En Brændende IDE – Tændstikæskerne

Første Del !

(Tekst og fotos: Sigi Ulbrich, Tortula.de ©) (Oversættelse: Lise Brastrup Clasen med tilladelse fra Tortula.de ©)

Kære Sigi Ulbrich, tak for tilladelsen til at fortælle om Tændstikæsker eller ”Svenske Æsker”, som de også kaldes hos jer) helt sikkert ny og spændende viden for mange. Hermed den første del af beretningen med fotos…. Altså glæd jer alle sammen til at være med i Sigis fortælling om at samle på og pynte op med tændstikæskerne  –  (Lene og Lise)

Forord – Sådan begyndte det hele: Min første tændstikæske købte jeg i 1989. Jeg ville julepynte i min bondedukkestue og gjorde en fantastisk opdagelse på Julemarkedet i Hamburg. Her så jeg den buehvælving, som Gisbert Neuber havde designet i 1986. Den syntes jeg rigtig godt om, og jeg kikkede nu efter andre små bitte dele som kunne bruges i mine dukkestuer. Der var dog blot et problem: jeg havde efter købet ikke tænkt over det – selv om det egentlig var planen-  at pille æsken fra hinanden. Se lige på dette stykke folkekunst fra Erzgebirge, sådan noget kan man ikke bare rive fra hinanden.

Men alt gik godt, for det var nemt. Den lille buehvælving var let at fjerne fra æsken med den sartgrønne baggrund. På fotoet til venstre kan I se ind i min barndoms bondestue. Lige oven på skabet, dér står den, og ser den da ikke fantastisk ud. Hurtigt kom de bitte små lysbærere – englen og bjergmanden – med – Også dem kunne jeg let tage ud af æsken.

Det følgende drengekor kunne jeg lige så problemfrit fjerne fra æsken.. Langsomt kom julen ind i mine stuer.

En ganske særligt glæde havde jeg af den lille landsby Seiffen. Det hele lå nærmest løst i æsken… og jeg havde en mere eller mindre identisk – naturligvis i større format-  stående i dagligstuen. Naturligvis vandrede den lille landsby ikke ind i dukkestuen. Jeg stillede den hen til den større i vor dagligstue. I mellemtiden har vi nu fire sæt i forskellige størrelser, som kommer frem til jul. En af dem kommer fra en kurveæske og en anden fra en stor tændstikæske –  og selvfølgelig har jeg små sangere til hver landsby. Hvad manglede jeg nu… jeg købte endnu en tændstikæske, og endnu en, og en mere – og de står faktisk nu i mine stuer.

I Tortula 9/2015 har jeg fortalt om samlingerne i samlingen. Her er jeg også kommet ind på min passion for tændstikæsker og har fortalt om min lille samling. Nej, jeg ville ikke samle, jeg ville egentlig skille æskerne ad. Men det har jeg slet ikke nænnet. Noget så smukt kunne jeg ikke ødelægge. Og nu er det altså på en eller anden måde blevet til en samling. Den røde tråd har jeg ikke fundet — men måske ønsker jeg heller ikke at finde den. Jeg har helt gamle —ca. 100 år gamle – æsker, og også nogle, som nærmest er helt nye. Og alle er de på hver sin måde et vidunderligt kunstværk.

Men hvordan er disse små kunstværker opstået? Man må her gå tilbage i tiden før, under og i de første år af Den første Verdenskrig. Legetøjsindustrien i Erzgebirge var nærmest forsvundet. Den politiske situation resulterede i et forandret toldsystem. Pludselig var det ikke varens værdi, men varens vægt, der blev fortoldet. Nu kunne producenterne ikke længere levere dette (dengang) billige trælegetøj til de ønskede lave priser. Desuden var prisen på træ på samme tid steget betydeligt. Trælegetøjet fra Erzgebirge var dengang meget stort. Det vil sige, at hovedparten af legetøjssortimentet vejede så meget, at det sprængte lavprisleveringerne vedrørende eksporten. Som f.eks. luftgyngerne (i 30erne) i min mands familie, de målte hele 45 cm og hørte slet ikke til den tids ”Store”. Hermed en mere nøjagtig forklaring: En luftgynge var 45 cm høj og tilsvarende tung. Gennem den dengang indførte skatte– og toldpolitik blev varerne således ikke mere fortoldet efter værdien men efter vægten. Legetøjet fra Erzgebirge var billigt, men tungt. Ved omstillingen af told fra værdi til vægt kunne man ikke længere sælge i USA og tilsvarende købte man ikke længere hos de små ”Hjemmeproducenter”. Således fik Langer ideen til ”Tændstikæskerne”.,

