Flere dukker fra Bing & Grøndahl

(c) Lene Byfoged

BingGrondahl0
Kathy Turners B & G hoved (c).

I det sidste nyhedsbrev fra Antique Dolls Collector var der en beretning om den amerikanske dukkesamler Kathy Turners dukker og der var her et dejligt billede af et dukkehoved , som jeg i første omgang troede var tekstet forkert, da der stod det var et hoved fra Bing & Grøndahl. Jeg syntes umiddelbart det lignede en af dukkerne fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.

 Jeg undersøgte sagen nærmere og da jeg googlede på det, fandt jeg endnu et dukkehoved, også fra Bing og Grøndahl. Jeg undersøgte videre og fandt ud af, at i 2010 overdrog Royal Copenhagen (der jo som bekendt er slået sammen med Bing & Grøndahl) hele deres museumssamling til Keramikmuseet i Middelfart. Jeg kontaktede museet, der fortalte at de havde disse tidlige dukker fra Bing & Grøndahl, men de var endnu ikke pakket ud og katalogiseret. Hvornår de vil blive det, vides ikke på nuværende tidspunkt.

 

rare_bing_and__grondahl_doll__head_fs
B & G hovedet fra Danam Antik (c),

Disse dukker er lavet på ca. samme tidspunkt som dem fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, som det jo hed dengang.

 

 

 

Kathy Turner har været så sød og hjælpsom og sendt mig disse billeder af et umalet hoved.

 

bg
(c) Kathy Turner.
bg1
(c) Kathy Turner.

 

 

 

 

 

 

bg2
(c) Kathy Turner.
bg5
(c) Kathy Turner.

 

 

 

 

 

 

bg3
(c) Kathy Turner.
bg4
(c) Kathy Turner.

Hovedet er ca. 9 cm højt og ca. 7.5 cm bredt.

Thank you very much Kathy, it´s very kind of you!

Skulle der være nogen der har yderligere oplysninger, er I meget velkomne til at delagtiggøre os i disse.

Jeg har efterfølgende med stor tak modtaget disse oplysninger om Bing & Grøndahls fabrik og de tidlige dukker fra Kirsten Johansen.
Det er ikke helt klart, hvornår Den Kgl. begyndte og sluttede med at fremstille dukker, men fabrikken blev grundlagt langt tidligere end B&G, nemlig i 1775, hvor B&G først blev grundlagt 1853. Den blå mærkning med KUN B&G brugte fabrikken mellem 1853 og 1894. Er sikker på at Den Kgl. kom først med deres dukker, men B&G har sikkert fremstillet deres dukker kort efter grundlæggelsen af fabrikken. Når vi tidsmæssigt frem til 1860erne, så er i hvert fald damehovedet, med knolden I nakken HÅBLØST forældet modemæssigt, hvorimod pigehovedet, med slangekrølle-frisure var en gængs frisure for små piger i mange år, fra 1840erne helt frem til ca.1865. Der findes så vidt jeg ved ingen optegnelser om fremstilling af dukker hverken fra Den Kgl. eller fra B&G i dansk porcelænslitteratur.
Tusinde tak Kirsten!

 

 

Rose O´Neills Kewpies

 

Med hilsen fra Lene Byfoged ©

De der kender mig ved, at jeg har “noget” med Engle. Måske er det derfor, jeg holder så meget af Rose O´Neills små skønne Kewpier.

oneill_main
Rose O´Neill.

Rose Cecil O’Neill blev født den 25. juni 1874 i Wilkes-Barre, Pennsylvania i USA. Hun døde    d. 6. april 1944, 69 år gammel.

Rose var uddannet kunstner og byggede en succesfuld karriere som magasin og bog illustrator og i en ung alder blev hun den bedst kendte og højest betalte kvindelige kommercielle illustrator i USA.

oneill_sigRose O´Neills talent som forfatter og tegner startede tidligt. I en alder af 13 år vandt hun en tegnekonkurrence og som 19 årig rejste hun alene til New York for, at fremvise sine værker for redaktører af diverse magasiner. Hun fik hurtigt mange opgaver.

Hun skrev også romaner og digte og tjente en formue samt fik stor international berømmelse, ved at skabe Kewpie, den mest kendte tegneseriefigur før Mickey Mouse.

images

Den første Kewpie så dagens lys som tegning i et dameblad i december 1909. De små charmerende og drilske alfelignende børn blev straks meget populære hos både børn og voksne. Senere kom der bl.a. påklædningsdukker, postkort, service og hendes bøger med de dejlige historier om Kewpiernes eventyr, som hun selv skrev og illustrede og meget, meget mere.

IMG_20150616_0001(0)
En af Rose O´Neills dejlige bøger “The Kewpies and the runaway Baby”.

IMG_20150616_0002(0)

 

 

 

 

 

IMG_9999_14
Service med Kewpier. Desværre har jeg ikke mere.

IMG_9999_11

 

 

 

 

il_570xN_115116505
En af de dejlige påklædningsdukker!

 

 

 

Rose beskrev selv Kewpierne som ”En slags lille skytsengel, som er til for at passe på mennesker og lære dem både at more sig, men også at opføre sig ordentligt”

De første Kewpies dukker blev produceret som bisque dukker i Walthershausen i Tyskland i 1912 af J.D. Kestner.

De første eksemplarer blev vraget af Rose, da hun mente de overhovedet ikke lignede hendes skønne tegnede Kewpier. Rose tog så selv til Tyskland og i samarbejde med den 17 årige kunststuderende Joseph Kallus, kom så de Kewpier, som vi kender i dag.

De blev lavet i 9 størrelser, lige fra 1” til 12”. De tidlige Kewpier havde et hjerteformet hjerte på, hvor der stod ”Kewpie Germany”

Billede1
Hjertet med “Kewpie Germany”
52be19ecd62327e260976fedefc478d7
Kewpie i sin originale æske!

 

 

 

 

 

 

Efter 1. Verdenskrig startede i Europa, flyttede produktionen af Kewpierne fra Tyskland til Frankrig og Belgien, som følge af den spændte tilstand efter mordet på Ærkehertug Franz Ferdinand. På denne tid begyndte produktionen også i USA.

De blev her lavet af compositionsmasse på grund af bisquens skrøbelighed. Producenterne begyndte også, at lave flere størrelser, helt på til 22 ”.

De amerikanske dukker havde også det herteformede mærke på sig, her stod der ”Kewpies, des. & Copyright af Rose O’Neill.”

Lige som de oprindelige Kewpies var hånd signeret af Rose O´Neill, blev også de første amerikanske Kewpies håndsigneret.

e9234e5829bc44444e785601960a5299
Sådan så de amerikanske mærker ud!

