Queen Marys Dukkehus

280850-1336142698
Dronning Marys dukkehus!

© for reseach Lene Byfoged

Vi er så heldige i Danmark, at have Titanias Palads, som vi kan nyde på Egeskov slot. På Windsor Castle vest for London i byen Windsor står den engelske Dronning Marys (gift med Georges V) dukkehus. Det er mindst lige så imponerende som Titanias Palads

Det kongelige hus er i skalaen 1:12 i neo-klassisk stil med bevægelig facade og en skuffe i hver ende, den ene indeholder garagen og vinkælderen, den anden haven.

Det er bygget af den førende britiske arkitekt Sir Edwin Lutyens mellem 1921 og 1924 og det indeholder arbejder fra over 1.500 af de fineste kunstnere, håndværkere og producenter af det tidlige 20. århundrede. Huset viser livet i et herskabshus fra garagen i kælderen til herskabet i de øverste etager, med salon og spisestue, et bibliotek sprængfyldt med originale værker af de kendteste litterære navne på den tid, en fyldt vinkælder, en garage med biler, motorcykler og meget mere, samt en have skabt af Getrude Jekyll. Dronningens dukkehus har endda elektricitet, rindende koldt og varmt vand, samt fungerende elevatorer og hvert eneste værelse er på alle måder fuldt møbleret og udstyret.

534148-1432049909
Dronningens soveværelse!
534147-1432049854
Kongens soveværelse!

 

 

 

 

 

230272
Legetøjskarussel fra børneværelset!
230232
Legetøjstog, også fra børneværelset!

 

 

 

 

 

 

1117564
Vinkælderen!
p_rudge-motorcycle_1742361c
Udsnit af garagen!

 

Der er også skrevet en dejlig bog huset af Lucinda Lampton!

book-big

Så måske et udflugtsmål, næste gang I er i London!

Mit store Madam Blå køkken.

(c) for tekst & billeder Dorthe Lohmann.

Tusinde tak til Dorthe Lohmann der deler sin fantastiske samling og dens historie med os.

For hundrede år siden, tilbage i 70`erne, dengang jeg var ung og nygift, var det blå køkkentøj i høj kurs. Mine veninder og jeg var på evig jagt, vi endevendte lofter, kældre, garager og udhuse, og ribbede familiens ældste for alt hvad de ejede, min mormor mistede meget, selv hendes gamle syltekrukker rendte jeg med. Nå … min udplyndrede mormor var nu meget godt tilfreds, for nu kunne hun med god samvittighed supplere op med noget langt mere praktiske i plast.

Men i 70`erne fik jeg også samtidig – helt uventet – lagt grunden til mit store Madam Blå køkken, og det kan jeg takke min kære svigermor for. Hun havde jo bemærket min interesse for blåt køkkentøj, og en dag fortalte hun så pludselig, at hun som barn havde haft et lille bitte spritapparat og lidt udstyr netop magen til det, jeg lige havde anskaffet mig, bare i dukkestørrelse.

Sammen med sin mormor havde min svigermor bagt masser af bittesmå pandekager og mini æbleskiver på det lille spritapparat. Hun havde elsket sit lille køkken næsten lige så højt, som hun havde elsket sine rulleskøjter, og det siger ikke så lidt, for de rulleskøjter sad faktisk på hende hele den snefrie del af året.

Jeg var ved at gå til af spænding, da hun fortalte, at hun stadig havde de små køkkenting, og at jeg måtte jeg få dem, hvis jeg ville, for hun mente ikke, hun gad bage flere pandekager. Og så steg hun op på en stige, og fandt en gammel skotøjsæske bagerst i sit høje skab.

11698576_10207240321790038_2050051663421984708_n
Min svigermors spritapparat og køkkentøj.

Og jeg glemmer aldrig den dag, for i æsken lå der den yndigste lille tekande og den kæreste lille vandkedel, en æbleskivepande, en stegepande, en tesi, et rivejern, en gryde med låg og et lille spritapparat samt et kaffestel med blå blomster. Jeg var solgt og blev grænseløst lykkelig, da hun forærede mig det hele.

11695935_10207240318389953_7866307073313961105_n
Den gamle vitrine med alt sit indhold.
11709659_10207240319549982_2521063093125721945_n
Den lille Tove, som mange år senere blev min svigermor.

 

 

 

 

 

 

 

Dengang i 70`erne anede jeg ikke noget om gammelt legetøj, det kom derfor helt bag på mig, at det blå køkkentøj også eksisterede i legetøjsudgave, det var kærlighed ved første blik, og min svigermors lille samling fik de næste fire år hæderspladsen i vores nye lejlighed, og senere endnu en hædersplads i det hus vi herefter flyttede til. Og der stod det i mange år, uden jeg på noget tidspunkt gjorde mig forestilling om, at man kunne udvide sin samlingen.

