Min HITTY-stue – og Garnakslen

Med hilsen fra Sigi Ulbrich – www.tortula.de ©)

(oversættelse: Lise Clasen ©)

Kender I HITTY, den amerikanske dukke, der blev en kult? Vi vil senere bringe en udførlig artikel om Hitty. Men… først skal I læse om Sigis Hitty-Stue, og vi siger tusind tak for tekst og fotos.

I nogen tid har jeg været den stolte ejer af en Hitty-stue. Jeg regner med, at man blandt ældre læsere kender Hitty, der er en dukke udskåret af irsk bjerg-ask. I ungdomsromanen af Rachel Feld fortælles der allerede i 1929 om dukken og hendes første hundrede år. Bogen er oversat til rigtig mange sprog. I USA er Hitty hele tiden aktuel. Der findes fanklubber, websider og…. Hitty har sit eget museum.

I sommeren 2018 fik jeg møblerne til min fødselsdag, og min mand og jeg byggede straks en stue til dem. Jeg er ikke ejer af en ægte Hitty-dukke, men af en 16,5 cm ”Bärbel” fra Katzhütte – hun er født på porcelænsfabrikken Hertwig & Co. og i hende har jeg fundet en værdig stedfortræder. Du kan læse ALT om dette i www.tortula.de. I skuffen til højre ved siden af hovedet på den nederste dukke. Du kan oversætte teksten via Google — den er ikke særlig god, men forståelig.

På Internettet så jeg en lille afbildning af en garntaksel (lige som jeg havde forestillet mig) – den kunne jeg lide og ville bygge en magen til.

I byggemarkedet købte jeg en ”skuffeknap” med lige hoved — så lille som jeg kunne få den. På internettet fandt jeg garntrisser, som jeg selv omviklede med broget sytråd. Med et nålebor borede min mand gennem de små garntrisser, således at der kom huller i mit ”stativ”, Med afkortede dekorations-knappenåle sømmede han derefter garntrisserne på knappen. Nøjagtigt på midten kom et større hul – således at et stoppeæg kunne sidde fast. Og nu var min garnaksel færdig.

Jeg var meget stolt af den og satte den straks sammen med andre sygrejer på Hitty-Bärbel-bænken.

Når man forsøger at indrette en Hitty-stue i den ægte stil, kommer man på websiderne ikke uden om Gail Wilson. Her opdagede jeg atter ”Garnakslen”.. Her fremstod den som nålepude, hvilket vil sige, at der i midten ikke var nogen stopklods, men en nålepuder på et stativ—kaldet en ”Shaker Style Spindle Pincushion”. Dette har skuffet mig lidt, men alligevel synes jeg, at min garnaksel er smuk —og en nålepude havde jeg allerede til Bärbel!

En stor tak til Sigi, for at vi må bringe den her på bloggen.

Børn og legetøj under 1. Verdenskrig

© For tekst og egne billeder Lene Byfoged.

Jeg er lidt betaget af 1. Verdenskrig, hvorfor ved jeg ikke. Måske fordi der er så mange historier og patriotisme omkring den. Især  beretningen om hvordan de tyske, britiske og franske feltsoldater, julenat 1914  sang “Stille Nacht, heilige Nacht,” sammen og næste dag, til generalernes store fortrydelse, spillede fodbold sammen i fred og fordragelighed.

Krigen blev vel også idealiseret og forskønnet. I hvert fald blev der produceret masser af legetøj m.m. tilegnet børn. Disse ting blev også produceret, for at skaffe penge til tropperne. En del postkort med børn i uniformer, blev lavet og herunder bringes et lille udvalg.

Jeg kender mest til den tyske legetøjsproduktion under 1. verdenskrig, uden på nogen måde at være ekspert. og jeg vil her vise jer min lille samling af soldater og porcelæn. De er i størrelserne 8 – 16 cm. Ud over dukker og porcelæn, blev der selvfølgelig produceret masser af andet legetøj, fra forskellige producenter.