Allerede i 1905 havde forlægger Heinrich Langer (1871-1949) forudset de første tegn på forandring. Han bestilte legetøj i lille format hos drejerne. Man antager, at det første stykke legetøj i miniatureformat var Postkusken (5 x 6 cm). Snart fulgte flere køretøjer i denne størrelse. Indtil han en dag opdagede, at ”skuffeæsker” (æsker med skydelåg), eller æskerne fra de svenske tændstikker, var en billig form for emballage. Disse ”skuffeæsker” var siden 1855 blevet fremstillet af Brødrene Lundström til ”sikkerhedstændstikker”. Disse tændstikker kendte man i Tyskland allerede i begyndelsen af 1870erne som ”Svenske Tændstikker”. Langer lancerede da en lille bondestue (7 x 4 x 4 cm) med kakkelovnsbænk og kat. Den var ikke meget større end en tændstikæske (6 x 4 x 2 cm). Der skulle blot et skridt mere til, og den lille stue kunne være i ”Tændstikæsken”. ”Bondestuen med kakkelovnsbænk fra Erzgebirge” var født. Den havde på én gang emballage og stuekabinet. En stor besparelse. Om han dermed virkelig – som mange hævder – allerede havde tænkt på den fremtidige turisme, vil jeg lade stå åbent! Der var ikke forskel på den pålimede bagvæg af papir med tryk. Der var et vindue enten med bue eller firkantet, hvorfra man kunne se et landskab. Nogle gange står der en kaffekande og en kaffemølle på vindueshylden, andre gange er det blot krukker i forskellige størrelser. Somme tider var der ingen hylde, men et håndklædestativ med en strimmel papir som håndklæde. Væguret er påtrykt, eller somme tider limet på. Bonden sidder ved bordet med et måltid af træklodser forestillende brød foran sig. Bondekonen står ved smørkærnen. Og én ting er der altid, en stor kakkelovn med bænk, hvor en kat varmer ryggen. Nej, den ene af mine æsker modsiger ikke, hvad jeg fortæller, den har i løbet af de sidste 100 år kun mistet bænken med katten og ser man nøje ind i æsken, kan man til højre ved ovnen stadig se resterne af bænken.

Hurtigt kom der efterligninger, idet andre fabrikanter i løbet af meget kort tid også tilbød de små bondestuer. Bonden ved bordet, bondekonen ved smørkærnen og …. Katten på kakkelovnsbænken. Skønt jeg med den venstre af de to C.H. Frohs stuer ikke mere er sikker på, om det er en bondekone ved smørkærnen eller måske bonden, ja, hvad gør han mon der. Man behøver kun lidt fantasi for at afsløre ham…. Og virkelig morsomt finder jeg det ”tykke” søm, som i den højre Frohs-stue erstatter urperpendiklen. Sømmet er egentlig ikke så stort, men ser blot stort ud i forstørrelse. Om bondekonen oprindeligt har stået vendt mod ovnen, kan man naturligvis ikke sige noget om mere. Også i en anden stue fra Frohs – med smørkærne – ser hun mod ovnen. I hvert fald har denne bonde ikke bare træklodser som sit brødmåltid, men også ”kartofler” – datidens hovednæringsmiddel i regionen. På undersiden af ”Skuffeæsken” er en etiket ”Papierhandlung Eugen Hahn Berlin Friedrichstr 78”. Altså dog en souvenir fra den sidste ferie? Som altid, for hundrede år siden en vare til ganske få penge, i dag et historisk kunstværk.

Meget snart blev der-  efter kundernes ønsker-  ud fra Bondestuen fra Erzgebirge fremstillet en bondestue fra andre regioner: en bondestue fra Schlesien, en fra Riesengebirge, en fra Schwarzwald, en fra Allgau eller en Gammeltysk Bondestue – disse bondestuer kunne fås helt ind i 50erne i sidste århundrede. Udstyret var det samme, selv om de solgtes under et andet navn.

Jeg finder den direkte tidsmæssige sammenligning af bondestuerne højst interessant.