Kewpierne er gennem tiderne produceret af nedennævnte firmaer i forskellige materialer:

JD Kestner (1912-1920)

Cameo Co. (c. 1930-1960)

Jesco (c. 1970-2011)

Kewpie Corporation (2012-)

I dag er Kewpierne højt skattede samlerobjekter, hvilket man godt kan forstå, for de er da bare helt uimodståelige.

IMG_9999_10
Min lille samling af Kewpier!

 

 

 

 

D e k o n g e l i g e D u k k e r

D e n     k o n g e l i g e     P o r c e l æ n s f a b r i k  (Royal Copenhagen)

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

1a

Og lad os ganske kort starte med lidt historie: Den kongelige porcelænsfabrik blev etableret allerede i 1775 i en tidligere post– og gæstgivergård i Købmagergade, København under protektion af enkedronning Juliane Marie og har siden kunnet genkendes på sit karakteristiske logo med tre bølger, som symboliserer Danmarks tre store indre farvande: Øresund, Storebælt og Lillebælt. Grundlæggeren var apoteker Frantz Heinrich Müller, som erhvervede monopol på at drive fabrikken i 50 år. I 1868 kom den på private hænder, og i 1882 blev den overtaget af den successfulde fajancefabrik Aluminia på Christianshavn ved Philip Schou. Kort tid efter Aluminias overtagelse, flyttede man fabrikken til en moderne bygning beliggende på Aluminias arealer på Frederiksberg, nærmere betegnet på hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej. Bygningerne, som stadig findes, blev tegnet af Valdemar Ingemann.

Philip Schou ansatte i 1884 den dygtige arkitekt Arnold Krog som kunstnerisk leder, og med ham gik fabrikken ind i en kunstnerisk glansperiode, idet ”De kongelige Produkter” vakte stor opsigt på verdensudstillingerne, således vandt Krogs værker Grand Prix på Verdensudstillingen i Paris 1889.

Dog blev rollerne byttet om ca. 100 år senere, idet porcelænsfabrikien i 1969 lukkede Aluminia og satte fajanceproduktionen ned på et meget lavt blus. Den kongelige Porcelænsfabrik købte i 1972 Georg Jensen, fusionerede i 1985 med Holmegaard Glasværk og skiftede navn til Royal Copenhagen, som i 1987 som bekendt fusionerede med Danmarks anden store porcelænsfabrik Bing & Grøndahl.

Billede2
Margot Siesbye Amalie!

Dukkehovedet Amalie og to andre hoveder blev i 1978 lavet som replika, idet du bl.a. i butikken på Strøget i København kunne købe disse hoveder (forfatteren købte sine så sent som i 1992). De nævnte replika var Amalie på 14 cm, en pige med brunt hår på 9,6 cm, samt et drengehoved med lysere hår i samme størrelse. Der kunne også købes mønstre til dukkekroppene.

Billede5
Amalie fra Legolandsamlingerne, samt nærbillede af hovedet!

Amalie har indridset ”A”// og de tre blå bølgelinjer, brun ”ggs/blue ”DENMARK//11”. Billedet af Amalie her er af Margot Siebyes dukke. Jeg fik i sin tid under et besøg hos hende tilladelse til at benytte dette foto. Margot Siesbys dejlige dukker blev desværre bortauktioneret i England efter hendes død.

Vi, der har besøgt museet, har heldigvis stadig minderne.

Billede4

 

 

 

 

 

 

På LEGOLAND-Museet fandtes et andet smukt eksemplar af Amalie (hun blev sammen med hele Legolands dukkesamling bortauktioneret i USA i maj 2006). På nærbilledet kan du se dukkens smukkle, modellerede brune hår. Hun har porcelænsarme til albuen og porcelænsben med bare fødder til op over knæet. Hun er iført undertøj, blå kjole og forklæde samt broderet sjal. (Alle dukkefotos vedrørende auktionen bringes med tilladelse).

En anden elegant dukke med en smuk garderobe —ca. 1845—, fra Den kongelige Porcelænsfabrik kom ligeledes under hammeren i maj 2006. Denne dukke er 30 cm høj med modelleret hår i kortklippet drengefrisure, modellerede ører, malede blå øjne og ansigtstræk. Dukken er tidligere beskrevet i 1993 af Kirsten Stadelhofer (museumsleder i Legoland) i Ciesliks Puppenmagazin. Den righoldige garderobe består foruden af det her viste af mere undertøj, forklæder og andet tilbehør.

Billede6
Den 30 cm høje elegante pige med sin smukke garderobe!

 

Billede7
To smukke piger, den ”Lyseblå” er 28 cm høj og den ”Rosa” 36 cm!

 

 

 

 

 

Også de to dukker i lyseblåt og i rosa fra Den kongelige Porcelænsfabrik tilhørte Legolands Museum. Pigen i lyseblåt er 28 cm høj, har smilehuller, blå øjne, modelleret korthårsfrisure, arme og ben af porcelæn som Amalies, og både pigen i lyseblåt og pigen i den rosa kjole har Kirsten Stadelhofer beskrevet i tidligere numre af Ciesliks Puppenmagazin. Den smukke pige i rosa er 36 cm høj (fra ca. 1845), hendes hår er modelleret i ”løkker” eller krøller bagpå. I Estrid Faurholts samling hed hun Signe og var den finest påklædte dukke, Estrid Faurholt ejede.

En statelig dukke på hele 61 cm menes at være fra ca. 1840 og stammer også fra Legoland-samlingerne. Hendes ansigt er ovalt og smalt, og hendes hår er modelleret i frisure over ørerne, hun har blå øjne og lukket mund, arme og ben af træ til albue og knæ. Hendes påklædning kunne være en folkedragt med bluse, nederdel og forklæde.

Billede8
Den store 61 cm høje dukke iført en slags folkedragt!

Et højdepunkt blandt dukkerne på auktionen over Legolandsamlingerne var Louise Moltke med sin helt fantastisk smukke garderobe. Louise Moltke tilskrives Den kongelige Porcelænsfabrik; hun er 46 cm høj og har modelleret hår, som sidder ”løst” ved ørerne og i en krøllet knold på hovedet, også hun har træarme og -ben til albue og knæ.

Synd og skam at de dejlige skulderhoveddukker fra Den komgelige Porcelænsfabrik ikke forblev i Danmark, især da nogle af dem var unikke eksemplarer. Anne Friis har skrevet en kronik om dukkerene fra Den kongelige Porcelænsfabrik, ligesom hun har gjort os opmærksom på de danske museer, der er i besiddelse af dukker fra Den kongelige Porcelænsfabrik (se vor museumsliste).

Billede9
Så smukt sidder Louise Moltkes hår!

 

Billede10
Louise Moltkes overdådige garderobe!

 

 

 

 

 

Kilder: Lise Clasen Research, Ciesliks Puppenmagazin, Margot Siesbye, samt kataloger

God læselyst, og skulle I have lyst til at komme med supplerende oplysninger om De kongelige dukker, glæder vi os til at høre fra jer!

