Når man besøger Det tyske ”Legetøjsland”!!

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Ferien nærmer sig, og har du lyst til at besøge et eller felre af de mange dejlige legetøjsmuseer omkring Neustadt bei Coburg, får du hermed et par forslag/tips – men der er helt sikkert mange flere steder, som er værd at besøge…

Coburger Dukkemuseum:

Et af de mange dejlige Museer er Coburger Dukkemuseum med sit enorme udvalg af de skønneste antikke dukker. Som ekstranummer er der indtil den 8. september en flot særudstilling ”Typisk britisk – Meget Tysk”/(Typisch Britisch-Very Deutsch) med fokus på Victoria og Albert 200 år (1819-2019) og deres medvirken til kulturelt samarbejde. Samtidig har museet hele sommeren et specielt program for børnene, således et udflugtsmål for hele familien. Hermed nogle af de smukke, antikke dukker, samt adresse og åbningstider:

Coburger Puppenmuseum, Rückertstr. 2-3, D 96450 Coburg, Tlf: +49 9561 89 1480, email: puppenmuseum@coburg.de —internet: www.coburger-puppenmuseum.de.

Åbent hver dag fra april til oktober: fra 11 til 16, (fra november til marts er der lukket om mandagen).:

Hermed nogle af herlighederne !!!

OG…. Hermed et helt specielt og enormt interessant museum:

Museum der Deutschen Spielzeugindustrie mit Internationaler Trachtenpuppen-Sammlung: (Museum over Den tyske Legetøjsindustri med sin flotte samling af internationale dukker i folkedragter):

Her finder du historien bag Den tyske Legetøjsindustri i form af udstillede effekter, arbejdende værksteder, bevaring af de smukke og gamle genstande, hvordan disse blev anvendt, og sidst, men ikke mindst samlingen af dukker iført de smukkeste folkedragter. Dette levende museum er absolut et besøg værd. Også her er der aktiviteter for børnene. Adresse og åbningstider:

Adresse og åbningstider: Museum der Deutschen Spielzeugindustrie mit Internationaler Trachtenpuppen-Sammlung, Hindeburgplatz 1, D 96465 Neustadt bei Coburg, Spielzeugmuseum-neustadt@t-online.de – www.speilzeugmuseum-neustadt.de Skulle være åbent hver dag til kl. 17— eneste oplysning, jeg har)…..



Denne spøjse halloween-mand er af papmaché og malet ca. 1930-35 !
Dette albanske par i folkedragter er fra Tirana-egnen, 1933 ! Glæd dig til at se dukker i alverdens folkedragter !

God fornøjelse til hele familien !

Museum Basel – Spielzeug/Legetøj Welten

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Atter lidt om dette fantastiske museum og deres unikke særudstilling!

Legetøjsmuseet i Basel er absolut et af mine yndlingsmuseer, det er alsidigt og ligger heldigvis centralt i Basel, og jeg har selvfølgelig tidligere skrevet om det, men nu nærmer ferien sig, og måske nogle af jer kører sydpå for at opleve Schweiz og porten til Italien, hvem ved??? Dette alsidige museum er enhver legetøjs-elskers drøm, hermed lidt om alle herlighederne…..

Det er svært at undgå at ”ramle ind i museet”, når du er i Basel, det har til huse i en hjørneejendom med fire etager og et areal på over 1.000 m2, og her kan du dvæle og falde i svime over ALSKENS legetøj… Man har her verdens største og mest alsidige bamsesamling på over 2.500 forskellige af slagsen….. , de skønneste antikke dukker, dukkebutikker, dukkehuse, dukke/bamse-karruseller og alle mulige miniaturer fremstillet gennem tiden, og der er selvfølgelig meget mere……

Og her må du gerne tage billeder med din smartphone eller din bærbare/tablet, da der er Wi-Fi på museet. Og bliver du sulten har man en dejlig restaurant med terrasse og alverdens lækre specialiteter: Nyd den kulinariske Verden på Ristorante La Sosta, som er åben hver dag og har måltider både til de meget og til de mindre sulte…. Her er varme og kolde retter, desserter og andre søde sager, og man serverer altid sæsonens specialiteter. God appetit! (Restauranten er åben hver dag fra 9.30 til 18) Og får du lyst til at købe et eller andet med hjem, vi bliver jo alle mere eller mindre fristede… har museet en dejlig butik med et kæmpe udvalg af store og små, billige og dyre ting… Selv glæder jeg mig stadig over det, jeg gennem tiden har købt. (Butikken har åbent dagligt fra 9.30 til 18).