Øverst kan I se en Frohs stue fra 30erne. Jeg tillader mig at anføre, art figurerne er meget simple, nærmest bemalet uden omhu og limet på. De blev alle fremstillet i de små hjem. Et stupidt og udtalt dårligt betalt beskæftigelse, men det var overhovedet den eneste eksisterende erhvervsmulighed. Alt efter æsken modtog en hjemmearbejder fra 35 til 100 Pfennig for et dusin æsker

I midten ser I en stue fra DDR-tiden. Med denne lille stue pustede drejeren Erich Reichelt i 1980 nyt liv i bondestuen fra Erzgebirge med kakkelovnsbænk. Den gule etiket på ”Skuffeæsken” minder i sin opstilling om H.E.Langer-stuerne. Til højre og til venstre for teksten ”in der Zündholzschachtel” (I tændstikæsken) blev det kendte logo fra Dregeno gengivet. Dette henviser til et kooperativt foretagende, som stadig eksisterer, på ca. 140 drejere og legetøjsmagere. Foretagendet blev grundlagt i 1919 som modpol til forlæggerne, som gjorde de karrige fortjenester hos drejerfamilierne endnu ringere. Under DDR-tiden overtog de kooperative selv hele fremstillingen af Erzgebirge Kunsthåndværk. Se engang på den lille stue, den er fortryllende fremstillet og var for over 30 år siden meget smukkere og mere nøjagtig i forarbejdningen end de tidlige stuer. Figurerne er smukt udarbejdet og fint bemalet. De er rigtig pæne at se på. Jeg har endnu en bondestue fra Dregeno,. Her er kun urene forskellige. For nylig læste jeg i denne sammenhæng, at der var ca. to timers arbejde med en bondestue, og i DDR-tiden fik en drejermester en timeløn på 1,46 Mark. Hans medhjælpende hustru fik ”kun” 1,27 Mark. For min første Reichelt-stue betalte jeg i begyndelsen af 90erne 5 DM på Julemarkedet i Hamburg: For materialer, 2 arbejdstimer, transporten til Hamburg, og afgift for en stand på Julemarkedet!!!!!!!!

Stuen fra det 21.århundrede er fra Seiffner Stübelmacher. Der igen stammer fra drejerfamilien Flath. Med denne Flath drejer det sig om drejer og trælegetøjsmager Günter Flath. Som man tydeligt kan se, bærer denne æske Dregenos logo, han har således også tilsluttet sig det kooperativew foretagende. På venstre side ses logoet for drejerværkstedet – den lille bitte stue. Ser man nøje på Flath-æskerne, vil man konstatere, at alle artikelnumre begynder med 29. Den enkle forklaring hertil er, at artiklerne fra Günter Flath hos Dregeno præsenteredes med 29. 29/1 på bondestuens etiket viser, at det er den første artikel i den lille stue fra Flath.

Også med denne stue har jeg flere æsker, og de er alle sammen fejlfrie og smukke.

I næsten 30 år har der eksisteret en Stübelmacher (fremstiller af de små stuer) , Gisbert Neuber hedder denne drejer. På hans hjemmeside kan du læse, at dette drejerværksted har bestået siden 1. juli 1986, dvs. allerede i DDR-tiden. Alle, der interesserer sig for disse små kunstværker, vil på et eller andet tidspunkt støde på ”Skuffeæsker” med den gule etiket. Foroven eller nederst til højre forsynet med et enkelt GN, hans markedssignatur.

Når man som jeg holder meget af Kuhn-stuerne, kommer man selvfølgelig også ud for Erzgebigestuer fra Neuber: Den søde, blå vugge, det smukt dekorerede bondestueskab… Også bondestuerne – de viser en vis lighed med Langerstuerne, men er absolut perfekte og omhyggelige i deres forarbejdning. I 1996 kom Hutzenstuen på markedet. Heri ses kakkelovnsbænken med katten, en kone sidder ved kniplebrættet, uret med den allerfineste regulator, men allersmukkest er naturligvis de små loftslys. I Skihytten genfinder vi kaminen fra Erzgebirgestuen I 1994 lancerede Neubert malerstuen: Fortryllende, som hjemmearbejderen står ved sit arbejdsbord og maler? Eller gør sig klar til at male. Umiskendelig med sin kakkelovn med bænk og kat – som i Hutzenstuen. Udstyret med en smuk lampe og en kommode med bitte små trækugler. Man må virkelig ikke glemme, at disse små ting er sat ind i en helt normal tændstikæske. Og også her må man tilføje, at de alle er små kunstværker og slet ikke legetøj for børn.