Og selvfølgelig skal I også se Lenes dejlige Kongelige dukker i smukt, håndsyet tøj!

IMG_9999_8 IMG_9999_17 (1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et dejligt Barndomsminde

Billede3
En dukketype, der ligner Hannes eksemplar!

om små Celloluiddukker.

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

I min barndom var celluloiddukker almindelige, og de fandtes i alle størrelser og i mange fabrikater. Dette sidste tænkte man ikke over; man havde fået dukkerne til jul eller fødselsdag og legede med dem sammen med f.eks. porcelæns– og papmachédukkerne. Da min barndomsveninde, Hanne, som jeg stadig har kontakt med, flyttede fra Sjælland til Tønder, skrev vi mange breve til hinanden og besøgte hinanden i skolesommerferien. Fra Tønder cyklede vi lange ture, og en dag, da vi havde været på Rømø, fandt vi på at købe en lille celluloiddukke og sy en folkedragt til den. Vi købte en lille dukke hver i byen, og bagefter gik vi ind i en større manufaktur– og stofforretning og købte stoffer til Rømø-dragten. Vi medbragte dukkerne, således at vi kunne se, hvor meget stof der skulle til en dragt.  — Indkøbene var noget med 10 cm af en stofrulle eller måske hele 12  eller 15 cm af en anden rulle. De lange tøj-strimler delte vi så, da vi kom tilbage— ekspedienten holdt masken, men mon ikke han har fået sig et billigt grin over denne ”enorme” handel! Vi var i det hele taget meget grundige, idet vi hjemvejen besøgte biblioteket og lånte en bog om ”National– eller folkedragter” –  og så gik vi i gang. Hannes Mor, der var fantastisk dygtig til at sy, hjalp os lidt med bånd og med at binde hovedbeklædningen. Dukkerne blev rigtig søde, og vi var stolte af dem. Hanne har sin endnu og har sendt mig foto af hende, samt af et par andre celluloiddukker fra sin samling af dukker iført folkedragter. Desværre er min dukke væk; gad vide, om min Mor har foræret den væk en gang, nu vil jeg lede efter den igen og bl.a. spørge min søster, om hun kan huske noget om den. Men hermed fotos samt mål på dukkerne:

Rømøpigen er 22 cm høj og mærket 1/2/20 1/2
Rømøpigen er 22 cm høj og mærket 1/2/20 1/2

 

Pigen herover er 14 cm høj og mærket  Minerva— fra firmaet Buschow & Beck, Reichenbach og senere Nossen i Sachsen!
Pigen herover er 14 cm høj og mærket
Minerva— fra firmaet Buschow & Beck, Reichenbach og senere Nossen i Sachsen!
Billede5
Pigen herover er mærket 18 1/2 14

 

Billede4
Minervas Hjelm-mærke!

                God læselyst og hilsner fra Lene og Lise!

Køge – dukkerne

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Dette firma har en lang og broget historie, men ét er sikkert, de dejlige Køge-dukker er eftertragtede og de fleste samlere ejer mindst én af slagsen.

Det hele startede i 1944, hvor J. Kofods Fabriker stiftedes af Johan Olsen Kofod, landmandssøn og bornholmer født 1944. Efter nogle år som vognmand overtog han i 1944 fabrikken ”Prefa”, som hovedsageligt fremstillede effekter i papmaché. Da Prefa i 1944 gik konkurs, købte Johan Olsen Kofod maskiner, forme og øvrige materialer og flyttede det hele til Køge, hvor han byggede fabrikslokaler og fremstillede papmachédukker, som blev meget efterspurgte, idet det under krigen ikke var muligt at fremstille legetøj i ret mange andre materialer. Billede3

Billede1

Billede4
Køgetrekanten, tallet 46 hentyder til dukkens størrelse!
Billede2
Muslingemærke med og uden ramme —også herunder kan stå ”et størrelsestal”!

 

 

 

 

 

 

 

Papmaché var anvendeligt til mange ting, bl.a. fremstillede man foruden dukkerne, også løse dukkehoveder, fastelavnsmasker og påskeæg. Efter krigen udvidede man i 1946 med en keramikafdeling, hvor der produceres masser af keramikdukker, sparegrise, andre sparebøsser, samt andre former for legetøj. Fabrikkens træ-afdeling med fremstilling af dejligt trælegetøj som f.eks. dukke– og legevogne, bondegårde, fæstninger samt børnemøbler måtte desværre lukke, da det på grund af krigen blev sværere og sværere at skaffe træ.

Billede5
D.C.I.-hjertet!

Efter krigen blev interessen for papmaché-dukkerne mindre, og man besluttede da at købe forme fra det store og kendte tyske firma: Rheinische Puppen & Celluloidwarenfabrik, bedre kendt som ”Schildkröt” eller populært sagt ”Skildpaddedukkerne”, som i mere end 30 år havde haft monopol på fremstilling af celluloiddukker og –legetøj. (Rheinische skiftede i øvrigt senere navn til Schildkröt).

Den københavnske billedhugger Lømser designede dukkerne, og broncestøber Harry Andersen foretog støbningen. De smukke og unikke udførelser gjorde et godt indtryk på repræsentanter fra ”Schildkröt”, da de danske dukker var fine og personlige, dvs. ikke plagiater af Skildpaddedukkerne, som i flere andre lande, og man kunne nu starte en produktion af disse dukker i Danmark. På trods af importvanskeligheder og en del trakasserier med leverandører og grossister, samt fremkomne plagiater fortsattes den succesfulde produktion. ”En kunstners vej er lang og trang”. De dejlige Køgedukker var mærket med den kendte trekant med bogstaverne JK foroven og Køge forneden. Formene var dyre, og omkostningerne var høje, mon dette kunne fortsætte? (Fremtiliingesprocessen af celluloid kunne være kompliceret, men den udredning skal jeg ikke trætte jer med!)

Billede6
Denne lille dukke i folkedragt er ca. 15 cm høj, hun er mærket med musling i rude. Man kunne somme tider ”møde” den slags dukker i osteforretninger, hvor de stod som dekoration ved ostene!

Kofods fabrikker fremstillede mange forskellige forme for legetøj, særligt deres bolde var yndede.I 1957 startede man dukke-eksporten til udlandet, men konkurrencen blev samtidig hårdere og hårdere, og samme år overtog Rheinische (Schildkröt) fabrikkens aktiemajoritet, en transaktion, som bevirkede, at J. Kofods Fabriker fik foden inden for i Det europæiske Fællesskab—denne handel resulterede i mange skriverier i dagspressen vedrørende tab af arbejdspladser osv. .

