(Koekken i Koekkenet)

(Køkken i Køkkenet)

Med hilsen fra Sigi Ulbrich ©

Oversættelse, kommentarer, formatering og design: Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©

Sigi Ulbrich bor sammen med sin mand, Gerhard, nær Hamburg.

Begge er ivrige samlere af bl.a. legetøj. Sigis store passion er Edi-dukker, og hun har skrevet et fantastisk kompendium om dem. Desuden har Sigi for mere end femten år siden oprettet de interessante og alsidige hjemmesider www.tortula.de.

Følgende beretning handler om Sigis dukkekøkken fra 1948, hvor efterkrigstiden stadig prægede Verden og især Tyskland.

Sigi Ulbrichs levende fortælling om dukkekøkkenet i køkkenet er så lang, at vi har delt den i to spændende afsnit, læs blot  her:

Under renoverings– og saneringsarbejderne i og på vort hus besluttede min mand og jeg os til at forny vort køkken, og det blev en yderst ophidsende og spændende oplevelse.

2-einbauloch
Pladsen til det lille køkken!

Jeg har i min samling et dukkekøkken fra fyrrerne, men havde endnu ikke fundet en passende plads til det, altså var det endnu ikke integreret i min samling. Nu skulle det fremover komme til ære og værdighed i et af køkkenskabene, hvorfor det pågældende skab  skulle udstyres med glaslåge. Det viste sig, at dette ikke var helt ligetil. Den ene fabrikant fremstillede sine glaslåger med brede aluminiumsrammer, den anden med mælkehvide glasruder. Og tro det eller ej, ingen af dem kunne ganske enkelt udskifte glasset … ak, nej, det gik skam ikke… Heller ikke, selv om man reklamerede med teksten: Der findes ikke det problem, vi ikke kan løse. Altså absolut en udfordring for min mand og mig.

Til sidst fandt vi en løsning sammen med køkkenkonsulenten i vor lille by.:  Et overskab kunne leveres som reol, dvs. uden låge, og det pågældende skab blev i stedet forsynet med en ekstra kort dør foroven. Forneden kunne det lille køkken så sættes ind. Vi skulle selv sørge for glasdøren.

1-plan
Tegningerne til Køkken – Køkkenet!
1-links
Tegningen, hvor man kan se pladsen til Køkken . i køkkenet!

Den forudsete hyldebund var ret lille. Ideen om en rigtig kasse om køkkenet faldt derfor væk. Den første prøveopstilling af de små køkkenmøbler viste, at hele køkkenet godt kunne være i skabet. Vi besluttede os for 3 mm kraftig presset karton, som vi satte sammen og fastgjorde med tape. En absolut betingelse var: endelig ingen spildplads. Den fremstillede kasse passede nøjagtigt ind i det forudsete ”hul”. Kun bagved og foroven er der lidt spillerum, således at der er plads til teknikken.

03
Gerhard i gang med lysarbejdet!

På vor byggetegning kan du se, at vor ”kasse ”bærer sig selv”. Der var desuden den fordel ved konstruktionen, at jeg kunne tapetsere hvert enkel del, som jeg ganske enkelt kunne lægge foran mig på bordet. Det lykkedes således for mig at betrække væggene nærmest uden folder.

Nå, ja, vi er modeltogsamlere, og derfor besluttede vi os for en lysliste og seks små BRAWA-lamper á 14 Volt/500 mW, som fås hos enhver modeltogsforhandler. I vor kasse med diverse materialer fandt vi et lille stykke ledningsrør mere, som kunne bruges som bærer til vor lysliste.

Belysningen skulle kunne tændes, slukkes og reguleres pr. fjernbetjening. Under vort nye køle/fryseskab er et ”rum”, hvor vi har lagt de samlede tilslutninger til mine el-installationer, og her anbragte min mand den anden ende af ledningen til Køkken – Køkkenets belysning. Han tilsluttede en fjernstyret Dimmer (lysdæmper) til stikkontakten, og vi havde nu fået den ideelle løsning på belysningen.

2-lichtleiste
Lyslisten!
2-sie-leuchtet
Det færdige lys!

