Måske har også andre dukkemagere et helt specielt forhold til denne babydukke. Min forkærlighed stammer fra det første dukkekursus, jeg deltog i, og hvor Bye-Lo-Babyen var den første dukke, jeg valgte at fremstille, og ih, hvor var jeg spændt, da jeg åbnede formene— jo det var lykkedes, idet det søde babyhoved samt hænderne var helt perfekte! Begynderheld? Tja, hvem ved! (Da den lille dukke har været bragt i Nordisk Dukketidende, er illustrationen i sorthvid, du skal således i gang med farveblyantgerne!)
Min Bye-Lo-Baby er anderledes og meget større end den her omtalte, idet min er med stofkrop og ben, og kun hovedet og hænderne er af porcelæn. Men nogen tid senere lavede jeg en lille dukke magen til den her omtalte.
Babyen her er helt af porcelæn, mærket ”Bye-Lo-Baby, c G.S. Putnam, Germany. Hun har blå lukkeøjne, malet hår og bevægelige arme, ben og hoved. Dukken måler 12 cm.
Og nu til hendes tøj: Dåbskjolen er syet af blødt batist pyntet med en smal, maskinfremstillet blonde. Kysen er kantet med rosa silkebånd.
Kjolen er af gult letvægtspiqué, og det hvide bælte er et stykke gennembrudt bånd bundet i en sløjfe bagpå. Kraven er af samme materiale som kjolen, blot hvid.
Legedragten er lyseblå med rosa kantebånd og blomster, bøllehatten er syet i rosa og lyseblå baner. Legedragten er for øvrigt syet efter et barnebillede fra omkring 1925.
François Gauthier er en af de mange kendte franske dukkefabrikanter, og Emilie er fremstillet i perioden 1887-1899. Firmaet Gauthier med adresse St. Maurice, Charenton, Seine, Paris, ændrede i 1875 navn til Gaultier. Man fremstillede kun porcelænshoveder, dvs. ikke dukkekroppe. (Emilie bringes med tilladelse fra Cindy Durbin, og da hun tidligere har været bragt i Nordisk Dukketidende, er hun i sorthvid, så det er bare om at finde farveblyanterne frem og gå i gang efter beskrivelsen i det følgende)!
Emilie er fremstillet i perioden 1887-1899. Hovedet er af fransk porcelæn, hun har blå paperweight-øjne og lukket mund. Der hersker tvivl om, hvorvidt hendes brune, krøllede paryk er original. Hun er mærket bag på hovedet i indridset ramme: ”F.G.” med tallet ”7” lige under rammens midte. Rammen er typisk for mærker på F.G.s dukkehoveder fra denne periode.
Emilies tøj er originalt: Undertøjet— ”undertrøje” og bukser— er af fabriksfremstillet kraftigt lærred kantet med zig-zag, gennembrudt bånd. Undertrøjen er lukket med en trehulsknap. Strømperne er af rosa bomuldsblonde, og skoene af gråt skind med sort sløjfe, bindebåndet er sort ”snørebånd”.
Kjolen er af rosa letvægtsflannel med maskinfremstillet elfenbensfarvet blonde og rosa bomuldsbånd. Hatten er af samme slags rosa flannelsstof som kjolen med stikning rundt om skyggen. Den er kantet med samme slags bånd som kjolen, og båndet ender i en sløjfe.
God farve– og læselyst, og måske Emilies tøj kan inspirere dig,
Selvportræt af Nora Axe Lundgaard, der var en særdeles dygtig portrætkunstner!
Nora Alvilde Axe Lundgaard blev født den 26. oktober 1914 og afgik ved døden den 2. oktober 1993.
Hun blev uddannet som tegner ved Statens Håndverks– og kunstindustriskole og fortsatte studierne i Berlin, så længe det var muligt med en krig, som truede i baggrunden.
