© Birgitte Glob.
Fra 1947-50 bragte avisen ”Land og Folk” ugentlig en dragt til påklædningsdukkepigen Vivi. Og i årene 1955-56 bragte ”Dansk Familieblad” Vindings udgave af Elisabeth Taylor og Audrey Hepburn. De to sidste er genoptrykt og samlet i to malebøger. Margot Martensen har udgivet en samlet udgave af Vivi.
Også i Sverige har de haft Vinding påklædningsdukker, i ”Familjejornalen 25an” havde klippdocka 5, Birgitta. Der må have manglet et par dragter i den svenske opsætning, så stakkels Birgitta er blevet forsynet med to dragter, der ikke er fra Vindings hånd.
Gerda Vinding fylder meget i den danske produktion af påklædningsdukker og hendes ark kom i oplag fra 50.000 til 200.000. Hun udgav langt hovedparten selv og stod også for hele markedsføring- og salgsdelen. Det var også medvirkende til, at hun ikke nåede alle landets dele. Så det er ikke alle piger fra perioden, der er opvokset med hendes modeller og maleark.
Nogle upublicerede påklædningsdukker er udgivet senere. Det gælder Margaret med tre stk tøj og Silvana, hvor garderoben er skabt af PD-bladets læsere. På et tidspunkt kunne Silvana og en omfattende farverig mængde tøj købes gennem PD-bladet. – Også Karen Erbs tyske blad for påklædningsdukkesamlere har tegnet i s/h til en Gerda Vinding dukke. ”Dress-A-Doll by Gerda Vinding”, 1992-94.
Marie-dukkerne
Men med sine påklædningsdukker for kiksefabrikken Jensen & Møller, nåede hun med Store Marie, Lille Marie og senere Sorte Marie ud i hele kongeriget.
De første påklædningsdukker til de populære kiks i rød-hvide pakninger var tegnet af Dorte Kortzau i 1940. Efter besættelsen trængte Store Marie og Lille Marie til en modernisering og Gerda Vinding tegnede de nye udgaver, der udkom fra 1946 muligvis tidligere med sorte sløjfer. Hårfarven blev ændret fra mørk til blond. Den voksne Marie ligner ganske vist en dukke tegnet af Ellis Møller Hansen. Af indlysende grunde kommer Sorte Marie først til senere i familien efter chokoladerationeringens ophør i 1952.
I 1950 sker der igen en fornyelse og hårsløjferne bliver røde. I 1955 ændres stillingen på Store Marie og fra 1960 kommer Marierne også i en række ugeblade. Den sidste opdatering omfatter også en modernisering af undertøjet, væk med det fornuftige bomuldslook. Den sidste Mariedukke bringes i 1964 i ”Ude og hjemme”, næsten 25 år er levetiden for Marie’erne. I alt kom Store Marie i seks udgaver, Lille Marie i fire versioner, mens Sorte Marie måtte leve sin tilværelse igennem i en enkelt udgave. Dateringerne bygger på annoncer i ugeblade.
Gerda Vindings dragter til kiksedukkerne var meget vellykkede, lige fra den lange serie i de traditionellerød-hvide dragter i kikseemballagens farver og tern til de efterhånden mere avancerede spadseredragter, kjoler og aftenkjoler, som bestemt ikke har været daglig påklædning rundt om i landet.
Voksendukken var med sine mindst 230 dragter den mest veludstyrede påklædningsdukke herhjemme. Alle piger havde Marie-dukker, de samlede, byttede og mestrede at kopiere dragter i bedste Vinding-stil. Der blev lavet en Store Marieklub med medlemskort, medlemsblad, Marie-ring, billedlotteri, fødselsdagskort m.m. Et emblem med små kikseruller kunne sættes på tøjet og signalere, at man samlede og gerne ville bytte.
Påklædningsdukkerne kunne fås som ark hos købmændene og der var ekstra tøj i kikserullerne, senere var der ark i ”Hjemmet” ,” Familie Journalen” og ”Ude og Hjemme”. – En udførlig registrant over Marie-dukkerne er udarbejdet af Margot Martensen og et must for Marie-samlere.
Nogle af Marie-dukkerne findes i genoptryk fra Victorias Palace og Ballermann & Søn. Den sidst sete udgave er i en magnetisk version i en trækasse, jeg vil ikke sige, at den er særlig oplagt som legetøj.
Illustrationer
Forgængeren for Femina hed Mønster Tidende og var et også set med nutidens øjne ganske smukt blad med anvisninger på håndarbejde og mange fint tegnede modesider, hvor mønstrene til de enkelte dragter kunne bestilles fra bladet. Nogle få modesider fra 1940 er udført med Gerda Vindings sikre hånd, det drejer sig om nr. 18, 19 og 21.