OG…. Får man lyst til at sætte tændstikæskerne sammen til et lille hus med mange værelser, må én vigtig ting naturligvis ikke mangle— et anstændigt badeværelse. Gisbert Neuber kalder dette pragtstykke for Susanne i Badet.

Men selvfølgelig er stuerne kun en lille bitte del af folkekunsten i tændstikæsker fra Erzegebirge.

Du kan læse mere i udgave 6/2016 i www.tortula.de, men har du tålmodighed, bringer vi det hele, dvs. DEL II her på bloggen, idet Sigi Ulbrich generøst har tilladt os at oversætte og bringe alt dette .. Og selvfølgelig udstyret med Sigis dejlige fotos.

På gensyn…. På gensyn …… og god læselyst ……..

Martha Jenks Chase dukker

Tekst Lene Byfoged. Billeder er fundet på internettet.

Martha Jenks Chase var en kvindelig iværksætter, der i slutningen af 1800 tallet mente, at de små piger havde brug for en dukke, der ikke kunne gå i stykker og skulle kunne vaskes. Et alternativ til de sarte dukker, hvor hoved, hænder og fødder, ja nogle gange hele dukken, var af porcelæn. Marthas mand var læge og det har uden tvivl, hjulpet hende i hendes arbejde.

I starten lavede Martha Jenks Chase kun dukker til sine egne og venners børn, samt til velgørenhedsmesser. Det menes, at hendes første dukke blev lavet i 1889.

En super sød Martha Case dukke, lidt grov i det, men charmerende.

Et par år senere, den nøjagtige dato kendes vist ikke, så en opkøber fra et af Bostons stormagasiner, en af Marthas dukker og bad om at få et par stykker, til at sælge i legetøjsafdelingen. Det blev en stor succes og fra den dag blev Marthas hobby til en international karriere. Dukkerne blev solgt i de bedre stormagasiner i hele landet. De tidlige Martha Chase dukker, er nu værdifulde samlerobjekter.

En Martha Chase dukke med sin originale kasse.

Dukkerne er lavet af strømpestof, deraf navnet strømpedukker. De første havde malede hoveder, arme og ben, samt satinstof på kroppen. Senere blev både krop, arme, ben og hoved malet, på denne måde blev de vaskbare og vandtætte.

Han er da bare dejlig.

Da dukkeproduktionen blev så stor, at Martha ikke længere havde plads i familien hus, byggede hun en lille butik i baghaven. Denne butik, blev bygget ud flere gange og blev i området kaldt for “dukkehuset”.

Så fin.

I 1905 producerede Martha nogle serier karakterdukker. Bl.a, nogle af karaktererne fra Alice i Eventyrland og en Dickens serie.

Dukker fra Alice i Eventyrland.

En sygeplejerske, frøken Lauder Sutherland, fra Hartford Hospital i Hartford Connecticut, forhørte sig hos Martha om der kunne laves en dukke i fuld størrelse, til brug i undervisningen af nye sygeplejersker.

Martha fik hjælp af sin mand og fik udarbejdet mønstre til dukker i menneskestørrelser. Hartford hospital, har stadigvæk den første dukke de fik lavet. Den er gennem årene blevet renoveret og har bl.a. fået ny frisure.

Martha Chase hospitalsdukke i voksen størrelse.

I de følgende år blev hospitalsdukkerne betydeligt forbedret, for at gøre dem mere effektive som læremiddel. Der blev lavet kvinder, mænd og intetkøn dukker.

I 1913 blev hospitalsbabydukken introduceret. Den var helt nøjagtig og havde alle de åbninger m.m., som der skulle til, for at de studerende kunne øve sig på den. Også babydukken blev med tiden forbedret, for at gøre den velegnet til undervisning i pædiatri.

Den første hospitals babydukke.
Hun er da også sød

Martha Jenks Chase døde i 1925 og hendes familie fortsatte dukkefremstillingen indtil 1970,erne. Hendes ideer om dukkefremstilling er lige så relevante i dag, som for 100 år siden.

Begivenheder ved Bodensøen og i Jurabjergene

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Et par læsere har bedt om mere angående samlerbegivenheder i løbet af sommeren, derfor disse rejsetips:

Bodensøen ligger i et pragtfuldt område kaldet De fire landes Hjørne, hvor der er masser af seværdigheder: så som blomster, slotte, vandremuligheder, bjergbaner, festspil, museer og meget mere, men Der er selvfølgelig også noget for os samlere:

Velkommen den 20. og 21. juli til den store, 16. internationale sø-ulke-festival med bamser, dukker og miniaturer, dukke– og bamsetilbehør, unika og skatte, etc., etc.:

Her finder du ALT, hvad hjertet begærer, bl.a. samlerdukker og andet fra Schildkröt og Käthe Kruse, antikke franske og tyske dukker, antikke bamser, … og vil du lave dukker eller sy bamser, kan du faktisk få fat i alt under denne festival, lige som du kan tilmelde dig et bamsekursus osv.