Hvad der stadig manglede var en dekorativ lampe, og her har min mand virkelig udført et mesterværk. Som jeg allerede har nævnt, havde jeg ikke fundet nogen passende lampe, idet de lamper, jeg havde set, rent prismæssigt lå over mit budget. Mens jeg ledte efter mere tilbehør i min skattekiste, opdagede min mand en lille blå plastikskål, som gav ham en lys idé:  Han byggede en borelære og borede med en sømborer små huller rundt i skålen og i bunden et noget større hul til ledningen.  To små træperler gjorde fastgørelsen  af ledningen perfekt.

2-lampenbau
Der bores huller i den lille lampe!

 

2-keuchenlampe
Det færdige resultat!

 

 

 

 

Med en lille smule mod og endnu mindre specialværktøj, samt gode ideer i baghovedet byggede min mand og jeg ”låget/dækslet” til Køkken i Køkkenet.

3-wie-schoen
Sigi med den færdige ramme!

Det skulle være en passende træramme, som vi ville ”glasere”. I byggemarkedet (Baumarkt) købte vi en liste, som vi savede ud  med gering (gering er en vinkel på f.eks. et stykke træ) – Trods en savbuk med indføring til gering (skærekasse) var dette ikke så ligetil. For at få rammen virkelig retvinklet, savede v i først 4 små stykker krydsfinér kvadratisk ud. Dem sømmede min mand til i hjørnerne efter sammenlimning.

Dette holdt således sammen på det hele, alt imens det tørrede og blev ganske godt siddende i vinkel.

Efter en god lang tørretid limede vi en strimmel dobbeltsidet tape ind i rammen og sømmede øsknerne på som befæstning. Først derefter kunne jeg voksbehandle rammen. Hertil anvendte jeg ganske almindelig antikvoks, som vel findes i de fleste husholdninger. Vi havde besluttet os til at gå væk fra glas og i stedet for bruge plexiglas, da dette er nemmere at arbejde med for ikke-fagfolk..

På Køkken – Køkkenets kasse ligger en tynd lille plade på tværs, hvortil der er fastgjort to små søm. Herpå hænges låget, således at jeg til enhver tid kan komme til Køkken – Køkkenet og lege lidt med det. Samtidig er de små ting beskyttet mod støv –  og endnu bedre – mod lugtgener fra min kokkerering.

Ja, så kom vi så langt, og endelig kunne jeg lade min 16 cm høje Edi- dukke med familie holde indtog i Køkken i Køkkenet.

3-rahmenbefstigung
Den færdige kasse, parat til at møblere!

I næste uge bringer vi 2. del af Køkken i køkkenet, hvor Sigi viser hvordan det færdige resultat blev til.

H æ k l e d e D u k k e m ø b l e r

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Denne herlige gamle opskrift blev i sin tid spottet af Birgit Kjærulff— jeg omskrev den og bragte den i Dukkemagasinet i september 1994. Nu har flere miniaturefolk efterspurgt den, og selvfølgelig skal den gentages her (opskriften blev bragt i Nordisk Mønstertidende den 17. november 1910 og har således mere end hundrede år på bagen— vi siger endnu en gang tak til Birgit Kjærulff).

 Forkortelser: m = maske, luftm = luftmaske, fastm = fastmaske, stangm = stangmaske, sm = sammen

Møblerne er hæklet af groft, gulligt hæklegarn, desuden er brugt en garntrisse og tyndtflydende snedkerlim.

Billede1
Hermed det færdige resultat ! (illustration fra Nordisk Mønstertidende)!

De søde møbler hæklet af groft gulligt garn ligner meget de moderne kurvemøbler, og i opskriften står, at har du først lært metoden, kan du selv udfærdige forskellige slags stole, bænke, skamler, etagerer, borde og andet efter de modeller, du finder i møbelkatalogerne.

Til stolebenene på lænestolen slår du 5-6 luftm op og hækler i rundkreds udelukkende med fastm til benet er 2 1/2—3 cm langt; nu anbringes et stykke af en tændstik indeni som stiver, og når alle 4 ben er færdige slås ca. 13 luftm (et 3 cm langt stykke) op til sædet, som hækles i en firkant udelukkende med fastm.