I det svenske ”La Mode” 1947:1 er der dobbeltsider med nogle forrygende Vinding skitser, der gengiver parisermodens mestre ”Kvällsdrömmar från Paris”.
Mønster Tidende og senere Hjemmet bragte forsider af Vinding. – Endelig er der modeillustrationer i nogle numre af Samvirke fra 1957, nr. 12, 14, 21. Og i bogen Alle kan sy.
”Vindings Malehefte I” indeholder otte tegninger og ”Vindings Pennetegninger” kvindehoveder i seks originaltryk inspireret af tidens filmstjerner. Hun er yderst omhyggelig med at give praktiske anvisninger vedrørende farvelægningen. Og hun udgiver ”Vindings Modejournaler.Vindings Modeller. Kjoler 1-3. Frakker 1.” Oplysningerne er hentet fra bagside dateret 1944, her er også omtalt modeark A-D og det røde hefte med påklædningsdukke.
Om Gerda Vinding iøvrigt
Gerda Vinding forlod skolen tidligt og fik undervisning i portræt-og illustrationstegning på et tegneakademi. Hendes veninder fra skolen var interesserede i hendes påklædningsdukker og senere tegnede hun voksne dukker med modelkjoler. Af interviews fremgår det, at hun er uddannet kostumetegnerske med praktisk sy-erfaring. Det fremgår også af diverse kig i artikler, at Gerda Vinding er yderst bevidst om kernen i legen med påklædningsdukker, at det handler om drømme og ønsker, at hun var i kontakt med sine unge kunder og tog hensyn til deres behov.
Gerda Vinding startede meget tidligt sit eget forlag og stod selv for distributionen til landets papirhandlere. Hun måtte vente til hun var 21 med at få grossererborgerskab og starte G.Vindings mode- og billedforlag. Hun udgav sine påklædningsdukker i farver og maleark til modearkene, et par hefter med tegninger og modejournaler. Først sent i sin karriere valgte hun at få sine ark produceret af andre, nemlig forlaget Lithos.
Vinding er som den jævnaldrende tegner Christel i begyndelsen flittigt omtalt i medierne. Så af interviews fremgår det, at tegnetalentet er en arv fra bedstemoderen, at hun er kriminalforfatter og oversætter. Oversættelsen er i samarbejde med en onkel og af en populær psykologibog, kriminallitteraturen er det ikke lykkedes mig at opspore, så bøgerne har sikkert ikke fundet en forlægger.
Under anden verdenskrig deltog Gerda Vinding i modstandsbevægelsen. Et lille indsigt i perioden giver hun i en artikel i Ekstrabladet fra 1968. Det var helt i tråd med hendes politiske overbevisning på den yderste venstrefløj, hun var et aktivt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, senere af Socialistisk Folkeparti.– I mange år var Vinding en ivrig debattør i pressen og ytrede sig om politiske forhold som Vietnam, atomkrig, men også scientology og børneopdragelse skrev hun om. Et opslag på Gerda Vinding i www.bibliotek.dk giver en oversigt.
Men især skrev hun om og imod narkotika, ganske særlig den skadelige virkning af hash, som i slutningen af 60erne ellers havde varme fortalere blandt ventreorienterede samfundsomvæltere. Børns opdragelse, unges ve og vel lå Gerda Vinding på sinde og hun blev medstifter af Landsforeningen til Bekæmpelse af Hash og Narkotikamisbrug i 1971. Efter få år opgav hun foreningen og arbejdet, sikkert efter et massivt pres fra liberal, socialistisk side.
Gerda Vinding blev gift i 1947 med civ.ing., dr.phil., professor Martin Ottesen ansat ved Carlsberg Laboratorium og medlem af Videnskabernes Selskab m.m. Normalt er ægteskabelige oplysninger påklædningsdukkerne uvedkommende, men i Vindings tilfælde har de en vis betydning.
På det tidspunkt var A.W. Nielsen direktør for Carlsberg og styrede sit ”kongerige” med fast hånd. Carlsbergs ledelse mente ikke, det var en passende beskæftigelse for ægtefællen til en højt placeret ansat at tegne påklædningsdukker for eget firma. Gerda Vinding lagde heller ikke skjul på sine sympatier for den yderste venstrefløj, hvor hun var en aktiv debattør med stærke synspunkter. Men med attraktive væsen må hun have været et aktiv ved virksomhedens selskabelige sammenkomster, familien boede på Carlsbergs område i Valby. (A.W. og hans kone Ems har jeg familiemæssige relationer til).