Begivenhederne finder sted i Kressbronn, som ligger på den tyske side af Bodensøen: Den 20. juli fra 11 til 17, og den 21. juli fra 11 til 16.

Adresse: Festhalle Kressbronn, Hauptstrasse 39, D 88079 Kressbronn/Bodensee – tlf: +49 2 21 5 30 63 53, Email: neumann@baerrport.de, www.seebaeren-festival.de

Vil du vide mere om Kressbronn og omegn ligger Touristinformationen i Banegårdsbygningen, Nonnenbacherweg 30, D 88079 Kressbronn am Bodensee tlf: +49 7543 9665-0, tourist-info@kressbronn.de eller gå ind på hjemmesiden: www.kressbronn.de

I Schweiz i hjertet af Jurabjergene er kan du besøge et herligt sted med dukkeudstilling og butik: I en hyggelig toetages bygning med over 300 m2 udstilling af dukker af alle typer samlet gennem 20 år, dvs. mere end 500 dukker fra ca, 1880 og til i dag. På stedet er der desuden en dejlig butik med bamser, dukker (bl.a. Skildpaddedukker) og meget andet godt….

Abent de 2. og 4. søndag i måneden og i ferier og helligdage efter aftale. Adresse: TEMPS DE REVES v/Marie-Therese Weber, Rue du Peca 7, CH 28763 Saulcy, Schweiz, Tlf: +41 32 422 88 34—tempsdereves@yahoo.fr – www.tempsdereves.ch

Og så er der blot tilbage at ønske jer

En dejlig tur i ferien !

Kay Bojesen, sølvsmeden der gav træ sjæl og charme!

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©) – fotos fra nettet…

Det måtte jo komme, for jeg kunne slet ikke lade være med at finde oplysninger om Kay Bojesen, da jeg opdagede, at ALLE eller næsten ALLE har et eller flere af hans finurlige træarbejder. Derfor lidt om Sølvsmeden og kunstnerens med humor og sans for former og robust legetøj:

Kay Bojesen (1886-1958) blev i 1910 færdigudannet som sølvsmed i det kendte firma Georg Jensen, og han udmærkede sig gennem tiden ikke alene med sit fantastiske trælegetøj, men også med tekander, bestik, sølvpokaler, legeredskaber og meget mere.

I 1919 ægtede han Eva Pethrine Drøge-Møller, og fik sønnen Otto, som havde masser af legetøj, men… da Otto var en håndfast lille fyr, gik legetøjet, om dyrt eller billigt, ofte i stykker, der måtte således noget nyt og mere robust til. Og det blev til mere og mere, alle var vilde med hans design, og han blev da også hædret i 1922, da Dansk Arbejde udskrev en konkurrence.

Den kendte flok i dag !

Kay Bojesens første dyr er den herlige lille gravhund PIND, som kom til Verden i 1934, uimodståelig og dejlig !

De højtelskede aber, som så dagens lys i 1951—og er alle samleres yndling !

Kong Christian X red hver dag forbi Kay Bojesens butik– og værksted, fik han i 1940 ideen til de berømte gardister, som du lige som de allerfleste af Kay Bojesens træfigurer, stadigvæk kan erhverve! I 1952 blev han for øvrigt Kgl. Hofleverandør – det var nok med den lille, søde bjørn, som fandtes i forskellige sammensætninger af træ— også en af de enormt populære figurer.

Hermed flere af Kay Bojesens arbejder, og der er mange flere, som man hele tiden kan erhverve eller skrive på sin ønskeseddel bl.a et postbud og en politibetjent, samt flere dyr og legetøj. Hermed lidt flere af den kreative kunstners

Denne herlige og robuste gyngehest fra 1936 er og bliver et hit !
Hesten her blev fremstillet i 30erne, et dejligt og robust stykke legetøj !
Præmievinderen 1932 fra Dansk Arbejde !
Rangle fra 1932 !
Den kendte og buttede elefant er fra 1953 !