For at undgå for grove riller, stikker man stadig om det forreste maskeled. I sædets 3 sider hækles videre i højden (ca. 2 cm), og sluttelig fortsætter man ryglænet i de midterste m og endnu 2 1/2 cm i højden. Til den ombukkede kant hækles 3 rækker fastm, og i den sidste af disse tages nu og da ind ved at 2 m hækles sm til én, herved får randen sin hvælvede form.

Lænestolens underste del kan enten hækles for sig eller i sædets m: den består af nogle rækker fastm og én række stangm (eller binde).

Til sidst sys benene fast, og den færdige stol dyppes i ikke for tyndtflydende snedkerlim. Mens den tørrer, formes benene i den rette facon.

Til Bordet klipper du en plade af karton, limer den på en garntrisse og hækler en rundkreds, som påbegyndes i midten. Der tages ud efterhånden som det er nødvendigt, og til sidst tager man ind i yderkanten, således at denne kan hvælve sig rundt om kartonpladen.

 Til slut lakeres møblerne.

 G o d     fornøjelse   med hæklenålen   !

De fineste broderi kits til dukkehuset

© for reseach Lene Byfoged.

Holder du af, at brodere til dit dukkehus, butik m.m., så kig ind på Janet Grangers blog Dollhouse Needlepoint Kits www.janetgranger.co.uk

Der er de fineste tæpper, dækkeservietter, tasker, julestrømper, puder og meget mere. Man kan købe kits til det hele og da det er i Europa, er der heldigvis ingen told at betale. Janet har også gratis mønstre til mange af tingene.

På billedet nedenunder ses en lille del af udvalget og da julen nærmer sig, er det ikke for tidligt, hvis man skal have broderet noget til, at få julepyntet sit dukkehus.

style-xmas-stockings

Miniature som Hobby

© Lene Byfoged60ee45ba87ff44b566c93494024c3f83

Ingrid Kopp har skrevet en bog hvor seksten personer fortæller om deres hobby med at arbejde med miniaturer, såvel med fremstilling som med den forretning det, for nogles vedkommende, har udviklet sig til. Emnerne omfatter dukkehusmøbler, keramik, broderi og meget mere. Alt er forarbejdet i størrelsesforholdet 1:12, der anvendes i klassisk miniature

Prisen er kr. 199 og den kan bl.a. købes via Miniseum i deres webshop
www.miniseumwebshop.dk

 

Queen Marys Dukkehus

280850-1336142698
Dronning Marys dukkehus!

© for reseach Lene Byfoged

Vi er så heldige i Danmark, at have Titanias Palads, som vi kan nyde på Egeskov slot. På Windsor Castle vest for London i byen Windsor står den engelske Dronning Marys (gift med Georges V) dukkehus. Det er mindst lige så imponerende som Titanias Palads

Det kongelige hus er i skalaen 1:12 i neo-klassisk stil med bevægelig facade og en skuffe i hver ende, den ene indeholder garagen og vinkælderen, den anden haven.

Det er bygget af den førende britiske arkitekt Sir Edwin Lutyens mellem 1921 og 1924 og det indeholder arbejder fra over 1.500 af de fineste kunstnere, håndværkere og producenter af det tidlige 20. århundrede. Huset viser livet i et herskabshus fra garagen i kælderen til herskabet i de øverste etager, med salon og spisestue, et bibliotek sprængfyldt med originale værker af de kendteste litterære navne på den tid, en fyldt vinkælder, en garage med biler, motorcykler og meget mere, samt en have skabt af Getrude Jekyll. Dronningens dukkehus har endda elektricitet, rindende koldt og varmt vand, samt fungerende elevatorer og hvert eneste værelse er på alle måder fuldt møbleret og udstyret.

534148-1432049909
Dronningens soveværelse!
534147-1432049854
Kongens soveværelse!

 

 

 

 

 

230272
Legetøjskarussel fra børneværelset!
230232
Legetøjstog, også fra børneværelset!

 

 

 

 

 

 

1117564
Vinkælderen!
p_rudge-motorcycle_1742361c
Udsnit af garagen!

 

Der er også skrevet en dejlig bog huset af Lucinda Lampton!

book-big

Så måske et udflugtsmål, næste gang I er i London!

Mit store Madam Blå køkken.

