Jagten på en egnsdragt

© for tekst og billeder Lene Byfoged

På opfordring skriver jeg dette indlæg om mit eftersøgning efter en Sejerødragt, som jeg ville sy til en af mine dukker. Jeg har skrevet om det før i andet regi.

Det hele startede med, at jeg så et gammelt postkort, som var lavet i forbindelse med Børnehjælpsdagen i 1906. Der står Sejerø forneden, sammen med. “danske Nationaldragter”. Dragten fra Sejerø, er blot en af de mange dragter der var afbilledet på disse postkort. Jeg har bl.a. set et postkort med en kvinde i Amagerdragt og en i Islandsk dragt.

 

 

 

 

 

 

 

Efter hvad jeg fandt ud ad, skulle fotografen Peter Elfelt have lavet en stumfilm i tilknytning til disse postkort.

Da vi i mange år har haft sommerhus på øen, syntes jeg det kunne være sjovt, at lave en dragt til en af mine dukker.

Det skulle tage rigtig lang tid, at få så mange oplysninger, at jeg kunne gå i gang med at sy dragten!

Jeg startede med et besøg i øens Kulturhus, der har et museum tilknyttet med diverse effekter fra Sejerø. Det var meget småt hvad de havde af beklædningsgenstande og de mente bestemt ikke, at der nogensinde havde været en dragt specielt fra øen.

Jeg begyndte at banke på hos nogle af de ældre og alle var søde og hjælpsomme. Nogle havde lidt liggende i skuffer og skabe, andre havde noget billedmateriale.

Et par fortalte mig, at de havde været på Læsø og på deres lokale museum var der et maleri med folk fra danske øer i nationaldragter og også en fra Sejerø. Jeg skrev til museet og fik en kopi af billedet.

Så langt så godt, men jeg havde stadigvæk ikke nok oplysninger nok og kontaktede Nationalmuseet, der også var meget hjælpsomme. De fortalte, at der findes en bog fra 1926 af J. S. Møller. Han var læge og via hans besøg i hjemmene, fik han samlet en masse materiale om tidens klædedragter, både dem fra denne tid, men også fra tiden før. Jeg fik købt bogen antikvarisk. Det er en meget spændende bog, det har lidt billeder og beskrivelser af tøjet på Sejerø.

Det var J. S. Møller der grundlagde Kalundborg Museum.

Jeg kontaktede herefter Kalundborg Museum og fik lov til, at komme op i deres magasiner for at se og røre ved det tøj de havde liggende. Det var her jeg fik de sidste ting på plads, så jeg kunne komme i gang med at finde stoffer, bånd m.m.

 

 

 

 

 

Inderst inde har hun en hvid særk af bomuld med røde broderede initialer (dette gjorde man for at holde dårligdomme og onde ånder væk), to underskørter, et ternet og et stribet (man brugte ikke underbenklæder på denne tid), et overskørt, hvor kanten forneden af et velourbånd, skal illustrere svinehår (stoffet er købt via en folkedanserforening). En bul med påsyede strikkede ærmer, som er lig et mønster, der har været strikket på øen, et tørklæde/sjal, en hue med korsklæde og broderet bagstykke, forklæde, strømper og sko med metalspænder.

Da alt er syet i hånden, har det taget sin tid, men det har absolut været det værd!

 

På Sejerø har kvinderne strikket trøjer til fiskerne, i lighed med kvinderne fra Shetlandsøerne. På denne måde kunne man identificere en druknet fisker fra Sejerø.

Så selvfølgelig er hun i gang med at strikke en. Mønstret er taget fra en gammel mandstrøje, der er på Kalundborg Museum.

Det var et meget spændende og interessant projekt, hvor jeg er blevet meget klogere på Sejerøs traditioner. Jeg mødte en masse hjælpsomhed og fik kontakt til nogle søde mennesker, som jeg sikkert aldrig ville have fået kontakt til ellers.

Dukken er en Armand Marseille 370 med hoved af bisque, arme og ben af celloluid og stofkrop. Den er 56 cm høj.

Jeg er for nylig blevet gjort opmærksom på, at man kun brugte det fine hvide forklæde om søndagen eller på andre helligdage og her strikkede man ikke.