Men så en dag på et loppemarked i KB-Hallen mødte jeg Ulla Louby, og det møde ændre mit liv. Der stod Ulla omgivet af dejlige ting, i dag husker jeg stadig den dukke, jeg faldt for, men ikke syntes, jeg havde råd til. Jeg anede stadig intet om gammelt legetøj, men var stærkt draget af det, og var lykkelig, da Ulla inviterede mig hjem for at se hendes store samling.

Hjemme hos Ulla blev jeg fuldstændig overvældet over, at der fandtes så mange vidunderlige ting – dukkehuse og dukkestuer fyldt med de skønneste ting, dukker og bamser i alle afskygninger, hylde efter hylde, men dejligst af alt var et køkken fyldt med blåemaljeret køkkentøj, jeg kunne ikke få øjnene fra det. Det er ikke løgn, når jeg påstår, at jeg fik sorte pletter for øjnene og slatne ben, jeg var naglet til stedet og besluttede, at sådan et køkken måtte jeg også have, koste hvad det koste ville, og så gik jagten ind. I mange år opsøgte jeg et utal af loppemarkeder, jeg har trasket kilometer efter kilometer mellem boder og alverdens ragelse, ting i læssevis, men ikke ret meget af det jeg søgte, til sidst måtte jeg sande, at dette var ikke vejen frem. Jeg besluttede at søge videre via eBay, og da meget af det blå køkkentøj stammer fra tyske fabrikker, koncentrerede jeg min søgning om tysk eBay.

Og det gav pote, I løbet af få år fik jeg samlet en masse, og lidt mere kom til via andre samlere og via Oliver på Køge Legetøjsmuseum, til sidst havde jeg samlet meget af det udstyr, jeg kendte fra diverse bøger om gamle legekøkkener. Desværre manglede jeg selve køkkenet, men sådan et køkken dukkede aldrig op, i hvert fald ikke et jeg var tilfreds med – og tiden gik.

11745766_10207240319989993_7673317408028552135_n
Her bages og vaskes op.
11709708_10207240324630109_6752280939648951482_n
Teknokomfuret fra 1940 her med svigermors fine kedel.

 

Så en dag faldt min mand over en stor gammel køkkenvitrine, som lå kasseret ved en nedrivningsejendom, han fik den med hjem, og jeg kunne straks se, at den kunne bruges til min samling, jeg kunne ganske vist ikke indrette et rigtig køkken i den, men jeg kunne lave et køkkeninteriør, hvor jeg kunne placere mine ting, så de kunne ses på den rigtige måde.

Jeg gik i gang med papir og blyant, skabet blev målt op, og jeg skitserede de skabe, borde og hylder, jeg kunne tænke mig, og så gik min venlige mand i gang med projektet. Og undervejs tilføjede han nye ideer, han lavede blandt andet et spisekammer og to Dannebrogsvinduer, og han besluttede, at glasset i det lille vitrineskab skulle kittes på gammeldags manér, og sidst men ikke mindst lavede han faldstamme og vandrør, som man kender dem fra gamle bylejligheder, og så blev væggene malet i hvidt og blåt, nøjagtig som i gamle køkkener fra ”dengang”.

11695475_10207240323550082_8404302421125186115_n
Tante Ingeborgs lille stel med de bittesmå kopper.
11694994_10207240322270050_279102695230351461_n
Spisekammer, køkken- og flueskab.

 

I mellemtiden havde jeg på eBay fundet et gammelt flueskab og nogle bittesmå porcelænsgreb til køkkenlåger og skuffer – en gammel rund pyntedug med blåt broderi fik jeg af en veninde, af den syede jeg gardiner, og af kanten fra min mormors lysedug blev der en bort til hylden øverst i skabet, og endelig forærede min gamle Tante (født 1908) mig sit lille mini musselmalede kaffestel, kopperne er bare 2,50 cm høje, så de passede perfekt ind i helheden. Og mere udstyr kom til, spisekammeret blev fyldt, der blev forberedt dej til små kager, skufferne fik indhold af knive, gafler og skeer, og lidt udstyr kom der også i skabene og på hylder og borde. Jeg var ved vejs ende.

11694036_10207240321550032_8679661971363177795_n
Kopper og middagstallerkener fra min tante Ingeborg. Nummer to kande fra højre på øverste hylde er det eneste stykke legetøj, der eksisterer efter min mormor, den hæger jeg derfor om.
11140389_10207240322670060_929985758739636548_n
Sæbe, Sand og Soda m.m. – her mangler ikke noget.

 

 

 

 

 

 

 

Min svigermor lagde grunden til dette projekt, hun er fra 1918, og fik sit lille spritapparat og de små køkkenredskaber omkring 1922. Det meste af inventaret er fra 1910-1930, komfuret fra Tekno er dog lidt yngre og fra omkring 1940.

