DUKKE - & LEGETØJSDRØMME. (Vi samler og leger stadigvæk). - En blog om dukker, bamser, påklædningsdukker, miniature og andet pigelegetøj.

Sød dagligkjole og yndig balkjole til 36 cm høj dukke –

De er nemme at strikke –

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Det er vist på tide, at Lise får et par kjoler, opskrifterne er fra udklipsheftet: Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse— bringes med tak til Alt for damerne.

Forkortelser: m = maske, p = pind, rund-p = rundpind, strømpe-p = strømpepind, hjælpe-p = hjælpepind, omg = omgang, r = r, v = v, r dr = drejet ret, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning

LISEs RØDE KJOLE:

Hertil skal du bruge: 1 nøgle (ca. 30 g) 4-trådet, rødt uldgarn, en rest blåt og gult i samme kvalitet, 5 strømpepinde nr. 2 1/2, en rundpind nr. 2 1/2 (40 cm), 1 tryklås og et stykke tynd, rund elastik.

Slå 160 op på rund-p og strik 2 omg v. Skift til gl og strik lige op, til arbejdet måler 8 1/2 cm. Skift til strømpe-p og tag 2 r sm hele vejen rundt (80 m på p). Strik 2 omg lige op. Nu indstrikkes farverne: Hver farve strikkes over 2 omg i denne rækkefølge: *gul, blå, gul, rød, blå, gul, blå, rød*, gent fra * til *. Efter den 3. blå stribe sættes 40 m på en hjælpe-p, mens der fortsættes med gl og farver på de resterende 40 m til forstykket. Når arbejdet måler 7 cm fra indt i taljen, sættes de midterste 20 m på en hjælpe-p til hals, og hver skulder strikkes op for sig. Strik endnu 2 1/2 cm, luk af.

De 40 m på ryggens hjælpe-p halveres, og de 2 dele, hver på 20 m, strikkes op hver for sig, så der dannes slids i ryggen. Når ryggen måler 7 cm, lukkes de 10 m af til hver skulder.

Montering: Sy skuldrene sm. Tag til halskanten 10 m op i venstre side af ryggen, derpå 6 m over skulderen, 20 m fra forstykkets hjælpe-p, 6 m over den anden skulder, 10 m fra ryggen. Strik 3 p rib (her 1 r dr, 1 v). Luk af. Sy tryklåsen i ribborten på ryggen og hæft på vrangen en tynd, rund elastik i taljen.

LISEs BALKJOLE:

Hertil skal du bruge: 1 nøgle (ca 25 g) 3-trådet, hvidt uldgarn, 1 rund-p nr. 2 (40 cm), pinde nr. 2, pailletter og perler, 2 tryklåse, samt et stykke tynd, rund elastik.

Slå 192 m op og strik 6 omg gl, derpå en række huller (ombukningskant til søm): *sl o, 2 r sm*, gent fra * til * omg ud. Strik 6 omg gl, og derefter strikkes efter typemønstret , 2 mønstre i alt. Fortsæt med gl endnu 5 cm. Strik nu 2 r sm en hel omg. På næste p tages jævnt ind til 80 m. Fortsæt i mønster. Efter 6 p mønster lukkes for 2. m i hver side til ærmegab. Ryg og forstykke er ens og strikkes op hver for sig. Efter 3 mønstre lukkes de midterste 16 m af til hals. Med de restterende 11 m i hver side strikkes 9 p. Luk af.

Montering: Kjolen presses let. Siderne og den ene skulder sys sm, og hulrækken forneden bukkes om til søm. En tynd elastik hæftes på vrangen ved indt i taljen. Den anden skulder lukkes med 2 trykklåse, og små pailletter heftes med perler i mønsterfigurerne.

God fornøjelse – Og har du lyst til at vise os din velklædte dukke,

glæder vi os til at se hende i stadsen !

Tips til basispleje af din dukkesamling !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Kære Alle Samlervenner,

Man higer og søger… egentlig ledte jeg i Nordisk Dukketidende efter min gamle omtale af et legetøjsmuseum i Singapore, som jeg nu skal gense til vinter, men undervejs stødte jeg på disse tips, som jeg satte direkte på Facebook, men Lene og jeg synes da, at alle vore læserne skal have gavn af dem.

Samtidig siger jeg tusind tak til Alice Sejersen og Anna Kuhlmann, at I gjorde mig opmærksom på det syrefri papir og de syrefri æsker.