Og man udvidede da også sin produktion i 1955 med overtagelse af D C I—fabrikken (Dansk Celluloid Industri i Hedehusene) som fremstillede de sødeste ”Hjertedukker” i celluloid (dukkerne var mærket med hjerte med bogstaverne D.C.I. indeni. Disse dukker blev nu fremstillet af J. Kofods Fabriker under mærket ”Muslingedukker”, idet mærket var en musling i rude – kunne også ses uden rude. Billede8

Billede7
Husker du Pernille og Peter fra ALT for damernes  strikkebøger? De er 40 cm høje og mærket med Køgetrekanten.

Kofods fabrikker fremstillede mange forskellige forme for legetøj, særligt deres bolde var yndede.

I 1957 startede man dukke-eksporten til udlandet, men konkurrencen blev samtidig hårdere og hårdere, og samme år overtog Rheinische (Schildkröt) fabrikkens aktiemajoritet, en transaktion, som bevirkede, at J. Kofods Fabriker fik foden inden for i Det europæiske Fællesskab—denne handel resulterede i mange skriverier i dagspressen vedrørende tab af arbejdspladser osv. .

Produktionen udvidedes, og fra januar 1962 kunne man tilbyde de kendte ”Skildpaddedukker”. Det er her, de dejlige Ønske-baby-dukker kommer ind i billedet. Alle små piger elskede dem, og nu er de eftertragtede af de fleste dukkesamlere.

Midt i alt det måtte jeg under udgivelse af Nordisk dukketidende løse denne gåde: Nogle af de små 16 cm høje babyer—som fandtes både i hvide og sorte—havde et nummer bag øret, andre ikke. Samlerne ville allerhelst have at vide, om de dukker, der var forsynet med numre, var mere værd end dem uden. Forgæves søgte jeg i alle mine mange bøger og udklip efter en løsning. Da jeg for nogle år siden deltog i en skandinavisk Dukke-Bamserejse, besøgte vi blandt andet ”Schildkröt”-fabrikken. Og her spurgte jeg forretningsføreren, hvordan det kunne være, at nogle dukker var nummereret og andre ikke. Man blev mig svar skyldig, men foreslog mig at kontrollere det hele i ”Das große Schildkrötbuch/Den store Skildpaddebog”—det var dog ikke muligt at finde løsningen, idet bogen slutter i 1956.

Gode råd var dyre, og da jeg et par år senere deltog i næsten den samme tur, snakkede jeg igen med forretningsføreren, og denne gang kunne hun fortælle mig, at dukkerne var fremstillet i serier, og at nogle værkførere havde sat deres ”personlige” præg på visse serier ved at forsyne dukkerne med numre. Værdien var den samme om med eller uden nummer. Dette meddelte jeg herefter alle mine læsere af Nordisk Dukketidende.

Billede9
Negerpigen er 38 cm, hovedet er umærket, kroppen muslingemærket.
Billede10
Drengen er 32,5 cm høj og mærket med Køgetrekanten!

I februar 1962 indledte man i øvrigt et samarbejde med grosserer Poul Andreasen, Søborg. Som et kuriosum kan jeg her fortælle, at familien Andreasen var genboer til mine forældre, og at deres datter gik i samme klasse som min søster, hvorfor jeg fik en god førstehånds-snak med Poul Andreasen i sin tid, da jeg begyndte at forske i Køgedukkerne.

Senere i foråret 1963 overtog Poul Andreasen fabrikken, som han omstrukturerede allerede få måneder efter, hvor dele af den blev solgt fra. Resten fortsatte i lokaler i Valby, og nogle år senere flyttede fabrikken til Avedøre Holme. Poul Andreasen lagde ikke skjul på, at skildpaddedukkerne var hans yndlinge, og der fremstilledes dukker i alle afskygninger, særligt babydukkerne blev en stor succes.

I artiklen ses mærker og nogle dukker fra KØGE-dukkefabrikkens omskiftelige tilværelse. De små Jul-A-Mariedukker og ønskedukkerne er ikke med her, den historie får I en anden god gang.

Kilde: Lise Clasen Research

God fornøjelse og mange hilsner fra Lene og Lise

 

 

 

 

 

 

Bing og Grøndahls Dejlige dukker 1983-1989

Billede2
Else 1984!

Med hilsen fra Lise Clasen ©

Før porcelæns fabrikken Bing & Grøndahl og Den kongelige Porcelænsfabrik fusionerede, udsendte B&G ”Årets dukke” i perioden 1983-89.

Dukkerne var lavet som tro kopier af fabrikkens berømte figurer udført i smukt malet porcelæn og iført velsyet tøj. Undertegnede har været heldig at erhverve dem alle med tilhørende certifikat, med undtagelse af Sophie, som det endnu ikke er lykkedes mig at finde.

Billede3
Trine og Hans 1985 og 1986!

De viste fotos her er fra bogen ”Dolls in Denmark”, (senere får I mine egne fotos) hvis forfatter i sin tid gav mig tilladelse til at benytte — oprindeligt erhvervede jeg option på bogen, men da jeg opdagede flere unøjagtigheder, oversatte jeg den ikke. Jeg solgte til gengæld mange eksemplarer af den amerikanske udgave, for— som samlerne udtrykte det: ”På trods af sine unøjagtigheder, er det en god bog om danske dukker!” Og det kunne jeg da kun give dem ret i.

Billede1
Mary (Marie) 1983!

Dukkerne er smukt formet og malet, hoved, arme og ben i porcelæn af fabrikkens høje kvalitet. Kroppen er af stof, og tøjet som nævnt smukt og syet i fine detaljer. Alle dukkerne har certifikat og står i en smuk træholder.

Den første i rækken er Mary eller Marie, der kom i 1983. Hun er 35 cm høj og holder moderligt om sin dukke. Den oprindelige figur blev fremstillet af fabrikken fra omkring år 1900.

Nr. 2 i rækken er Else fra 1984 — hun er lidt mindre end de andre, ca. 30 1/2 cm, hun er iført en blå kjole med blonder og har en dejlig skuldertaske med lang rem. Else har jeg også i den oprindelige porcelænsfigur. Hun står i rækken og ser meget genert ud.

I 1985 kom Trine, hun ser både fræk og sød ud, akkurat som pigen i de kendte vers om Hans og Trine. (Skønne sol for alle sole osv.) Hendes kjole er dekolleteret, og hun har proptrækkerkrøller. En dejlig pige. Trine er 30 1/2 cm høj.

Så er vi fremme i 1986: Ingen Trine uden Hans, den eneste drengedukke i serien, han er ca. 35 cm høj, og står med en buket blomster til Trine. Hans er i blåt tøj af fløjl med fin jakke og lange bukser.

Billede4
Marianne 1987!

I 1987 kom Marianne med blomsterkurven og blomsterbuketten. Hun er 33 cm høj, og hendes kjole er kortere end de tidligere dukkers, hvid med blåt mønster og kanter af blåt silkebånd, samt et lille pynteforklæde.

