Bedre sent end aldrig, her er årets julepåklædningsdukke fra Lise.
Tusinde tak Lise
Kategori: Påklædningsdukker
H A L L O W E E N
Altid den 31. oktober, igen, igen og igen !
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Og snart har alle lande taget denne skik til sig: at fejre Allehelgenes Dag og –aften med alskens halløj !
Første gang jeg hørte og læste om Halloween var for mange år siden, da Søren Brun og vennerne fra RADISERNE gik fra dør til dør og fik slik og vidste ALT om den store græskarmand, det er godt nok længe siden, og Halloween lå meget fjernt fra Danskerne og Danmark!
Nu sker der alle vegne noget i relation til Halloween – og for eksempel her i Danmark er der fest og ballade i både Legoland og i Tivoli, og det i en længere periode, som også indbefatter børnenes efterårsferie, læs blot her:
Halloween i Legoland: starter den 7. oktober og varer til den 5.november med en masse sjov og uhygge, og med uddeling af Halloweenposer i begrænset omfang, uhyrerne huserer, og der er hele tiden overraskelser…. . Fra den 14. til den 22. oktober, samt den 28.oktober er der åbent til kl. 21, og hver aften kl.20 er der Halloween-fyrværkeri.
Halloween i Tivoli: begynder den 13. oktober og varer ligeledes til den 5.november -sjov på Plænen, Rasmus Klump huserer med skæg og ballade, og prøv de mange karruseller, f.eks. Heksekarrusellen, Musikkarrusellen eller måske Svingkarrusellen, eller Spøgelsestoget…. Også her er der fyrværkeri.. Jo, da I behøver slet ikke at kede jer….
Og der foregår helt sikkert meget mere alle vegne, og hører I om noget, da lad os det vide!
Se dæmonerne i øjnene på Allehelgensaften
Med denne Abelonehilsen
Ønsker vi alle vore
L Æ S E R E
En dejlig og oplevelsesrig Halloween
Lene og Lise
Spejdere fra ALLE lande !
En helt speciel påklædningsdukke
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
I år skal barnebarn Mynte på 10½ år på International spejderlejr, der i år finder sted i nærheden af Sønderborg. Vi kom til at snakke om uniformer og udstyr, og jeg viste Mynte denne spejderpåklædningsdukke fra begyndelsen af halvtredserne, hun har 44 forskellige uniformer med tilhørende hovedbeklædning og små flag fra de forskellige nationer. Mynte grinede lidt, da hun så, at spejderne dengang gik i kjoler.
Pigen er ca. 23 cm høj og hun og ståfoden er af tykt karton, mens tøjet er af papir. På venstre strop/tap foroven står landets navn og på højre står glosen for spejder for den pågældende nation. Jeg troede, at hun var dansk eller nordisk på grund af det lyse hår, men det viser sig, at hun er fra USA.
Ved en rundspørge fik jeg et tip af Kis Eg, der henviste til Mary Youngs: ”A collector’s Guide to Paper Dolls, Second Series, 1984, DB Collector Books (Schroeder Publishing Co., Inc., ISBN 0-89145-245-1, hvor dukkerne er gengivet i sort/hvid). Heldigvis har jeg den pågældende bog i mit fagbibliotek, det er den med det blå omslag og billeder, som jeg normalt kalder ”Den Blå!”
Udgiveren hedder The DeJournette Mfg. Company, og navnet stammer fra designeren Alma De Journette. Forlaget opstod i 1946, men blev i 1962 solgt til Merry Manufacturing Company of Cincinnati. – et alsidigt forlag, der udgav påklædningsdukker med ”ægte” hår, nogle med vaskbart tøj og lukkeøjne etc.— Et sidespring – men fra bogen et par gengivelser fra ”Den Blå”, idet spejderpigen også fandtes i mere eksotisk udgave, f.eks. Som neger, japaner og andre (Kis fortæller, at hun købte sit eksemplar i spejderdepotet i Korinth).
Firmaet havde også andre spejderdukker, dog mest ”Brownies” (de små spejdere svarende til datidens danske ”Blåmejser”l!