For nogle år siden var der en rigtig fin udstilling, om legetøj relateret til 1. Verdenskrig i Weihnachtshaus i Husum, Nordtyskland. Her så jeg det sødeste børnestel med krigsmotiver. Egentlig ret skræmmende, at børnene på denne måde blev inddraget, men der skulle jo tjenes penge til tropperne. Jeg er efterfølgende begyndt, at lede efter disse stel og har en lille bitte smule. Det er bestemt ikke noget man falder over i tide og utide.

Er der andre der har nogle af disse dejlige soldater og porcelæn, hører vi meget gerne fra jer.

Steiff-Nyt 2019

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Kære Venner, Så ankom det nye Steiff-katalog og –blad med alle de fristende nyheder, som I selvfølgelig skal havde del i..

tilbage til nyhederne, som omfatter en del ”helte” Allerførst oplysningerne om TEDDYBÄR Total, som i år finder sted den 27. april 10-17 og den 28. april 10-16 i Messehalle Süd, Albersloher Weg 37, D 48155 Münster, sådan ser invitationerne ud til medlemmer af Steiff-klubben – men få yderligere oplysninger via www. Teddybaertotal.de, Her sker bare ALT inden for Bamseverdenen, men tilbage til nyhederne, som omfatter en del ”helte”

En af dem er Tigerdyret, til gavn og glæde for alle Disney-Peter-Plys-samlere Han er 42 cm høj og af fineste mohair, dog blot fremstillet i 500 eksemplarer og forbeholdt samlerne i UK og USA. Nå ja, personligt foretrækker jeg de originale figurer, men han er vældig flot fremstilllet… Til gengæld fås vor alles ”sammens” Druide Miraculix (fra Asterix) på 38 cm over hele Europa – han har bevægelige led og følger op på successen med Asterix, Obelix og Idefix (disse er allerede udsolgt fra Steiff) – Miraculix er fremstillet i 750 eksemplarer.

Og heldigvis er vore yndlinge fra Peter Kanin med igen (også over hele Europa): Kaninen Flopsy måler stående 27 cm , Benjamin Kanin måler stående 26 cm, og ”Padleanden” Jemina måler 30 cm. De har alle bevægelige led og er hver især fremstillet i 2.000 eksemplarer.

Men hvorfor de store figurer? der findes en hel del minifigurer for os, der snart mangler plads, se blot her:

Disse vildtlevende dyr fås i gaveæsker : bjørnen er 12 cm høj, elefanten 11 cm, egernet 10 cm, råkalven 14 cm og giraffen 16 cm — alle leveret i smukke gaveæsker.

Sommerfest – husk datoen: Og ellers er der traditionel sommer– og familiefest den 28.– til 30. juni på museets store område i Giengen/Brenz : Steiff-Museum, Margarete-Steiff-Platz– 1 DE 89537 Giengen an der Brenz – www.steiff.com/ – fredag til søndag fra 10 til 19, og lørdag ekstra stort program på scenen med balloner og et gigantisk fyrværkeri. Alt omdannet til en gigantisk festplads……

Traditionen tro er der Bamse-workshops den 28. og 29. juni. Vil du med, finder du tilmeldelsesformularer i Klubmagasinet: Info under: www.steiff.com/workshop —- Der er det sædvanlige herlige sommermarked med forhandlere, kunsthåndværkere og lokale udstillere, maskot-træf, Auktion, præsentation af specielle Steiff-figurer…. Margarete-Steiffs Fødehjem… , ja, sådan kunne jeg blive ved… Det hele skal opleves! Du kan købe mad og drikke på festpladsen. Ja, du har i det hele taget her lejlighed til at få fat i sjældne Steiff-figurer og til at træffe andre Steiff-entusiaster…..

NB: adgang til festpladsen er gratis.

Vi ønsker dig nogle hyggelige Bamse– og krammedyr-dage……

GOD FORNØJELSE !

