Kommer du langs RHINEN

Ender du måske i Schweiz

Og

Kommer du til den idylliske by Stein am Rhein, hvor du kam besøge

det kulturhistoriske Museum Lindwurm i hjertet af byen…

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Billede1

Da min tyske veninde forleden sendte mig en hilsen i form af et postkort med en dukke udstillet på dette museum, blev jeg vanen tro meget nysgerrig — søg og du skal finde — og fandt en masse oplysninger om museet, som helt sikkert er af interesse for jer og jeres familier.

Bl.a. kan du se denne søde tyske dukke på museet!
Bl.a. kan du se denne søde tyske dukke på museet!

Museet viser en masse om vor kultur gennem tiderne, bl.a. er der i øjeblikket og frem til den 31. oktober en spændende særudstilling Badekulturen omkring 1930—her oplever du f.eks. livet på stranden, der vises film fra den periode, og der er specielle rundvisninger på hovedsprogene. For børnene er der særlige begivenheder, i det hele taget er det et meget børnevenligt museum, hvor der er bl.a. er et værelse, hvor man har lov til at tage effekterne ned fra hylderne og undersøge dem.

Der er desuden et helt specielt værelse, hvor du kan falde i svime over datidens legetøj for piger og drenge.

Og så er det et museum, der i perioden 1. marts til 31. oktober har åbent hver dag fra 10 til 17, (på dage med specielle arrangementer er der endog åbent til kl,. 20) ! Nu ved jeg det selvfølgelig ikke, men jeg er næsten overbevist om, at I somme tider lige som jeg er ankommet på en mandag til et museum, I gerne ville besøge, og så bare står der foran en lukket dør? Træls, ikke sandt!

Museets adresse er: Museum Lindwurm (Lindormen er museets vartegn)

Understadt 18, CH 8260 Stein am Rhein, tlf: +41 52 741 2512

info@museum-lindwurm.dh – www.museum-lindwurm.ch (hvor I kan finde priser etc.)

Lise Clasen Research ©Billede4

Billede3

 

 

 

G o d   F o r n øj e l s e   !

 

Sjældne tyske celluloidduker mærket med et stort SORT W i cirkel.

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Når vi taler om tyske Celluloiddukker, går snakken altid om Skildpaddedukker, Minerva, Cellba og andre kendte dukkemærker, men der findes også meget sjældne tyske dukkemærker med hensyn til celluloid, og LOGOet med det store SORTE W omgivet af en cirkel ses meget sjældent.

Billede1

Dukken her er 17,5 cm høj og fra mellem 1910 og 1915—Den har fast hoved og bevægelige arme og ben. Hoved og led er meget smukt modelleret — let modelleret hår og malede blå øjne, mærket med W i cirkel,
Dukken her er 17,5 cm høj og fra mellem 1910 og 1915—Den har fast hoved og bevægelige arme og ben. Hoved og led er meget smukt modelleret — let modelleret hår og malede blå øjne, mærket med W i cirkel, Germany 17 1/2.

Dette mærke blev brugt af Bayrische Celluloidwarenfabrik, som i starten bestod under navnet Albert Wacker AG. Firmaet grundlages i 1895 i Landgrabenstraße i Nürnberg/Fürth og fabrikerede toiletartikler, så som spejle, dåser og børster. Men ca. i 1910 startede man produktionen af celluloiddukker.

Denne fabrikation varede til 1930, hvor firmaet blev opløst. Nogle af dukkerne havde navne som Cleo, Eva og Kleiner Spatz (Lille Spurv) – Desværre ved man ikke rigtigt, hvor mange forskellige dukker, der fremstilledes. Desuden fabrikerede man celluloidfigurer, spillekort, glasting og reklameartikler. Selskabet var børsnoteret i München, Frankfurt og Berlin, og samlere af gamle værdipapirer etc., kan ofte på auktioner købe aktier påtrykt firmaets navn..

Yderst tv et par ”tvillinger”, dvs. stådukker med forskellig hudfarve. Den hvide dukke er umærket. Den mørke med W i cirkel. De er fremstillet af gennemfarvet celluloid, har fast hoved og bevægelige arme. Den mørke dukke har påmalede øjne og hår, den lyse indsatte glasøjne, begge har åben/lukket mund De er fra ca. 1900-1910 og 25 cm høje!
Et par ”tvillinger”, dvs. stådukker med forskellig hudfarve. Den hvide dukke er umærket. Den mørke med W i cirkel. De er fremstillet af gennemfarvet celluloid, har fast hoved og bevægelige arme. Den mørke dukke har påmalede øjne og hår, den lyse indsatte glasøjne, begge har åben/lukket mund De er fra ca. 1900-1910 og 25 cm høje!
Negerbabyen her er 17 cm høj og af typen ”nyfødt” - Babyen er af rødbrunt gennemfarvet celluloid. Hovedet er fast, og arme og ben bevægelige. De små øjne, håret og trutmunden er påmalede. Dukken er fra 1920erne. Og mærket med W i cirkel, derunder ”17”.
Negerbabyen her er 17 cm høj og af typen ”nyfødt” – Babyen er af rødbrunt gennemfarvet celluloid. Hovedet er fast, og arme og ben bevægelige. De små øjne, håret og trutmunden er påmalede. Dukken er fra 1920erne. Og mærket med W i cirkel, derunder ”17”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dukkerne er som nævnt meget sjældne og derfor dyre. Det kunne være morsomt at høre, om nogle af jer ejer en dukke mærket med W osv.