Firmaet blev som nævnt i 1962 solgt til the Merry Facturing Company, som designede påklædningsdukker som legesæt, bl.a. Baby Merry og Brenda Lee.
De 44 forskellige uniformer, min dukke har, er alle til spejdere, dvs. ikke til de små Brownies, de er fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island— Storbritannien, Irland, Australien, New Zealand, USA og Canada – Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Italien og Tyskland (Dengang Vesttyskland) – Østrig, Schweiz, Lichtenstein, Spanien, Grækenland og Israel – Mexico, Argentina, Chile, Brasilien, Panama og Costa Rica – desuden Guatemala, Colombia, Cuba, Philippinerne, Japan og Haiti – Sydafrika, Korea, Egypten, Sudan og Libanon, – samt Pakistan, Indien, Ceylon og Burma. (Som I vil se, har nogle af landene skiftet navne siden udgivelse af dukkerne)!
Nu er jeg spændt på at høre fra jer, derhar en sådan dukke, og om I har uniformer til ”Brownies” og/eller spejdere fra nævnte samt andre lande.
Og ellers har I sikkert alle påklædningsdukker med spejderuniformer, i hvert fald havde mange af drengedukkerne en spejderuniform, bl.a. de gamle påklædningsdukker tegnet af Osvald Jensen.
Tiderne skifter, de forskellige spejderorganisationer: Det Danske Pigespejderkorps, Det tilsvarende Spejderkorps for drenge blev i 1973 slået sammen — KFUK og KFUM dvs. de grønne spejdere, samt mange af de andre korps så som FDF, FPF, DUI med flere er kære minder for mange, og man går ikke mere i kjoler). I sin tid var Dronning Ingrid protektor for korpsene, og for ikke at gøre forskel, bar hun en grøn nederdel og en blå spejderbluse som overdel, senere overtog prinsesse Benedikte hvervet.
Hermed et udsnit fra et nyere ark fra KFUK med Sille, der har grøn spejderbluse og grønne bukser som uniform. (dukken er et foto, hvem der har designet hendes tøj, ved jeg ikke – arket er i karton i A3-format).
(Atter et sidespring, idet min fortælling ikke skulle handle om Spejderbevægelsen og dens lang historie, men blot om min spejder-påklædningsdukke).
Nu glæder jeg mig til at høre, om nogle af jer har uniformer fra andre lande end de af mig nævnte.
GOD Læselyst !
Abelones nye Pinsedress.
© For påklædningsdukken Lise Brastrup Clasen.
Fik I også nye kjoler til Pinse som børn? Lise har haft minder om disse kjoler i tankerne, da hun tegnede denne fine Pinse hilsen til os.
Stor tak Lise!
Dionne-Femlingerne
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
I fortsættelse af Maria Holms sammenligning mellem børnene i de to familier, er hermed lidt om Dionne-Femlingerne, som nogle af jer sikkert har hørt om, mens de for andre kunne være ukendte.
De fem piger kom den 28. maj 1934 til Verden i Callendar, Ontario-Provinsen i Canada. Deres forældre Elzira Legros og Oliva Dionne havde i forvejen fire børn. De små piger blev født to måneder for tidligt og blev lagt i store kurve dækket med varme håndkæder.
Pigerne blev kaldt:
1.Yvonne, død den 23. januar 2001
2. Anette
3. Cecilie
4. Emilie, død den 6. august 1954
Marie, død den 27. februar 1970
Der er således kun to tilbage, som nu bor sammen.
Femlingernes barndom blev ikke helt almindelig. Da de var 4 måneder gamle, mente myndighederne, at forældrene ikke var i stand til at tage vare på dem, ret underligt, for de havde trods ringe vilkår passet deres øvrige børn udmærket. Hvor meget man skal lægge i alt dette, ved jeg ikke, men de små piger blev i hvert fald anbragt i Dr. Dafoes klinik/hospital , et stort hus med have, en masse værelser og tjenende ånder. Huset lå på den anden side af gaden, hvor der meget snart opstod en forlystelsespark ”Quintland/Femlingeland”, hvor de besøgende på bestemte tidspunkter bl.a. kunne se femlingerne, vist frem som babyer og senere legende i sandkasse etc. Der var mange, som slog mønt af Quintland, som blev den mest besøgte forlystelsespark i Ontarioområdet.