Hun designede selv bogen ”Smårollinger” , som blev udgivet af Mitten, 1946, Oslo. Billederne fra ”Smårollinger” vises på den følgende side, de er fundet via Google, idet bogen var til salg via QXL. Desværre er billedkvaliteten ikke helt tilfredsstillende, men den bedste, jeg kunne fremstille. Jeg har forsøgt at låne bogen via Det norske Biblioteksvæsen, men deres eneste eksemplar er så slidt, at de ikke låner det ud, hvad er absolut forståeligt. Kunstneren var en meget flittig tegner i ugeblade og tidsskrifter, og illustrerede bl.a. et par bøger skrevet af andre, en af dem var ”Den lille Sydame.” (Se illustrationer herfra senere i artiklen)! Den lille Sydame — Dukkejournalen lånte jeg via Det norske Biblioteksvæsen, et ret slidt eksemplar, hvorfra jeg med bævende hænder kunne kopiere de bedårende illustrationer.
Den lille Sydame — Dukkejournalen, er udgivet i 1943 af Fotolito og Offsettryk, Brødrene Bell, Oslo og skrevet af Elsa Langmyr og Rigmor Braatens.
Hun var gift med Olav Thorolf Lundgaard og tegnede i tidens løb flere hundrede postkort, hvoraf de allerfleste viste børn i forskellige situationer —dette til trods for, at hun aldrig selv fik nogen, hvorfor hun fandt sine modeller blandt niecer og nevøer. Hermed to typiske Nora Axe Postkort!
Fire illustrationer fra bogen ”Smårollinger”!
Sammen med sin mand, Thorolf Lundgaard (eget forlag), Mitco/Mittet, Norske Kvinners Nasjonalråd, Norsk Speiderpikeforbund (lodseddel), Oppi, Stenders Forlag (dansk), Rudolf Olsens Kunstforlag (dansk), Carlsen Copenhagen if (dansk), George Caspari og Collin (engelske) samt Axel Eliassons Forlag (svensk).
Nora Axe Lundgaards streg er elegant og charmerende, og hendes glade børn er alle bløde og runde.
Og selvfølgelig tegnede hun også påklædningsdukker. Vi kender til fire søde småpiger, Anita, Kitty, Lotte og Mette, de er ca. 15 cm høje og udgivet i små A5-bøger à la Iben Clantes, som man ofte forveksler dem med ved første øjekast, men som man derefter hurtigt konstaterer, at de er tegnet af hver sin kunstner. De fire piger er udgivet af Illustrationsforlaget i midten af 1960erne og er nummereret if 3026/1 Anita, if 3026/ 2 Kitty. If 3026/3 Lotte og if 3026/4 Mette. (Både dukker og tøj er lige til at trykke ud, dvs. uden brug af saks). Axe er desuden en kendt dansk designer, Axe Djervad Boysen, og mange både danske og norske samlere forveksler de to kunstnere, også selv om deres stil er vidt forskellig. De fire småpiger vises senere i artiklen med tøj og tilbehør.
Også en udgave Johanne Spyris klassikere Heidi og Heidi får brug for hvad hun har lært er illustreret af Nora Axe Lundgaard. En af alle pigers yndlingsbøger om den lille pige, der kommer til at bo hos sin Bedstefar, Alpeonkel, og her oplever en masse. Bøgerne findes i enormt mange udgaver, og man har senere udgivet fortsættelser om Heidi og hendes venner. Her ville jeg meget gerne have kunnet vise bøgernes omslag, men det har desværre ikke været muligt at fremskaffe dem.
Desuden har hun illustreret en tysk udgave af Brødrene Grimms eventyr om Snehvide, (Schneewittchen) German Launge Edition Paperback fra januar 1976, og samme eventyr i CARLSEN Copenhagen ifs udgave fra 1968/Ællebælle bog nr. 70 — hvor den yndige Snehvide, den smukke og onde stedmoder og de finurlige syv små dværge huserer i Nora Axes fine og lette streg.