Påklædningsdukkeleg med stof

© for tekst & billeder Lise Rasmussen

Vi har fået endnu en skøn artikel fra Lise, tusinde tak for det Lise.

Jeg har samlet på påklædningsdukker siden 2000, og mange fine og sjove udgaver er i årenes løb landet i min samling. Der er ingen tvivl om at dukkerne havde deres storhedstid i 1940´erne, 50´erne og ind i 60´erne; og mon ikke enhver pige, med barndom i disse årtier, husker, hvordan man kunne sidde i timevis og kreere den ene fantastiske garderobe efter den anden til yndlingspåklædningsdukken.

Selv for de mindre fingernemme udi tegnekunsten fandtes der en nem løsning; nemlig en tegnet dukke på et kort, hvor kjolen var skåret ud, og man kunne nøjes med et stykke glitret papir eller et dyk i mors kludepose, for at klæde dukken i fine gevandter. Ved simpelt hen at lægge et stykke papir eller stof bag åbningen i kortet, kunne man skifte garderobe i en ruf uden brug af nål og tråd eller blyant og farver.

Hvornår idéen er opstået, kan jeg ikke sige; men konceptet skulle efter sigende have været brugt til andet end leg. Jeg er så heldig at være i besiddelse af et stort ark (35×50 cm), med figurer af fine damer i lange gevandter. Arket skulle ifølge de oplysninger jeg fik med, have været brugt af en handelsrejsende udi stoffer. Man henledes straks til at tænke på Mads Skjern, da han som omrejsende repræsentant ankommer til Korsbæk. Hvor dette ark stammer fra, ved jeg desværre ikke; jeg er aldrig stødt på andre, og det har ingen mærkninger. Jeg kan dog ikke verificere fortællingen, men arket har utvivlsomt mange år på bagen.

Arket ses herunder, og hvilken herlig leg med smukt papir og stoffer, man kan begive sig i kast med. Jeg har leget med et par eksempler, og kunne da fortsætte i timevis.

Små ark kunne naturligvis købes, eksempler ses herunder. Ofte kom de i serier. ”Else” er i sin originale kuvert og til den fine serie med 4 piger, har jeg den oprindelige pergamentpose, der rummede herlighederne.

Hvor ovenstående små kort var i alm. postkortstørrelse, og dukker op fra tid til anden, er jeg også den stolte ejer af kortet med Hanne, der er i et noget større format (28×16 cm). Jeg har aldrig set et lignende, og synes, at det er en perle i min samling. Stoffet er det originale, som hun er ”født” med.

Var man nu ikke den glade ejer af et sådan kort, men i øvrigt besad et kreativt gen; ja, så var der jo råd. Jeg har for år tilbage arvet nedenstående, unikke samling af hjemmegjorte kort med en tilhørende mængde stofrester. Et fantastisk projekt, synes jeg. Samlingen består af 10 kort med dukker og 190 stumper tøj i et hav af mønstre og farver, næsten alle forskellige; lige fra mølædt fed silke til stykker af flonel og tykt uld, og sirligt klippede forklæder i lærred. Imellem stumperne fandt jeg en seddel med skriften ”Else Jensen, jeg er fra 1915”. Åh, der er megen leg.

Sidst, men ikke mindst, var der også muligheder for de piger, der havde lysten til at bruge nål og tråd. Man kunne få påklædningsdukker med tøj – i papir – til at sy fine sting på. Dukken herunder er tegnet af Lene Balle. Jeg har set flere lignende eksempler. Det minder mig om de æsker, jeg fik i gaver som barn, med fine lommetørklæder, der havde påtrykte mønstre i både korssting og kontursting, som man skulle brodere efter. Men det er jo en helt anden historie.

Tak fordi I ville kigge med ind i min samling.

Lise Rasmussen. Januar 2019.

http://www.mosterlise.dk/ https://www.facebook.com/mosterlise/

En påklædningsdukkehilsen fra Lise Rasmussen.