Det store hus eller den store klinik var selvfølgelig dyr i drift, men udgifterne blev rigeligt dækket af reklameindkomster, licenser til legetøj med mere, bl.a. blev der drejet tre film over femlingerne.
Pigernes dag var nøje tilrettelagt med spisetider, skoletid, toiletbesøg, legetid etc. Jeg tænker tit på, at det for pigerne var en stor fordel, at de havde hinandens selskab. Forældrene – især deres Far, forsøgte mange gange at få myndighederne til at ændre standpunkt, men først, da pigerne var 9 år gamle, kom de tilbage til deres familie. Familien flyttede derefter ind i et stort murstenshus.
Men …. Bagsiden af medaljen var, at Oliva Dionne, pigernes Far, hurtigt så fordelen ved at vise døtrene frem og lade dem optræde…
Femlingerne var simpelthen blevet en kult, og man kunne få dukker, billedbøger, puslespil og sidst men ikke mindst påklædningsdukker af dem, samt meget mere, og her er det, jeg kommer tilbage til de dukker, Maria Holm omtaler i sin artikel:
Der blev fremstillet mange forskellige udgaver af femlingedukkerne, den mest kendte er helt sikkert fra Alexander Doll Co., som allerede i 1935 lancerede dem som babydukker, og senere fulgte succesen op med børnedukker, til nogle sæt hørte en sygeplejerske eller en doktor, og dukkernes udstyr var i hver sin farve, men også Arranbee, Freundlich og andre fremstillede femlingedukker, ja selv Japan kom med et sæt mærket ”Japan Dolls” – der er siden fundet flere umærkede sæt af ukendte fabrikanter. Alle dukkerne synes at være af kompomasse.
Jeg kender ingen, der ejer et sæt femlingedukker, til gengæld har de fleste påklædningsdukke-samlere et sæt. Det mest kendte er Palmolivesættet, som kunne købes via kuponer, og som udsendtes i mange lande, jeg har foruden det danske sæt, set det samme på svensk, hollandsk, tysk og engelsk. Også her havde hver femling sin egen farve. Der findes også babysæt, ark, samt et sæt med en femling i hver sin bog, de små bøger blev for ca. 25 år siden optrykt, jeg har købt mine i Legoland, men der er også andre sæt udgivet af kendte USA-firmaer. Desuden kunne man bl.a. få puslespil og billedbøger med femlingerne.
Ja, sådan kan det gå, for mig at se kom femlingerne fra asken og i ilden, da de kom hjem, og det viste sig da også, at de som 18-årige forlod deres hjem og ikke siden da havde ret megen kontakt til deres forældre.
Som en sidebemærkning kan jeg anføre, at der i 1936 fødtes firlinger i Danmark, en pige og tre drenge, men her satte forældrene straks en stopper for det begyndende hysteri ved at sætte et adgang-forbudt-skilt op i haven – og undlade at lade børnene optræde med mere. (Lidt må det dog have ført med sig, idet jeg husker et barndoms puslespil med de danske firlinger). Men det er en helt anden historie!
God Læselyst, og det kunne være meget spændende, dersom nogle af jer skulle eje et sæt femlingedukker, dem vil vi meget gerne se og høre om!
Når auktionsresultaterne foreligger, vender jeg tilbage med ”hammerslaget”!!
Blot et lille PS… I skrivende stund modtog jeg det nyeste Theimer-auktionskatalog, om hammerslagene den 28.maj 2017, og hvad ser jeg:
En lille kurv med Dionnefemlinger i form af mignonnettes og blot 7 cm høje. De har bevægelige arme og ben, og ansigterne er smukt formet og malet. Vurdering mellem 675 og 900 d.kr. – Der står desværre ikke noget om mærkning og producent. Men hermed de fem små babyer.
Bornholms Kulturhistoriske Museum
© for tekst og billeder Lene Byfoged.