I et par år var jeg leder af biblioteket i Valby, her var Gerda Vinding en regelmæssig låner og hun fortalte lidt om sit arbejde og om problemerne med at fabrikere en voksen Marie-dukke, der med sit undertøj ikke kunne støde kiksekøberne i det missionske Vestjylland, derfor fik hun undertøj med stropper og ikke en lille lækker stropløs bagatel, der var lettere at tegne til.
Gerda Vinding var efter min mening den absolut bedste tegner af påklædningsdukker, de fungerede perfekt i pigernes leg, var lette at tegne til og gav næring til drømmene om et liv som voksen. Med en sikker streg formidlede hun modens luner, hendes mange ark giver idag et flot indblik i moden fra ca 1940 til sidst i 60erne.
Da damer ikke mere skal se ud som damer med matchende sko, hat og handsker, og pigernes favoritlegetøj ikke længere er baseret på et stykke slaskekarton stopper Gerda Vinding. Og kort efter stopper påklædningsdukkerne stort set!
Litteraturhenvisninger
Katalog over Marietøj og ark tegnet af Gerda Vinding. Registrant udarbejdet af Margot Martensen.
Kudahl, Helge J.: Richs-billeder og andre danske reklamesamlebilleder. Rhodos, 2000. 151 sider, ill. Heri omtale af Marie-dukkerne.
Pigedrømme: danske påklædningsdukkers historie. Af Birgitte Glob og Mette Winge. Samlerens Forlag, 1999. 107 sider, ill. Litt.henv. Heri om Gerda Vinding.
Psykologi for alle: menneskekundskab og menneskebehandling. Af Alf Ahlberg m.fl. Erichsen Forlag, 1942. 440 sider, ill. Oversat af Asger Langkjær og Gerda Langkjær Vinding. – Sammen med sin onkel har Gerda Vinding stået for oversættelsen.
Anna Thomsen: Alle kan sy. M. Normanns Forlag, u.å. (1961). Har et stort afsnit af Gerda Vinding: Tøj til min type. Her er talrige små illustrationer.
Vivi: tegnet af Gerda Vinding, Bragt i Land og Folk 1947-1950. En registrant samlet af Margot Martensen.
Værket. Del 1. Til brug ved Landstræffet for påklædningsdukkesamlere, 28.marts 2004 Esbjerg. Kis Eg m.fl. Heri afsnit om Gerda Vinding.
Artikler o.l.
Alliert Eleganse. Kristiansand, Mariette Produkter, u.å. Biografiske oplysninger på arkets bagside.
Ung Kostumetegnerske faar Sukces. B.T. :28.6.1943 Lidt større artikel.
Frøken Billedforlægger. Nationaltidende: 18.1.1944
Pappersdockor åt stora flickor. Göteborgs-tidningen: 1946
Store Piger ka lide Paaklædningsdukker. Ekstrabladet: 24.9.1946
Dansk Arbejde: Juli, 1947. Gerda Vinding med illustrationer anvendt som forsidebillede i forbindelse med en artikel om dansk mode.
Hun eksporterer Pigerne. Aftenbladet: 3.9.1947
Piger på vej -. Af Birthe Strandgaard. Teen-age: juli 1952:7. Lille omtale af Gerda Vinding og hendes påklædningsdukker.
Vinding, Gerda: Mormor var ungdomsoprører. Ekstrabladet: 29.10.1968. Om modstandsbevægelsen.
Vinding, Gerda: Ka’ De se komikken? Hvorfor virker næsten alle moder latterlige undtagen lige dem vi selv går i? Ekstrabladet: 11.11.1968. Om de unges nye anderledes mode.
Et ark med pigedrømme. Det fri Aktuelt: 10.07.1992. Billede af modeark F med undertitlen: Påklædningsdukker går ikke i kittel, som det fremgår af dette ark lavet af mesteren, Gerda Vinding, omkring 1943. – Desværre er mikrofilmen af avisen gået tabt, så en mulig sammenhæng med en artikel kender jeg ikke.
Fredsakademiet: Freds- og sikkerhedspolitisk Leksikon D 127: Danmarks Kommunistiske Parti: DKP. Samt S142: Socialistisk Folkeparti: SF. Artikler på nettet, heraf fremgår Vindings politiske aktive tilhørsforhold.
Spydpigen: Hash til skolebørn? Maj 20, 2009. spydet.blogspot.com. Om Vinding og Nej til narkotika.
Uden år og data:
Hun sælger i titusindevis!
Nu kommer Gerda Vindings påklædningsdukker i Dansk Familie Blad. Dansk Familie Blad?
Paaklædningsdukker, der er mere end Legetøj
Det er sjovt med Gerda og hendes 200.000 tvillinger!
Birgitte Glob
Tusinde tak til Birgitte Glob for tilladelse til brug af denne artikel!