Den næste er Sofie (Sophie) fra 1988, hende har jeg desværre ikke, men er køber til hende, såfremt I skulle have hende til slag. Hun er 33 cm høj og klædt som en husbestyrerinde med kokkehat, og i lyserød kjole med stivet forklæde. Hun står med en musselmalet terrin— en miniudgave af terrinen fra det nok mest kendte porcelænsstel fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Et stel, tidligere generationer samlede på— jo, da, dengang samlede alle piger med respekt for sig selv på udstyr. Selv havde jeg mange umage glas samt cocktailpinde til hundreder af cocktails…. !

Den sidste i rækken er Josefine (Josephine) fra 1989—en meget henrivende konfirmand, kjolen er i ballerinalængde, som vi i sin tid kaldte det, i venstre hånd holder hun sin hvide konfirmations-salmebog, og hun bærer de fineste hvide chiffonhandsker.

 

Billede5
Sophie (Sofie) 1988!

Desværre kom der ikke flere dukker fra fabrikken. Hermed fotos af alle 7, er de da ikke bare smukke!   Kilder: Lise Clasen Research, og I kan altid læse om mine dukkeberetninger i Nordisk Dukketidende, i tidligere numre af Dukkemagasinet, samt i flere andre danske og udenlandske blade!

Som sædvanlig god læselyst og mange hilsner fra Lene og Lise.

Billede6
Josephine (Josefine) 1989!

 

 Og lige et PS: Tak for jeres store interesse for vores blog, det giver virkelig ”blod på tanden” at få så mange rosende ord….. Og da mange af jer har spurgt om artikler om især danske dukker – er jeg således i fuld gang med at udarbejde fortællinger om Køgedukker (herunder Muslingedukker), Hovborgdukker, Hjertedukker, Perledukker, Kirsten Gynther Eriksens historiske samling, samt mange, mange flere fra alle de nordiske lande, alt kommer op på bloggen, efterhånden som det er klar, heldigvis har jeg en del liggende, som blot skal pudses af og gøres færdig. Giv tid, giv tid!

På gensyn— på gensyn (Lene og Lise).

 

 

De Kongelige dukker i Antique Doll Collector.

18-4may2015

I Antique Doll Collectors maj udgave bringes der en artikel om dukkerne fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Laurie Christman har været i Danmark for at studere Den Kongelige Porcelænfabriks dukker. Det er værdifuld information for samlere. Virksomheden begyndte at producere porcelænsdukker omkring1840 og i 1977  lavede de nogle reproduktioner af nogle, af de gamle dukker. De antikke forme blev brugt igen til stor glæde for samlere.

Laurie Christmans artikel med closeup billeder, er fremragende dokumentation for samlere, for at se forskel på de antikke dukker og reproduktionerne.

På bl.a. disse museer er der eksemplarer af dukker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, Olgas Lyst, Nationalmuseet, Maribo Stifts Museum, Horsens Museum og Den Gamle By i Århus. Så der skulle være god mulighed for, at se disse dejlige og spændende dukker.

Når voksne leger – eller dukkefeberen raser!

 © Lise Clasen

 Dette er en gammel historie, som jeg skrev i efteråret 1988 til ”Posten” – Medlemsbladet for Den Danske forening i Luxembourg, men da mange af os stadig er ”bidt” af gamle og nye dukker, og da flere stadig skaber dukker, synes jeg da, at I lige skal indvies i, hvordan jeg allerede i 1987 startede…..

 (Dog lige et lille resumé: efter ca. 10 år i Luxembourg vendte familien hjem i begyndelsen af 1987—og allerede dengang havde jeg besluttet mig til at dyrke dukkemageri, idet jeg flere gange havde besøgt store og omfattende dukkemesser og beskuet alle herlighederne. Og… stor var min glæde, da jeg opdagede, at et par keramikere i Ølsted afholdt kurser i dukkemageri. Her måtte jeg med, og her mødte jeg en masse andre måske ”skøre kugler” eller blot ligesindede, og ih, hvor vi dog havde det sjovt, mens vi skabte ”vore børn”!)

De skal lige præciseres, at udviklingen af teknikker inden for dukkemageri dengang var forrygende, f.eks. kendte man i begyndelsen ikke til ”vådslibning”, og øjnene blev sat i ved håndkraft— senere kunne man købe specialværktøj og voks til dette— også mange andre redskaber, som f.eks. ”optivisoren” (et forstørrelsesglas til anbringelse om hovedet à la ”doktormandens stetoskop”) blev senere en stor hjælp— denne historie skildrer således ”dukkemageriets barndom i Danmark”!)

Gammelt legetøj er in. Samlere betaler mindre formuer for gamle Tekno-biler, de første Märklin-tog, bamser, tinsoldater og sidst, men ikke mindst for gamle dukker og dukkehuse.

 Du kan selv lave dine ”gamle” dukker fra bedste- eller oldemors tid.

 Det er en herlig, men lidt dyr hobby, da støbeformene ikke er helt billige. Hvis du ikke har mod til at gå i gang alene, da slå dig sammen med andre interesserede og køb i formene i fællesskab (man kan købe brugte forme, sælge disse igen og anskaffe andre typer osv.). Du kan også melde dig til et dukkekursus, og der afholdes kurser i f.eks. Danmark, Tyskland, Belgien og Holland.

Når dukkedelene skal brændes, er det næsten altid muligt at få en aftale med en keramiker, således at du ikke selv behøver at anskaffe en ovn.

Lav din egen dukke:

Hertil skal du bruge: støbeforme, hver form holder til ca. 100 støbninger

Porcelænsler (købes færdigt)

Skalpel, slibesvampe, fine pensler i flere tykkelser

Maleolie og porcelænsfarver, samt

Vatpinde, hobbylim, gips, skumgummirester, små kroge, kittelknapper, rund elastik, klude, styropor-rester og dukkeøjne (øjnene kan købes færdige, dersom du ikke vælger en dukketype med malede øjne).

Start med at støbe dukken: formen, der er i to dele, lægges sammen og holdes fast med elastikker. Det flydende porcelænsler røres op og hældes forsigtigt i formen. Brug en kande og fyld formen på én gang, så får du en jævn støbning. Vent ca. 8 min, vend bunden i vejret på formen og hæld det overflødige ler tilbage (delene skal jo være hule). Et par timer senere kan du forsigtigt skille formen ad og tage indholdet ud af hver form (hoved, arme, ben, krop, osv.). Lad dukkedelene tørre, til de er gråhvide. Når hovedet er tørt, skærer du ud til øjne og mund, hvis du ikke er startet med valg af en dukke med malede øjne og lukket mund. Skulle du under udskæringen knække en tand, kan miseren repareres med et lille stykke plastic. Desuden skal du skære hul i dukkekroppen til hals, arme og ben.