Og her er en af de mange celluloidfigurer: ”Lillebror” ridende på sin kæphest, han har ikke bevægelige led, men kan trækkes op. 11 cm høj og fra 1929. Mærket med W i cirkel, derunder ”Germany”.
Og her er en af de mange celluloidfigurer: ”Lillebror” ridende på sin kæphest, han har ikke bevægelige led, men kan trækkes op. 11 cm høj og fra 1929. Mærket med W i cirkel, derunder ”Germany”.

 

  Lise Clasen Research @

 G o d     L æ s e l y s t   !

H a l f D o l l s (eller måske ”Halve dukker” ”Flappere” eller Tedukker)

Kært barn har mange navne

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen

Disse henrivende og specielle damer ”uden Ben” – der har siddet på parfumeflasker, hårbørster, pudderdåser, nålepuder, fine æsker, lamper og meget mere, har altid fascineret mig.                                                                  Mange af jer har sikkert et par af slagsen, og jeg ville da meget præsentere dem her på bloggen ledsaget af jeres beskrivelse.

De fleste er umærkede. De kan være fremstillet af glaseret porcelæn (China) eller af bisque, som vi kalder det fint malede porcelæn. De (overkroppe med hoved og arme) findes i mange størrelser— lige fra ca. 7,5 til ca. store størrelser på ca. 65 cm. Der er flere typer: Hos nogle er arme og hænder ikke modelleret sammen med kroppen, hos andre er armene frie, mens hænderne rør figuren. Atter andre har bevægelige arme, idet disse er fastgjort til skuldrene. Der findes også børn og mænd både med faste og med bevægelige arme. Man kan også finde Halvdukker i ler.

Som nævnt er de allerfleste halvdukker umærkede, men man finder dog eksemplarer både i China og i Bisque mærket Gobel og fremstillet af Dressel, Kister & Co., en porcelænsfabrik i Scheibe, Schwarzburg ved Rudolstadt. Ganske kort om fabrikken: firmaet blev i 1837 stiftet af Friedrich Kister, og man deltog i industriudstillingen i 1854 i München med figurer og dukkehoveder. Man lukkede i 1876 og skiftede navn til A.W.Fr. Kister ejet af August Wilhelm Friedolin Kister.

I de følgende år reklamerede man med fremstilling af badedukker, dukker med paryk, stofdukker med glasøjne og forskellige fine parykker, stofdukker med porcelænshoveder, flere typer af badedukker, dukker med bevægelige lemmer, og selvfølgelig også te-dukker.

Man ved, at firmaet helt op til 1949 var leveringsdygtige i badedukker, dukkehovedet og tedukker. Og… både i Frankrig og i det altid aktuelle Japan fremstilledes sådanne dukker….

Hermed nogle af de smukke eksemplarer:

Billede1
Den smukke dame tv måler ca. 12,5 cm— hun er fra 1920erne, og hendes foldede hænder er frigjort fra kroppen . Den gråhårede skønhed th med de fine ansigtstræk har påmodellerede blomster i håret og i hænderne. Hun er fra Dressel, Kister 6& Co. og i ca. samme størrelse som den anden!
To små halvdukker fra hver sin Verdensdel: tv en lillebitte en på ca. 4 cm med en vifte i hænderne. Hun har rosa bånd i håret og er mærket ”6241 Germany”. Også dukken i samme størrelse th med den usædvanlige frisure holder en vifte eller blomster i hænderne. Hun er fremstillet i Japan!
To små halvdukker fra hver sin Verdensdel: tv en lillebitte en på ca. 4 cm med en vifte i hænderne. Hun har rosa bånd i håret og er mærket ”6241 Germany”. Også dukken i samme størrelse th med den usædvanlige frisure holder en vifte eller blomster i hænderne. Hun er fremstillet i Japan!
Denne helt specielle tennispige sidder på låget af en pudderdåse, hun er fremstillet i Frankrig og mærket ”Made in France, Terre de Ratz”, hun er fremstillet af ler og måler i alt ca. 15 cm.
Denne helt specielle tennispige sidder på låget af en pudderdåse, hun er fremstillet i Frankrig og mærket ”Made in France, Terre de Ratz”, hun er fremstillet af ler og måler i alt ca. 15 cm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Damen her er fremstillet som en børste, hun er ca. i alt 20 cm høj og er malet meget detaljeret. Halskæde, tøj og vifte er modelleret. Hun er af tysk fabrikat!
Damen her er fremstillet som en børste, hun er ca. i alt 20 cm høj og er malet meget detaljeret. Halskæde, tøj og vifte er modelleret. Hun er af tysk fabrikat!
Denne ca. 5 cm høje pige med kjolen ud over en nålepude er fremstillet i Japan!
Denne ca. 5 cm høje pige med kjolen ud over en nålepude er fremstillet i Japan!
Denne halvdukke-børste måler i alt ca. 23 cm (porcelænsoverdelen måler ca. 7 cm) hun er en typisk ”Flapper” fra 1920erne -, fremstillet i Japan.
Denne halvdukke-børste måler i alt ca. 23 cm (porcelænsoverdelen måler ca. 7 cm) hun er en typisk ”Flapper” fra 1920erne -, fremstillet i Japan.