UPS! Dette sker for næsten alle:

Tro nu ikke, at den smukke pige her er en af mine dukker, nej, det er et glansbillede som dekoration til ”mine gode råd”! — Tro nu ikke, at den smukke pige her er en af mine dukker, nej, det er et glansbillede som dekoration til
”mine gode råd”!

Efter længere tid tager du dine yndlinge ud af skabet og op i dine arme… Og hvad ser du: måske hænger arme og ben slapt ned, kjolen har måske fået lyse pletter eller måske huller.

Men du kan hjælpe dig selv til at bevare dine dukker. Husk at være opmærksom på, at lys kan blege dukkerne og deres tøj. Står de skiftevis i varme og kulde, ældes f.eks. Celluloid hurtigere, og elastikkerne i arme og ben tørrer meget hurtigt ud.

Vil du opbevare dine dukker et sted, hvor temperaturen er nogenlunde ens og tempereret, da sæt dem endelig ikke i nærheden af varmelegemer, eller på loftet, og gem dem slet ikke i en kælder med høj luftfugtighed. Her kan dukkerne få mugpletter, og tøjet får disse væmmelige pletter, du ved nok.

Også skadedyr som møl elsker dukkesamlinger. For at holde møllene væk, kan man anskaffe sig lugtløst mølpapir, som lægges mellem dukkerne og udskiftes jævnligt. Støv også dukkerne jævnligt af med en lille pensel, f.eks. angribes dukkerne ofte mellem fingre og tæer, ja, i det hele taget, hvor der er folder i dukkernes hud.

Selv om de søde børnebørn plager om at få lov til at lege med dukkerne, må du være standhaftig, som eksempel bliver celluloid ofte skørt eller sprødt, og pludselig går en hånd eller fod måske i tusinde stykker, eller en del af dukken kan slå revner.

Sæt dine dukker på et nogenlunde skyggefuldt sted, støv dem af og rens deres tøj – samt husk mølpapiret, eller som Alice Sejersen og Anna Kuhlmann gjorde opmærksom på: pak dem i syrefrit papir eller i syrefri æsker, så er du allerede hjulpet et godt stykke på vej.

Jeg pakkede før en flytning, hvor alt skulle opbevares en rum tid i containere, en samling af dukker iført folkedragter og i forskellige størrelse og materialer, samt en samling Damtrolde og – dyr i syrefrit papir, og… – ja, her må jeg tilstå, at samlingerne lå pakket væk i små to år – ALT er i lige så fin stand som før ned pakningen….

Og… lige et tip med hensyn til at fjerne pletter på dukketøjet: Hertil bruger du parfumeret og klar sulfo til håndopvask (selv bruger jeg Neutral, men der findes sikkert mange andre udmærkede produkter, som er lige så effektive) – sprøjt eller smør sulfo på pletterne, rul tøjet sammen og lad det ligge et par timer, derefter vasker du det, og vupti pletterne er i 99,9,% forsvundet. (Samme metode kan du anvende til dit og familiens tøj, og er du hurtig, afskaffes begrebet ”evighedspletter”)!

HUSK også, at du kan ”rense” gamle bamser for utøj ved at lægge dem i en plasticpose og ned i fryseren en uges tid!

Kære venner, benyt det kølige efterår og den kolde vinter til at gå din dukke– og bamsesamling efter i sømmene!

Kilde: Lise Clasen Research, bl.a. min tidligere artikel i Nordisk dukketidende.

God fornøjelse med ønsket om et godt resultat !

Falsters Minder

© for tekst og billeder Lene & Torben Byfoged

Da vi besøgte Stiftsmuseet i Maribo blev vi anbefalet også, at besøge Falster Mindestuer i Nykøbing Falster.

Vi kørte derhen og blev bestemt ikke skuffede. Man starter i den fineste gamle købmandsforretning, hvor man kan købe næsten alt, hvad hjertet kan begære.

I Købstadsgaden, der så ud som den kunne have gjort for omkring 100 år siden, var der spændende butikker med dejlige udstillingsvinduer, et soveværelse fra omkring 1930 og den fineste klunkestue var der også.

Men sidst og ikke mindst, den fineste samling af gammelt legetøj, dukker og dukkehuse.

Disse billeder, er blot et lille udsnit af museets samling.

Falsters Minder

Færgestræde 1 A

4800 Nykøbing Falster

Åbningstider: Tirsdag – fredag kl. 10 – 16, lørdag kl. 10 – 14.00.

Stiftmuseet i Maribo

(C) for tekst Lene Byfoged og billeder Torben Byfoged

Mange lokale museer har også en større eller mindre samling af dukker og legetøj og nu hvor vejret er til ture ud i det blå, er Torben og jeg blevet enige om, at besøge nogle af de museer, vi ikke kender.