Særudstilling: Museet har altid særudstillinger, og i øjeblikket kan du indtil den 6. oktober se udvalgte – smukke og vovede — korsetter fra La Belle Epoque/Skønvirke og tidligere, en særpræget og spændende udstilling, og selv om jeg aldrig ville iføre mig sådan ”et torturinstrument”, er det noget helt nyt at kunne se og læse om korsetterne…..

Hermed appetitvækkere fra museets permanente udstilling og de fantasifulde korsetter.

Fransk silkekorset Fra 1890erne!
Også disse to smukke korsetter er af silkesatin og fra 1890erne !

Museet er åbent:

Ti-sø fra 10 til 18, og vedrørende ferier kan du på www.swmb.museum se flere åbningstider Entré: voksne CHF 7.- – børn under16 år gratis, såfremt de er ifølge med en voksen. Adresse: Steinenvorstadt 1, CH-4051 Basel, tlf: +41 61 225 95 95

God ferie og god tur !

Dig og Mig og Iben Clante

                Boganmeldelse

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Så ankom bogen om tegneren Iben Clante, skrevet af Dyveke Siim, og jeg kastede mig straks over den og læste hendes inspirerende forord:

Bogen, der er i A4-format, er velskrevet og herlig læsning for alle os samlere, og alle andre, der er interesseret i charmerende, gode, sjove og søde illustrationer.

Bogen starter med en lille biografi over tegneren, og derefter kommer alle de herlige kapitler om Iben Clantes videre karriere med flotte farveillustrationer, og ih, hvor bliver man nostalgisk, når man læser om hendes virke … Meget mere end jeg anede. Minderne om mine børns bøger, nisserne og ikke mindst påklædningsdukkerne myldrer frem, og jeg skulle da også lige gennemse mine mapper med hendes ting. Når man har en samling af påklædningsdukker og nisser, engle, postkort, etc., er det ikke hver dag, man ser på det hele……

Bagest i bogen er der oversigter og litteraturfortegnelse.

Bogen er som nævnt i A4-format, på 95 sider, velskrevet af Dyveke Siim og udgivet på Dyvekes forlag: Kravlenisseforlaget, (ISBN-nr. 978-87-998987-1-8), hvor den kan købes for kr. 125,- plus kr. 30 i porto.

Dyveke Siim fortalte for øvrigt, at næste bog bliver om Iben Clantes svigerinde og nære veninde: tegneren Dorte Kortzau, så der er mere at glæde sig til. Forlaget har foruden udgivet bogen Julefnat om kravlenisser.

Hermed nogle af herlighederne fra bogen, bl.a. det flotte folde-ud-hus med dukkefamilie!

G o d L æ s e l y s t !

Fantastisk museum i Østrig med Dukker, dukkehuse og andet legetøj

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Under søgning efter noget helt andet fandt jeg på nettet dette flotte museum, som bugner af antikke dukker, dukkehuse, miniaturer og meget andet legetøj. Og… det skal I selvfølgelig også have del i!

Det dejlige museum råder over et areal på ca. 450 m2, fyldt med skatte, og der er også en hyggelig café, hvor du kan nyde forfriskninger og lette måltider.

På museet kan du se over 2.500 antikke dukker og dukkehuse, sjældne miniaturer og meget andet legetøj. Der er en speciel samling af miniaturehåndværk fra omkring år 1900.

Hermed nogle smagsprøver på dukkerne og miniaturer:

Disse appetitvækkere er lige til at falde i svime over, og jeg glæder mig til engang at kunne besøge stedet. —forhåbentlig i nærmeste fremtid!

Uden for museets nedennævnte åbningstider tager man meget gerne imod grupper efter aftale pr. telefon eller mail:

Hermed adresse etc.: Puppenhausmuseum, Markt 11, AT 4304 St. Thomas am Blasenstein, Østrig, Email: welcome@puppenhausmuseum.at – tlf: +43 72 655 58 25 åbent: ti-on-to og i weekenden fra 10 til 18

God fornøjelse alle sammen …

Lilians unikke samling om ”De røde Postbude”

og

Det danske Postvæsen

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©) (Tekst og fotos med hilsen fraLilian Skov ©)

Lilian skriver: ”Synes, det var trist, at vort Danske Postvæsen forsvandt. DESVÆRRE!

De gode dage med vore røde postbude var hyggelige, og besøg hver dag med post fra folk. Altid tid til en hyggelig snak. Nu ser vi dem ikke, da postkassen skulle flyttes ned til vejen. Det er desværre ikke hverdag mere.

Derfor fik jeg den idé at samle ALT om de røde postbude: spil – postkasser – biler – kort – udklip – knapper –  emblemer –  osv.

Nyder da selv min samling. Håber det samme for jer derude!”

(Kære Lilian, tak for din beretning, og hvor har du ret…. Vi, der bor på landet andet, havde landpost, noget helt specielt med snak, små og store tjenester, etc.)! (Lise)

Tak fordi du vil dele din unikke samling med os, og jeg er da helt sikkert på, at mange af os vil sende dig bidrag, når vi støder på noget om: De Røde Postbude

Hjertelige hilsner fra Lilian (og Lise) !

Mere om Udstillingen af Lundby-Dukkehusene

I Søstrehuset – Christiansfeld

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen © – fotos Jutta Bogut ©)

Som vi fortalte jer, åbnede for nogle måneder siden Jutta Boguts udstilling af 20 smukt og alsidigt møblerede Lundby-Dukkehuse i Søstrehusets kælder-etage i Christiansfeld.

Udstillingen er godt besøgt, og har du endnu ikke set den, kan du glæde dig over denne lille udvidelse af herlighederne.

Men allerførst dette tip: Vi er alle bange for, at vore skatte skal falme under det stærke sollys, som man vanskeligt kan undgå… Derfor syede Jutta dette luftige gardin til et ”nærgående” vindue, således at effekterne nu er godt beskyttet mod solen.:

Og nu til den ekstra montre:

I husker helt sikkert alle ”Det lille hus på Prærien” – de dejlige og velskrevne bøger om nybyggerfamilien Ingalls og deres oplevelser i glæder og sorger… (skrevet af Laura Ingalls Wilder, den mellemste datter, og af hendes datter Rose, samt TV-serien, som blev genudsendt flere gange. Ja, det er snart mange år siden, f.eks. så vi første gang serien for over 30 år siden, da vi boede i Luxembourg. Jutta har nu dekoreret denne montre med Det lille Hus på Prærien, som en ekstra godte på udstillingen, og ih, hvor jeg glæder mig til gensynet med ”Det lille Hus…..”.

Det lille hus er lavet af Juttas mand, Bent, efter tegninger og beskrivelser i bogen ”Det lille Hus på Prærien”. Bogen ligger ved siden af i montren, så man kan se, at det hele passer. Det hus, man ser i TV-serien, er fiktion, mens det viste her på udstillingen ser ud som det hus, Laura i virkeligeheden boede i.

Og så er det ellers meningen, at der skal laves en montre mere, og at der i de to hjørnemontre skal være skiftende udstillinger af dukkehuse, kikkasser, og hvad Jutta ellers finder på at vise os. Det skal være således, at hvis man kommer flere gange til Christiansfeld, så vil der være noget nyt at se.

Hermed adresse og åbningstider for udstillingen eller udstillingerne, der er som bekendt desuden Legetøjsmusesum og Brødremenighedsmuseum etc. –

Christiansfeld Centret, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld, email: centret@christiansfeld.dk – Tlf: +45 7979 1773 – og ifølge nettet er der indtil 31. august åbent hver dag fra 10 til 17.

(Og ellers er Christiansfeld kendt som Danmarks Honningkageby, hos os benytter vi altid lejligheden til at købe noget sødt og godt med hjem, når vi er på de kanter)!

God Tur

Dukken “Hansemand”


Copyright for tekst og billede Lene Byfoged.

Et af punkterne på programmet for Mors Dag i år, var besøg på Amagermuseet.

Vi er så priviligeret, at have en brasiliansk svigerdatter og i Brasilien er Mors Dag, på højde med Juleaften. Denne tradition har Renata, til stor glæde for mig, bragt med til Danmark.

Jeg besøgte første gang Amagermuseet i december sidste år, hvor de havde en rigtig dejlig juleudstilling, så jeg tænkte der var nok nye spændende ting, at se på. Det var der også og blandt disse, lå i en montre dukken “Hansemand”.

“Hansemand” er lavet af lods og kunstmaler Henrik Strømberg til hans døtre. På hans mave er skrevet Hansemand

Først pyntet som dreng, i 1905 som nisse til karneval. I 1915 syede Anna ham en uniform som infanterist. Anden krig en khakitrøje. Alle børn elskede ham. 23/4(19)53. Jeg mest af alle.

Anna

Dukken fik en engelsk uniform fra 2. Verdenskrig. Derfor blev han kaldt “Monty” af giverne Dorthe og Merete. Man måtte ikke sådan lege med den – kun sidde med den og klæde den af og på. Den boede i et fast skab. Dukken har haft flere dragter, men de er gået tabt.

“Hansemand” fortæller om forholdet mellen børn og forældre, om kunstneren H. Strømberg, om datidens menneskers forhold til krig og soldater.

Ovenstående er skrevet af Museumsleder Søren Mentz

I årene 1890 -1930 eksisterede der en kunstnerkoloni i Dragør, i lighed med dem vi kender fra Skagen og Kerteminde. Lods og kunstmaler Henrik Strømberg der levede fra 1880 til 1956, var et aktiv medlem af denne koloni.

Har nogen en spændende unik dukke, vil vi da meget gerne se billeder og høre dens historie.

Til sidst vil jeg endnu en gang anbefale et besøg på Amagermuseet.

Lene

Uddeling af Dukke-Oscars/Max-Oscar-Arnold-priserne – MOA

under

Årets store internationale dukke– og legetøjsfestival i

Neustadt bei Coburg og Sonneberg

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©) – (Dukkefotos: Inge Harck ©)

Fra den 26. maj til den 2. juni finder årets store dukke– og legetøjsfestival sted med en masse festlige begivenheder, herunder særudstillinger på de fantastiske museer, legetøjsmarked, samlerbørs, specielle familiedage og sidst men ikke mindst

Den 29, maj uddeles Dukke-Oscars til de bedste arbejder blandt de nominerede i kategorierne:

Det omfattende program finder du via nettet— www.puppenfestival.de – og vil du vide mere om uddelingen af Dukke-Oscar-Priserne, da benyt www. Moa-kunstpreis.de eller email: kontakt@moa-kunstpreis.de, selve uddelingen finder sted i Mehr-zwechalle, Heubischer Strasse i Neustadt bei Coburg, hvor de nomineredes objekter er udstillet. En konkurrence blandt mange nationer, og jeg skal love for, at der er smukke, sjove, fantasifulde og unikke ting deriblandt. Det er 25. gang, man uddeler disse fornemme priser.

Dukkekunstneren Inge Harck, der to gange har vundet en dukke-Oscar, deltager også i år med hele tre arbejder i kategorierne 1, 2 og 9: :

Alt i eget design !

Kategori 1: Om BEDSTE Legedukke: Den dejlige legedukke er lige til at omfavne og knuselske. Hun er håndlavet fra top til tå og kan beskrives således: Håndmalet, robust legedukke i ovnhærdet modellermasse og med stofkrop. Ansigtet er malet med akrylfarver, og hun har blå øjne. Hovedet kan bevæges i alle retninger, og også arme og ben er med drejeled. Hun har ægthårsparyk, som kan friseres. Tøjet er håndstrikket, og hun er nem at klæde af og på. Hendes legetøj: De små fantasibamser har Inge nålefiltet.

Kategori 2: Denne nuttede baby i teddy-tøj !

Kategori 2: Om BEDSTE Babydukke: Også babydukken i gult har håndmodelleret hoved i ovnhærdet masse. Hun har Lauscha glasøjne og stofkrop. Arme og ben har drejeled. Teddytøjet er Inge Harcks eget design og håndsyet.

Kategori 9: To charmerende, uimodståelige, legende børn!

Kategori 9: FANGELEG: Den leg har altid været og vil stadig være aktuel både i går, i dag og i morgen, ja, lige så længe der findes glade børn: Disse to glade børn har håndmodellerede hoveder, arme og ben i ovnhærdet masse. De har stofkroppe med trådstativ, således at de er bevægelige i så at sige alle stillinger. Drengens øje er malet, og pigen har glasøjne. Også her er ALT håndarbejde!

Tilbehør: tidligere var veje og gader også legepladser for børnene: Legegaden er af lærred med forstærkning af træ og malet med akrylfarver.

Og så er der ikke andet tilbage end at ønske Inge Harck Knæk og bræk eller på tysk: Hals und Beinbruch!

Og skulle I rejse til Det tyske Legetøjsland, ønsker vi jer selvfølgelig god fornøjelse. Det hele er ”en messe værd!”

NAVNEKLUDE OG ANDRE PRØVEKLUDE

(om ET SPÆNDENDE OG ANDERLEDES EMNE)

(Med hilsen fra Lene Byfoged (fotos fra foredrag og uddrag af tekst fra abelonesverden.dk ) Samt tekst og boganmeldelse med fotos fra Lise Brastrup Clasen ©)

Det er spændende at være medlem af Legetøjsforeningen/klubben Snurretoppen, hvor der altid er spændende aftener med foredrag. Desværre bor jeg (Lise) nu laaangt fra Snurretoppens samlingssted og kommer sjældent til deres arrangementer, mens ”Heldige” Lene har lejlighed til at være med hver gang. Jeg har været medlem i snart 30 år og har altid følt mig velkommen i Snurretoppen, selv om mange af ”de gamle medlemmer” ikke er med mere!

Den 11, april var en ganske særlig aften, hvor forfatter og arkitekt, m.a.a., dr. phil Kirsten Lindberg fortalte om ”Navneklude og andre Prøveklude” og introducerede sin næsten netop udkomne bog med samme titel.

Og Lene fortæller på sin blog: www.abelonesverden.dk, at Kirsten Lindberg er en inspirerende og levende fortæller, der berettede om de broderede navnekludes historie, om symbolerne, og om det personlige ved alle arbejderne. Kirsten Lindberg præsenterede alle for en hel samling af smukke klude i vidt forskellige materialer, således at alle tilhørerne kunne gå hjem med stor viden om det hele.

Det bedste var, at man derefter kunne købe (signerede dersom man ønskede det) eksemplarer af bogen om de smukke arbejder, og Lene og hendes mand, Torben, var så søde af købe et par bøger med til mig og til min tyske veninde, Angelika, Salzwedel, der netop har en udstilling i Hohenwehstedt om sådanne håndarbejder.

Og selvfølgelig ”kastede” jeg mig over bogen, og blev meget begejstret. Du får her en fin og levende introduktion vedrørende Navneklude og andre Prøveklude, samt en hel del om håndarbejdsundervisningen gennem tiden, og hvad det hele efterhånden resulterede i. En morsom ting ved bogen er for øvrigt, at der præsenteres navneklude både syet og broderet af meget ferme piger, samt af mindre dygtige, men de har dog alle fået noget ud af deres sytøj.

Bogen er rigt illustreret, og indeholder desuden billeder af de håndarbejdsredskaber, man brugte før og nu! Bagest er der ordforklaringer, noter og henvisninger samt bibliografiliste.

I bogen vises også broderede strimler eller bånd i flere længder, og jeg husker tydeligt, at vi i første klasse skulle sy ”et såkaldt fæstebånd” i en slags hørlærred — denne ”strimmel” kaldes i bogen en Schweizerklud eller en Prøveklud, og akkurat som i bogen startede man med at brodere sine initialer i korssting, og derefter skulle man lære at brodere eller ”var det sy” en masse forskellige sting… Tja, da min interesse kunne ligge på et meget lille sted, nåede jeg ikke mange rækker af sting, og arbejdet var nok lidt nusset ved skoleårets slutning. Et andet minde er en ”æggehætte”, se billede i slutningen af artiklen… som vi syede i 3. mellem, hvor vi skulle lære at sy hvidsøm.

I bogen er der også billeder af det dukketøj, man fik lov til at strikke, dersom man blev færdig med sit broderi… Heldigvis lærte min Moster Anna mig at strikke, og derhjemme har jeg strikket dukketøj magen til det på billederne.

Blandt de mange viste sy-redskaber i bogen ser man en ”Strikkerikke”, og der fortælles om de hestetømmer man lavede ved at bruge en sådan dukke. Min veninde og jeg klarede os med en stor garntrisse med fire søm uden hoveder, men jeg husker da, at min lillesøster fik sådan en Strikkerikke, helt sikkert på et tidspunkt, hvor jeg ikke længere var interesseret i at lave hestetømmer. I bogen kaldes de ”nannies”… Ja, dengang kendte fantasien ingen grænser, men alt det kan du læse dig til i bogen, som vi håber, vil fascinere dig lige så meget som os.

Nu glæder jeg mig til at videregive Angelika Salzwedel sit eksemplar, når hun engang efter Påske kommer forbi!

Bagest i bogen finder du Kirsten Lindbergs adresse på Fyen, men som en appetitvækker får du her hendes mailadresse: tiliamontana@mail.tele.dk.

Dukkehusmuseet i HAKONE – Japans eneste Dukkehusmuseum

(Med hilsen fra Lise og Bjørn Clasen ©)

Da min søn Bjørn for tiden er på påskeferie i Japan, sender han naturligvis oplysninger af interesse for mig, og i byen Hakone fandt han både et legetøjs- og et dukkehusmuseum. Desværre er legetøjsmuseet lukket, men dukkehusmuseet med sin store og unikke, ja eneste dukkehussamling og samtidig eneste dukkehusmuseum i Japan er at finde og et besøg værd – ja, jeg ved udmærket godt, at man ”ikke kommer lige forbi Japan”, men I skal da ikke snydes for billeder fra museet:  og går du på nettet, finder du en fin og detailleret beskrivelse af dukkehusenes historie. Museet er udstyret med både butik og café…. Men husk lige, at Japan er et dyrt land, da min mand og jeg var der for 10 år siden, besøgte jeg selvfølgelig de dukke-. og legetøjsmuseer, som vi fandt på vores vej, og her kostede i en af cafeerne en kop kaffe og en lille LED kage noget der svarede til ca. 48 d.kr. Nå ja, så fik jeg da prøvet det.

også! OG: kagen og kaffen smagte godt !

Museets samlinger består bl.a. The American Mott’ Miniaturesamling og den engelske Vivienne Greene-samling: bungalow-typerne her er fra begyndelsen af 1900-tallet.

Og der er selvfølgelig rutebeskrivelse etc. til museet.

Et herligt og anderledes museum, som I kan læse mere om på nettet.  God fornøjelse og hilsner herfra med tak til Bjørn……