Håber, I hermed har fået et indtryk af ”Half Dolls” – men jeg vil meget gerne vide mere om dem, og måske nogle af jer har større kendskab til disse dukker. Og lad os endelig jeres eksemplarer.

De hjerteligste hilsner

Lise

Tusinde tak til Lise for dette indlæg.

Der er sikkert mange, der et par stykker eller en hel samling.  Nedenstående billede viser min lille samling!

Lene  

jeg kender desværre ikke oprindelsen, på nogen af dem!
jeg kender desværre ikke oprindelsen, på nogen af dem!

S o c i e t é I n d u s t r i e l l e d u C e l l u l o i d Frankrig

Celluloiddukker mærket med en drage og SIC i ”lodret” rude

Senere: SNF Société Nobel Française mærket med SNF i ”vandret” rude

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Desværre har jeg kun sparsomme oplysninger om dette firma og dets unikke celluloiddukker – men I skal alligevel have mine informationer samt billeder af nogle af dukkerne:

Drage-logoet!
Drage-logoet!

Selskabet blev stiftet af Neumann og Marx i 1887 og producerede fra 1902 dukker, som var vandtætte (Svømmere/Baigneurs) og kunne tages med i bad. Da celluloid var brandfarligt, skiftede man det ud med cellulose-acetat.

           Dukkerne blev mærket med logoet: Dragen og senere også med initialerne SIC i ”lodret” rude. Nogle mærket med både drage og rude, andre kun med en af delene.

Den søde pige her er fra 1920 og 27 cm høj. Hun er mærket SIC i lodret rude, samt Drage/France 28,3. Stådukke, bevægelige arme og ben, drejeligt hoved, malede øjne, lukket mund og præget pagehår!
Den søde pige her er fra 1920 og 27 cm høj. Hun er mærket SIC i lodret rude, samt Drage/France 28,3. Stådukke, bevægelige arme og ben, drejeligt hoved, malede øjne, lukket mund og præget pagehår!
Denne 30 cm høje babydukke—på hovedet med mærket SIC i lodret rude, og på kroppen dragemærket //France// 30” - ansigtstrækkene er så livagtige, at man næste kan høre ham klukke. Han har bevægelige lemmer og hofte, modelleret blondt hår, og hans blondekantede dragt er original!
Denne 30 cm høje babydukke—på hovedet med mærket SIC i lodret rude, og på kroppen dragemærket //France// 30” – ansigtstrækkene er så livagtige, at man næste kan høre ham klukke. Han har bevægelige lemmer og hofte, modelleret blondt hår, og hans blondekantede dragt er original!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1928 blev firmaet til SNF Société Nobel Française, som benyttede logoet SNF i ”vandret” rude.

Firmaet fremstillede også slanke dukker iklædt eksotiske dragter.

I 1963 blev selskabet overtaget af Petitcollin.

Logoet for SNF Société Nobel Française!
Logoet for SNF
Société Nobel Française!

 

Denne søde lille fyr er ca. 28 cm høj og på hovedet mærket med SNF i vandret ramme/France/27 28”. Han har bevægel. hoved, hofte og skuldre. Ansigtstrækkene er malet, han har brunt hår og blå øjne. Den lille celluloidbamse ved hans fødder er mærket ”Made in Japan”, bamsen han holder er umærket, men sikkert også japansk.
Denne søde lille fyr er ca. 28 cm høj og på hovedet mærket med SNF i vandret ramme/France/27 28”. Han har bevægel. hoved, hofte og skuldre. Ansigtstrækkene er malet, han har brunt hår og blå øjne. Den lille celluloidbamse ved hans fødder er mærket ”Made in Japan”, bamsen han holder er umærket, men sikkert også japansk.

 

 

 

 

Pigen her er fra 1936, 56 cm høj og mærket SNF i vandret rude, dvs. fra Nobel. Stådukke med bevægelige led, drejeligt hoved, ansigtet har et stærkt melankolsk udtryk. Lukkeøjne af glas, lukket mund, kraftigt præget hår. Folkedragten er original.
Pigen her er fra 1936, 56 cm høj og mærket SNF i vandret rude, dvs. fra Nobel. Stådukke med bevægelige led, drejeligt hoved, ansigtet har et stærkt melankolsk udtryk. Lukkeøjne af glas, lukket mund, kraftigt præget hår. Folkedragten er
original.

 

Mange af firmaets dukker er sjældne og uhyre svære at få fat i.

Lise Clasen Research ©

 

 

 

 

 

 

 

En hilsen fra dukkesamleren Inge Marri Pedersen,

der har være heldig at finde hele FIRE af de eftertragtede

Jul. A. Marie Dukker

Fotos: Inge Marri Pedersen © Tekst: Lise Brastrup Clasen ©

Det glæder os altid meget, når læserne viser os deres fund, og det var ret overraskende at se disse fire småpiger, Jul.A.Mariedukker, som Inge Marri Pedersen har fundet.

 

Denne lille pige er iført Original Jul.A.Marie-kjole!
Denne lille pige er iført Original Jul.A.Marie-kjole!