Du kan finde mere om Kay Bojesen på www.kaybojesen.dk eller kaybojesen.denmark.dk, hvor alle de arbejder, man stadig kan købe, er gengivet.

G o d F o r n ø j e l s e !

(PS. Og du er hjerteligt velkommen til at vise os dine Kay Bojesen figurer på bloggen!)

Miniatureudstilling på Katrinetorp i Malmø.

Copyright for tekst og billeder Lene Byfoged.

Katrinetorp lige uden for det centrale Malmø, er altid et besøg værd. I løbet af sommeren er der mange forskellige oplevelser og udstillinger. I eftersommeren det tre dage lange Antik og Loppemarked, der altid byder på spændende ting og det stemningsfulde julemarked, er et must. En antik forretning, med mange sjove effekter, er der også. Og haven, er helt vidunderlig.

Her i starten af juli, var det miniatureudstllingen, der fik os til at tage turen over Øresundsbroen og vi blev bestemt ikke skuffede.

Vi startede med at spise en let frokost i den smukke gårdhave, så var vi rustet til udstillingen.

Glimt fra den smukke gårdhave.

Der var små skønne kikkasser, et kæmpe hus, pavillioner, Lundby huse, antikke huse, nye huse, ja det ene skønne hus efter det andet. Og sikken en kreativitet, det er fantastisk, så dygtige mennesker der findes. Se nedenstående billeder, som blot er et lille udvalg.

Det er altid dejligt med inspiration og selv om jeg mente, jeg ikke skulle lave flere miniatureting, er jeg nu gået i gang med en kikkasse. Jeg blev lidt betaget af maleren i et af husene og tænkte jeg ville lave det. Men tingene udvikler sig og nu bliver det vist en Fanø stue.


På www.malmo.se/katrinetorp findes kørselsvejledning. Det er nemt både med offentlige transportmidler og bil.

Dockskåp & Miniatyrer

Katrinetorp, Katrinetorp Alle 1, 21574 Malmø

Åbent hver dag fra kl. 12.00 – 17.00. Der er gratis adgang.

Fra d. 4. Juli – 18. august 2019.


Kramboden i Odense

Tekst og billeder Lene Byfoged.

Jeg elsker Fyn, min far var fynbo og alle mine ferier i min barndom, tilbragte jeg hos min elskede farmor og farfar. En gang i mellem, må jeg bare til Fyn. Jeg må høre den skønne fynske dialekt, for mig er det nærmest lykke. Vidste I, at englene taler fynsk om søndagen?

Nå, for at komme til det jeg vil fortælle jer om, vi har lige været på Fyn et par dage og et besøg hos Kramboden i Nedergade 24 i Odense, var på programmet. Et skatkammer for enhver samler.

Kramboden.

Det var mange år siden vi var der sidst, men det var lige så interessant og spændende, som sidste gang. Vi startede i kælderen. Oh, hvilket skatkammer af alverdens ting og sager. Det var helt utroligt og nede bagved var der gammelt legetøj af enhver art, se blot nedenstående billeder.

Da vi var færdige i kælderen, gik vi ind i forretningen og hold da op, et slaraffenland uden lige. Det er jo ikke kun legetøj, men alt muligt mellem himmel og jord. Herunder billeder fra forretningen.

Et udvalg af dukkehusdukker. Nogle af dem har enører bundet eller limet på sig.

En hylde i et andet skab.
Gammelt julepynt var der også.

Jeg har jo blot taget billeder af en brøkdel, af forretningens tusindevis af varer. Første salen var også fyldt. Man kan få timer til at gå her.

Indehaveren var meget sympatisk og imødekommende, og jeg fik en opgave med hjem til bloggens læsere. Nogle af dukkehusdukkerne have en enøre, en bundet på eller limet på tøjet. Er der nogen af vores læsere, der ved hvad det drejer sig om, eller er det blot en samlers leg? Der havde været 20 – 25 dukker fra starten og de stammer fra samme samler. Nu var der blot nogle stykker tilbage. Se nedenstående billede.

Et par af dukkerne med enører.

Jeg handlede selvfølgelig også. Et skønt billede med engle til en af mine dukkestuer, en halvdukke (som jeg har fortrudt, men den er på vej videre), et skab og en kommode fra Dansk Legetøjsfabrik, nogle små tinsoldater til min legetøjsbutik, et lille chinahoved og den skønneste lille tyske dukkehusdukke. Det er nok det køb, jeg er allermest glad for. Den passer så fint i min lille franske cafe, som jeg lavede for nogle år siden.

