H o l s t e b r o— B a m s e r n e

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen©

 Denne gang får I en lille beretning om de kendte danske Holstebro-Bamser…

Billede1
Denne dejlige bamseflok pryder forsiden af Holstebro Museums årsskrift 1994— her ses tydeligt etiketten med indskrift: HOLSTEBRO-Bamsen!

Alle elsker deres bamse og har den endnu, hvad er bedre, end en stor eller lille blød ven lige til at kramme, og frit efter Per Cederholm, som så sandt har sagt og skrevet: ”Bamsen er menneskets ven og har været det i over 100 år”. Bamsomaner eller arktofiler findes overalt— Arktofil kommer af det græske Arktos, som betyder Bjørn. Og er du Bamseman/arktofil kan du somme tider slet ikke gå forbi en bamse, uden at du absolut må eje den: Bamsen ser lige som intenst og kærligt på dig med sine sorte knapøjne, og straks må du have ham med hjem til dine andre bamser!

(Tak til Torben Skov for artiklen i Holstebro Museums Årsskrift 1994, samt til museumsmedarbejder Sandie Møller-Nielsen for et nyt eksemplar Årsskriftet, da mit forsvandt under en flytning)!

Billede2
Skolegade 10, hvor Holstebro-Bamsen opstod!

En af de kendteste danske Bamser er helt sikkert HOLSTEBRO-BAMSEN, og både på Holstebro Museum og Kunstmuseum, Skagen Bamse Museum og Teddy Shop Danmarks Bamsemuseum i Rønde findes dejlige Holstebro-bamser, lige som mange bamsomaner ejer en eller flere af dem— og hermed historien om Bamsefabrikken i Holstebro:

Det hele startede med, at jeg skrev om museet i Dukkemagasinet nr. 11/februar 1994. Senere kom jeg i forbindelse med Torben Skov fra museet, der forærede mig et eksemplar af sin artikel og gav mig tilladelse til at benytte den som udgangspunkt for mit fortælling i Dukkemagasinet nr. 13/september samme år. (Artiklen omhandler desuden Struer-Bjørnen, en anden meget kendt dansk bamse, om hvem der snarest følger en artikel.

Holstebro Museum indviede sin legetøjssamling i 1992 og viste med jævne mellemrum udstillinger om dukker og bliklegetøj. Et år havde museet lånt dukker og dukkestuer fra en samler på Sjælland, og hun ringede et stykke tid efter til museet og fortalte, at hun havde købt en bamse, under hvis højre pote stod: HOLSTEBRO Bamsen, og hun ville derfor meget gerne høre, hvor og hvornår der havde eksisteret en bamsefabrik i Holstebro.

Arkivar Bent Holm fra Lokalhistorisk arkiv kunne straks fortælle, at der fra 1945 til 1961 havde ligget en bamsefabrik i Skolegade 10, ejet af fabrikant Peter Quistgaard, og nu blev det således spændende og interessant.

Billede3
Ikke alle Holstebro-Bamser er forsynet med denne mærkat, f.eks. er der på mit eget eksemplar hverken mærkat eller spor efter den!

I Dagbladet Holstebro-Struer efterlystes nu Holstebro-bamser, hvilket resulterede i, at flere bamser dukkede op, og den 9. november 1993 interviewede Torben Skov Peder Quistgaard og hans kone i Thy, der beredvilligt fortalte om bamserne:

Peder Quistgaard er født i 1918 i Skolegade 10, som søn af en sadelmagermester. Peder Quistgaard blev uddannet bager og konditor og giftede sig med Inga, der før krigen havde været ansat hos fabrikant I.A. Hunderup i Struer, det var således gennem sin kone, at han fik kendskab til fremstilling af bamser. En dag, da Peder Quistgaard skulle til Hee for at sælge grov sytråd, havde han også et par bamser med i kurven. Sytråden var for grov til symaskinerne, men bamserne blev solgt, og nu ville mange have bamser. De første bestillinger indløb fra Herning, og

HOLSTEBRO Bamsefabrik opstod.

I begyndelsen blev bamserne syet i husets køkken, men snart blev pladsen trang, og også faderens værksted blev inddraget. Dette var dog ikke nok, både vaske– og tørvehus, restauratør Møllers sal og et lejet værelse hos købmand Bro blev taget i brug. Der blev ansat syersker, og snart var mange underleverandører involveret i produktionen, der hver dag var på 500 tøj-elefanter og mange bamser.

Billede4
Tre Holstebro-bamser hygger sig !

Lige efter krigen var det svært at skaffe plys, men folk mødte op med plydskåber, som blev lavet om til bamser, og bamserne blev solgt over hele landet. Nogle år senere kunne man importere stoffer fra London og Østeuropa, bamseøjnene kom fra Tyskland, og træulden til udstopning fra Odense…

Billede6
Der er tydelig forskel på Holstebro-bamsens og Struer-Bjørnens profil!

Bamserne blev fremstillet i mange størrelser, de største på hele 125 cm, men den mest populære størrelse var 90 cm – Bamserne blev på lastbiler kørt ud til legetøjsbutikker over hele landet, og også teltholderne på Bakken og i Tivoli var store aftagere, for hvem ville ikke vinde en bamse i en tombola eller et skydetelt! Bamserne solgtes også til fordel for Røde Kors og Fregatten Jylland, og desuden kom en pæn eksport til udlandet i gang. Men da konkurrencen i slutningen af 1950erne blev mærkbar, flyttede Quistgaard i 1961 til Thy, hvor han fortsatte med en mindre produktion.

Da Holstebro Museum holdt Bamsefest, fik man kendskab til 40 Holstebro-bamser og 9 Struer-Bjørne, foruden diverse tøjdyr, som tigre, elefanter, hunde og mange flere!

(Du kan sagtens kende en Holstebro-Bamse og en Struer-Bjørn fra hinanden: Husk, at Holstebro-Bamsen er spidssnudet, mens Struer-Bjørnen er butsnudet)!

En anden meget kendt dansk Bamse er den allerede nævnte Struer-Bjørn, og dens historie får I meget snart!

G o d     L æ s e l y s t   !

Billede7
Den flotte Holstebro-Bamse her har mærkat under højre bagpote. Han er af gult plys med grå poter og har 3 kløer på alle poter!

 

 

2 tanker om “H o l s t e b r o— B a m s e r n e”

  1. Hej.
    Er meget interesseret i at læse om Struer bjørnen, da jeg tror det er sådan en jeg har. Min mor vandt den på Dyrehavs Bakken i et spil. Det har været ca. 1957 el. 1958. Jeg måtte ikke lege med den, sad til pynt. Da var jeg 6-7 år. Senere måtte tilkomne børnebørn gerne lege med den. Er brun og efterhånden noget slidt at se på.
    Med venlig hilsen lone.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.