Nu sliber du delene for grater, ”sømme” og andre ujævnheder. Da leret endnu ikke er brændt, skal du slibe yderst forsigtigt. Til slut tørrer du alle dele af for støv, brug en pensel, og dukkedelene er nu klar til brænding.

Delene brændes ved 1220 grader C.— Husk, at leret svinder ca. 15% ved denne brænding. Brænder du en hel ovnfuld dele, tager processen ca. 3 timer. Efter denne brænding får delene en smuk hudfarve!

Og nu kommer det mest spændende: dukkerne skal males!

Slib først delene med den fine side af svampen, brug vatpinde til ører og andre ”hulrum”. Når overfladen er glat og lækker, gnides delene ind i lidt olie. Start med at male øjenvipper, se illustrationen. Det er slet ikke let, og lykkes det ikke første gang, gnider du bare farven af med lidt olie og starter forfra. Øjenbryn kan du male på flere måder. Som begynder er det absolut simpleste at male dem som en streg, hvilket ser ganske flot ud. Når du bliver mere dreven, så prøv at male dem som fjer (buskede). Munden er let at male, da konturerne er aftegnet på formen— tegn omridset op og fyld det ud. Mal også øjnene, hvis du ikke har valgt et barn med påsatte øjne. Dup kinder og hår på dukken med skumgummi, Mal eller tegn derefter finger– og tånegle op. Du kan også aftegne svage skygger på krop, arme og ben. Delene brændes nu anden gang ved 715 grader C.

Hvis din dukke ikke har malede øjne, skal du efter anden brænding sætteøjne i: smør lidt hobbylim indvendig i øjenhulerne, sæt øjet på pegefingeren og pres det fast (lykkes altid efter tre-fire forsøg). Kontroller, at dit barn ikke kommer til at skele. Når du er tilfreds med øjnenes placering, rører du to spsk. vand op med tre spsk. gips (husk at gipsen røres op i vandet og ikke omvendt). Denne masse smører du bag på øjnene inde i dukkehovedet, brug en teske. Lad hovedet tørre ca. 1/2 time.

Nu sætter du barnet sammen. Først limer du filt-ringe rundt om hullerne på dukkekroppen, således at hoved, arme og ben ikke skurrer mod kroppen, når du bevæger dukken.

Begynd med hovedet og benene. Stop køkkenrullestrimler i hullerne i arme og ben og smør cementmasse i bagefter og fastgør en krog i hver del. Når denne er, ca. 40 min., er dukken klar til samling.

Hovedet og benene: Tag kittelknappen og før den runde elastik igennem, før elastik-enderne ud gennem halsåbningen, gennem kroppen og ud ad hver sit hul til benene, sno elastik-enderne om et søm, de skulle jo nødigt smutte ud igen, og bind dem fast på hver sin krog i benene.

Armene: Skær atter et passende stykke elastik til, sæt løkken om krogen på venstre arm, før elastikken gennem dukken ud i højre armhul, bind enderne fast i højre arms krog, og barnet er nu samlet.

Har dit barn påmalet hår, er det nu parat til at blive klædt på, har det ”hul i hovedet” og skal have paryk, limer du en ”hat” af styropor over hullet og runder kanterne af med en hobbykniv. Parykker kan købes færdige, men du kan også selv lave en. Undertegnede giver dig gerne en anvisning på parykmageri, ligesom jeg er i besiddelse af flere mønstre til dukketøj.

Mønstre til tøj kan købes færdige, eller du kan selv tegne og konstruere dem. Det er sjovt at klæde dukken på og at finde gamle blonde rog mellemværk etc. til pynt.

Rigtig god fornøjelse ønsker Lise ClasenBillede7

Billede1Billede3Billede4

 

Billede5Billede6Billede2

 

Marguerite de France – Dronning Margot

  • © François Theimer—ekspert i gammelt legetøj og især dukker, med tak for din tilladelse til at benytte tekst og fotos om ”Dronning Margot”
  • © Lise Clasen (vedrørende genfortælling og oversættelse) .

 Denne meget smukt udførte dukke— Dronning Margot eller La Reine MARGOT—kom under hammeren den 23. maj på Hôtel Ambassador, Paris, (François Theimer) – vurderet til mellem 20.000 og 30.000 €. (rundt regnet mellem 150.000 og 224.000 d.kr.) .

Marguerite (Margot) de Valois var fransk dronning og Henry IVs (16. årh.) første kone. Dukken er modelleret af huset Jumeau og helt enestående (one of e kind), idet man ikke har funder andre eksemplarer med indgraveret mærke i nakken. Hun er fremstillet af bisquit af overordentlig høj kvalitet med bevægeligt hoved på skulderplade.Billede1

Ansigtet er meget realistisk modelleret: hun har lukket mund og malede blå øjne med halvt lukkede øjenlåg. Kroppen er original og fuldt bevægelig af patenteret trætype fra Alexis Herbillon. Porcelænshænderne ligner dem, som Huret anvendte via Madame Lonchambon. Dronning Margot er 45 cm høj. Dukken mangler højre hånd og på venstre er to af fingrene brækket af. Parykken er original (ca. 1880-84) – Hendes todelte renaissance-kjole af silke er ligeledes original, lige som hendes undertøj og strømper er originale, idet det ser ud som om dette er designet af Mlle Bereux. En lignende dukke blev i sin tid solgt i USA iført et sjældent par Giroux-sko fra samme periode. I det følgende historiske detaljer om Dronning Margot og mere om dukken, for nu spørger du sikkert dig selv:

Men hvem var Dronning Margot? Som svar hermed lidt om den historiske baggrund for Marguerite de France eller Dronning Margot:

Billede2
Jumeau-dukke set på en udstilling i 1895 i Amsterdam!

Der har gennem historien været mange begivenheder og ikke mindst religiøse stridigheder mellem Frankrig og landets naboer, idet nogle var katolikker—andre protestanter, sidstnævnte reigion kaldte man protestantismen eller den nye, reformistiske religion, som kom fra Tyskland. Frankrig var dengang delt i to, idet den sydlige del var en del af Spanien kendt som Navarro, hvor man var reformister, og den nordlige del, hvor man var katolikker. Da den daværende magtfulde dronning af Frankrig, Catherine af Medici og hendes søn Henry III ønskede fred mellem reformister og katolikker, valgte hun den løsning at foreslå ægteskab mellem den unge reformist og konge af Navarro—den senere Henry IV— og sin unge datter Marguerite de Valois. Ved denne lejlighed blev den unge konge katolik (egentlig blev han først ægte katolik få år efter Kong Henry IIIs død), og som konge af både Navarro og Frankrig blev han en af de mest elskede konger og den først i Bourbon-slægten.

