjne, han er 18 cm høj.
Dukken nederst er 36 cm høj celluloidversion af porcelænsdukke nr. 2048 som Hjertebaby fra 1920 med babykrop af celluloid. Bevægelige arme og ben og drejeligt hoved. Håret er modelleret, han har prægede blå øjne og lukket mund!

”G” (stådukker med præget hår,), ”H” (stådukker med modelleret frisure) samt ”S” (siddebaby med paryk).

Men den smukkeste celluloiddukkeserie fra Bruno Schmidt er ganske sikkert ”Hjertebabyen”, der er celluloid-versionen af porcelænsdukken nr. 2048, mærket B.S. Denne dukke er en karakterbaby helt af celluloid med drejeligt hoved og bevægelige led fremstillet i fire størrelser fra 36 til 50 cm, den blev udbudt dels med malede og dels med lukkeøjne (de mindre størrelser var med fast hovd).

Som form både vedrørende porcelæns– og celluloidmodellen benyttedes en bronzestøbning. Denne klassisk, smukke originalbuste, som formodentlig stammer fra renaissancetiden, er sikkert også blevet anvendt af andre firmaer som forlæg for bestemte dukketyper, idet dukker fra flere firmaer ligner dem fra Bruno Schmidt. Man kan her f.eks. sammenligne Puppe 1 (Dukke 1) fra Käthe Kruse, Drikkebabyen fra Hermesdorfer Celluloidwarenfabrik (Mariehønedukkerne), celluloiddukkehoveder på stofkrop fra Büschow & Beck (Minerva/Hjelmen), samt drejelige hoveder på stof– eller celluloidkroppe fra Skildpaddefirmaet.

Bruno Schmidt fik patent på forskellige dukkeøjne, samt bevægelsesanordninger vedrørende øjne, på flere celluloiddukkehoveder, samt indsættelse af bevægelige øjne i hoveder af transparent celluloid.

Fra 1915 fremstilledes desuden små stå– og siddebabys af typen Hjertebabys i lyst og sort celluloid med påmalet tøj, hvor farverne ikke gik af i vand. Negerdukken fandtes kun som siddebaby. Særligt i USA var man ovenud begejstret for denne nyhed, men også hjemme i Tyskland var der stor interesse for dukker med påmalet tøj

Bruno Schmidt fremstillede dukker til ca. 1950.