Ser I godt efter og sammenligner med de reklamegengivelser, vi har vist i tidigere artikler om disse dukker, ser det ud til, at dukken med kjolen på billedet er iført Jul A. dukkernes originale blåternede kjole, den har jeg aldrig set før, idet dukkerne som oftest findes iført Ønskedukke-kjoler, som passer dem perfekt. På reklamebillederne har dukkerne desuden en kyse, måske en eller anden en dag finder en dukke, der er iført både original kyse og kjole, hvem ved?

Inge Marri fortæller, at ikke alle fire fund er perfekte, desværre mangler pigen med de røde sko det ene ben, og lad os håbe, det vil lykkes at finde det manglende, selv om det kan være svært… en af dem er lidt skrammet og har bule på næsen. Ja, desværre er disse dukker fremstillet i en meget tynd celluloidkvalitet, hvorfor mange af dem kan være bulede og skrammede….

13007319_1738597046418817_4838758692818304764_n
De lige hjemkomne fire dukker! (her kan I desuden se, at der hører bukser til den ternede kjole!)

På fotoet med alle fire dukker vil du se, at der på maven af den lyshårede pige er indridset navn…

Er det ikke bare dejligt at lov til at kigge med!

Vi siger tusind tak til Inge Marri Pedersen!

 

Og, kære læsere, vi er som altid glade og taknemmelige for at få del i jeres dukker og andre fund!

GOD   LÆSELYST!

 

F r a n s k e C e l l u o i d d u k k e r

Petitcollin — populært kaldet ”Ørnedukkerne”

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Billede1

 Dette franske dukkefirma med de smukke celluloiddukker er det sidste franske foretagende, som stadig fremstiller dukker, babydukker og vandtætte dukker, selv plasticdukken fra Petit Collin, som man startede med at fremstille mellem 1924 og 1926, produceres den dag i dag, og i 2007 modtog firmaet mærket: ”Company by the Living Heritage”.

Sådan så firmaet ud dengang!
Sådan så firmaet ud dengang!

Firmaet blev grundlagt i 1860 af Nicolas Petitcollin, der var overordentlig interesseret i produkter fremstillet af horn. I 1901 anmeldte han logoet ”Ørnehovedet”. Dette ørnehoved blev symbolet for firma Petitcollin og har være benyttet lige siden. I 1906 blev firmaet børnnoteret. Firmaet fremstillede i begyndelsen ting som bolde og rangler, og først i 1912 startede man produktionen af dukker. Fabrikken lå i Étain, Lorraine, og under 1. Verdenskrig blev den sønderbombet og fuldstøndig ødelagt. Man genopbyggede fabrikken, og i mellemkrigsårene var firmaet godt på vej til at blive Frankrigs førende legetøjsproducent.

Omkring 1924-26 sendte firmaet den vandtætte ”Svømmer” på markedet, en dukke, man kunne tage med i bad. Firmaet besluttede nu, at fabrikken i Étain skulle fremstille produkter af harpiks. Med opdagelsen af Polyesterharpiks optog Petitcollin i 1961 som første franske firma produktionen af beskyttelseshjelme.

Fremstilling af Petitcollin-dukker!
Fremstilling af Petitcollin-dukker!

I de tidlige 1980er fremstillede Nicolas Petitcollin stadig redekamme af horn, dvs. i afdelingen i Étain ved Meuse.Først i 1984 flyttede firmaet sin residens til Paris. Petitcollin blev i 1905 købt af Firma Vilac og optræder siden da under navnet SARL ”Toys Petitcollin” (Det franske Petitcollin-Legetøj). Ledelsen blev overtaget af Hervé Halgand og Yvan Lacroix.

Siden 1998 har firmaet arrangeret rundvisninger for børn og voksne, hvorved man har udbredt kendskabet til foretagendet og dets produktion. I 2009 åbnede et museum over firmaet produktion.

17.2cm højt dukkepar i folkedragter med ørnemærke bagpå. De er af letvægts-celluloid og har brune mohairparykker. Tøjet er af fin kvalitet. Pigen er iført cremefarvet skørt af uld med højrødt bånd. Blusen er af hvidt bomuld med manchetter og broderi. Det røde uldforklæde og den hvide sjalskrave er håndbroderede. Kappen er blondekantet og af hvidt satin. Drengen er iført gule bukser med røde bånd, hvid skjorte med let ombukket krave, blå filtvest kantet rødt og matchende filthat.
17.2cm højt dukkepar i folkedragter med ørnemærke bagpå. De er af letvægts-celluloid og har brune mohairparykker. Tøjet er af fin kvalitet. Pigen er iført cremefarvet skørt af uld med højrødt bånd. Blusen er af hvidt bomuld med manchetter og broderi. Det røde uldforklæde og den hvide sjalskrave er håndbroderede. Kappen er blondekantet og af hvidt satin. Drengen er iført gule bukser med røde bånd, hvid skjorte med let ombukket krave, blå filtvest kantet rødt
og matchende filthat.
Det 40 x 26 mm store frimærke med Svømmebabyen. 9. okktober 2009!.
Det 40 x 26 mm store frimærke med Svømmebabyen.
9. okktober 2009!.