På Falster kendte vi kun motorvejen, når vi var på vej syd på, men vi havde hørt der var nogle spændende museer, så vi startede med, at køre til Stiftmuseet i Maribo. Et fint og meget interessant museum, hvor vi bestemt ikke blev skuffet.

De smukke dukker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Museet har en meget fin udstilling af gamle dukker, pige og drengelegetøj. Et par dukker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik tiltrak straks mine øjne, men også andre fine dukker havde de.

Det fine store dukkehus. Der må have været en pige, der var glad.

Et par dukkestuer var der også, så fine og smukt indrettet.

En smuk dukkestue, så fint sat op, med skønne ting rundt omkring.

En flot samling gamle dukkevogne havde de også, sammen med en masse forskelligt pige og drengelegetøj.

En ting jeg har lagt mærke til på de forskellige museer, er at man tydeligt kan se forskellen på, om det har været et fattigt eller velstående landsdel. Museets legetøj bærer præf af, at Lolland og Falster havde den gode fede landbrugsjord, så der har været råd til bedre legetøj til børnene.

Udover legetøjsudstillingen var der flere andre udstillinger, hvor især deres udstilling om klædedragter, var meget interesant. Også udstillingen om de polske arbejdere var meget spændende.

Så absolut et besøg værd.

Maribo Stiftsmuseum

Banegårdspladsen 11

4930 Maribo.

Åbent: Mandag – fredag kl. 10 -16. Lørdag kl. 10-14. Søndag lukket.

Tlf. 54 84 44 00

T o v e J a n s s o n

En biografi om Mumitroldenes Mor

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Når man i Sverige taler om Astrid Lindgren og alle hendes dejlige figurer med Pippi Langstrømpe i spidsen, i Norge om Thorbjørn Egner med sine kendte figurer som f,eks, Karius og Baktus, Dyrene i Hakkebakkeskoven og Folk og Røvere i Kardemomme By, i Danmark om Karla og Wilhelm Hansens Rasmus Klump og vennerne, så taler man naturligvis i Finland om Mumitroldene og Tove Jansson.

Tove Marika Jansson blev født i Helsinki den 9. august 1914 og døde knap 87 år gammel den 27.juni 2001. Tove Jansson blev i 2014 – da hun ville være fyldt 100 år – fejret af hele Verden, og ved den lejlighed skrev jeg en biografi over hende og kreerede en lille scrapbog, for som alle I andre, var jeg og er stadig helt vild med Mumitroldene, som i sin tid dukkede frem alle vegne. Min biografi og scrapbog blev således skabt, før bloggen her, men selvfølgelig skal I da have min historie om Tove Jansson og hendes virke.

Tove Jansson var ældste datter af billedhuggeren Viktor Bernhard Jansson og illustratoren Signe Hammerstein-Jansson – Tove Jansson var dobbeltsproget (finsk-svensk).

Hun studerede i perioden 1930-38 i Stockholm, Helsinki og Paris. Hun var patriot og protesterede heftigt mod Det tredje Rige og Finlands alliance med Tyskland. Tove Jansson havde sin første udstilling i 1943.

Kunstneren er bedst kendt som skaber af Mumitroldenes verden, og fortællingerne er oversat til 39 sprog (på engelsk kaldes de Moomin og på tysk Mumin). På finsk hedder de Muumi….

Den første af de ni illustrerede bøger om Mumitroldene ”Småtrollen och den stora översvämningen” udkom i 1945 (faktisk samtidig med de første fortællinger om Pippe Langstrømpe) – på dansk i 1954 under titlen ”Mumitroldene”. I 1948 fulgte Trollkarlens Hatt, på dansk i 1968, Farlig Midsommar 1954 (på dansk i 1970), samt Trollvinter i 1957 (på dansk i 1969). Under pseudonymet Vera Haj skrev hun desuden den kendte fortælling: Sara och Pelle och Nackens Blackfiskar. Også Höstvisan med musik er Erna Tauro er begået af hende. Denne sang er oversat til dansk og indspillet med Erik Grip. Læs desuden ”Billedhuggerens Datter”.

Et af de mange finurlige krus, der kan købes!

På et tidspunkt indledte hun samarbejde med sin bror, forfatteren Lars Jansson (1926-2000), men også med sin livsledsager siden 1955, den fremragende tegner og historiefortæller, prof. Tuulikki Pietilä (1917-2009) havde hun et langt og inspirerende samarbejde.