De mange postkort gjorde Nora Axe Lundgaard enormt kendt, og en del flere af dem er stærkt eftertragtede, bl.a. fire postkort, som hun tegnede til Olympiaden i 1952 med de olympiske ringe på flagene, men, da Nora Axe ikke havde tilladelse til at gengive ringene, blev kortene forbudt. De nåede dog at blive udgivet uden gengivelse af ringene.
Der har løbende været udstillinger af især Nora Axes postkort. Avisudklippet fra 5. december 1994, som er vist øverst på næste side, har jeg modtaget fra Nutta Haraldsen. Det fremgår heraf, at udstillingen af julekort i Spydeberg, hvortil hun sammen med sin mand flyttede i 1992, var en succes. Kortene er alle eftertragtede samleobjekter, som til denne udstilling var udlånt af Thorolf Lundgaard, Nora Axes ægtefælle. I avisartiklen skriver man, at Nora Axe har tegnet over 600 forskellige julemotiver, samt over tusinde forskellige motiver i perioden 1934-1987, hvad postkortsamlere mener, må være lidt overdrevet. Nora Axes sidste separatudstilling, før hun gik bort, fandt sted i 1992 i Galleri 86.
Nora Axe Lundgaard er ligeledes med i ”Postkortets Historie i Norge” (120 sider, udgivet af Aventura 1988, ISBN-13 978-8258805110). Denne bog findes på Det kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Aarhus, men lånes ikke ud. Du kan således se den på et af de to biblioteker.
Johanne Spyri’s Heidi fortolket af Nora Axe Lundgaard! (fundet på nettet)
Den nævnte omtale af en af Nora Axe Lundgaard-udstillingerne af julekort mm!
De to charmerende postkort herunder er fra førnævnte Olympiade 1952, hvor hun ikke måtte bruge olympiaderingene. Der er i alt 4 forskellige af slagsen, og disse postkort er særligt eftertragtede blandt samlerne! Hvem mon kan stå for Nora Axe Lundgaards bløde og runde streg.
(Lånt med tak fra Nutta Haraldsens samling!)
I Norge er Troldene (Trolls) ikke til at undgå, denne finurlige fyr er skabt af Nora Axe Lundgård (også her takker jeg Nutta Haraldsen for at kunne vise jer denne drømmehelt)!
Den yndige Lille Pige og Julenissen er ligeledes postkort lånt med tak af Nutta Haraldsen!
Her kan I se illustrationer fra ”Den lille Sydame — Dukkejournalen” En herlig lille bog med ideer og vejledninger til alverdens dukketøj!
Den danske Carlsen Ællebællebog nr. 70 fra 1968 — se godt efter: det er nøjagtig samme forside på begge bøger, hvorfor jeg må gå ud fra, at illustrationerne i bogen også er de samme!
Forsiden fra den tyske udgave af Snehvide (Schneewittchen) udskrevet fra nettet, derfor den ringe billedkvalitet — bogen skulle være fra 1976!Snehvide fik Prinsen på de hvide hest, og de levede lykkeligt til deres dages ende!
Desuden skal I lige se flere dejlige postkort fra Nutta Haraldsens samling!
Som et kuriosum ydermere et foto af ægteparrets Lundgaards gravsted.
På sidste side gengives atter de fire påklædningsdukker med noget af deres tøj
Mette!Tv. Illustration fra Den lille Sydame.Pigerne er rigt udstyret med hatte, huer og tilbehør, og noget af det er for mig ”herreløst! Det må jeg så se at fordele korrekt!Dejligt julepostkort!Lotte!Anita !Kitty
Tak til jer, der har hjulpet mig med oplysninger og kopier af materiale om kunstneren Nora Axe Lundgaard: Per Schulze fra den Norske Postkortklub og samleren Nutta Haraldsen, der forsker i kunstneren (også fra Den norske Postkortklub), samt til Kis Eg og Angelika Salzwedel.
Uden jeres hjælp var resultatet aldrig blevet så udførligt!
Samler I mon også på disse buttede og charmerende påklædningsdukker? De er udgivet mange gange og i mange udgaver og størrelser, og da jeg er vild med dem, skal I da også læse min fortælling her på bloggen:
Og omtalte lille bog i postkortformat!
Dolly Dingle eller Dukke Lise, som hun kaldes på dansk, og hendes venner, alle buttede, med runde kinder og store øjne, hunde og katte, kom i begyndelsen af 1920erne i Illustreret Familie Journal — men hvorfra kommer så disse påklædningsdukker!
Bogmærke!
De stammer fra USA og er tegnet af Grace Drayton, født i Philadelphia den 14. oktober 1977, død i 1936. Hun skabte The Campbell Soup-Children (buttede børn som reklame på suppedåserne), og også den kendte Dolly Dimple (Dolly Smilehul) – og Grace Drayton havde så stor succes med sin unikke streg, at påklædningsdukkerne kom i enormt mange udenlandske blade og aviser.
Hun var datter af Philadelphias første kunstudgiver. Hele familien var kunstnerisk anlagt, og sammen med sin søster, Margaret, som hun var nært knyttet til, skrev og illustrerede hun to børnebøger: ”Billy Blake” og ”Dolly Drake”. Disse bøger er ikke kendt i Danmark. De to søstre skabt også tegneserier, blandt andet ”Kaptajn Kiddos frygtelige oplevelser”. Denne alsidige kunstners dukker, bamser og dyr så man efterhånden alle vegne, deriblandt Dolly Dingle, som bl.a. figurerede i en række annoncer om sund mad!
I 1917 kom så påklædningsdukkerne, som fremstod i alle afskygninger: små tykke babyer, piger og drenge, små runde ”voksne”, alle iklædt det mest forskelligartede tøj, hunde og katte. Heriblandt en serie kaldet ”Dolly Dingle rejser Jorden rundt” naturligvis med de herligste dragter fra alverdens lande.
Forlaget Dover Book udgav tre påklædningsdukkebøger med Dolly Dingle og vennerne, samt en postkortbog med 24 forskellige påklædningsdukkekort (disse kort kunne i sin tid fås enkeltvis, og jeg købte i min tid som forlagsdirektør Dovers restlager af både påklædningsdukkekort og kort med sjove Dolly Dingle motiver. Desværre blev kortene aldrig genoptrykt). Der fandtes også en lille bog i postkortformat med to Dolly Dingle påklædningsdukker. Desuden var der Dolly Dingle-motiver på bogmærker fra forlaget.
Postkort med titlen: Små havfruer!
Dolly Dingle påklædningsdukkerne kom regelmæssigt i ”Pictorial Review, et blad udgivet i New York fra 1899 til 1939, og i Mary Youngs bog: ”A Collector’s Guide to Magazine Paper Dolls” – den med det sorte omslag i serien, er gengivet de kendte Dolly dingle påklædningdukker fra 1916 og fremover. Bogen er trykt i sorthvid.
Det er herfra, Familie-Journalen har trykt Dukke Lise-påklædningsdukkerne, og sammenligner man dukkerne, ser man, at tøjet til Familie-Journalens gengivelser ikke altid hører til samme ark eller side som det originale i Pictorial Review. De fleste dukker passer tøj sammen, så skulle du få fat i et bundt dukker og tøj, som ikke er sorteret, kan det være ganske vanskeligt at lægge det i orden, således at hver påklædningsdukke får sit eget tøj. Familie-Journalen bragte i 1917 og fremover desuden tegneserien om Dukke Lise: ”Onkel tegner og fortæller – Lises Eventyr”!
Måske nogle af jer har ”Dukke Liser” fra ugebladet Hjemmet, tegneren Oswald Jensen tegnede til Hjemmet, og han har skabt en del søde efterligninger af Dolly Dingle/Dukke Lise, men det dem fra Familie Journalen, der er de originale Grace Drayton-dukker!
I Artiklen her har jeg spredt nogle illustrationer af de knusende kære og charmerende påklædningsdukker. Og vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte mig
Kilder: Lise Clasen Research, Mary Young: A Collector’s Guide to Magazine Paper Doll, ”Påklædningsdukken nr. 1—februar 1995”, Dukke Liser fra Illustreret Familie Journal (egen samling), samt diverse udklip.
God læselyst— med de hjerteligste hilsner fra Lene og Lise…..
Slidt Dukke Lise fra et usorteret bundt!Blandt Dukke Lises venner er også dyr, her er killingen Miss Mimi (Ill.Familie Journal nr. 29 (26.7.) 1922) genoptryk, da de store ark ikke kan være i min scanner
Hun er en af de påklædningsdukker, jeg havde som barn, og stor var min glæde, da en bekendt sendte mig en kopi af dukken, men glæden var endnu større, da det lykkedes mig at erhverve originalen.
Jeg husker tydeligt, at min søster og jeg skulle til afdansningsbal og i den anledning skulle have nyt, fint undertøj, som blev købt i en lille kvalitetsforretning på Søborg Hovedgade. Undertøjet lå i en fin æske med påklædningsdukken på låget, og inde i æsken lå et ark med to sæt undertøj og to natkjoler i henholdsvis lyserødt og lysegrønt.
Den lille charmerende og kokette pige på låget er ca. 26 cm høj. Tegningen er signeret af Vibeke Mencke 1952 og ellers mærket med OMO med en krone over M’et (ikke at forveksle med OMO-vaskepulver, som først blev introduceret i Danmark i 1967 af Henckel).
Tegneren Vibeke Mencke (1900-1960) er kendt for at have tegnet påklædningsdukkerne ”De bevægelige Liser” (som vi alle kalder dem); en serie hun fortsatte, efter at Ely Gross havde tegnet Lille Lise: denne serie startede i 1940erne og er meget populær blandt os samlere. Den omfatter: Lise 5 år, Lise går i Skole, Lise dyrker Sport, Lise som Konfirmand, Lise som Brud og Lise som Mor. Desuden det unikke dukkehus: Lises Hjem med en dukkefamilie— ligeledes med bevægelige led. Dukkefamilien boede stort, idet dukkehuset har 10 værelser, samt for– og bagfacade og mange finesser, som muliggør, at man kan flytte dukkerne rundt i møblerne og i huset. Vibeke Mencke illustrerede desuden mange pige– og ungpigebøger, romaner og noveller. Bedst husker jeg serien om sygeplejerskerne, som vi i min barndom lidt hånende kaldte ”Kittelromantik”: Piger I hvidt osv.
Vibeke Menckes streg er meget, meget elegant, og jeg vil senere præsentere jer for De bevægelige Liser”!.
Herunder den lille ”undertøjspige” og hendes tøj….
Jeg fandt under oprydningen påklædningsdukken NUTTE – tegnet af Dorthe Kortzau —og bragt i foråret 1954 i Politikens tirsdagstillæg: Damernes Magasin NU. NUTTE skulle have tøj, og der var udskrevet en konkurrence for pigerne (vel egentlig også for drengene) om at tegne stranddragt, balkjole, frakke, natkjole, dagligkjole, karnevalsdragt og kimono. Og selvfølgelig sendte tegneglade jeg også forslag ind til tøjet, og jeg vandt da også en præmie for kimonoen. Præmien var en af Politikens Hobbybøger (jeg har den stadig).
Faktisk troede jeg, at mit eksemplar af NUTTE var gået til under en vandskade for mange år siden, men stor blev min glæde, da min søster og jeg midt i sorgen over min Mors død, fandt NUTTE og et brev fra Nu’s redaktion mellem min Mors papirer. Min søster huskede tydeligt, at jeg dengang blev sur over, at man havde trykt kimonoen i grønt i stedet for i blåt, efter min original. Her er NUTTE og de to kimonoer: en blå og en grøn, samt en liste over vinderne.Brevet fra Redaktionen ligger nu i mine gemmer sammen med NUTTE og kimonoen i de to ovenstående udgaver!
Nu glæder vi os til at høre fra jer om fund fra barndommen!!!
