Fra den 3. april til den 3.september i år vises en helt speciel særudstilling i Paris. Her kan du møde de mange kendte hollywoodstjerner som dukker, og der er selvfølgelig pailletter, glitter, store kjoler og flotte, vellignende kostumer fra de kendte film.
En oplevelse af de helt store, og selvfølgelig kan du på samme billet se museets unikke, permanente udstillinger af dukker, bamser og meget andet godt.
De mange stjerner er udlånt af en privat samler, og blandt dine mange, letgenkendelige yndlingsstjerner.der er fint og detaljeret udført og smukt klædt på, skal jeg da lige nævne følgende: Marilyn Monroe, Elizabeth Taylor, Shirley Temple, Grace Kelly, Audrey Hepburn, Jameas Dean, John Wayne, Johnny Depp, James Bond (Roger Moore og Sean Connery), Charlie Chaplin, Gøg og Gokke, og mange, mange flere.
Hermed nogle appetitvækkere, forhåbentlig længes du allerede efter at se resten….. Den smukke franske dukke er fra den permanente udstilling.
Vil du vide mere, taler man engelsk – kontaktperson Claire Favot, tlf: +33 1 42 72 73 11 –
Adresse: Impasse Barthaud, F 75003 Paris—der er adgang for kørestole, og busserne 47, 75 38 og 29 kører nærmest til døren, eller du kan parkere i Parking Beaubourg. Der er åbent på museet, i butikken og på dukkehospitalet ti-lø 13 til 18, lukket på helligdage.
Reserverer du til en gruppe kan du komme ti-lø 10 til 12 og 13-18. (der er rabat for studenter og pensionister).
Men gå endelig ind på hjemmesiden og læs om de særlige arrangementer, bl.a. for børnene.
G o d F o r n ø j e l s e …. En god oplevelse venter dig…
Da jeg havde erfaret, at Legetøjsmuseet i Christiansfeld var åbnet, måtte jeg bare have styret min nysgerrighed og se det. Den allerførste dejlige forårsdag i år, kørte vi dertil og blev bestemt ikke skuffede. Det er så absolut seværdigt!
En fin gammel æske med pusleklodser med motiver fra H.C. Andersens eventyr! Tænk, at være ejer af den!
Noget af det første jeg fik øje på, var nogle skønne gamle H. C. Andersen effekter. En fin æske med pusleklodser, et eventyrlotteri og et sæt spillekort.
H. C. Andersen eventyr lotteri. Så skønt!
Lidt bliklegetøj!
Søde gamle dukkevogne, dukkehuse, køkkenting, dukker, påklædningsdukker og meget mere. Det var en fornøjelse, at se og når det kommer helt på plads, bliver det et spændende sted, at besøge for alle aldre.
Dukkehuse på torvet!En sød lille dukkevogn!
Det er ikke dyre og fine dukker og legetøj der er, men det er hvad almindelige børn har elsket, at lege med gennem tiderne.
Køkkenting!Håndarbejde!
Vi talte med en sød og venlig medarbejder og følte os meget velkomne, så jeg kan absolut anbefale et besøg der.
Vi sluttede af med en kop kaffe og honningkager i Brødremenighedens cafe, før vi kørte videre, glade efter et par dejlige oplevelser!
Mere bliklegetøj!Nogle gamle pap dukkehuse var der også!
Der er selvfølgelig også meget drengelegetøj, som er spændende, men da jeg jo primært interesserer mig for pigelegetøjet og det er det bloggen beskæftiger sig med, har jeg ikke taget det med her.
Da jeg for mange år siden ud fra Schildkröts (Skildpaddefirmaets) klassiske kollektion og min barndoms dukker sådan lidt efter lidt udvidede min samling af celluloiddukker, drømte jeg om en særlig dukke: jeg ville så gerne eje en Eierliesel (en æggevarmerlise).
Æggevarmerlise yderst th sammen med ”sine kollegaer”!