Marguerite (Margot) var en meget smuk kvinde, der blev beundret ikke alene ved det franske, men også ved fremmede hoffer. Hun talte flere fremmedsprog, havde diplomatisk sans, og blev således involveret i flere politiske aspekter. Desværre fik parret ingen børn og måtte lade sig skille, da kongen var forpligtet til at ægte en kvinde, der kunne skænke ham arvinger.

Henry giftede sig derefter med dronning Margots kusine, Marie de Medici, og parret avlede børn og reddede derved det franske monarki—Henry efterfulgtes af Louis XIV, Louis XV, den stakkels Louis XVI, samt de sidste i rækken, dvs. Louis XVIII og Louis XIX.

Under ”stridighederne” mellem monarki og adel var Marguerite de Valois i eksil i Auvergne i omkring 20 år. Da hun vendte tilbage til Paris, så hun det som sin vigtigste opgave at beskytte Bourbon-slægten og Henry IVs søn (den nye, unge kong Louis XIII) fra adelens overgreb.

Billede3
Gengivelse af brylluppet i 1672 mellem Henry af Navarro og Marguerite de Valois!

Dette er blot en meget kort beretning om denne utrolige dronning af Frankrig, der virkelig nød folkets respekt. I 1844 skrev den franske forfatter Alexandre Dumas denromantiske roman ”La Reine Margot” (Dronning Margot). Desværre gav denne bog et falsk og smerteligt billede af dronningen, idet den involverede hende i mord og skandaler. Bogen blev filmatiseret i forrige århundrede med Eliane Viennot i titelrollen. Desværre gjorde denne denne berømte film sit til at stadfæste det falske billede af dronningen. I de sidste årtier af 19-tallet gik flere historikere i gang med at tilbagevise disse falske forestillinger om Dronning Margot, en vanskelig opgave, som først slog igennem lige før århundredeskiftet, hvor en historiker skrev den sande historie om dronningens liv.

Billede4
Tv portræt af dronning Margot (Bibliothèque Nationale de France— Det franske Statsbibliotek) ) th Det smukke dukkehoved!
Billede5
Indgraveret i nakken: Marguerite de Valois!

 

 

 

 

 

 

I sin regeringstid blev Kong Henry IV beskytter af dukkemagerne, og med en lov af 1608 fik dukkemagerne—Le Poupetiers—tilladelse til på egen hånd at fremstille komplette dukker eller figurer (tidligere love opdelte alt i forskellige industrigrene, således at den enkelte kun arbejdede på et specielt område uden kontakt til andre lignende producenter). Denne beskyttelse revolutionerede dukkemageriet, og som en anerkendelse og til ære for Henry IV modellerede skulptøren Albert Ernest Carrier Belleuse i 1878 sin Bébé Jumeau (den såkaldte ”long-face”) med træk, der lignede Henry IV som fireårig.

Men tilbage til vor smukke Dronning Margot: Den bemærkelsesværdige dukke i denne beretning blev opdaget i april 2015 og har indridset i nakken: ”Marguerite de Valois”, hun er den eneste af slagsen og øjensynligt fremstillet som et unikt stykke til det største legetøjsmagasin, som altid lancerede det nyeste nye, i Paris, Maison Giroux.

Tre andre eksemplarer af formen, men uden den sjældne indridsning blev solgt i USA i 1997, 2006 og 2011 på auktioner hos Theriault. De var alle forskellige, men den ene af dem havde originale skindsko på med den sjældne signatur Maison Giroux, et bevis på, at dukken kom fra dette firma. For ca. 30 år siden fotograferede François Theimer det første eksemplar i Galea samlingen i Monaco på Grace Kelly Museet. Denne dukke havde en bevægelig parisienne trækrop fra Jumeau (billedet kan ses i bogen The Panorama of Parisienne Poupées af Danielle og François Theimer). Der findes tre andre eksemplarer i en svejsisk samling.

Billede6
Den smukke kjole set bagfra, Dronning Margot uden tøj, sålededes at du kan få indtrykket af trækroppen og hendes majestætiske holdning!
Billede7
Det omtalte maskuline dukkehoved, som François Theimer fotograferede under en udstilling i Museum de Galea

 

 

 

 

 

 

 

 

 Som nævnt i begyndelsen af denne artikel er Dronning Margot en meget eksklusiv dukke modelleret af det førende dukkefirma—Jumeau — da Emile Jumeau overtog firmaet, udvidede han det ved at erhverve en stor ejendom i Montreuil beliggende øst for Paris. Her udbyggede han firmaet til den største franske dukkefabrik, ansatte de dygtigste skulptører, der modellerede efter hans anvisninger. Dronning Margots unikke hoved kan bevæge sig fra side til side, men ikke opad; dette system var udviklet specielt til ”majestætiske karakterdukker”, idet en virkelig dame ikke bøjede hovedet helt, men så direkte på den person, der stod foran hende. Udtrykket i glasøjne kunne variere meget, hvorfor man besluttede at forme og male dem som til de elegante dukker fra firmaet Huret. Man benyttede Alexis Herbillons patent til en speciel designed krop formet i træ, undtagen til hænderne, hvor man benyttede de samme elegante hænder som hos Bébés og andre dukker på den tid fra firmaet Huret (Madame Lonchambon). Dette kan bevises ved at studere Hurets lagerlister, som således bekræfter, at dukken ikke kan være fremstillet før 1880!

Da François Theimer i 1977 var i Monaco for at fotografere hele samlingen i Museum of Galea, tog han også et billede af en maskulint dukkehoved skabt på samme måde som Dronning Margot. Dette fik ham til at spekulere på, om dukkerne oprindeligt kunne være bestilt og præsenteret som et par forestillende Henry af Navarro og Marguerite af Valois. Dette kan ikke siges med sikkerhed, men dukkernes stil og udførelse ligner hinanden så meget, at det må anses for sandsynligt.

Den smukke dronningedukke er historisk set påklædt fuldstændigt perfekt, idet kjolen er designet af den bedste dukkemode-skaber Madame Bereux, der også er mester for hendes elegante strømper (se Bogen ”The Huret Book” af Danielle og François Theimer). Da firmaet Giroux ophørte i 1884, kan vi derfor være sikre på, at dukken er fremstillet mellem 1880 og 1884.

Grunden til at kun denne ene dukke og ikke de andre eksemplarer fremstår med speciel indgravering i nakken kan nemt forklares: Når man skabte en porcelænsdukke i et mindre antal eksemplarer som f.eks. mellem 30 og 40 stk., var det nemt under produktionen at dække signaturen fra nakken direkte i formen, således at kun et eller få eksemplarer blev signeret og ikke de øvrige. Dette system brugte firmaet Jumeau, da man i dårlige tider blev tvunget til at sælge ”usignerede” dukker, her tænkespå den svære periode fra 1893 til 1899.

Disse hypoteser er baseret på François Theimers personlige slutninger, erfaringer og fornemmelser, men han er naturligvis åben over for ethvert forslag med andre forklaringer.