 

 

 

 

 

 

Den 19. oktober I 2009 udgav Det franske Postvæsen et frimærke med ”Svømmedukken” se illustrationen.

Firmaet er naturligvis hvert år repræsenteret å Legetøjsmessen i Nürnberg, hvor man præsenterer de mange nyheder, og det er altid en fornøjelse at besøge standen.

Museets adresse etc. er: Musée da la Poupée Petetcollin, zone Industrielle, F 55400 Étain, Frankrig, tlf: +33 3 29 87 22 71, jouetspetitcollin@wanadoo.fr – www.petitcollin.com

 Lise Clasen Research ©

 Har I ”Ørnedukker”, kunne det være dejligt at se dem her på bloggen.

Et par søde ”Ørnepiger”, tv Jeanne d’Arc fra 1925. Stådukke med bevægelige arme og ben med præget sølvfarvet armbånd på højre håndled, modellererede og malede sko og strømper. Igodi-hovedpatent, faste glasøjne, lukket mund og nøjagtigt formet pagehår, 24 cm høj Mærke ”25 Ørnehoved, France”. Th Colette, fra 1930, ligeledes stådukke med bevægelige arme og ben, fingerneglene er malet rosa (originale), drejeligt hoved, glasøjne, lukket mund fint præget hår med skilning, 37 cm høj. Mærke ”37 1/2 France på hoved, på kroppen P.C.P. 37”.
Et par søde ”Ørnepiger”, tv Jeanne d’Arc fra 1925. Stådukke med bevægelige arme og ben med præget sølvfarvet armbånd på højre håndled, modellererede og malede sko og strømper. Igodi-hovedpatent, faste glasøjne, lukket mund og nøjagtigt formet pagehår, 24 cm høj Mærke ”25 Ørnehoved, France”.
Th Colette, fra 1930, ligeledes stådukke med bevægelige arme og ben, fingerneglene er malet rosa (originale), drejeligt hoved, glasøjne, lukket mund fint præget hår med skilning, 37 cm høj. Mærke ”37 1/2 France på hoved, på kroppen P.C.P. 37”.
To sjældne eksotiske siddende babyer fra 1925 — mærket ”Ørnehoved France 20”. Gennemfarvet celluloid, bevægelige arme og ben, og rødlakerede finger– og tånegle, fast hoved, malede øjne, lukket mund. Hårbunden glat og tonet. De er iført originalt tøj!
To sjældne eksotiske siddende babyer fra 1925 — mærket ”Ørnehoved France 20”. Gennemfarvet celluloid, bevægelige arme og ben, og rødlakerede finger– og tånegle, fast hoved, malede øjne, lukket mund. Hårbunden glat og tonet.
De er iført originalt tøj!
 

 

                                                                                                                                                                                                                       

Petitcollin har altid været meget alsidigt, bl.a. fremstillede man figurer og dyr, modedukker, tegneseriefigurer alt i celluloid. Mange af deres gamle produkter er sjældne og svære at finde!

 

Sjælden elefant med fører fra 30erne, mærket med ”Ørnehoved France”, den er af gråbrunt celluloid og malet i shatteringer, 16 cm høj og 22 cm bred!
Sjælden elefant med fører fra 30erne, mærket med ”Ørnehoved France”, den er af gråbrunt celluloid og malet i shatteringer, 16 cm høj og 22 cm bred!

 

En Negersoldat, at falde i søvn med!

© Mønstertidende (Femina)

Nedenstående strikkeopskrift er fra Mønstertidende 1939 (nu Femina) og gengives med tilladelse af ugebladet Femina.

Denne skønne strikkede dukke faldt jeg over, en dag jeg kiggede nogle gamle Mønstertidender, jeg har liggende igennem. Denne dukke er bare så skøn, så den skal da med her på bloggen. Jeg var heldig, at få tilladelse til at bringe opskriften sammen med et par lige så dejlige dukker, en sømand og en garder. Dem får I senere opskrifterne på!IMG_20160408_0006

God strikkelyst

Lene Byfoged

Tænk selv at kunne lave Deres egen lille Drengs eller Piges Ynglingsdukke, den der foretrækkes i Sengen om Aftenen, fordi den er så blød og god og har saadan et forstaaende Udtryk i Øjnene. De kan lave den selv af Uldgarnrester, hør blot hvordan:

Strikket Dukkedreng. Der anvendes til den ca. 35 cm høje Dukke bedst 4-traadet Uldgarn og tilsvarende pinde, saa 12 M. (Masker) i Bredden maaler 5 cm. Der vil medgaa ca. 30. g sort eller mørkeblaat til Hovedet, 30 g rødt til Trøjen og 30 g lyseblaat til Benklæderne.

Ryggen: Begynd forneden af Trøjens Skød med 30 M. paa Pinde Nr. 3½. Der strikkes kun ret frem og tilbage. 1. Pind: Ret. – 2. Pind: 2 ret, 2 sm. (sammen), , strik til de sidste 4 M., saa 2 sm, 2 ret. – Gentag disse 2 Pinde endnu 4 Gange, og der er 20 M. tilbage, der foreløbig sættes paa en ekstra Pind. Til hvert Ben opslaas forneden 10 M. med sort eller mørkeblaat. Strik 12 Pinde ret, skift til det lyseblaa Garn og strik 48 pinde ret. Begge Ben strikkes saaledes, og alle 20 M. samles paa samme Pind, og der strikkes 17 Pinde ret. – Tag derefter de 20 M. fra Skødet og hold dem foran de blaa M., fortsæt med rødt og strik paa første Pind stadig 1 rød og 1 blaa M. sammen. ** Strik endnu 28 Pinde med rødt, og til Armene opslaas 20 nye M. i hver side. Paa de 60 M. strikkes 10 Pinde, og paa begyndelsen af de næste 4 Pinde lukkes der af for 10 M., derefter lukkes de midterste 20 M. af.