Er hun ikke dejlig?

Mine køb. Møblerne skal have en kærlig hånd.
Dukken i cafeen.

Så er I i Odense, kig ind Kramboden, Nedergade 24.

Åbent hver dag kl. 10 til 17.30. Fredag kl. 10 – 18 og lørdag kl. 10 – 14

Når man besøger Det tyske ”Legetøjsland”!!

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Ferien nærmer sig, og har du lyst til at besøge et eller felre af de mange dejlige legetøjsmuseer omkring Neustadt bei Coburg, får du hermed et par forslag/tips – men der er helt sikkert mange flere steder, som er værd at besøge…

Coburger Dukkemuseum:

Et af de mange dejlige Museer er Coburger Dukkemuseum med sit enorme udvalg af de skønneste antikke dukker. Som ekstranummer er der indtil den 8. september en flot særudstilling ”Typisk britisk – Meget Tysk”/(Typisch Britisch-Very Deutsch) med fokus på Victoria og Albert 200 år (1819-2019) og deres medvirken til kulturelt samarbejde. Samtidig har museet hele sommeren et specielt program for børnene, således et udflugtsmål for hele familien. Hermed nogle af de smukke, antikke dukker, samt adresse og åbningstider:

Coburger Puppenmuseum, Rückertstr. 2-3, D 96450 Coburg, Tlf: +49 9561 89 1480, email: puppenmuseum@coburg.de —internet: www.coburger-puppenmuseum.de.

Åbent hver dag fra april til oktober: fra 11 til 16, (fra november til marts er der lukket om mandagen).:

Hermed nogle af herlighederne !!!

OG…. Hermed et helt specielt og enormt interessant museum:

Museum der Deutschen Spielzeugindustrie mit Internationaler Trachtenpuppen-Sammlung: (Museum over Den tyske Legetøjsindustri med sin flotte samling af internationale dukker i folkedragter):

Her finder du historien bag Den tyske Legetøjsindustri i form af udstillede effekter, arbejdende værksteder, bevaring af de smukke og gamle genstande, hvordan disse blev anvendt, og sidst, men ikke mindst samlingen af dukker iført de smukkeste folkedragter. Dette levende museum er absolut et besøg værd. Også her er der aktiviteter for børnene. Adresse og åbningstider:

Adresse og åbningstider: Museum der Deutschen Spielzeugindustrie mit Internationaler Trachtenpuppen-Sammlung, Hindeburgplatz 1, D 96465 Neustadt bei Coburg, Spielzeugmuseum-neustadt@t-online.de – www.speilzeugmuseum-neustadt.de Skulle være åbent hver dag til kl. 17— eneste oplysning, jeg har)…..



Denne spøjse halloween-mand er af papmaché og malet ca. 1930-35 !
Dette albanske par i folkedragter er fra Tirana-egnen, 1933 ! Glæd dig til at se dukker i alverdens folkedragter !

God fornøjelse til hele familien !

Museum Basel – Spielzeug/Legetøj Welten

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Atter lidt om dette fantastiske museum og deres unikke særudstilling!

Legetøjsmuseet i Basel er absolut et af mine yndlingsmuseer, det er alsidigt og ligger heldigvis centralt i Basel, og jeg har selvfølgelig tidligere skrevet om det, men nu nærmer ferien sig, og måske nogle af jer kører sydpå for at opleve Schweiz og porten til Italien, hvem ved??? Dette alsidige museum er enhver legetøjs-elskers drøm, hermed lidt om alle herlighederne…..

Det er svært at undgå at ”ramle ind i museet”, når du er i Basel, det har til huse i en hjørneejendom med fire etager og et areal på over 1.000 m2, og her kan du dvæle og falde i svime over ALSKENS legetøj… Man har her verdens største og mest alsidige bamsesamling på over 2.500 forskellige af slagsen….. , de skønneste antikke dukker, dukkebutikker, dukkehuse, dukke/bamse-karruseller og alle mulige miniaturer fremstillet gennem tiden, og der er selvfølgelig meget mere……

Og her må du gerne tage billeder med din smartphone eller din bærbare/tablet, da der er Wi-Fi på museet. Og bliver du sulten har man en dejlig restaurant med terrasse og alverdens lækre specialiteter: Nyd den kulinariske Verden på Ristorante La Sosta, som er åben hver dag og har måltider både til de meget og til de mindre sulte…. Her er varme og kolde retter, desserter og andre søde sager, og man serverer altid sæsonens specialiteter. God appetit! (Restauranten er åben hver dag fra 9.30 til 18) Og får du lyst til at købe et eller andet med hjem, vi bliver jo alle mere eller mindre fristede… har museet en dejlig butik med et kæmpe udvalg af store og små, billige og dyre ting… Selv glæder jeg mig stadig over det, jeg gennem tiden har købt. (Butikken har åbent dagligt fra 9.30 til 18).

