Endnu engang har Sigi Ulbrich været kreativt. Så småt og så fint. Stor tak til dig Sigi, for at dele og inspirere.
Jeg gik ind på linket til Volker Arnold, og kan kun anbefale et besøg derinde.
Lene
Udgivet d. 13. september 2023.
Hvor mange gange om dagen spørger vi (selv): ”Hvad er klokken?” Som i det virkelige liv sker det også i vores dukkehuse. Dukkehusbeboerne har også brug for et ur til en fast daglig rutine. I næsten alle mine værelser og huse hænger og står der ure – nogle har endda et rigtigt urværk – men for det meste er viserne kun malet.
Under min sidste læsning af tilbuddene fra Volker Arnold-Holzkunst – du ved, næste jul kommer helt sikkert – stødte jeg på et helt specielt ur – og det vil jeg gerne præsentere for dig her.
Dette er et byggesæt. Du køber et for laseret tyndt stykke træ og bruger det til at bygge …
… et kaffekandeur.
De små dele var nemme at fjerne. Inden jeg brugte limen, satte jeg først de små dele sammen. Så jeg fik en fornemmelse for “bygningen”.
Alt gik let og det passede præcist sammen. Jeg havde i starten problemer med Perpendikel-bestikket. Men kun indtil jeg indså, at jeg forsøgte at lægge de små stykker på hovedet i den udpegede åbning. Roterede det én gang, og så var det ikke noget problem.
Inden jeg satte urskiven og viserne på, malede jeg uret. Ved hjælp af klempincet (min mand skal bruge disse til lodning, de kaldes også nogle gange loddepincet) gik malingen rigtig godt. Jeg brugte akrylmaling. Det er nemt at bruge, tørrer hurtigt og hæfter bedre til det meget glatte, laserede træ. Efter at malingen var ordentlig tør, voksede jeg de malede områder. Der findes specielle voks, men en simpel (billig) gulvvoks er godt nok for mig.
Jeg “forgyldte” Perpendikel-bestikket, men efterlod urskiven og viserne i naturligt træ. Det overskydende bestik finder sin plads i den lille urkasse, som er åben i toppen. Først fjernede jeg ikke bestikket fra tallerkenen på mit ur. Uret har endnu ikke fundet sin endelige plads, og jeg er bange for, at jeg mister de små enkeltdele.
Ja, jeg er meget begejstret for mit ur, jeg har endda bestilt et mere, fordi jeg også mangler et rødt ur. Hvis du, kære læser, nu siger, ja, uret er smukt, men lidt stort, så kig nærmere. De fås også i meget, meget små. Når du pakker dit “kit” ud, skal du bare passe på ikke at miste den lille guldtråd. Min faldt af, og jeg lå på knæ i timevis, før jeg fandt den.
Med det lille ur kan man udmærket se, hvad producenten har tænkt sig med det overskydende bestik.
Jeg tror, at miniaturister generelt har meget fantasi, men jeg hængte stadig uret i en Kuhn stue fra 1930’erne. Det passer ikke helt til stilen eller farven – men ser det alligevel ikke godt ud? Bare til størrelsessammenligning – dukken er en 12 cm Edi dukke.
For at få alt i orden, hængte jeg også det lille ur op. Dette køkken er fra en ukendt producent. Jeg arbejder pt på det. Derfor er der endnu ikke flyttet dukker ind. Dog vil der komme omkring 5 cm høje dukker i det.
For Volker Arnold handler det altid om lille, mindre, mindst. Han tilbyder dukkehuse i mange skalaer. Hans mindste er i M 1:144, og der er endda et dukkehus indbygget i et kaffekandeur.
Er du interesseret i miniaturer i miniaturerummene, så hvorfor ikke besøge Volker Arnold i Dresden – eller virtuelt på www.va-holzkunst.de Og ikke kun ved juletid.
Åh ja spurgte jeg ham, og han leverer også til Danmark, til fornuftige fragtpriser.
Jeg håber, du vil nyde, at gå gennem den lille verden.
Tak Lene for den flotte oversættelse!!!
Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign – medmindre andet er angivet.
I min skønne fødselsdagspakke fra Sigi, fik jeg blande andre dejlige ting, også et ur som samlesæt. Jeg gik længe og kiggede på det, det virkede lidt svært og uoverskueligt. Jeg spekulerede over, hvordan jeg skulle gribe det an, da jeg ikke er så god til at male. Servietdecoupage blev min redning. Jeg har lavet så meget af dette, så det var pludselig det rigtige valg.
Herunder ses resultatet af min og min mands arbejde. Min mand samlede, jeg malede og lavede decoupage.
Jeg kan kun anbefale, at gå ind på linket og se alle de fantastiske ting, man kan lave. Jeg skal da bestemt, have noget mere til mine dukkehuse.
Lene