© for tekst og billeder Lise Rasmussen.

Vi har modtaget denne dejlige og interessante artikel fra Lise Rasmussen. Tusinde tak Lise.

Igennem min tid som samler af bl.a. påklædningsdukker, har jeg fået mange og sjove kontakter, og hermed spændende historier.

Én af de mere mindeværdige, var fra Jørgen, som kontaktede mig, da han havde fundet et ark i gemmerne fra sin afdøde moster. Det blev til en del mail korrespondance, telefonsamtaler og en visit i København.

Arket, der forestiller Dirch Passer som Charleys tante, fik jeg af Jørgen, men her er historien der fulgte med:

Jørgens Moster havde efterladt en scrapbog, hvori Jørgen fandt arket med Dirch Passer , da han en dag ledte efter nogle oplysninger om hende. Arket er som bekendt tegnet af Christel i forbindelse med at Dirch Passer spillede Charlys tante på ABC teatret i 1955.

Direktøren var på det tidspunkt Stig Lommer, og Jørgens Moster var en af de berømte Lommerpiger. Hun har sikkert fået arket derinde fra og gemt det i sin scrapbog med alle de andre minder og udklip, som hun samlede. Jørgens moster var ingen ringere end Grete Hoffenblad.

Grete Hoffenblad blev i 1954 kåret som Miss Danmark, hvor hun blev udråbt af den verdensberømte filmhelt Errol Flynn.

Grete deltog videre i kåringen af Miss World i London, hvor hun blev nummer 6. Jørgen fortæller, at han fra familiemedlemmer har hørt, at hun blev kaldt ind på scenen som den første, og blev mødt med stor jubel, så hun troede, at hun havde vundet. Men pigerne blev kaldt ind i baglæns rækkefølge og Gretes skuffelse var meget stor, da det gik op for hende at det ikke var hende der havde vundet titlen som Miss World.

Grete har deltaget i en enkelt dansk spillefilm ”6- dages løbet ” fra 1958 med Poul Richard.

Grete Hoffenblad blev født i 1936 og døde ugift i 1984. Hun var i flere år Lommer-pige sammen med Lise Henningsen, der har spillet med i mange film, og flere TV serier, bl.a. en birolle i Matador serien.

Udover teaterkarrieren blev Grete Hoffenblad flittigt brugt i reklamesammenhænge. Jørgen har desuden fortalt, at hun er den ene af de tre trompeterer piger, man ser i indledningen til de gamle SAGA film.

Alle billeder/fotos i artiklen stammer fra scrapbogen, og gengives med tilladelse af nevøen Jørgen Villadsen. Jeg fik også lov til at gengive Grete som påklædningsdukke.

Endnu en gang tusinde tak Lise.

http://www.mosterlise.dk/

https://www.facebook.com/mosterlise/

VERO – det legendariske DDR-trælegetøj

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©) (hermed min fortælling og oversættelse via nettet ©)

Somme tider kommer man ind i en helt ukendt samler– og legeverden: fra min gode veninde, Sigi Ulbrich, tortula.de, fik jeg et tip om, at der den 22. januar 2019 havde været en TV-udsendelse i TV via MDR/Tyskland, om VERO Construct, et kendt legetøjsfirma opstået ved sammenslutninger af legetøjsfabrikanter i DDR i 1972. Og selvfølgelig blev jeg enormt nysgerrig:

Desværre kunne jeg ikke se udsendelsen, selv om jeg fik et link, den var nok ikke længere tilgængelig, altså måtte jeg ind over nettet, hvor jeg kunne finde VEROs historie: Sammenslutningen af trælegetøj VERO Olbernhau opstod i 1972 ved sammenlægning af forskellige folkeejede legetøjsfirmaer i DDR, hovedproduktionen var trælegetøj og tilbehør til modeljernbaner.