Særudstilling: Museet har altid særudstillinger, og i øjeblikket kan du indtil den 6. oktober se udvalgte – smukke og vovede — korsetter fra La Belle Epoque/Skønvirke og tidligere, en særpræget og spændende udstilling, og selv om jeg aldrig ville iføre mig sådan ”et torturinstrument”, er det noget helt nyt at kunne se og læse om korsetterne…..

Hermed appetitvækkere fra museets permanente udstilling og de fantasifulde korsetter.

Fransk silkekorset Fra 1890erne!
Også disse to smukke korsetter er af silkesatin og fra 1890erne !

Museet er åbent:

Ti-sø fra 10 til 18, og vedrørende ferier kan du på www.swmb.museum se flere åbningstider Entré: voksne CHF 7.- – børn under16 år gratis, såfremt de er ifølge med en voksen. Adresse: Steinenvorstadt 1, CH-4051 Basel, tlf: +41 61 225 95 95

God ferie og god tur !

Dig og Mig og Iben Clante

                Boganmeldelse

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Så ankom bogen om tegneren Iben Clante, skrevet af Dyveke Siim, og jeg kastede mig straks over den og læste hendes inspirerende forord:

Bogen, der er i A4-format, er velskrevet og herlig læsning for alle os samlere, og alle andre, der er interesseret i charmerende, gode, sjove og søde illustrationer.

Bogen starter med en lille biografi over tegneren, og derefter kommer alle de herlige kapitler om Iben Clantes videre karriere med flotte farveillustrationer, og ih, hvor bliver man nostalgisk, når man læser om hendes virke … Meget mere end jeg anede. Minderne om mine børns bøger, nisserne og ikke mindst påklædningsdukkerne myldrer frem, og jeg skulle da også lige gennemse mine mapper med hendes ting. Når man har en samling af påklædningsdukker og nisser, engle, postkort, etc., er det ikke hver dag, man ser på det hele……

Bagest i bogen er der oversigter og litteraturfortegnelse.

Bogen er som nævnt i A4-format, på 95 sider, velskrevet af Dyveke Siim og udgivet på Dyvekes forlag: Kravlenisseforlaget, (ISBN-nr. 978-87-998987-1-8), hvor den kan købes for kr. 125,- plus kr. 30 i porto.

Dyveke Siim fortalte for øvrigt, at næste bog bliver om Iben Clantes svigerinde og nære veninde: tegneren Dorte Kortzau, så der er mere at glæde sig til. Forlaget har foruden udgivet bogen Julefnat om kravlenisser.

Hermed nogle af herlighederne fra bogen, bl.a. det flotte folde-ud-hus med dukkefamilie!

G o d L æ s e l y s t !

Fantastisk museum i Østrig med Dukker, dukkehuse og andet legetøj

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Under søgning efter noget helt andet fandt jeg på nettet dette flotte museum, som bugner af antikke dukker, dukkehuse, miniaturer og meget andet legetøj. Og… det skal I selvfølgelig også have del i!

Det dejlige museum råder over et areal på ca. 450 m2, fyldt med skatte, og der er også en hyggelig café, hvor du kan nyde forfriskninger og lette måltider.

På museet kan du se over 2.500 antikke dukker og dukkehuse, sjældne miniaturer og meget andet legetøj. Der er en speciel samling af miniaturehåndværk fra omkring år 1900.

Hermed nogle smagsprøver på dukkerne og miniaturer:

Disse appetitvækkere er lige til at falde i svime over, og jeg glæder mig til engang at kunne besøge stedet. —forhåbentlig i nærmeste fremtid!

Uden for museets nedennævnte åbningstider tager man meget gerne imod grupper efter aftale pr. telefon eller mail:

Hermed adresse etc.: Puppenhausmuseum, Markt 11, AT 4304 St. Thomas am Blasenstein, Østrig, Email: welcome@puppenhausmuseum.at – tlf: +43 72 655 58 25 åbent: ti-on-to og i weekenden fra 10 til 18

God fornøjelse alle sammen …