Når voksne leger – eller dukkefeberen raser!

 © Lise Clasen

 Dette er en gammel historie, som jeg skrev i efteråret 1988 til ”Posten” – Medlemsbladet for Den Danske forening i Luxembourg, men da mange af os stadig er ”bidt” af gamle og nye dukker, og da flere stadig skaber dukker, synes jeg da, at I lige skal indvies i, hvordan jeg allerede i 1987 startede…..

 (Dog lige et lille resumé: efter ca. 10 år i Luxembourg vendte familien hjem i begyndelsen af 1987—og allerede dengang havde jeg besluttet mig til at dyrke dukkemageri, idet jeg flere gange havde besøgt store og omfattende dukkemesser og beskuet alle herlighederne. Og… stor var min glæde, da jeg opdagede, at et par keramikere i Ølsted afholdt kurser i dukkemageri. Her måtte jeg med, og her mødte jeg en masse andre måske ”skøre kugler” eller blot ligesindede, og ih, hvor vi dog havde det sjovt, mens vi skabte ”vore børn”!)

De skal lige præciseres, at udviklingen af teknikker inden for dukkemageri dengang var forrygende, f.eks. kendte man i begyndelsen ikke til ”vådslibning”, og øjnene blev sat i ved håndkraft— senere kunne man købe specialværktøj og voks til dette— også mange andre redskaber, som f.eks. ”optivisoren” (et forstørrelsesglas til anbringelse om hovedet à la ”doktormandens stetoskop”) blev senere en stor hjælp— denne historie skildrer således ”dukkemageriets barndom i Danmark”!)

Gammelt legetøj er in. Samlere betaler mindre formuer for gamle Tekno-biler, de første Märklin-tog, bamser, tinsoldater og sidst, men ikke mindst for gamle dukker og dukkehuse.

 Du kan selv lave dine ”gamle” dukker fra bedste- eller oldemors tid.

 Det er en herlig, men lidt dyr hobby, da støbeformene ikke er helt billige. Hvis du ikke har mod til at gå i gang alene, da slå dig sammen med andre interesserede og køb i formene i fællesskab (man kan købe brugte forme, sælge disse igen og anskaffe andre typer osv.). Du kan også melde dig til et dukkekursus, og der afholdes kurser i f.eks. Danmark, Tyskland, Belgien og Holland.

Når dukkedelene skal brændes, er det næsten altid muligt at få en aftale med en keramiker, således at du ikke selv behøver at anskaffe en ovn.

Lav din egen dukke:

Hertil skal du bruge: støbeforme, hver form holder til ca. 100 støbninger

Porcelænsler (købes færdigt)

Skalpel, slibesvampe, fine pensler i flere tykkelser

Maleolie og porcelænsfarver, samt

Vatpinde, hobbylim, gips, skumgummirester, små kroge, kittelknapper, rund elastik, klude, styropor-rester og dukkeøjne (øjnene kan købes færdige, dersom du ikke vælger en dukketype med malede øjne).

Start med at støbe dukken: formen, der er i to dele, lægges sammen og holdes fast med elastikker. Det flydende porcelænsler røres op og hældes forsigtigt i formen. Brug en kande og fyld formen på én gang, så får du en jævn støbning. Vent ca. 8 min, vend bunden i vejret på formen og hæld det overflødige ler tilbage (delene skal jo være hule). Et par timer senere kan du forsigtigt skille formen ad og tage indholdet ud af hver form (hoved, arme, ben, krop, osv.). Lad dukkedelene tørre, til de er gråhvide. Når hovedet er tørt, skærer du ud til øjne og mund, hvis du ikke er startet med valg af en dukke med malede øjne og lukket mund. Skulle du under udskæringen knække en tand, kan miseren repareres med et lille stykke plastic. Desuden skal du skære hul i dukkekroppen til hals, arme og ben.

Nu sliber du delene for grater, ”sømme” og andre ujævnheder. Da leret endnu ikke er brændt, skal du slibe yderst forsigtigt. Til slut tørrer du alle dele af for støv, brug en pensel, og dukkedelene er nu klar til brænding.

Delene brændes ved 1220 grader C.— Husk, at leret svinder ca. 15% ved denne brænding. Brænder du en hel ovnfuld dele, tager processen ca. 3 timer. Efter denne brænding får delene en smuk hudfarve!

Og nu kommer det mest spændende: dukkerne skal males!

Slib først delene med den fine side af svampen, brug vatpinde til ører og andre ”hulrum”. Når overfladen er glat og lækker, gnides delene ind i lidt olie. Start med at male øjenvipper, se illustrationen. Det er slet ikke let, og lykkes det ikke første gang, gnider du bare farven af med lidt olie og starter forfra. Øjenbryn kan du male på flere måder. Som begynder er det absolut simpleste at male dem som en streg, hvilket ser ganske flot ud. Når du bliver mere dreven, så prøv at male dem som fjer (buskede). Munden er let at male, da konturerne er aftegnet på formen— tegn omridset op og fyld det ud. Mal også øjnene, hvis du ikke har valgt et barn med påsatte øjne. Dup kinder og hår på dukken med skumgummi, Mal eller tegn derefter finger– og tånegle op. Du kan også aftegne svage skygger på krop, arme og ben. Delene brændes nu anden gang ved 715 grader C.

Hvis din dukke ikke har malede øjne, skal du efter anden brænding sætteøjne i: smør lidt hobbylim indvendig i øjenhulerne, sæt øjet på pegefingeren og pres det fast (lykkes altid efter tre-fire forsøg). Kontroller, at dit barn ikke kommer til at skele. Når du er tilfreds med øjnenes placering, rører du to spsk. vand op med tre spsk. gips (husk at gipsen røres op i vandet og ikke omvendt). Denne masse smører du bag på øjnene inde i dukkehovedet, brug en teske. Lad hovedet tørre ca. 1/2 time.

Nu sætter du barnet sammen. Først limer du filt-ringe rundt om hullerne på dukkekroppen, således at hoved, arme og ben ikke skurrer mod kroppen, når du bevæger dukken.

Begynd med hovedet og benene. Stop køkkenrullestrimler i hullerne i arme og ben og smør cementmasse i bagefter og fastgør en krog i hver del. Når denne er, ca. 40 min., er dukken klar til samling.

Hovedet og benene: Tag kittelknappen og før den runde elastik igennem, før elastik-enderne ud gennem halsåbningen, gennem kroppen og ud ad hver sit hul til benene, sno elastik-enderne om et søm, de skulle jo nødigt smutte ud igen, og bind dem fast på hver sin krog i benene.

Armene: Skær atter et passende stykke elastik til, sæt løkken om krogen på venstre arm, før elastikken gennem dukken ud i højre armhul, bind enderne fast i højre arms krog, og barnet er nu samlet.

Har dit barn påmalet hår, er det nu parat til at blive klædt på, har det ”hul i hovedet” og skal have paryk, limer du en ”hat” af styropor over hullet og runder kanterne af med en hobbykniv. Parykker kan købes færdige, men du kan også selv lave en. Undertegnede giver dig gerne en anvisning på parykmageri, ligesom jeg er i besiddelse af flere mønstre til dukketøj.

Mønstre til tøj kan købes færdige, eller du kan selv tegne og konstruere dem. Det er sjovt at klæde dukken på og at finde gamle blonde rog mellemværk etc. til pynt.

Rigtig god fornøjelse ønsker Lise ClasenBillede7

Billede1Billede3Billede4

 

Billede5Billede6Billede2

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.