(c) for tekst & billeder Dorthe Lohmann.

Tusinde tak til Dorthe Lohmann der deler sin fantastiske samling og dens historie med os.

For hundrede år siden, tilbage i 70`erne, dengang jeg var ung og nygift, var det blå køkkentøj i høj kurs. Mine veninder og jeg var på evig jagt, vi endevendte lofter, kældre, garager og udhuse, og ribbede familiens ældste for alt hvad de ejede, min mormor mistede meget, selv hendes gamle syltekrukker rendte jeg med. Nå … min udplyndrede mormor var nu meget godt tilfreds, for nu kunne hun med god samvittighed supplere op med noget langt mere praktiske i plast.

Men i 70`erne fik jeg også samtidig – helt uventet – lagt grunden til mit store Madam Blå køkken, og det kan jeg takke min kære svigermor for. Hun havde jo bemærket min interesse for blåt køkkentøj, og en dag fortalte hun så pludselig, at hun som barn havde haft et lille bitte spritapparat og lidt udstyr netop magen til det, jeg lige havde anskaffet mig, bare i dukkestørrelse.

Sammen med sin mormor havde min svigermor bagt masser af bittesmå pandekager og mini æbleskiver på det lille spritapparat. Hun havde elsket sit lille køkken næsten lige så højt, som hun havde elsket sine rulleskøjter, og det siger ikke så lidt, for de rulleskøjter sad faktisk på hende hele den snefrie del af året.

Jeg var ved at gå til af spænding, da hun fortalte, at hun stadig havde de små køkkenting, og at jeg måtte jeg få dem, hvis jeg ville, for hun mente ikke, hun gad bage flere pandekager. Og så steg hun op på en stige, og fandt en gammel skotøjsæske bagerst i sit høje skab.

11698576_10207240321790038_2050051663421984708_n
Min svigermors spritapparat og køkkentøj.

Og jeg glemmer aldrig den dag, for i æsken lå der den yndigste lille tekande og den kæreste lille vandkedel, en æbleskivepande, en stegepande, en tesi, et rivejern, en gryde med låg og et lille spritapparat samt et kaffestel med blå blomster. Jeg var solgt og blev grænseløst lykkelig, da hun forærede mig det hele.

11695935_10207240318389953_7866307073313961105_n
Den gamle vitrine med alt sit indhold.
11709659_10207240319549982_2521063093125721945_n
Den lille Tove, som mange år senere blev min svigermor.

 

 

 

 

 

 

 

Dengang i 70`erne anede jeg ikke noget om gammelt legetøj, det kom derfor helt bag på mig, at det blå køkkentøj også eksisterede i legetøjsudgave, det var kærlighed ved første blik, og min svigermors lille samling fik de næste fire år hæderspladsen i vores nye lejlighed, og senere endnu en hædersplads i det hus vi herefter flyttede til. Og der stod det i mange år, uden jeg på noget tidspunkt gjorde mig forestilling om, at man kunne udvide sin samlingen.

Men så en dag på et loppemarked i KB-Hallen mødte jeg Ulla Louby, og det møde ændre mit liv. Der stod Ulla omgivet af dejlige ting, i dag husker jeg stadig den dukke, jeg faldt for, men ikke syntes, jeg havde råd til. Jeg anede stadig intet om gammelt legetøj, men var stærkt draget af det, og var lykkelig, da Ulla inviterede mig hjem for at se hendes store samling.

Hjemme hos Ulla blev jeg fuldstændig overvældet over, at der fandtes så mange vidunderlige ting – dukkehuse og dukkestuer fyldt med de skønneste ting, dukker og bamser i alle afskygninger, hylde efter hylde, men dejligst af alt var et køkken fyldt med blåemaljeret køkkentøj, jeg kunne ikke få øjnene fra det. Det er ikke løgn, når jeg påstår, at jeg fik sorte pletter for øjnene og slatne ben, jeg var naglet til stedet og besluttede, at sådan et køkken måtte jeg også have, koste hvad det koste ville, og så gik jagten ind. I mange år opsøgte jeg et utal af loppemarkeder, jeg har trasket kilometer efter kilometer mellem boder og alverdens ragelse, ting i læssevis, men ikke ret meget af det jeg søgte, til sidst måtte jeg sande, at dette var ikke vejen frem. Jeg besluttede at søge videre via eBay, og da meget af det blå køkkentøj stammer fra tyske fabrikker, koncentrerede jeg min søgning om tysk eBay.