Billede8
Den smukke og majestætiske Dukke: Dronning Margot!

François Theimer slutter sin interessante beretning med disse ord: Denne dukke er en historisk kulturgenstand, der fører os gennem Europas Historie og er et tavst vidne til vort lange franske monarki. Hun er mere end blot en almindelig dukke, hun er et sandt symbol på skønhed, elegance, ynde og kultur, ligesom den virkelige Marguerite de Valois.

Det har været en stor fornøjelse at genfortælle og oversætte eksperten François Theimers beretning om en virkelig unik dukke. François Theimer er international ekspert og historiker med speciale i fransk legetøj. Han startede i 1975 og har således 40 års erfaring.

4 gange om året afholder han på Hôtel Ambassador i Paris auktioner over antikt legetøj, med hovedvægten på dukker. Der udsendes hver gang et pragtfuldt katalog i farver med fransk og engelsk tekst vedrørende objekterne, og du kan naturligvis tegne abonnement på disse kataloger, (hermed foto af det nyeste af slagsen, hvis forside selvfølgelig gengiver Dronning-Margot-dukken,) som giver et godt indblik i priserne på vore skatte: adressen er Expert François Theimer, 4 rue des Cavaliers, F 89130 Toucy, tlf: +33 3 86 74 31 76, email: francois.theimer@wanado.fr— www.theimer.fr (de næste auktioner finder sted den 19. september og den 21. november 2015).Billede9

 

Med de hjerteligste hilsner ønskes du god læselyst!

Lise Clasen

 

PS: Med spænding ventede vi resultatet af auktionen, og: Dronning Margot fik hammerslag på 33.000 € – dvs. ca. 235.000 d.kr.—ergo til én med en STOR pengepung: vil du vide mere om auktionerne, så gå ind på www.theimer

 

 

Armand Marseille

En beretning om de mange dukker, som fremstilledes af denne alsidige fabrikant— og helt sikkert ejer de allerfleste samlere en eller flere af de disse dejlige dukker!

 Armand Marseille producerede gennem fabrikkens levetid enormt mange dukker, hvorfor der er bevaret så mange, at de kan erhverves til en pris, hvor vi alle kan være med… og mon ikke, du lige som undertegnede lagde grunden til din samling med en Armand Marseille dukke!

Billede1
Ankermærker!
Billede2
Eksempler på tidlige mærker!

Firmaet havde til huse i Köppelsdorf og Neuhaus, idet Armand Marseille i 1884 købte en legetøjsfabrik og i 1885 en porcelænsfabrik. Han startede med at producere porcelænskrukker og pibehoveder, men omkring 1890 begyndte han produktionen af skulderhoveder, og i 1893 introducerede han sit første dukkemærke: Anker i en cirkel med initialerne AM. Man ser også ankeret med et indflettet W, dette W blev udelukkende brugt til mærkning af dukkehoveder til firmaet Louis Wolf.

Billede3

Ankeret, som ender i bogstaverne AM, stammer fra 1910, og det sidst brugte ankermærke er fra ca. 1920. (se illustrationerne tv).

De smukke bisquithoveder fra Armand Marseille blev ikke alene fremstillet til hans egen produktion, men udsendt efter bestilling fra mange andre firmaer, f.eks.: Bergmann, Borgfelt, Cuno & Otto Dressel, samt Otto Gans, og initialerne AM anvendtes ofte sammen med de pågældendes logo.Billede4

Firmaets dukkehoveder var af meget forskellig kvalitet, og de fleste forme blev brugt gennem mange år ved støbning af forskellige materialer. For de mange dukke-eksperter vanskeliggør dette desværre en nøjagtig datering. Dog har man fastslået, at dukkehoveder mærket med DRMR opstod efter 1910. Og snart benyttede Armand Marseille mange forskellige mærker.

En stort antal dukker så som karakter-babys og dukkehoveder med ”Dolly”-ansigter blev bl.a. eksporteret til USA under beskyttede betegnelser. Hermed den liste i alfabetisk orden, der kendes, navnet på Bisquitdukken var næsten altid indgraveret på hovedet— enkelte årstal for fremstillingen kendes desværre ikke): Alma (1900), Baby Betty (1902) (se gengivne mærke), Baby Gloria (1910), Baby Phyllis (1925), Beauty (1898), Cama, Columbia (1904), Darling, Duchess (1914), Ellar Baby, ca. 1925 (se gengivne mærke), Fany (1912), Feodora (1903) (se gengivne mærke), Just Me (ca. 1910), Kiddiejoy (1920), Lilly (ca. 1913), Lissy, Little Sister (1911), Mabel (se gengivne mærke), Majestic (1902) (design Edmund Steiner), Margaret, My Dream Baby (1925), My Playmate (ca. 1907), Nobbykid (1914), Our Pet (ca. 1926), Princess (ca. 1900), Queen Louise (ca. 1910) og Rosebud (1902).

Billede5

Billede6
Drengen herover er en karakterdukke af høj kvalitet og med et betuttet og dejligt ansigtsudtryk— han er 40 cm høj og kom på markedet omkring 1910—formserie 550!

 

 

 

 

 

 

Som du vil se, er nogle af dukkerne mindre kendte end andre, men måske kan denne oversigt være en hjælp til at datere dine dukker! Tv flere mærker, deriblandt Baby Betty, Ellar Baby, Feodora og Mabel!

Armand Marseille fremstillede også Googly-typer. Den lille glade pige (th) med sin bamse er mærket 323 og 20 cm høj— hun kom markedet omkring 1912.

Armand Marseilles karakterdukker er simpelthen uimodståelige, og mange af dem er fremstillet af porcelæn i meget høj kvalitet!

Armand Marseilles datter giftede sig med Ernst Heubach, en anden dukkefabrikant,

Fabrikken bestod indtil 1949, hvor den nuværende direktør, Hermann Marseille af politiske grunde flyttede til Vesttyskland; datteren Marianne flyttede senere til Østrig.

Dette indlæg er ment som en appetitvækker, og har I lyst til at vise os jeres Armand Marseille-dukker, bringer vi gerne jeres fotos, helst med en lille beskrivelse af dukken, f.eks. mærke og højde.

God læselyst— © Lise Clasen

 (Kilde: Lise Clasen Research, bl.a. min udgivelse/oversættelse af ”Fortryllende Karakterdukker” af Sabine Reinelt).

IMG_9999
Dukken tv. har nr. 3200 og den anden har nr 370.
IMG_9999_2
Dukken tv. har nr. 970 og den anden nr. 390.
10930883_1125760874117688_2554364585478119976_n
Et pat søde Dream babyer. Tak til Maria Jørgensen for billedet!
IMG_9999_3
Dukken tv. har nr. 390 og den anden har nr. 3200.

Alle er selvfølgelig Armand Marseille.