Under en ferie på Bornholm besøgte vi Bornholms Kulturhistoriske Museum i Rønne. Jeg havde læst, at de havde gammelt legetøj og så måtte det jo ses.
Jeg var meget overrasket over kvaliteten af de smukke gamle dukker, der må have været mange familier på Bornholm, som havde råd til at give deres børn fint legetøj. Et meget stort og flot dukkehus, hvor der var åbent i to sider, var der også.
Der var en del china og pariandukker. Desværre er billederne ikke de bedste, da de er taget gennem glasruder, men man får da en fornemmelse af dukkerne.
Der var mange fine ting og det er svært, at vælge hvilke der skal vises, men især en dukke faldt mig i øjene. Et skulderhoved lavet af gul bornholmsk fajance af terracottadrejeren Jørgen Andreas Raaschou. Det kunne umiddelbart ligne et af hovederne fra den Kongelige Porcelænsfabrik, men den er grovere og ja, det er lidt svært at se gennem glas. Se mere i artiklen om dukkehovedet, der er bragt for nylig.
Der var selvfølgeligt mere end dukker til pigerne og så var der drengelejetøj. Nogle påklædningsdukker jeg ikke havde set før, var der bl.a. i museumsbutikken.
Museet kan absolut anbefales, udover legetøj er der en stor samling af de smukkeste bornholmerure, en stue fra Christiansø, et gammelt klasseværelse, en købmandshandet, geologiske fund og meget mere.
Bornholms Kulturhistoriske Museum Sct. Mortensgade 29. Rønne.
For åbningstider, priser m.m. www.bornholmsmuseum.dk
Mail: bm@bornholmsmuseum.dk tlf. 56 95 07 35.
Raggedy Ann og Andy
To kendte amerikanske dukker
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Raggedy Ann 100 år.
Kender I mon Raggedy Ann og hendes bror Andy? To dukker, som oprindeligt var kludedukker, og som hele USA har taget til deres hjerter…. Selv er jeg desværre ikke ejer af dukkerne og kun af få eksemplarer af de mange påklædningsdukker, der er udgivet over dem…. Men jeg synes da, at I skal have del i min viden om disse dukker og deres baggrund…..
Raggedy Ann blev for over 100 år siden introduceret af den amerikanske forfatter Johnny Cruelle (1880-1938) – og den 7. september 1915 tog han patent på dukken (D47789). Raggedy Ann er en kludedukke med rødt hår af garn og trekantet næse. Johnny Cruelles datter Marcella fandt engang på bedstemors loft en dukke nærmest uden ansigt. Der blev tegnet ansigt på hende, og for et manglende øje fik hun syet en skoknap på. Marcella legede meget med Raggedy Ann. I 1920 fik Raggedy Ann sin snart lige så populære bror: Raggedy Andy. Johnny Cruelles datter, Marcella, døde senere af en vaccination, en trist historie, men hendes Far huskede altid, hvor glad Marcella var for at lege med Raggedy Ann og Andy.
Dukkerne var enormt populære, og de mange bøger for mindre børn var og er stadig simpelthen et hit, idet alle amerikanske børn ejede mindst én af bøgerne. Der er i tidens løb udgivet tegneserier, påklædningsdukker og lavet film over dukkerne. McCalls — som er kendt for Betsy McCall-mønstrene samt andre elegante og fikse mønstre har designet en række mønstre, således at man selv kunne sy en Raggedy Ann og Andy.
Fra de mange udklip over påklædningsdukker, jeg har samlet, hermed et par udsnit. Mine yndlinge er det gamle sæt, som jeg fik kopier af gennem en amerikansk veninde. De sjove vers over deres tøj har jeg gendigtet.
Det næste sæt er det oven for nævnte, som Jean sendte mig. De to dukker er 30 cm høje, og versene efter Johnny Cruelles originale digt fortæller om Anns og Andys meriter. Digtet er over 100 gammelt og beskriver dukkerne og deres tøj fra dengang.…..
Hermed de to store påklædningsdukker og noget af deres tøj.