Tove Jansson har modtaget mange hædersbevisninger: her kan nævnes H.C. Andersen-prisen i 1966 og Selma Lagerlöfs litteraturpris i 1993. Til erindring om hende er desuden i 2002 indstiftet Tove Jansson-prisen, som uddeles hvert 3. år til en person, der fortjenstfuldt har virket for børne– og ungdomskultur i Finland. Prisen er på 10.000 €.

Påklædningsdukker lige til at klippe ud og noget af tøjet skal farvelægges!

De mange bøger, videos, tegneserier og meget mere kan stadig erhverves. Da hun i 2014 ville være blevet 100 år, blev hun som nævnt fejret over hele Verden med mønter, frimærker, særudstillinger, teaterstykker, koncerter, optryk af glansbilleder, postkort og påklædningsdukker, jubilæumskrus og meget, meget mere, ja, den liste kunne nærmest blive uendelig!

Spredt ud over siderne bl.a. glansbilleder og påklædningsdukker, således at I kan se Mumidalens beboere: Mumitrolden, hans veninde og forældre, Lilly My, Mymlen, Knytten, Mumrik og alle de andre elskede figurer fra bøgerne. Oplev Mumidalen og alle begivenhederne på ny. Min yndlingsfigur er Mor Mumitrold, der har ALT i sin store, altid medbragte taske…

Der sker altid noget spændende
i Mumidalen!

Kilder: the Free Wikipedia, Gyldendals Store Danske, diverse udklip og artikler, glansbilleder, påklædningsdukker etc. – Lise Clasen Research ©

Ny MUMI-serie kommer i 2019

dvs. såfremt man kan samle penge nok til udsendelserne???)

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Som I kan læse af min artikel om Mumidalen og skaberen af dette eventyr… var alt om Troldene et stor hit i 1990erne, og det håber vi da, vil fortsætte. Især tegnefilmene vakte stor begejstring, og nu arbejder man på at skabe en ny animationsserie om Troldene og alle deres venner, idet det finske produktionsselskab Gutsy Animations har igangsat en kampagne for at indsamle hele 200.000 US$ til produktion af serien.

Vi kommer, vi kommer, vi kommer, håber vi ! På gensyn!

Og går dette i opfyldelse, vil der i foråret 2019 komme 13 afsnit om de Tove Janssons Mumi-trolde-historier begyndende fra 1945, og hvert afsnit vil være på ca. 22 minutter.

Og selvfølgelig er der belønninger til glade givere, alt efter donationens størrelse, f.eks. Krus, muleposer og en digital kopi af første sæson, og har du den store pengepung fremme, kan du endda få lov til at lægge stemme til en lille rolle i serien eller komme på en Mumi-inspireret ferie i Finland. Ja, det er da lokkemad, så det batter, lad os se, om det lykkes for selskabet at producere Mumiudsendelserne, som jeg vil glæde mig meget til. Og, der vil i så fald komme meget mere om Mumitroldene til den tid!

Forårshilsner med regn herfra!

RAYNAL-dukkerne

(Dukker af filt/stof — en konkurrent de mere kendte LENCI-dukker

Mærke: Les Poupées Raynal – 1922-1980)

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Ranal-dukker er internationalt kendt på grund af deres kunstneriske udførelse, og selvfølgelig er det let at se, at disse dukker helt fra begyndelsen har været inspireret af Elena König Scavinis egne Lenci-dukker, ”flagskib” for italienske dukker..

Becassine og Cascogne-dukken ! (billeder fundet på nettet)!

Desuden havde man hentet inspiration fra Margarethe Steiffs filtdukker. Steiff-dukkerne blev fremstillet allerede i 1905 som tegneseriefigurer – bl.a. Knold og Tot, Kaptajn Vom osv. (på tysk bl.a. kendt som Max & Moritz). ”(Der vil senere komme artikler om bl.a. hhv. Steiffs og Lencis stof/filtdukker).

Typiske Raynaløjne med den røde prik i øjenkrogen, desuden øverst de første ”vante-hænder” og nederst hænder i finere udførelse med spredte fingre! (Billeder fra nettet)! — Typiske Raynaløjne med den røde prik i øjenkrogen, desuden øverst de første ”vante-hænder” og nederst hænder i finere udførelse
med spredte fingre!
(Billeder fra nettet)!