Dog gik denne drøm først i opfyldelse mange år senere. dengang ville en ”kær lille Æggevarmerlise” koste mellem 300 og 400 DM (her skal du gange med ca. 4 for at få datidens beløb i danske kroner)! Kun 17,5 cm høj og sååååååååå dyr. I dag kan jeg kun le af dette. Hvis hun er iført en flot ”æggevarmerkjole” og er velbevaret, kan hun hurtigt komme til at koste 300 € (her skal du gange med 7,47 for at opnå dagens pris i danske kroner). Også CELLBA-dukkerne er i dag dyre at anskaffe.. (Parenteserne er tilføjet af oversætteren).
Æggevarmerlise gemt bag Bamsen og kaffekanden!
Min allerførste Liesel købte jeg under en oktoberrejse i 2002 i Det sydlige Schwarzwald på Loppemarkedet ved messeområdet i Freiburg.
Hun kom splitternøgen til mig. Hun havde i den stærke sol skjult sig mellem en stor kaffekande og en bamse.
Til alt held var vi kommet tidligt, således at dukken endnu ikke var blevet beskadiget af solvarmen.
Næppe havde jeg hjembragt dukken til vort overnatningssted, før jeg igen kørte til Freiburg for at købe hæklenål og garn. Jeg var så fuldkommen fikseret af hvidt og lyseblåt, at jeg i mangel af tyndt uldgarn i passende farve greb noget ganske tykt bomuldsgarn. Det kan jeg den dag i dag ærgre mig over, men dukken er stadig iført denne lille kjole.
Så dejlig kom Liesel til at se ud i sin ”æggevarmerkjole”!
Da jeg ikke vidste bedre – jeg havde jo slet ikke noget sammenligningsgrundlag – blev min æggevarmer så stor, at vi kunne holde helt normale æg varme under den.
Liesel på det hyggelige Påskemorgenbord!
Da jeg ikke vidste bedre – jeg havde jo slet ikke noget sammenligningsgrundlag – blev min æggevarmer så stor, at vi kunne holde helt normale æg varme under den.
I virkeligheden ser det hele ganske anderledes ud. En (Lieschen) Æggevarmerlise i original kjole har 6 bitte små rum til æg under kjolen. I denne lille ”kurv” kan man højst varme et vagtelæg.
Når jeg dækker vort morgenbord sådan rigtig smukt, er det en selvfølge, at Lieschen står på bordet og gør sit arbejde.
Eierliesel (Æggevarmelise) er 17,5 cm høj. Hun blev fremstillet i 20erne og 30erne i forrige århundrede. Hun hører til i kategorien ”stådukker”!
Hun har en kort, undersætsig krop, en udpræget pudsig skikkelse, og hendes øjne kigger til siden, således at hun får en vis lighed med en tegneseriefigur, ja faktisk med Googly-Øjnene. Da hun har malede øjne, fremtræder disse ikke så klart som hendes porcelæns-søstres øjne gør.
Med hilsen fra Sigi Ulbrich (www.tortula.de)
Kære Sigi, Vi takker dig mange gange for din levende beretning om den søde og morsomme Eierliesel.
Og mon ikke du lige som alle de andre med jævne mellemrum besøger hjemmesiderne og i kommodeskufferne finder de mange nyheder og gode historier, bl.a. er der altid en udførlig liste over udstillinger og andet godt!
Vi siger på alles vegne tak for den søde hilsen (Lene og Lise)
Når det regner i Norden, rejser man til Syden, og selvfølgelig forsynet med en badedragt, mens de, der ikke klæder sig varmt på, risikerer en forkølelse og får brug for en sengetrøje— min Mor og mine mostre kaldte det en ”sjælevarmer”! Begge opskrifter er Bodil-design og bringes med tak til Søndags BT.
Forkortelser: m = maske, r = ret, v = vrang, p = pind, rib = 1 r, 1 v, sm = sammen, beg = begyndelsen, slutn = slutningen.
Til badedragten skal du bruge: 10 g angoragarn, pinde nr. 2 1/2 og 2 små knapper
Dragten strikkes i ét stykke:
Slå 30 m op og strik 4 p rib. Derefter perlestrikning: (1 r, 1 v, hele pinden ud, derefter r over r, v over v pinden ud). Strik 10 p således. Tag derefter 2 m sm i beg af hver p, til der er 10 m tilbage. Tag nu 1 m ud i beg af hver p, til der er 30 m på p. Strik 10 p. På næste p strikkes de første 10 m r og r og v over v, de næste 10 m r over v og v over r, og de sidste 10 m r over r og v over v. Strik 4 p således. Luk de første 10 m af, strik p ud. Luk de første 10 m af og strik 10 p frem og tilbage med de midterste 10 m (smækken foran på badedragten). Luk af.
Montering: pres badedragten og sy knapper i smækkens hjørner. Lav seler af to tvundne snore. Det ser ekstra pænt ud, hvis man bruger 2 farver garn til selerne
Til sengetrøjen skal du bruge: 10 g lysegult, tretrådet garn og pinde nr. 2 1/2.
Sengetrøjen strikkes i ét stykke:
Slå 79 m op og begynd med det samme på mønstret således: 1. p: 1 r (slå om p, 2 r sm, 1 r, 2 r sm, slå om p, 1 r) – parentesen gentages p ud. Slut med 1 r. 2. p: v hele vejen. 3. p: 2 r (slå om p, 1 løs af, 2 r sm, træk den løse m over, så de 3 m bliver til én, slå om p, 3 r ) parentesen gentages p ud. Slut med 2 r. 4, p: v. 5. p: 1 r, 2 r sm (slå om p, 1 r, slå om p, 2 r sm, 1 r, 2 r sm) – parentesen gentages p ud. Denne p slutter med 2 r sm, 1 r. 6. p: v. 7. p: 2 r sm (slå om p, 3 r, slå om p, 1 løs af, 2 r sm, den løse m trækkes over) – parentesen gentages p ud. Denne p slutter med 2 r sm. 8. p: v.
Disse 8 p danner mønstret, og der strikkes i alt 7 cm. På næste p tages 2 m sm hele p igennem, og med de resterende m strikkes derpå 8 p rib. Luk af.
Montering: Fæst bindebånd i hjørnerne og sy små pomponer i enderne, På den nederste kant måles 5 cm ind fra begge sider, dér bøjes trøjen, og hvor yderhjørnerne møder kanten, sys nogle sting. Herved dannes ærmehuller, som dukken kan stikke armene i.
Jeg er ingen mester i papirklip, men her er et forsøg! Jeg håber ikke vores niece læser med her!
Vi har vel alle skrevet og modtaget gækkebreve, på et eller andet tidspunkt. Det er en rigtig dejlig tradition, som jeg stadigvæk holder i hævd.
Under researchen på disse, fandt jeg ud af, at det kun er i Danmark vi skriver gækkebreve. Sjovt nok!
Vintergæk og sommernar. En bog skrevet af Margit Brandt!
Traditionen med gækkebreve startede oprindeligt fra en tysk tradition med, at skrive såkaldte bindebreve. De blev brugt i Danmark i 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Traditionen var, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet.
Omkring 1800 blev det moderne med gækkebreve, de blev skrevet på forskelligt farvet papir, med fine blonder og på den tid, blev der hvert år udgivet en bog med rim og remser dertil. Oprindeligt var vintergækken, som dengang blev kaldt sommergækken, knyttet til brevet.
Lise har også været kreativ og klippet et gækkebrev!
Senere blev det populært, at klippe sine egne gækkebreve og som alle sikkert ved, klippede H. C. Andersen de mest fantastiske gækkebreve. Desværre var der copyright på dem jeg fandt, så I må selv Google, hvis I er interesserede. I den forbindelse er jeg stødt på en sjov fortælling, om H C Andersen og vintergækken, som jo gerne sendes med gækkebrevet:
I dag er vi ikke tvivl om, at den lille hvide forårsbebuder hedder en vintergæk. Men sådan har det ikke altid været.
Gækkenavnet optræder først i 1800-tallet, og da kaldes blomsten for sommergæk. Efterhånden begyndte navnet vintergæk at vinde frem. Til stor fortrydelse for visse. Bl.a. konferensråd Adolf Drewsen, der absolut mente, at navnet “sommergæk” måtte være det rigtige. Et falsk og upoetisk flag I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C. Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C. Andersen om sin kamp mod det “falske og upoetiske Flag”, (navnet vintergæk) som blomsten måtte trækkes med. Andersen havde så lovet, at han ville skrive et eventyr med titlen “sommergæk”, for derigennem at slå det “rigtige” navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det – hvor vintergækken selv udtrykker ønske om at kaldes sommergæk – blev strøget da eventyret blev genoptrykt i 1866.
Og folk blev ved med at kalde den for vintergæk, til trods for hvad H.C. Andersen mente…
Kilde: historie-online.dk
Eksempler på gækkebreve:
Nu skriver jeg et lille brev og du skal gætte hvem der skrev. I brevet er en vintergæk, den må du ikke kaste væk, men jeg skal ha’ et påskeæg hvis ikke du kan gætte hvem der har skrevet dette
Oh, jeg har købt en høne,
som lægger store æg.
Men æggene den lægger,
dem vil jeg lægge væk
og bytte til et større af chokolade som
du får hvis du kan gætte,
fra hvem mon gækken kom.
En lille Engel jeg dig sender,
med Kjortel hvid og Kappe grøn,
min Vintergjæk og Sommernar
til Påske skal du blive.
Skrevet i Polen og digtet i Solen,
gjæk, gjæk, gjæk.
Eksempler på svar vers:
Hvorfor dog spilde Papir og Blæk, For at sende mig denne Vintergæk, Naar det hele ikke bedre ender, End at jeg præcis Deres Haandskrift kender, De duer nu ikke at være Filur, Hermed sender jeg Gækken retur
Brevet det var nydeligt, Deres Bud var Frydeligt. Skade, at for tydeligt Det blev kendt og tydeligt Maa om Kys i Mulkt jeg bede, Ah – jeg glædes allerede.
Din skrift jeg kender, en kylling jeg sender, for at fortælle dig, du skylder æg til mig.
Dette gækkebrev modtog jeg i går og vi er vist flere, der har fået det samme. Men sødt er det da!
Så det er bare om at komme i gang og få klippet nogle fine gækkebreve.
Dukkefabrikken Bruno Schmidt i Waltershausen, Thüringen,
fremstillede celluloiddukker i tidsrummet 1900-1950.
Bruno Schmidt grundlagde sin fabrik omkring år 1900, og logoet var et hjerte med bogstaverne B.S.W.. I begyndelsen fremstilledes dukker med kugleled med porcelæns– og træhoveder.
I 1913 åbnede han egen celluloidfabrik til fremstilling af drejelige hoveder og skulderhoveder. Noget senere tilbød han karakterbabys med krumme eller lige ben (sidde– og stådukker) helt af celluloid, og således kom i 1914 celluloidbabydukke nr. 120, celluloiddukkehoved nr. 130 og celluloiddukkeserie 12.
Mellem 1917 og 1919 blev firmaet på grund af mangel på råstoffer nødt til at lukke. Da man genoptog produktionen, blev dette samtidig begyndelsen til fremstilling af celluloid-dukke-serierne”B”, dvs. stådukker med modelleret hår, ”F” med paryk, ”G” (stådukker med præget hår,), ”H” (stådukker med modelleret frisure) samt ”S” (siddebaby med paryk).
Dukken øverst er med celluloidkrop med påmalet tøj, en af de eftertragtede dukker fra 1925. Den har bevægelige arme og ben og fast hoved, håret er let modelleret, munden er lukket og dukken har prægede blå øjne, han er 18 cm høj. Dukken nederst er 36 cm høj celluloidversion af porcelænsdukke nr. 2048 som Hjertebaby fra 1920 med babykrop af celluloid. Bevægelige arme og ben og drejeligt hoved. Håret er modelleret, han har prægede blå øjne og lukket mund!
”G” (stådukker med præget hår,), ”H” (stådukker med modelleret frisure) samt ”S” (siddebaby med paryk).
Men den smukkeste celluloiddukkeserie fra Bruno Schmidt er ganske sikkert ”Hjertebabyen”, der er celluloid-versionen af porcelænsdukken nr. 2048, mærket B.S. Denne dukke er en karakterbaby helt af celluloid med drejeligt hoved og bevægelige led fremstillet i fire størrelser fra 36 til 50 cm, den blev udbudt dels med malede og dels med lukkeøjne (de mindre størrelser var med fast hovd).
Som form både vedrørende porcelæns– og celluloidmodellen benyttedes en bronzestøbning. Denne klassisk, smukke originalbuste, som formodentlig stammer fra renaissancetiden, er sikkert også blevet anvendt af andre firmaer som forlæg for bestemte dukketyper, idet dukker fra flere firmaer ligner dem fra Bruno Schmidt. Man kan her f.eks. sammenligne Puppe 1 (Dukke 1) fra Käthe Kruse, Drikkebabyen fra Hermesdorfer Celluloidwarenfabrik (Mariehønedukkerne), celluloiddukkehoveder på stofkrop fra Büschow & Beck (Minerva/Hjelmen), samt drejelige hoveder på stof– eller celluloidkroppe fra Skildpaddefirmaet.
Bruno Schmidt fik patent på forskellige dukkeøjne, samt bevægelsesanordninger vedrørende øjne, på flere celluloiddukkehoveder, samt indsættelse af bevægelige øjne i hoveder af transparent celluloid.
Fra 1915 fremstilledes desuden små stå– og siddebabys af typen Hjertebabys i lyst og sort celluloid med påmalet tøj, hvor farverne ikke gik af i vand. Negerdukken fandtes kun som siddebaby. Særligt i USA var man ovenud begejstret for denne nyhed, men også hjemme i Tyskland var der stor interesse for dukker med påmalet tøj
Søndag d. 6. december 2015 åbnede Dansk Legetøjsmuseum.
Historien om Dansk Legetøjsmuseum
Dansk Legetøjsmuseum er en fortsættelse af den store samling legetøj, som Bent Eliasen har samlet igennem hele sit liv.
SlotssøBadet fik i starten af 2015 en livsgave af en ældre Koldingborger, Bent Eliasen, der igennem hele sit liv har samlet mere end 140.000 legetøjseffekter.
Hidtil var alle effekterne samlet i et hus i centrum af Kolding. Men da kræfterne var ved at være udtømt, ønskede Bent Eliasen at finde en alternativ måde at vise
de mange samlede effekter. Derfor blev SlotssøBadet spurgt om en evt. mulighed for at overtage og drive en form for et museum.
Efter en forholdsvis lang periode med undersøgelser osv. lykkedes det i sommeren 2015 at finde en egnet lokation; Nemlig i centrum af Christiansfeld, som netop
i 2015 er blevet udpeget som UNESCO by, den eneste af sin art i Danmark. Stedet Lindegade 40, er en rigtig god beliggenhed, hvor de mange effekter virkelig kan komme til sin ret og det er en fin mulighed for at vise endnu en attraktion i det gamle Christiansfeld for den forventede stigning i turisttallet, som en UNESCO udnævnelse forventes at bibringe.
Dansk Legetøjsmusem er en selvejende institution med egen bestyrelse, vedtægter osv. Institutionen har altid brug for frivillige til at drive den socialøkonomiske virksomhed, som Dansk Legetøjsmuseum er, og hvis du har interesse heri er du meget velkommen til at kontakte os.
Sigi Ulbrich fortæller her levende om, hvordan hun byggede det hele op, og som I vil se, gælder det hele tiden om at bruge fantasien, ikke sandt! :
Den yndige japanerinde, nøgen og påklædt!
I min samling har jeg i mange år haft en lille EDI-japaner-dukke. Hun stod helt nøgen med lotusblomst i håret og vifte i hånden i min vitrine. Da min veninde Gabo har en japansk dukke i originalt tøj, syede jeg med den som forbillede dragten til min dukke og skabte således min egen originale japanerinde.
Sidste år kom julemanden med de små sorte lakmøbler, og nogle dage senere modtog jeg en Samurai.
Den kæppe Samurai!
Herefter stod min beslutning fast: jeg måtte have et japansk værelse.
Med mere gåpåmod og iver end med basisviden om japansk boligkultur, gik jeg i gang med hobby– og pillearbejdet.
Jeg gennemgik mine beholdninger efter eventuelle japanske skatte, og netop i den weekend lykkedes det mig på det lokale loppemarked at erhverve nogle små fjernøstlige ting. Men jeg havde ikke hverken et rigtigt hus eller en stue, så jeg brugte en solid papæske.
Den smukke stue med Shoji (skydevæg), og de fine lakmøbler!
Da jeg ikke kan forestille mig et japansk værelse uden Shoji (japansk skydevæg), skar jeg sidevæggen ud, lod blot en ramme blive tilbage og indsatte en Shoji af farvet karton. Da jeg ikke havde noget rispapir, brugte jeg et stykke madpapir (pergament).
Min mand, Gerhard, der tidligere forretningsmæssigt har haft forbindelser til Japan og har tilbragt nogen tid i landet, fortalte mig om det smukke Gudehjørne, eller den høje opstilling quasi (tempelhjørnet—King’s Place. Og selvfølgelig måtte jeg da bygge sådan en. Hertil benyttede jeg en lille sortlakeret æske, og de pålimede ”Guldblomster” stammer fra en konfettipose. Buddha-figuren er fra loppemarkedet. I kender sikkert disse stande. Her kan man købe statuerne i alle størrelser for både få og mange penge, alt afhængigt af, hvor gode køber og sælger er til at forhandle. Den ”røde lykkeport” sad på en lille souvenirdel, som jeg erhvervede for et par cent på det samme marked.
Den fantastiske opstilling med Buddha, guldblomster og lykkeport!
Og selvfølgelig forbinder vi Japan med Ikebana, og således har jeg sat denne bizarre ”skabning” ned i det sortlakerede låg fra en sjov dåse. Jeg fyldte først låget op med selvtørrende modellermasse og dækkede derefter ”jorden” med kaffegrums. Den gyldne fugl, som pryder æsken, stammer ligeledes fra konfettiposen.
Det lille mesterværk: Dragen!
Naturligvis har mine japanere brug for en gylden drage. Mit pragtstykke bringer helt sikkert lykke til beboerne. Jeg har overtrukket den med ”Guldmaling” på den røde side. Helt ærligt, selv nu, hvor jeg sidder ved min computer og ser på huset, mens jeg skriver om det, synes jeg stadig, at dragen virkelig er lykkedes for mig at fremstille — jeg har nemlig overhovedet ikke noget maletalent. Men da jeg således alligevel var i gang med at male, malede jeg straks en Shikishi (kalligrafi) ”Kærlighed”, fordi husets beboere først mødte hinanden efter så mange år (ca. 50) og straks var Yin og Yang. Egentlig er der ikke noget i vejen for et fælles, langt dukkeliv.
Sigis imponerende løsning på Ikebana!
De hjerteligste hilsner fra Sigi og Gerhard Ulbrich
Forfatterindens efterskrift for den danske dukkeblog:
Dette manuskript er fra 2007. men den der ser nøje på det hele, vil opdage, at der nu er endnu mere: En veninde har klædt en lille 4 cm høj japanerinde på til mig, og i min Edi-dukke-samling står de japanske dukker i mellemtiden fuldtalligt. Papæsken som dukkehus står således stadig, men jeg har bygget et tag af gennemsigtigt, kraftigt folie, således at de små beboere i det mindste er lidt beskyttet mod støv.
Yin og Yang- taler for sig selv!Shikishi/kaligrafi: ”Kærlighed”!
Vi siger tusind tak til Sigi for din levende fortælling, som helt sikkert har inspireret os alle til at gå i gang med unikke og særprægede projekter!
På alle læsernes, Lenes og mine vegne ønsker jeg endnu engang hjertelig tillykke på Tortulas 18-års fødselsdag:
Voksen og myndig, men heldigvis stadig med barnesindet i behold!
Fra den 3. april til den 3.september i år vises en helt speciel særudstilling i Paris. Her kan du møde de mange kendte hollywoodstjerner som dukker, og der er selvfølgelig pailletter, glitter, store kjoler og flotte, vellignende kostumer fra de kendte film.
Reserverer du til en gruppe kan du komme ti-lø 10 til 12 og 13-18. (der er rabat for studenter og pensionister).