Forsiden af Dukken: Til den ene Side af Skødet opslaas 10 M. med rødt. 1. Pind: Ret. – 2. Pind: 2 ret, 2 sm, strik til de sidste 2 M., tag ud i næste M., 1 ret. – Disse 2 Pinde gentages endnu 4 Gange, og de 10 M. sættes på en ekstra Pind. Den anden side af Skødet strikkes tilsvarende, men modsat. Derefter strikkes som til Ryggen og til Taillen, hvor Skødets 2 Dele holdes foran Benklæderne, og paa næste Pind strikkes igen 1  rød og 1 blaa M. sm. Strik derefter som fra ** i Ryggen.

Hovedet: 10 M. slaas op med sort eller mørkeblaat, strik 3 Pinde ret, derefter tages 1 M. ud i begge Sider af næste og derefter af hver 4. Pind, til der er taget 4 Gange ud, og der er 18 M. – Strik 10 Pinde lige op, derefter strikkes 2 sm. i begge sider af næste og derefter af hver 4. Pind, til der igen er 10 M. tilbage. Strik 3 Pinde, luk af. – Strik et stykke til på samme Maade. Forneden af Ærmerne tages 12 M. op og der strikkes med sort eller mørkeblaat til Hænderne. Strik 9 Pinde ret, luk af for 2 M. paa begyndelsen af de næste 2 Pinde, strik 2 Pinde, luk af. Kraven strikkes med hvidt paa en Opslagning af 24 M. Strik 1 Pind, tag derefter 1 M. ud i begge Sider af hver af de næste 6 Pinde, strik 1 Pind, luk af. Dukken sys derefter sammen og stoppes ud med Vat, knapper sys paa Trøjen foran, hvide Lærredsknapper danner Øjnene; Næse og Mund sys med røde Kontursting. Haaret dannes af ca. 7½ ca lange Traadender, der lægges dobbelt og indtrækkes langs Kanten af Hovedet paa samme Maade som man indknytter Frynser. Naar Kraven er syet til, kan der paasys en lyseblaa Silkesløjfe, og om Taillen spændes et smalt Læderbælte.IMG_20160408_0002

Som sædvanligt vil det være rigtigt dejligt, hvis nogen der strikker dukken, vil vise alle os andre resultatet.

Lidt om mine yndlingspåklædningsdukker

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Påklædningsdukker var mit yndlingslegetøj som barn, og mit kæreste eje var Trille Langøre og hendes venner— de charmerende dyr i Storskoven, som man kunne læse om hver søndag i et af dagbladene —Social Demokraten, som mange år senere skiftede navn til Aktuelt! Mine forældre abonnerede ikke på Social Demokraten, men de havde nogle venner, hvor manden drev et reklamebureau og således fik tilsendt alle dagbladene, og det kom kom mig til gode, bl.a. fik jeg derigennem Gitte Berings Historiske Påklædningsdukker fra Berlingske Tidende, Lille Ulla og Dorte fra Nationaltidende (senere Dagens Nyheder), og Den travle Tillie (Tillie the Toiler) fra Aftenbladet Søndag. Men frem for alt de charmerende påklædningsdyr fra social Demokraten og senere fra ABB (Alle Børns Blad), dette blad købte min Mor til mig!

Det er mig en glæde i det følgende at dele disse minder med jer

Billede1
Her er *Trille Langøre genoptrykt med skolekjole og –taske!
Billede2
Kort med Freddy Skovmus!

 

 

 

 

 

 

Dyrene kom i begyndelsen af 1950erne og startede med haren Trille Langøre, og snart fulgte de andre personer i Storskoven som påklædningsdukker: Freddy Skovmus, Snøfte Karoline (et pindsvin), Snakke-Gertrude (et egern), Trilles små tvillingesøskende Morten og Spjætte, katten Misse-Piv, postbudet Frømand, lærer Ugle, og bjørneungen Ursula, efter den ”berømte” og meget omtalte bjørneunge i Københavns Zoo.

Senere kom Benjamin Rævepels i et Julehefte, og I alle Børns Blad optræder Isbjørnefamilien: Konrad og Signe med datteren Nanok, Pingvinen Pynte, Kyllingen Alexandra, Undulaten, Busser samt grisebasserne Grynte Hans og Maren Øf! En herlig flok. (Så vidt jeg husker, var Isbjørnene også med i Social-Demokraten)!

Hver uge var der en fortsat historie om Dyrene i Storskoven ledsaget af en charmerende tegning og tøj til nogle af dyrene— alle børn kunne tegne tøj og indsende det til avisen, så Storskovens dyr var enormt velklædte. Dyrene i Alle Børns Blad boede ikke i Storskoven og oplevede således helt andre, men ikke mindre spændende eventyr. Alle fortællingerne var altid ledsaget af charmerende tegninger/vignetter.

Billede3
Også Isbjørnepigen Nanok blev genoptrykt!
Billede4
En af de charmerende vignetter til oplevelserne i Storskoven!

 

Alle dyrene er tegnet af Birgit Larnou, senere Heldt-Hansen, der morede sig enormt ved at tegne og fortælle. Disse dyr var så populære, at der blev trykt postkort med Trille Langøre og Freddy Skovmus, kortene kunne købes alle vegne og blev trykt i 2 x 10.000 eksemplarer, pris 15 øre stykket, jo, det var tider. Og I skal selvfølgelig se nogle af dyrene og eksempler på deres tøj. Alle dyrene havde en ”ståfod”, som blot skulle bøjes. Nogle af dyrene blev genoptrykt i løbet af den periode, Dyrene i Storskoven var i avisen.

I har helt sikkert minder om jeres yndlingslegetøj, og måske I vil dele dem med andre læsere af bloggen. Send os gerne jeres beretning. Vi glæder os til at høre mere fra jer!

G o d   l æ s e l y s t !

Billede5
Undulaten Busser, Lærer Ugle og Missepiv!
Billede6
Trille Langøres bedsteveninde pindsvinet Snøfte-Karoline!

 

 

 

 

 

 

 

Billede7
Bjørneungen Ursula og egernet Snakke-Gertrude!
Billede8
Disse folkedragter til Trille Langøre er noget af det meget tøj, som kreative børn tegnede og sendte ind til dagbladet!

 

 

 

 

 

 

Propbold, en syet bold

(C) for tekst og billede Lene Byfoged.

Kender du H.C. Andersens eventyr Kærestefolkene? Her er det en forgyldt top og en bold, syet af safian og med en prop i livet, der ligger i en skuffe og er kærester. Bolden syntes den er for fin til toppen, da den er lavet af så fine materialer.

Under vores ophold i sommerhuset i Påsken, ryddede jeg op i de ufærdige håndarbejdsprojekter, jeg har liggende og fandt en Propbold, jeg for flere år siden lærte at sy, på en workshop på Holbæk Museum.                                                        Den kan ikke hoppe så meget som en almindelig bold, men er sjov at lave og ret dekorativ. Har man børn, der skal beskæftiges er det også en hyggelig ting at lave.

Min påbegyndte Propbold!
Min påbegyndte Propbold!

Man skal bruge:

En korkprop, garnrester eller strimler af bomulslærred, (jeg brugte et gammelt lagen i strimler på ca. 2 cm) til det indvendige og garn i forskellige farver (det kan være uld, bomuld m.m.) til at brodere med udvendig.

Man tager en korkprop og skærer ca. 1/3 fra og begynder at vikle enten garn eller stofstrimler stramt om proppen. Bliv ved med at vikle stramt rundt fra forskellige sider, indtil du har en rund bold i den størrelse du ønsker. Sy det til, så det ikke løber op igen.

Så inddeles bolden i 4, 6 eller 8 felter efter ønske, det gøres ved at markere med tråde. Nu skal de forskellige felter udfyldes med tungesting og selvfølgelig helst i forskellige farver. Der må ikke sys i underlaget, kun i tråden og der syes fra begge sider i hvert felt, så man fylder hvert ud felt helt ud og slutter med af lukke stingene i midten. Man starter med at sy den første række tungesting i garnet, der inddeler felterne.

Markering til inddeling af felterne!
Markering til inddeling af felterne!
Som det forhåbentligt kan ses, bruger man markeringstråden, hver gang man starter på et nyt felt!
Som det forhåbentligt kan ses, bruger man markeringstråden, hver gang man starter på et nyt felt!

God fornøjelse!

På bl.a. Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld op på købmandsmuseet på Sejerø, findes disse bolde.

Eksempler på bolde fra Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld!
Eksempler på bolde fra Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld!

Maggi Baaring

© Birgitte Glob

Maggi Johanna Enid Baaring født Olsen 1913-2004

Som 15årig i 1928 kom Maggi Baaring på Monterossis Tegnestue, samtidig begyndte hun at tage undervisning på Folmer Bonnéns malerskole. Året efter blev hun skiltemaler i Illum og hun var kun 24, da hun etablerede sig som freelancetegner.

Hendes streg var særpræget, sprudlende, altid pikant og forførende, den bragte hende mange opgaver spændende fra reklame, modetegning, illustrationer til malerier og indfølte portrætter. Scenografi og keramik har hun også lavet. Og frimærker og portrætter. For Irma dekorerede hun dåser og bæreposer.

Billede1Billede2

 

 

 

 

 

 

Billede3Billede4

 

 

 

 

 

 

Hun forsynede især ugebladene Nordisk Mønstertidende, Hjemmet og Alt for Damerne med elegante ofte frivole tegninger. Hendes mange forsider er bemærkelsesværdige. Der er børn og der er damer skildret med Baarings lyse, lette streg. Hendes kvindeskikkelser er varme og sensuelle, de er tegnet med en fin sans for det bløde og milde.