I 1922 grundlage Edourard Raynal i Paris ”La société Raynal”, og startede med at fremstille dukker. Som konkurrent til Steiff og Lenci startede han med klassiske filtdukker, og de første siges at være af meget ringe kvalitet. Da man også ville konkurrere med figurer fra kendte tegneserier (Steiff havde dengang haft stor succes med Knold og Tot etc.), fremstillede man en dejlig Becassine-dukke. Becassine er en kendt tegneseriefigur, en bondepige fra Bretagne, som allerede i 1905 var med i børnebladet: ”La Semaine de Suzette, jeg ved egentlig ikke, hvor kendt hun er i Danmark, men hun optræder ofte i artikler om franske dukker. Der findes desuden en serie børnebøger med hende, og hun kendes ligeledes fra film og plader. I begyndelsen af 1980erne kom en kendt fransk, iørefaldende sang: ”Becassine, er min kusine” — sunget af Chantal Goya, der dansede med en kæmpestor Becassine-dukke, og alle børn i Luxembourg og Frankrig sang med på melodien – blot et informativt sidespring. Udsendelsen af Raynals Becassine-dukke gjorde figuren endnu mere kendt. Senere kom en Raynal-drengedukke klædt i egnsdragt fra Gascogne.

Efterhånden kom Raynal-dukkerne i bedre og bedre kvalitet, de var stadig af filt, men kunne med hoved af celluloid. Hænderne var i starten af ”vantetypen”, men kom senere med adskilte fingre. De kiggede gerne til siden, og havde en rød prik i øjenkrogen ind mod næsen, desuden kunne de have meget brede øjenbryn. Deres tøj var i overordentlig smuk og detaljeret udførelse.

Andre karakteristiske kendetegn for Raynaldukkerne er:

Sømmen på hovedet er håndsyet og ligner den på Lencidukkerne
Bagsiden af kroppen er maskinsyet
Ansigtet er en silkemaske
Usædvanligt brede øjenbryn enten buede eller let opadgående
Læber i to nuancer uden lysvirkninger
Stiliserede vantefingre med særskilt tommeltot
Søm foran på benene

Men der findes selvfølgelig altid en masse varianter. Pigen th er 46 cm høj med smukt malet ansigt på silkemaske, oliemalet med blå øjenskygge under øjnene, brune øjne, malede vipper foroven, (ydre øjenkroge) – usædvanligt svungne øjenbryn, læber i 2 nuancer, kroppen er af pink bomuld. ca. 1925-1930.!

Pigen her i blå balkjole og blå filtsko er 37 cm høj og fra starten af 1930erne, ansigtet er en smukt malet silkemaske, øjnene brune med brede øjenbryn, munden malet i to 2 nuancer!

Firmaet Raynal voksede, og i 1930 fik Edouard Raynal patent på fremstilling af dukkehoveder i vaskbart materiale, hovederne fremstilledes nu enten i stof eller i modelleret/formet filt. (Og stadig var man inspireret af de italienske Lenci-dukker)!

Senere, da virksomheden i 1935 flyttede til Montreuil, fremstillede man en Bébé-model i filt med hoved af celluloid, hvor de malede øjne tydeligvis var inspireret af dukkerne i modelleret/formet filt. Fra 1937 erstattede man lidt efter lidt celluloid med Rhodoïd, og i årenes løb blev hovederne fremstillet i et materiale, som ”ikke kunne gå i stykker og ikke var brandfarligt”!

Shirley-Temple-dukke (Musée de la Poupée —Paris!) — Shirley-Temple-dukke
(Musée de la Poupée —Paris!)

I 1951 tog firmaet patent på ”peau magique” (magisk hud) en slags syntetisk gummi” som imiterede hud og blev anvendt til fremstillingen af kroppe stoppet med kapok. Disse kroppe gik hurtigt i opløsning og blev hurtigt erstattet med hård plastic. Parallelt fremstilledes kroppe i blødere plastic og fra 1957 med hoveder i Plastisol. Dukkerne af Rhodoïd forsvandt imidlertid først i 1963.

I 1957 omdannedes firmaet til SARL BLINDA, og fra 1974 fremstillede man, foruden de klassiske modeller, talrige modeller i PVC, ligesom man lavede gådukker, mekaniske og elektriske dukker, samt mannequindukker.

Den dejligste Raynal-dukke! Fra Musée de la Poupée, Paris !

I 1974 blev firmaet solgt til SPES, som videresolgte til Jamarex, der fortsatte med at fremstille dukker under mærket Raynal. I 1979 blev Jamarex sluttet sammen med gruppen Miro-Mecano, og man udviklede ikke længere mærket Raynal. Raynaldukkerne var stadig meget elegant klædt og ofte forsynet med en broche, et armbånd eller en medalje med navnet Raynal. Det kan man da kun kalde en omtumlet tilværelse!