Og det gav pote, I løbet af få år fik jeg samlet en masse, og lidt mere kom til via andre samlere og via Oliver på Køge Legetøjsmuseum, til sidst havde jeg samlet meget af det udstyr, jeg kendte fra diverse bøger om gamle legekøkkener. Desværre manglede jeg selve køkkenet, men sådan et køkken dukkede aldrig op, i hvert fald ikke et jeg var tilfreds med – og tiden gik.

11745766_10207240319989993_7673317408028552135_n
Her bages og vaskes op.
11709708_10207240324630109_6752280939648951482_n
Teknokomfuret fra 1940 her med svigermors fine kedel.

 

Så en dag faldt min mand over en stor gammel køkkenvitrine, som lå kasseret ved en nedrivningsejendom, han fik den med hjem, og jeg kunne straks se, at den kunne bruges til min samling, jeg kunne ganske vist ikke indrette et rigtig køkken i den, men jeg kunne lave et køkkeninteriør, hvor jeg kunne placere mine ting, så de kunne ses på den rigtige måde.

Jeg gik i gang med papir og blyant, skabet blev målt op, og jeg skitserede de skabe, borde og hylder, jeg kunne tænke mig, og så gik min venlige mand i gang med projektet. Og undervejs tilføjede han nye ideer, han lavede blandt andet et spisekammer og to Dannebrogsvinduer, og han besluttede, at glasset i det lille vitrineskab skulle kittes på gammeldags manér, og sidst men ikke mindst lavede han faldstamme og vandrør, som man kender dem fra gamle bylejligheder, og så blev væggene malet i hvidt og blåt, nøjagtig som i gamle køkkener fra ”dengang”.

11695475_10207240323550082_8404302421125186115_n
Tante Ingeborgs lille stel med de bittesmå kopper.
11694994_10207240322270050_279102695230351461_n
Spisekammer, køkken- og flueskab.

 

I mellemtiden havde jeg på eBay fundet et gammelt flueskab og nogle bittesmå porcelænsgreb til køkkenlåger og skuffer – en gammel rund pyntedug med blåt broderi fik jeg af en veninde, af den syede jeg gardiner, og af kanten fra min mormors lysedug blev der en bort til hylden øverst i skabet, og endelig forærede min gamle Tante (født 1908) mig sit lille mini musselmalede kaffestel, kopperne er bare 2,50 cm høje, så de passede perfekt ind i helheden. Og mere udstyr kom til, spisekammeret blev fyldt, der blev forberedt dej til små kager, skufferne fik indhold af knive, gafler og skeer, og lidt udstyr kom der også i skabene og på hylder og borde. Jeg var ved vejs ende.

11694036_10207240321550032_8679661971363177795_n
Kopper og middagstallerkener fra min tante Ingeborg. Nummer to kande fra højre på øverste hylde er det eneste stykke legetøj, der eksisterer efter min mormor, den hæger jeg derfor om.
11140389_10207240322670060_929985758739636548_n
Sæbe, Sand og Soda m.m. – her mangler ikke noget.

 

 

 

 

 

 

 

Min svigermor lagde grunden til dette projekt, hun er fra 1918, og fik sit lille spritapparat og de små køkkenredskaber omkring 1922. Det meste af inventaret er fra 1910-1930, komfuret fra Tekno er dog lidt yngre og fra omkring 1940.

Projektet har taget år, men det har været det hele værd, jeg elsker det køkken, og jeg elsker historien og fællesskabet bag det.

Hilsen Dorthe

Titanias Palads

© for research Lene Byfoged

 Allerførste gang jeg så Titanias Palads i Legoland og hørte den fortryllende historie om den lille 3 årige pige Guendolen, der havde set alfer lege ved trærødderne i haven, har jeg været fascineret af den søde historie og det pragtfulde dukkehus med dets unikke inventar.

Guendolen Wilkinson malet af den svenske maler Ivan Lindhé i 1905. Det er købt via Ebay i et galleri i New York. Det er i privat eje i Danmark!

I følge historien skulle Guendolens fortælling om alferne have inspireret hendes far Sir Nevile Wilkinson til bygge det smukke og imponerende Titanias Palads.

Guendolens far mente der måtte være tale om alfedronningen Titania og prinsegemalen Overon samt deres 7 børn og Guendolen fik overtalt sin far til at bygge et hjem til dem. Det skulle tage 15 år for nogle irske håndværkere, at bygge det fantastiske palads, der er fyldt med uvurderlige kunstskatte. Det er lavet i skala 1:12.

Der er omkring 3000 kunstgenstande i paladset, f.eks .en smuk gæstebog med kendte menneskers autografer i. Her er bl.a. barneskuespillerinden Shirley Temples og Dronning Marys, selv vores eget kronprinsepar har skrevet i den. Kronpris Frederik har skrevet i d. 29/7.1980 og kronprinsesse Mary d. 3/9.2004. Mange af den tids kendte kunstnere har lavet de fineste arbejder af elfenben, diamanter, krystal, guld, silke og meget meget mere.

billeder_6_m_g_p_palladset_045
Spisestuen!

 

slotsfoto28
Titania´s Palads på Egeskov Slot!

 

 

 

 

titania_large2
Den flotte hall!

I 1922 var paladset færdigt og blandt de mange berømte gæster, var også den engelske Dronning Mary. Det er umuligt, at fortælle om alle de smukke genstande og fantastiske flotte håndsarbejder af enhver slags, der findes her og heldigvis er der skrevet et par bøger om paladset. Da jeg første gang så det i Legoland købte jeg den lille bog, de havde der. Den hedder Titania’s Palace og er skrevet af Hanne Ganzhorn & O. Thygesen Damm. Der er senere udgivet en anden bog, der også hedder Titania´s Palace og er skrevet af Laura Beatrice Rieks. Den kan bl.a. købes på Egeskov Slot og kan fås på både dansk og engelsk.

8747530402be87bed4c97603d329f1e5
Bogen fra Legoland!
ttpp
Laura Beatrice Ricks bog!

 

 

 

 

 

 

 

Egeskovs slotsgæster bidrager hvert år med donationer til nødlidende børn rundt om i verden.

“Titanias Palads” ejes af familien Kirk Kristiansen og LEGO Fonden, og er velvilligt udlånt til Egeskov Slot. Attraktionen findes i Jomfru Rigborg Stuen.

Billederne af Titaniás Palads er fra Egeskov Slots hjemmeside og billedet af Guendolen er bragt med tilladelse fra Shane Brox.

Bedstemor Strikker…

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Dukkehusets Bedstemor fortjener at sidde godt med sit strikketøj, hermed skabeloner til Bedstemors gyngestol samt idé til strikketøjet!

Gyngestolen: skær to sidestykker ud i tyndt finér, og klip sæde og ryg i kraftigt karton. Sæde og ryg betrækkes med smalstribet, småternet, eller småblomstret stof. Sidestykkerne bliver flotte, når de males i en almuefarve.

Billede3 Billede2

Lim sæde og ryg til siderne, og sæt dyvler mellem ”benene” på siderne. Stolen er færdig, og det var da nemt, ikke sandt?

På skitserne til gyngestolen har jeg sat mål som vejledning, således at I får en forestilling om gyngestolens størrelse.

Billede1
Stribet strikketøj med to garnnøgler !

Strikketøjet: Strik et lille stykke på tynde pinde og sæt det derefter over på tandstikkere, lad en tråd hænge og lav et ”garnnøgle”.   (Sådan et strikketøj var engang ”højeste mode”, da jeg var 10-11 år, alle piger gik med sådan et på blusen eller jakken, sat på med en sikkerhedsnål. Vi var dog ikke så avancerede, at vi havde tandstikkere; vi brugte tændstikker. Nogle gange skulle strikketøjet se mere elegant ud, og vi strikkede det da i striber og havde to garnnøgler hængende!)

God arbejdslyst— dette har været bragt fort meget læææænnngggeee siden i Nordisk Dukke tidende nr. 10 – maj 1999 –

Derfor må I ”nøjes” med sorthvid-udgave!