Raggedy Ann og Andy
Kilder: Udklip, påklædningsdukker, Wikipedia og Lise Clasen Research
G o d L æ s e l y s t
(Og nu jeg er spændt på, om nogle af jer ejer noget om Raggedy Ann og Andy)
Påklædningsdukker med historie
OLDE Deerfield – Massachusetts
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Det skete i den lille by eller det lille settlement/nybyggersted Olde Deerfield den 29.2.1704. I Olde Deerfield, New England, Massachusetts boede et antal nybyggerfamilier, her var kirke, præstegård, skole, udskænkningssted, håndværkere, ja, idet hele taget alt, hvad der var nødvendigt for trivsel.
Vinteren gik på hæld, og i denne nat skete der noget. Byen blev overfaldet af Mohawk indianere, der usete og lydløst klatrede over palisaderne, kom ind i byen og overfaldt befolkningen. Og brændte det meste af byen af. De bortførte og dræbte mange af indbyggerne. Alt skete så lydløst og stille, at man først for sent i naboområdet opdagede overfaldet og ikke kunne komme til hjælp. Man førte de tilfangetagne ud på en lang march til Canada, bl.a,. de i det følgende nævnte børn,. Blandt de overlevende børn var præstesønnen Stephen Williams, , hvis beretning findes i en senere udgivet bog, som kan erhverves på museet i Old Deerfield..
De 5 overlevende børn var: Stephen Williams, præstens søn, Eunice Williams, præstens datter, Thankful Stebbins , tømrerens datter, Rememberance Sheldon, kroværtens søn og lille Abigail Nims, skomagerens datter.
De fem børn blev sat i arbejde hos indianerne, og præstesønnen, Stephen Williams blev behandlet hårdt, men tilegnede sig en masse færdigheder, således at han kunne overleve. Han slog sig senere ned i Canada. Hans søster Eunice og indianeren Arosen the Mohawk forelskede sig i hinanden og blev gift. Eunice blev fuldstændig integreret og genså først mange år senere Old Deerfield og de andre børn. De tilfangetagne børn blev senere købt fri af store løsesummer.
Der er udgivet et sæt på 6 påklædningsdukker, tegnet af Dorothy Epping Elliott, sættet er ledsaget af 6 små bøger, én om hvert barn, fortalt af Matilda Strang Hyde. Den 6. påklædningsdukke er indianeren Arosen the Mohawk, der giftede sig med Eunice Williams.
Dukkerne ses forfra og bagfra og har hver tre sæt tøj. Jeg var så heldig at få kopier af de henrivende dukker (hele sættet) fra min gode veninde Jean. Til sættet hører foruden de små bøger et panorama af præstegården og indianerlejren. Går du på nettet, kan du se, at det er ret dyre og sjældne påklædningsdukker, jeg fandt dem til salg for mellem 22 og 42 US$.
I Olde Deerfield eller Old Deerfield er der et fint museum med Old Deerfield huse fra 1730 til 1850, hvoraf 11 af husene står helt originale. Der er desuden musuemsbutik med kunsthåndværk, guidede ture med mere. Gå på nettet og skriv Old Deerfield, hvorefter du kan læse om det hele og derigennem få de korrekte og ajourførte oplysninger om stedet..
Udsnit af arket med Thankful Stebbins! Dukken er ca. 12,5 cm høj.. Desuden forsiden af bogen om hende. Som nævnt findes der en lille bog over hver af de 6 børn!
Museets adresse:
Old Deerfied Museum Houses, 80 Old Main Street,
Deerfield, MA 01342, USA
Tlf: +1 413 774 5581 (den i øjeblikket annoncerede åbningstid er daglig fra kl. 9.30 til 16.30…)
G o d L æ s e l y s t
Abelones fastelavnstøj
© Lise Brastrup Clasen
Selvfølgelig skal Abelone også klædes ud til fastelavn!
Lise har igen tegnet den sødeste påklædningsdukke til os!
Tak Lise!
Glædelig Jul
© Lise Brastrup Clasen for påklædningsdukken.
Lise har tegnet en jule og nytårs hilsen til os. Tak Lise!