Dukkerne blev betragtet som luksus dukker og var almindeligvis dyrere end konkurrentens dukker. De udtrykte kvalitet ved deres gedigne udførelse: de var solidt fremstillet, fint monteret, flot malet og velklædte. Flere generationer af småpiger ejede en Raynal-dukke, og i årene 1940-1950 MÅTTE man simpelthen eje en Raynal-dukke.

For 11 år siden var der for øvrigt en stor udstilling af Raynal-dukker på Musée de la Poupée i Paris, hvor man viste et stort og alsidigt udvalg af disse smukke dukker.

God læselyst og efterårshilsner fra Syddanmark !

Lise Clasen Research ©

Tyrolersæt til 36 cm høj pigedukke !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

For længe side bragte vi strikkeopskrift på tyrolersæt til en drengedukke, her er et til pigedukkerne: Sættet bringes med tak til Alt for damerne, idet det er fra udklipshæftet: Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse. (Sættet består af nederdel, bluse, hat og trusser) .

Forkortelser: m = maske, p = pind, rund-p = rundpind, r = ret, r dr = ret drejet, v = vrang, gl = glatstrikning (1 p ret, 1 p vrang), rib = ribstrikning (1 r dr, 1 v), omg = omgang, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning, fast-m = fastmaske, luft-m = luftmaske

Du skal bruge: Til nederdel, trusser og hat anvendes 3 nøgler (ca. 50 g) grønt, 4-trådet uldgarn, samt en rest rødt og hvidt i samme kvalitet, pinde nr. 2 1/2 og en 40 cm lang rundpind nr. 2 1/2. Desuden 1 m smalt tyrolerbånd og en fjer til hatten, samt stykke rund elastik, og en hæklenål

Nederdelen: begynd forneden og slå 170 m op med grønt garn på rund-p. Strik rundt i gl, og når der er strikket 6 omg, strikkes 1 omg v (ombukningskant til søm). Derefter strikkes 3 omg gl. skift til hvidt garn og strik 2 omg, så 10 omg med rødt og derefter igen 2 omg med hvidt. Nu fortsættes med grønt.—. 7. omg efter borten strikkes således: *2 r sm, 17 r*, gent fra *til *hele omg ud. Gent indt på hver 7. omg i alt 4 gange. Pas på, at indt ligger lige over hinanden. Når arbejdet måler 9 cm fra den nederste kant, strikkes 2 m sm over en hel omg. Strik 6 omg rib. Luk af.

Selerne: Slå 10 m op med grønt garn på p nr. 2 1/2. Luk af, når selen måler 16 cm. Strik en sele magen til.

Montering: pres nederdelen let og buk søm i ombukningskanten. Sy tyrolerbåndet på i midten af den røde bort. Selerne trækkes lidt, når de presses, og forsynes ligeledes med tyrolerbånd. Sy selerne på nederdelen.

Trusserne: Begynd foroven og slå 40 m op med grønt garn. Strik 3 p rib. Derefter strikkes en hulrække: *1 r, 1 v, sl o, 2 m sm*, gent fra *til * p ud. Strik igen 3 p rib og derefter gl. Når arbejdet måler 6 cm, tages 1 m ind i beg af hver p, til der er 4 m tilbage. Strik 6 p gl. Nu tages 1 m ud i beg af hver p, til der er 40 m på p. Strik tilsvarende trussernes anden side. Husk hulrækken,. Luk af.

Montering: pres arbejdet på vrangen. Sy sidesømmene sm og træk en rund elastik gennem hulrækken. Hækl med grønt garn en række ”musetakker” om buksebenene således: * 1 fast-m i kanten, 3 luft-m, 1 fast-m i den første luft-m* gent fra * til *langs hele kanten.

Hatten: Slå 84 m op på p nr. 2 1/2 og strik 6 p gl. Strik derpå 1 p v på retsiden (ombukningskant). Fortsæt med gl, til arbejdet måler 4 cm fra v-p. Nu begynder indt: *14 r, 2 m sm*, gent fra * til * p ud. Strik 5 p gl. På næste p tages atter ind over de sidste indt: *13 r, 2 r sm*, gent fra * til *p ud. Disse indt med 5 p’s mellemrum gent, til der er 54 m tilbage. Sørg for, at indt ligger lige over hinanden. Luk af.

Montering: pres arbejdet, sy sømmene sm, skub pulden ned foroven. Lav en snor af rødt garn, hæft den på ca. 2 cm fra hattens kant og stik en lille fjer ned der, hvor snoren er bundet sm.