Projektet har taget år, men det har været det hele værd, jeg elsker det køkken, og jeg elsker historien og fællesskabet bag det.

Hilsen Dorthe

Titanias Palads

© for research Lene Byfoged

 Allerførste gang jeg så Titanias Palads i Legoland og hørte den fortryllende historie om den lille 3 årige pige Guendolen, der havde set alfer lege ved trærødderne i haven, har jeg været fascineret af den søde historie og det pragtfulde dukkehus med dets unikke inventar.

Guendolen Wilkinson malet af den svenske maler Ivan Lindhé i 1905. Det er købt via Ebay i et galleri i New York. Det er i privat eje i Danmark!

I følge historien skulle Guendolens fortælling om alferne have inspireret hendes far Sir Nevile Wilkinson til bygge det smukke og imponerende Titanias Palads.

Guendolens far mente der måtte være tale om alfedronningen Titania og prinsegemalen Overon samt deres 7 børn og Guendolen fik overtalt sin far til at bygge et hjem til dem. Det skulle tage 15 år for nogle irske håndværkere, at bygge det fantastiske palads, der er fyldt med uvurderlige kunstskatte. Det er lavet i skala 1:12.

Der er omkring 3000 kunstgenstande i paladset, f.eks .en smuk gæstebog med kendte menneskers autografer i. Her er bl.a. barneskuespillerinden Shirley Temples og Dronning Marys, selv vores eget kronprinsepar har skrevet i den. Kronpris Frederik har skrevet i d. 29/7.1980 og kronprinsesse Mary d. 3/9.2004. Mange af den tids kendte kunstnere har lavet de fineste arbejder af elfenben, diamanter, krystal, guld, silke og meget meget mere.

billeder_6_m_g_p_palladset_045
Spisestuen!

 

slotsfoto28
Titania´s Palads på Egeskov Slot!

 

 

 

 

titania_large2
Den flotte hall!

I 1922 var paladset færdigt og blandt de mange berømte gæster, var også den engelske Dronning Mary. Det er umuligt, at fortælle om alle de smukke genstande og fantastiske flotte håndsarbejder af enhver slags, der findes her og heldigvis er der skrevet et par bøger om paladset. Da jeg første gang så det i Legoland købte jeg den lille bog, de havde der. Den hedder Titania’s Palace og er skrevet af Hanne Ganzhorn & O. Thygesen Damm. Der er senere udgivet en anden bog, der også hedder Titania´s Palace og er skrevet af Laura Beatrice Rieks. Den kan bl.a. købes på Egeskov Slot og kan fås på både dansk og engelsk.

8747530402be87bed4c97603d329f1e5
Bogen fra Legoland!
ttpp
Laura Beatrice Ricks bog!

 

 

 

 

 

 

 

Egeskovs slotsgæster bidrager hvert år med donationer til nødlidende børn rundt om i verden.

“Titanias Palads” ejes af familien Kirk Kristiansen og LEGO Fonden, og er velvilligt udlånt til Egeskov Slot. Attraktionen findes i Jomfru Rigborg Stuen.

Billederne af Titaniás Palads er fra Egeskov Slots hjemmeside og billedet af Guendolen er bragt med tilladelse fra Shane Brox.

Bedstemor Strikker…

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Dukkehusets Bedstemor fortjener at sidde godt med sit strikketøj, hermed skabeloner til Bedstemors gyngestol samt idé til strikketøjet!

Gyngestolen: skær to sidestykker ud i tyndt finér, og klip sæde og ryg i kraftigt karton. Sæde og ryg betrækkes med smalstribet, småternet, eller småblomstret stof. Sidestykkerne bliver flotte, når de males i en almuefarve.

Billede3 Billede2

Lim sæde og ryg til siderne, og sæt dyvler mellem ”benene” på siderne. Stolen er færdig, og det var da nemt, ikke sandt?

På skitserne til gyngestolen har jeg sat mål som vejledning, således at I får en forestilling om gyngestolens størrelse.

Billede1
Stribet strikketøj med to garnnøgler !

Strikketøjet: Strik et lille stykke på tynde pinde og sæt det derefter over på tandstikkere, lad en tråd hænge og lav et ”garnnøgle”.   (Sådan et strikketøj var engang ”højeste mode”, da jeg var 10-11 år, alle piger gik med sådan et på blusen eller jakken, sat på med en sikkerhedsnål. Vi var dog ikke så avancerede, at vi havde tandstikkere; vi brugte tændstikker. Nogle gange skulle strikketøjet se mere elegant ud, og vi strikkede det da i striber og havde to garnnøgler hængende!)

God arbejdslyst— dette har været bragt fort meget læææænnngggeee siden i Nordisk Dukke tidende nr. 10 – maj 1999 –

Derfor må I ”nøjes” med sorthvid-udgave!