Hun illustrerede bøger for såvel børn som voksne, pigebogsserien af Gretha Stevns om Pernille havde hendes forsider. Hun havde større lødige illustrationsopgaver til ældre og nyere erotisk litteratur som ”1001 nats eventyr”, ”Udvalgte værker” af Guy de Maupassant, ”Ovids kærlighedsdigte” og Francoise Sagans romaner.

Mange vil huske hende for det årelange tætte samarbejde med Stig Lommer, hvor hun lavede scenografi og plakater til ACB-Teatret og Hornbækrevyerne med dejlige afklædte lyserøde damer. Lommer havde næse for talenter og var god til at hente kunstnere fra andre fagområder til sit revyarbejde. Christel, Bjørn Wiinblad og musikerne Svend Asmussen, Ulrik Neumann havde i mange år et tæt samarbejde med Lommer.

Maggi Baaring havde flere udsmykningopgaver for københavnske barer og restauranter, i 40erne og 50erne blev de kendte Brønnum og Wivex udsmykket. Og hun holdt separatudstillinger så forskellige steder som i Magasin på Kongens Nytorv, Illums Bolighus, Galleri Asbæk, Thorasminde i Bagsværd og på et museum i Brooklyn, New York. Hun havde også en mindre udstilling på Jagtvejens Bibliotek, hvor jeg var ansat, desværre var jeg på pågældende tidspunkt frikøbt af Kulturministeriet til et projekt anden steds..

Hun blev 91 år, men valgte som 88årig at sælge ud af sine originalillustrationer fra 1941 og frem i forbindelse med en stor retrospektiv udstilling i Farum Kulturhus.

Hendes billedverden udstråler en næsten hæmningsløs glæde og et lyst livssyn, der tilsyneladende er upåvirket af to verdenskrige og talrige alvorlige konflikter i verden. Hun har formået at bevare sin streg næsten uændret gennem de mange år, hendes billede af verden gennem de mange årtier er let, yndefuld, romantisk og betagende. Hendes piger i alle aldre er smidige og runde, de er glade og sexede. Og så er hendes farvebehandling udsøgt, den kan være fast og skarp, hvad der giver de søde piger og damer lidt kant. Og den kan være douce og bevidst sløret, så man fornemmer flere lag i skildringen.

Billede3

 

Billede2

 

 

 

 

 

Maggi Baaring var født på Nørrebro, hendes forældre var livlige og deltog gerne i det københavnske forlystelsesliv også med lille Maggi med lyserød sløjfe i håret og slangekrøller. Det er det livlige København med en steppende Marguerite Viby og syngende Liva Weel, den farvestrålende og lidt letfærdige stemning, som fangede den lille pige og som hun formidlede senere. Hendes far var overkontrollør i Tivoli og for hende stod det som et eventyrrige med glade mennesker, høj musik og strålende lamper. For mig er det en god forklaring på den drejning, hun giver virkeligheden i sine billeder.

Hun blev som 24årig gift med en 42årig reklamechef og fik børnene Roselil og Steen før skilsmissen. Tilværelsen som enlig mor og en usikker indtægt var ikke altid lige let. Et svingende sind med depressive perioder gjorde heller ikke livet lettere, men hun lærte at bruge dem som baggrund for sit arbejde og var dygtig til at holde de dystre perioder for sig selv. Arbejdet var også hendes redningsplanke, da datteren tekstilkunstneren Roselil Schade døde i en alder af 40 år efter en depression. Roselil var gift med kunstkritikeren Virtus Schade og havde to børn.

Den mørke side af Maggi Baaring er svær at finde i hendes kunst. Den var heller ikke fremherskende, når man så hende i gadebilledet. Maggi boede det meste af sit liv i Urbansgade 3 på Østerbro mellem Trianglen og Svanemøllen i en eventyrlig lejlighed. Den var indrettet med en charmerende sans for det dekorative, fyldt med malerier, legetøj og nips i en herlig personlig blanding. Hun var meget synlig i bybilledet, hun vandrede næsten dagligt i fornuftigt fodtøj fra Østerbro til Strøget, elegant og velkonserveret med stiletterne i en matchende bærepose. For at kigge på livet, pigerne og damerne fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Hun var et sødt menneske, åben og udadvendt. Man fik altid et nik og et smil i forbifarten, hun var overmåde let at snakke med. Engang gav hun impulsivt min datter en dukke, da vi handlede i den samme Irma. Til det sidste var det en velklædt og ikke mindst yderst velplejet Maggi, der færdedes på Østerbro.

I et interview i Alt for Damerne fra 1948 siger hun, at hun som barn tegnede påklædningsdukker og kjoler, desværre har hun ikke tegnet påklædningsdukker siden. Så I må nøjes med at glæde jer over en serie af hendes dejlige forsider.

Birgitte Glob

En kæmpestor tak til Birgitte Glob, for tilladelsen til, at bringe denne dejlige artikel. Herunder ses flere af Maggi Baarings dejlige tegninger.

Billede4 Billede5

 

 

 

 

 

Billede7 Billede1

 

 

 

 

 

 

 

Billede2 Billede3

 

 

 

 

 

 

Billede4 Billede5

 

 

 

 

 

 

Billede6 Billede7

 

 

 

 

 

 

Billede8 Billede9

 

 

 

 

 

 

Billede10 Billede11

 

 

 

 

 

 

Billede12 Billede13