Den hvide bluse:

Du skal bruge: 1 nøgle (ca. 25 g) 4-trådet hvidt uldgarn og p nr. 2 1/2.

Ryggen: Slå 44 m op på nr. 2 1/2 og strik 10 p rib. Tag på næste p 10 m jævnt ud, til 54 m, og strik gl, til arbejdet måler 7 cm. Luk til ærmegab for 1 m i beg og slutn af hver p i alt 5 gange (44 m tilbage). Når ærmegabet måler 6 cm, lukkes for 5 m i begge sider. Med de resterende 34 m strikkes 6 p rib. Luk af.

Forstykket strikkes som ryggen-.

Ærmerne: slå 26 m op og strik 8 p rib. Skift til gl og tag 2 m ud i beg og slutn af hver 4. p, til der er 40 m på p. Når arbejdet måler 7 cm, lukkes for 2 m i beg og slutn af hver p, til der ikke er flere m tilbage. Strik et ærme magen til.

Montering: pres arbejdet let på vrangen og sy delene sm.

God strikkelyst med dette flotte sæt, som får mig til at tænke på Johanne Spyris populære Heidi-bøger !

D u k k e s k o og D u k k e tø j samt andet godt!

Et CAUSERI …. 1. del…

En gang imellem får jeg lyst til at rydde grundigt op i alle mine gemmer, men… jeg har det som så mange andre, man falder i staver over minderne, og snart er oprydningen forvandlet til et evighedsprojekt”…..

Sådan gik det også mig, sidst jeg ihærdigt forsøgte at få orden i mange ting… intet blev kasseret, det gør man da ikke med ”gode venner og minder, vel”! Og da jeg fandt denne strikkede bluse nok passende til en af min datters dukker fra Barbie-familien, vældede minderne om dukketøjet fra min egen barndom frem!

Dengang legede man stadig med dukker, til man var 12-13 år, nu er det anderledes, allerede da min datter var 10-11 år, måtte dukkerne vige for heste, og nu stopper pigerne endnu tidligere med at nusse om dukkerne… hvad jeg tydeligt ser hos mine børnebørn… Om computerspil er lykken…, ved jeg ikke! Her vil jeg til enhver tid sætte et STORT spørgsmålstegn!????

Sådan må min barndoms mønster-design have set ud!

Min Mor var rigtig skrap til at sy dukketøj, og en af mine mostre et rent strikkegeni, derfor var min søsters og mine dukker altid meget velklædte. Selv om jeg var under skolealderen, skulle jeg naturligvis prøve at sy dukketøj akkurat som mine større legekammerater gjorde. . Opfindsomheden fejlede ikke noget: jeg foldede en rest tøj, klippede hul til dukkens hoved og en lille slids. Foldede sammen igen og syede sammen i siderne, satte en tryklås i hver side af slidsen og trak kjolen over hovedet på dukken, der fik et bånd om livet som bælte og måske fik kjolen en blonde forneden…. Skulle det være meget fint, syede jeg perler på kjolen— nok i et syndigt rod, men selvgjort er velgjort.

Senere lærte jeg at strikke af min Mor og Moster. Jeg komponerede nu mange kreationer og målte mig frem til pasform etc. Fantasi har jeg aldrig manglet.

3. Bind af ”Hjælp til Selvhjælp” og Illustration til kapitlet om håndarbejde!

I skolen havde pigerne dengang, som I jo nok ved ALT om, faget håndarbejde, hvor man lærte at sy, brodere og strikke. Jeg hadede de timer, og håndarbejdslærerinder, som regel gamle ”tudser” lå for mig i bunden af ranglisten vedrørende undervisere. (I en af mellemskoleklasserne blev jeg nærmest uvenner med en lærerinde, idet min Mor eller Moster havde syet knaphuller i en kittellignende bluse. Når jeg tænker tilbage på dem, var de faktisk flottere end dem, vi lærte at sy, og det fik jeg fortalt meget højt og overbevisende, tja, det var så anledningen til en dårlig karakter)….

Under min oprydning i disse dage fandt jeg desuden mine yndlings-fag-bøger: ”Gyldendals Børneleksikon” i 3 bind, samt to bind om historie og videnskab. 3. bind hedder Hjælp til Selvhjælp, og her er et kapitel om Håndarbejde med alskens ideer, som jeg tydeligt husker, at jeg brugte, bl.a. Syede jeg et par ”klude”- eller stofdukker, og strikkede og syede tøj til dem med broderede borter i korssting som pynt,. Jo, da, det hele blev for mig mere og mere avanceret.. (Værket havde jeg fået i julegave, det er fra 1950, uhadada…. Nu kan I snart regne ud, hvad der står på min dåbsattest…., den hverken kan eller vil jeg løbe fra)!