Det hele opstod mellem 1966 og 1972 som Vereinigte Erzgebirge Spielwarenwerke Olbernhau sammensluttet af fem firmaer, og senere i 1976 kom yderligere fire firmaer med i sammenslutningen (jeg kunne godt nævne dem alle, men I er sikkert mere interesserede i lidt om legetøjet. Derfor kun ganske kort disse historiske facts. Egentlig syntes jeg, at produkterne med sine klare farver minder meget om BRIO, men det er selvfølgelig en smagssag!

I 1980 skiftede man navn til WEB VERO OLBERNHAU, og i 1981 tilsluttedes man Sonneberg. I 1986 havde WEB VERO OLDENHAU 82 produktionssteder fordelt på 20 forskellige egne. Fra 1990 formindskedes produktionen og blev til sidst helt indstillet. Allerede i 1991 (efter Murens fald etc.) privatiserede man foretagendet, og herefter kaldte man produktionen fra VEB Vero Albernhau for ”Sonni Holzspielwaren VERO GmbH (1990-93). Måske nogle af jer kender produkterne: Sonni Sonneberg stod for dukker, krammelegetøj og legetøj af kunststof. Piko Sonneberg beskæftigede sig med Modeljernbaner Spor HO og Spor N., Plüti Sonneberg stod for krammelegetøj, Spielzeugland for en alsidig legetøjsproduktion for blot at nævne et par stykker, men hele foretagendet var vidtspændende og alsidigt med mekanisk legetøj, dukke– og barnevogne, dukkemøbler, dukker, modelbiler, modeljernbaner og meget mere. En hel del af produkterne kan ses i det fantastiske Legetøjsmuseum: Erzgebirgisches Såielzeugmuseum in Seiffern.

Der er ofte legetøj fra VEB VERO til salg på auktioner. Desuden findes der på mange tyske biblioteker litteratur over VEB VERO, og er du meget nysgerrig, kan du helt sikkert gennem dit eget bibliotek bestille lærdommen: ”Das Spielzeug”, Meisenbach Verlag, Bamberg 1949 – ”Spielzeug von Heute”: Mitteilungsblatt der Zentralstelle für Standardisierung Sonneberg und des Instituts für Spielzeug Sonneberg (Sonneberg 1967-83) – et meget alsidigt tidsskrift (noget man før har kunnet købe i Sonneberg). ”Spielmittel”, Nostheide Verlag, Memmelsdorf 1981…….

Vil I se mere om VERO, så gå på nettet, eller måske I er ejere af noget VERO-legetøj …. , som I gerne vil vise os???

GOD LÆSELYST !!!

Udstillingen over de dejligste og smukkeste broderede navnestykker i alle størrelser

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen © Fotos med tak til Sigi Ulbrich – tortula.de ©

Som vi fortalte jer for kort siden, var der i lørdags fernisering over den smukke udstilling af det, man i Danmark populært betegner som navneklude. En udstilling i samarbejde med min veninde, samleren Angelika Salzwedel, og Hjemstavnsmuseet i Hohenwehstedt, Kreis Rendsburg. Desværre var jeg ikke selv til stede, da jeg er rekonvalescent, men Sigi Ulbrich, en anden god veninde, var med og oplevede en dejlig eftermiddag med Angelikas rundvisning og fortælling om objekterne.

Og Sigi tog en masse billeder af de smukke ting, som I selvfølgelig skal se som appetitvækkere, for hvem har mon ikke et par arvestykker i form af broderede navneklude liggende, jo, da, ren nostalgi, og rigtig morsomt at sammenligne. Selv husker jeg i skolen, når vi sad og broderede korssting på sådanne stykker, man talte tråde og skulle sy en fin hulsøm i kanten, slet ikke mig, og jeg kan da heller ikke finde min navneklud….. (den blev lidt nusset til sidst, husker jeg)!

Motiverne her spænder over en periode fra 1798 til i dag, og blandt stykkerne ses denne store og fine danske navneklud:..

Angelikas egen samling omfatter mellem 60 og 70 broderede navneklude i mange størrelser, og dertil kommer museets ca. 20 stk. af slagsen, en ganske fin samling!

Her er en lille udvalg af de sjove og smukke broderede navneklude, og det giver bestemt lyst til at se dem alle, ikke sandt? Læg mærke til de mange forskellige nuancer, som gør hvert et stykke broderi personligt…..

Tja, havde jeg stadig min navneklud, havde jeg nok ”af forfængelighed” indrammet den og hængt den op!

Glæd jer til en dejlig nostalgisk ”Tøseoplevelse”

Det gamle Hjemstavnsmuseum i Hohenwehstedt har en masse spændende lokaler, bl.a. et gammelt romantisk køkken, og andre lokaler i Biedermeier– og Jugendstil. På museet er der hele tiden skiftende udstillinger.

Hermed lidt om Hjemstavnsmuseet i Hohenwehstedt:

Der er åbent hver torsdag og hver lørdag fra 14 til 17, og adressen er:

Heimatmuseum in Hohenwehstedt, Krs. Rendsburg, Friedrichstrasse 11, D 24594 Hohenwehstedt, tlf: +49 4871 2229 Udstillingen varer til den 31. marts………

Glæd dig til en tur gennem det smukke Holsten.

PS Kirsten Lindgren har udgivet en interessant bog om navneklude.

Dukkehusmuseum i Søstrehusets kælder i Christiansfeld

Besøg den flotte og alsidige Lundby-Dukkehussamling

Med hilsen fra samleren Jutta Bogut – Lise Brastrup Clasen ©

Som vi allerede har fortalt jer, åbnede Jutta Boguts udstilling af Lundby-dukkehuse den 11. december 2018 … og Jutta skriver: ”Min Lundbysamling fik en bragende åbning. Brødremenighedens Blæserkor holdt en lille koncert på 15 min. i Søstrehuset’s gård, lige inden receptionen startede. Og udstillingen var godt besøgt af en masse mennesker, som jeg ikke kendte.”

Udstillingen er blevet omtalt mange steder, hermed referat fra Brødremenighedens Kirkeblad, hvor der står: Den 11. december var der fernisering af det nye dukkehusmuseum i Søstrehusets Kælder. Jutta Bogut har gennem en årrække opbygget en sanling af dukkehuse fabrikeret af Lundby over en 60-årig periode. Da alle husene er indrettet med Lundbymøbler solgt i samme periode som husene, og da Lundby altid har fulgt den ”voksne” verden med hensyn til møbler og indretning af husene, er der tale om en fremvisning af kulturel udvikling i miniformat.

Her tilføjer Jutta for egen regning: ”F.eks. Er der i det ældste hus fra 50erne intet køleskab, for det havde man ikke i almindelige husholdninger. I det nyeste hus er der musikanlæg med Blue Tooth, så hvis man har en Ipad eller Smartphone, kan man få musik ud af anlægget”! (Jutta). Det er en fantastisk alsidig udstilling, som vækker minder i mange generationer, og som Jutta selv udtrykker det: ”Her kan et barn komme sammen med sin Mor, bedstemor og oldemor og se, hvordan man indrettede sig på deres tid!”

Men hvad gør man med en samling, som efterhånden lægger beslag på hele ens hus, og som man ikke har til sinds at sælge? Jutta fandt sammen med Brødremenigheden og tilbød dem at overtage samlingen, således at den kan vises frem til glæde og oplysning for andre.

Så vidt ordene fra Brødremenigheden.

Ved alle husene er der forklaringer, så deres historie får I, når I fordyber jer i udstillingen!

Jutta kan her tilføje: ”Jeg er medlem af en international klub, som hedder ”We love Lundby_”, formanden er bosiddende i USA, og der er omkring 85 medlemmer fra hele verden, og kun EN i Danmark, mig! Min udstilling er den første permanente Lundbyudstilling i hele Verden. Jeg har lavet den til glæde for familier, som kunne have noget ud af at besøge den sammen med yngre generationer, samt til samlere.

Klubben We Love Lundby har en hjemmeside: www.toysmiles.com/ – og går du ind på hjemmesiden www.swedish-dollhouses.se er der her bl.a. også links til gamle kataloger (old catalogues) om Lundbys huse, møbler og tilbehør. Disse kataloger er uvurderlige, når du vil finde ud af , hvornår tingene er fra, eller hvad du mangler i din samling. Der er også links til mange andre ting, så det er bare om at komme i gang (alt er på engelsk)! Og… når du klikker på old catalogues, kommer du over på Peppes Dollhouse, som er en guldgrube med viden om Lundby. Du kan også komme direkte ind på den: http://dollhouse.mine.nu (også på engelsk).

Jeg (Lise) tilbragte dejlige timer med at gå ind på de omtalte hjemmesider!

Glæd dig til en dejlig oplevelse og til minderne, dejligt at det drejer sig om en permanent udstilling, og glæd dig over den gamle by Chriastiansfeld, nok lige så kendt for sine honningkager som for Brødremenigheden.

Og hermed adresse og åbningstider:

Kontakt: Christiansfeld Centret, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld – tlf: 79 79 17 73 – centret@christiansfeld.dk

Åbningstider: 2.1.-30-4 ma-sø: 10-16 1.5.-31.8. ma-sø 10-17 1.9.-21.12 ma-sø 10-16

Men kontrollér for en sikkerheds skyld åbningstiderne.

Vi siger tusind tak til Jutta for dit helt fantastiske initiativ, og glæder os alle til at besøge den alsidige og spændende udstilling!

God tur alle sammen !

Bjergfolk i porcelæn

© for tekst og billeder: Anne Friis

Tusinde tak til Anne for denne søde artikel.

Jeg vil lige vise jer disse, da jeg før har kaldt dem nisser, men det tror jeg ikke, de er mere. Snarere et slags bjergfolk, som de små dværge hos Snehvide, eller som nogle kalder dem ”de underjordiske”. Men de er dog lidt juleagtige på grund af huerne. Jeg har fundet dem af og til hos handlende samt set nogle hos Kirsten Johansen, som også samler på dem. Hun har flere end jeg har. Derfor har vi selvfølgelig diskuteret, hvem de er, hvor de er lavet, og hvad man har brugt dem til. Kroppen og ansigtet er i et stykke og i porcelæn, der, som I kan se, er stærkt malet i kongeblåt og postkasserød, samt ansigt og hvidt skæg. Nogle af dem har store googlie øjne – store runde øjne, som giver et let komisk udtryk. Jeg tror de er tyske, og måske kan de været bygget over en tegneserie, som vi ikke kender her i Danmark. Benene er malet metal og skal tit limes op i kroppen igen, de går meget nemt af. De har store runde maver meget oppustede og bærer næsten alle sammen på et eller andet, dametaske, en hammer, økse, sæk og en skovl. Der findes sikkert flere variationer. Desuden er der ældre personer også med skæg. De er lidt forskellige i højden, de med huer er ca. 7cm og den ældre herre, som sikkert på grund af alder, er skrumpet til 6,5cm.

Der er mange eventyr i Tyskland, som netop handler om bjergfolk, og i Norge og Sverige er der trolde, hvilket de også kunne repræsenterer. Er der nogle af jer derude, som er stødt på dem, eller har set dem på Museer eller hos andre handlende hører jeg gerne jeres mening. Det kunne være spændende at kende deres historie, så jeg håbe gerne på et resultat.

Fra Norge fik jeg mail med foto af Cecilies, min norske veninde og rejsekammerat på både London og Coburg turen, Hansier. Hun har medsendt et foto af sine to Hansi’er, og I kan se at drengen har det samme kostume, som min klædt som pige. Desuden har min også samme sko i hvide, men de er ikke med på fotoet.

Håber alle er kommet godt ind i det nye år og husk at se Theriault’s store katalog over ”Landmark” samt de flotte og inspirerende videoer lavet af Florance Thieriault’s, de ligger på You Tube. Auktionen er lørdag og søndag og om dagen, så man skal ikke sidde oppe den halve nat for at se den.

Det er ikke dukker, de fleste af os kan købe, men det er så utroligt inspirende at se, hvad der virkelig er lavet, især er trædukkerne fantastiske, så snyd dig ikke for dette.

Dukkehilsner fra Anne Friis ©

Dr. Eisenbart – eller – Efterskrift til artiklen om

Den tyske Eventyrvej !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Tak til Inge og Vibeke Harck, som satte mig på sporet af Dr. Eisenbart !

 I min artikel om Den tyske Eventyrvej nævner jeg Dr. Eisenbart (Dr. Jernskæg) fra Hann./Münden (Hannoverische Münden) som et af Grimms eventyr, men sådan forholder det sig slet ikke, og jeg skal nu i al korthed fortælle jer følgende om denne spændende person:

Beskåret kobberstik af Dr. Eisenbarth som 54 årig (1717) af
A.B.König, Berlin!

Johann Andreas Eisenbart (1663-1727) var vandrerlæge, ja, faktisk Barokkens mest berømte af slagsen. En farverig person, som af mange betegnedes som kvaksalver og fupmager. Han var en sand levemand, og på et tidspunkt desuden hoflæge, og meget dygtig… . f.eks. kunne han med en speciel stjernenål hjælpe folk mod lidelsen grå stær. I det hele taget var han enormt alsidig, bl.a. trak han tænder ud, og for at gøre sig kendt var han en af de første, der benyttede sig af Flyers som reklame for sin gerning.

25 år efter hans død blev hans forskellige operationsteknikker betragtet som forbillede for den videnskabelige kirurgi i Tyskland. Men mens han levede, havde han et dårligt ry, og sladderen gik, man gjorde nok lidt nar af ham. Ikke alle hans operationer lykkedes, nok fordi man ikke kendte bakteriernes udbredelse og smitte. f.eks. afgik to unge patienter ved døden få dage efter en blærestensoperation foretaget af ham, og der blev selvfølgelig iværksat indgående undersøgelser, men på en eller anden måde slap han for tiltale.

Man skrev bl.a. også smædeviser om ham, eller slogans som dette:.

Jeg er Dr. Eisenbart — kurerer sygdomme af hver en art !

Træstatue fra Hann.Münden—
På tavlen under statuen står: Han var anderledes end sit rygte!

           På et tidspunkt åbnede han i Hann.Münden et apotek med et enormt udvalg af medicin. Under sin virke opnåede han mange privilegier, ligesom han rejste en del.

Figuren fra brønden i
Magdeburg!

Nu står en figur af ham ved ”indkørslen til Hann.Münden, hvor man også kan se hans apotekerskilt. Her er desuden drejet en spillefilm om ham, og her opføres teaterstykker om ham med gags til stor moro for alle, bl.a. ”trækker man tænder ud med en kæmpestor tang”!….. .

I Magdeburg ses en statue af ham ved en brønd navngivet efter ham: Eisenbarthbrunnen, også i Oberviechtbach findes en Eisenbarth-brønd. I 1977 på 250-årsdagen for hans død udgav Det tyske Postvæsen et frimærke til minde om ham.

Og vil du vide mere, kan du søge på: www.han.muenden.de, skriv derefter Dr. Eisenbart….

Det omtalte frimærke fra 1977!

Hermed skulle ringen om Den tyske Eventyrvej gerne være sluttet fra min side. Det blev således ikke til en beretning om en figur fra Grimms Eventyr, men lidt om en virkelig person!

 God læselyst og god rundtur…..

Øverst Mindeplade fra Göttingen, og nederst Dr. Eisenbarths gravsten ved Aegidienkirken i Hann.Münden!