D u k k e h i l s e n fra K i r s t e n K a p p e l

Et par dejlige celluloid-dukker

Fotos: Kirsten Kappel/Lise Brastrup Clasen ©   –  

Tekst: Lise Brastrup Clasen ©

Somme tider er det svært at finde oplysninger om visse dukker, og jeg har søgt længe efter detaljer om de polske celluloiddukker fra Kalisch i Polen.

Billede5
De ”omvendte” trekanter fra før og efter 1942!

 

Dukkerne fra Adam Schreyer i Kalisch blev fremstillet fra 1930 til ca. 1942 under mærket: ”omvendt” trekant med bogstaverne AS foroven og K forneden. På nogle af dukkerne stod under trekanten: Poland— Fra 1942 blev firmaet overtaget af Theodor Reinke, også Kalisch. Man fortsatte med mærket: ”Omvendt” trekant, men med et K over trekanten og et sammenslynget TR inde i den.

Kirstens søde babydukke er 34 cm høj og med bevægelige led, den er mærket med Theodor-Reinke-trekanten og er således fremstillet efter 1942.

Billede1
Kirstens Babydukke!

I Shirley Buchholz’ bog om celluloiddukker fandt jeg en yndig pige mærket på hoved og krop med den ”omvendte” trekant fra før 1942. Hun er ca. 41 cm høj med bevægelige led. Hun har brune lukkeøjne af glas og åben mund med tænder, Parykken er ikke original. Hendes tøj er i typisk stil fra tyverne. Kjolen er af silkeagtigt materiale, hvid med røde prikker, og krave og opslag på ærmerne er af rødt organdi. Hendes sokker er af hvidt silke og skoene af hvidt skind med røde stikninger.

Billede2
Herover tv den beskrevne pige fra Shirley Buchholz’ bog!
Billede3
De to ”Gamle” Adam-Schreyer-piger fra et auktionskatalog!

 

 

 

 

 

 

 

 

Søger man på nettet efter dukkerne, er der af og til nogle til salg gennem auktionsfirmaerne, således disse to ”Altre Adam Schreyer-piger, som er i en lidt anden stil! Desværre var der ingen yderligere beskrivelse af dem.

Nu håber jeg da, at en eller flere af jer måske ved mere om disse polske celluloiddukker og gerne deler ud af jeres viden, således at vi alle bliver klogere.

Mens vi er ved celluloiddukkerne:Billede4

Her er Kirsten Kappels Muslingepige

(Muslingedukkerne kan I læse mere om i vor artikel om Køge-dukker)

 Dukken er 41 cm høj skulderhoveddukke med stofkrop og mærket med den typiske ”enlige” musling!

Billede6                                                  

G o d   L æ s e l y s t   !

 

 

 

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.