Selvsikkerheden fejlede ikke noget, nu kunne jeg bestemt ALT inden for dukketøj, og da man i en juniorklub— hvor jeg var medlem – spurgte, hvem der ville strikke dukketøj til små celluloiddukker (Køgedukker) til årets basar, meldte jeg mig selvfølgelig. Og man blev ikke skuffet, faktisk det modsatte, idet jeg til fem eller seks dukker strikkede trusser, små sko, kjoler og kyser…. (Jeg fortalte naturligvis ikke, at det havde taget mig enormt mange timer…. Man må da tage skade for hjemgæld….).

Annonce fra 1963 i Legetøjshandlerforeningen af 1913’s Jubilæumsskrift 1913– 20.februar 1963 (50år) ! Se logoet ved billedet af dukkeselen!

Nogle af mine klassekammerater havde dukketøj, som var syet hos en dukkedoktor eller fra en dukkefabrikant, noget af det var enormt flot og elegant, andet var noget bras, som gik i stykker, når man klædte dukken af…

Men én ting kunne man ikke rigtig selv fremstille, og det var sko og støvler, det var noget, man ønskede sig og fik til jul eller fødselsdag. Godt nok havde en af mine dukker strikkede sko med remme, men at få sådan et par ”købesko” og/eller –støvler til dukken, det var bare lykken. Først som voksen og som dukkemager fandt jeg mønstre og vejledninger til dukkefodtøj i skind og læder etc.

Et skomærke til dukkerne er eller var ”JODA-DUKKESKO” – navnet er sammensat af fabrikanternes efternavn Johansen og deres datter Gyda’s fornavn.

Dukke Lise med JODA-SKO – og bare skoene – Tak til Lilian Skov for dine gode fotos)!

Else og Ove Johansen fremstillede fra omkring 1950) dukkesko i 3 kælderrum— her produceredes det dejligste fodtøj til dukker i alle størrelser, bl.a. til vore yndlinge: Ønskedukkerne og dukke Lise fra Magasin. Som I vil se af annoncen, havde virksomheden i 1963 til huse i Valby, hvor man havde specialiseret sig i dukkeseler– og platsticfodtøj til dukkerne – en del af produktionen lå hos hjemmesyersker. Else og Ove Johansens ting var så gode og eftertragtede, at de i 1964 kunne overtage en legetøjsfabrik i Præstø, hvor de foruden dukkefodtøjet fremstillede dukketøj, dukkeseler– og lifts. Fabrikationen varede i ca. 20 år..

Causeriet om dukketøj, sko og andet tilbehør fortsætter senere!

God læselyst

Børneværelset i Nyboders Mindestuer

I forbindelse med mors dag, havde mine sønner og svigerdatter inviteret Torben og jeg på tur og bl.a. besøgte vi Nyboders Mindestuer. Det var et dejligt museum, som jeg ikke kendte til. En super kompetent guide fortalte levende om Nyboders historie og nogle af de gamle levn og fortællinger. I museet er der også en gammel lejlighed, der stadigvæk står som den gjorde omkring år 1900.

På loftet var der et hyggeligt børneværelse (nogle af tingene er senere end år 1900, men det betyder jo ikke så meget), hvor både drengene og pigerne delte værelse.

Selvfølgelig var der også en pude med nipsenåle.

At det var et sømandshjem var tydeligt, at se. Når drengene blev gamle nok, blev der spændt en hængekøje op, så løste man pladsproblemet og så kunne de også vænne sig til, at sove om bord på skibene.

Kommoden med de gaver, som børnenes far, har haft med hjem fra sine sejlture i den store verden.

Ud over børneværelset var det en dejlig tidsrejse og som datter af en far, der var ansat i Søværnet, var mange ting et dejligt gensyn. Så man kan sagtens invitere familie og venner med, der er noget for enhver smag og så er Nyboder jo en lille oase i byen, hvor det er hyggeligt, at gå tur.

Nyboders Mindestuer Sankt Pauls Gade 2 1313 København K

Der er åbent hver søndag fra kl. 11.00 – 14.00 undtagen påskesøndag, pinsesøndag og søndag mellem jul og nytår.

Entre kr. 20.00

For yderligere oplysninger www.nybodersmindestuer.dk

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

En biografi om Mumitroldenes Mor

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this: