P e t e r og P e r n i l l e

Strikkede sæt med hjerter til de to store, populære

Køgedukker (mærket med Køgetrekanten) Peter og             Pernille –  40 cm.

 Opskrifterne bringes med tilladelse fra 1998 fra Alt for damerne.

Opskrifterne blev bragt i Alt for damerne i 50erne. Der kom opskrifter i to omgange med ca. 1 års mellemrum— til indsættelse (skulle klistres ind) i to små hefter. Hefterne kunne man købe ved at indsende 25 øre i frimærker til forsendelsen (tja, og nu koster portoen hele 19 kr. …..) opskrifterne her er fra det første hefte, model Søs Hansen)! Tøjet passer selvfølgelig til alle 40 cm Babydukker, blot du med passende mellemrum måler dit strikketøj på dukken!

 Med venlig hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Forkortelser til alle opskrifter: m = maske, p = pind, omg = omgang, r = ret, v = vrang, gl = glatstrikning, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen.

Billede1

Pernilles Grå kjole med Røde Hjerter:

Du skal bruge: ca. 55 g 4-trådet, gråt uldgarn, og en rest rødt og grønt i samme kvalitet. Pinde nr. 2, og en 40 cm lang rundpind nr. 2—3 små knapper til lukning af slidsen i ryggen. Strikkefastheden: 17 1/2 cm i gl = 5 cm

Billede2
Typemønstret : x = grønt garn, o = rødt garn

Begynd forneden på kjolen og slå 232 m op med gråt garn på rundp. Strik 4 omg r, derefter 1 omg v (til ombukningskant), fortsæt 5 omg r. Nu indstrikkes det grønne mønster og de røde hjerter (se typemønstret). Efter hjertemotivet fortsætter du i gråt, til arbejdet måler ca. 11 1/2 cm. På næste omg strikkes 2 m r sm over hele omg, nu 116 m. Derefter deles arbejdet med 58 m til ryg og 58 m til forstykke. Nu skiftes fra rund-p til alm. Strikkepinde.

Forstykket: strikkes over de 58 m, idet der strikkes rib (1 drejet r, 1 v). Efter 5 p, strikkes en hulrække således: *1 r, 1 v, slå om p, 2 v sm*, gentag fra * til *p ud, slut med 1 r, 1 v. Efter hulrækken strikkes 5 p rib, fortsæt nu i gl, idet der tages 1 m ind midt på første p. Når arbejdet måler 2 1/2 cm fra ribborten, slås 8 nye m op i hver side til ærmerne. Strik derefter 8 p lige op over disse 73 m— Nu indstrikkes hjerteborten efter typemønstret, derefter strikkes 5 p med gråt, hvorefter den grønne bort indstrikkes. Strik 3 p efter den sidste bort, sæt derefter de midterste 25 m på en maskeholder (sikkerhedsnål kan også bruges) til halskanten, og strik hver side færdig for sig, idet der lukkes for 2 x 1 m i halssiden. Luk af, når ærmekanten måler 6 cm.

Ryggen: Strik over de 58 m til ryggen, idet der strikkes ribbort med hulrække som på forstykket. Derefter fortsættes i gl med gråt (ryggen strikkes uden mønsterborter). Når arbejdet måler 2 1/2 cm fra ribborten, slås 8 nye m op i hver side til ærmerne, og når arbejdet måler 2 3/4 cm fra ribborten (slut med en v-p), deles det til slids således: strik 40 m (højre side af ryggen) og sæt disse m på en maskeholder (sikkerhedsnål). Strik nu over de resterende 34 m, idet der slås 6 nye m op mod midten (underfald til knaplukningen), som strikkes r på alle p. Strik lige op, til ærmekanten måler 6 cm. Luk af. Nu strikkes lige op over de 40 m til højre side, idet de 6 m mod slidsen strikkes r på alle p. Indstrik 3 knaphuller i slidskanten således: strik de 2 første m, luk for 2 m, strik p ud og slå på næste p 2 m op over de aflukkede m. Afmærk knaphullernes placering på retkanten i venstre side og mål efter denne. Beregn, at det sidste knaphul indstrikkes lige inden aflukningen. Luk af, når ærmekanten måler 6 cm.Billede3

Montering: pres glatstrikningen på vrangen og sy skuldrene sm. Saml derefter 32 m op med gråt på retsiden af hver ærmekant og strik 5 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af og sy kjolen sm i siderne og langs undersiden af ærmerne. Derefter samles ca. 76 m op fra retsiden af halskanten med gråt, og der strikkes 5 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af. Buk søm i ombukningskanten forneden på kjolen og træk et snoet bånd af det røde garn gennem hulrækken i taljen —båndet afsluttes med røde pomponer.

Og nu til Peters matchende dragt:

Gråt drengesæt med Røde Hjerter:

Du skal bruge ca. 65 g 4-trådet, gråt uldgarn, samt en rest rødt og grønt i samme kvalitet. Pinde nr. 2 og elastik til bukserne.

Strikkefastheden er den samme som til Pernilles kjole.Billede4

Busseronnen:

Begynd med den nederste kant på forstykket og slå 73 m op med gråt garn. Strik frem og tilbage i gl, når du har strikket 5 p, strikkes 1 p r på vrangen, derefter strikkes 8 p gl. Nu indstrikkes det grønne mønster, derefter strikkes 6 p med gråt, og derefter indstrikkes de røde hjerter (se typemønstret under opskriften til Pernilles kjole)! Efter hjertemotiverne fortsættes i gl med gråt. Strik lige op, til arbejdet måler ca. 11 1/2 cm, så lukkes til ærmegab for 5 m i beg at 2 p, og for 2 m i beg af 2 p. Derefter strikkes lige op, til ærmegabet måler 2 1/2 cm. Nu deles arbejdet på midten til slids ved at lukke den midterste m, og hver side strikkes færdig for sig, idet der på første p slås 2 nye m op mod slidsen (ombuk til søm). Når slids-kanten måler 3 cm, sættes de 16 m i halssiden på en maskeholder (sikkerhedsnål), og derefter lukkes i halssiden for 2 gange 1 m. Luk af, når ærmegabet måler 6 1/2 cm.

Ryggen: strikkes som forstykket, men uden slids, det vil sige, at der efter ærmegabslukningen strikkes lige op, til ærmegabet måler 6 1/2 cm, derefter lukkes alle m af på én gang.

Billede5

Ærmerne:

Slå 42 m op med rødt garn og strik 5 p gl, derefter 1 p r på vrangen (ombukningskant) og to p gl. Fortsæt nu i gl med gråt, og når der er strikket 12 p, lukkes til ærmerundingen for 3 m i beg af 2 p, derefter lukkes for én m i beg af hver p, til der er 16 m tilbage. Luk af. Strik et ærme magen til.

Montering: Pres arbejdet på vrangen og sy det sm. Buk søm i ombukningskanten langs den nederste kant og forneden af ærmerne. Buk ligeledes søm langs slids-kanterne. Saml derefter ca. 68 m op fra retsiden af halskanten med gråt garn (maskerne fra maskeholderne iberegnet) og strik gl. Når der er strikket 4 p, fortsættes med rødt garn, idet der strikkes 2 p gl, 1 p r på vrangen (ombukningskant) og 6 p gl. Luk af og buk søm i ombukningskanten. Sno to bånd af det røde garn, som sys i hver side af slidsen og afsluttes med pomponer.

Bukserne:

Højre side –  begynd forneden af buksebenet og slå 60 m op med rødt garn. Strik 5 p gl, derefter 1 p r på vrangen (ombukningskant) og 2 p gl. Fortsæt i gl med gråt garn, men når der er strikket 4 p, slås 6 nye m op i hver side. Derefter strikkes lige op, til arbejdet måler ca. 9 cm (slut med en r-p). Nu gøres bagstykket højere ved vendinger således: strik 25 m, vend og strik tilbage (hver gang der vendes, tages den første m løs af) – strik 20 m, vend og strik tilbage— strik 15 m, vend og strik tilbage, strik 10 m, vend og strik tilbage, strik 5 m, vend og strik tilbage. Strik nu 1 p gl over alle m, idet der samles en maskelænke op i hullerne fra vendingerne og strikkes drejet sm med næste m. Derefter fortsættes i rib (1 drejet r, 1 v), og når der er strikket 4 p, strikkes en hulrække således: *1 drejet r, 1 v, slå om p, 2 v sm*, gentag fra * til *p ud. Slut med 1 drejet r, 1 v. Strik 4 p rib og luk løst af.

Venstre side – strikkes som højre, men med vendingerne i den modsatte side af arbejdet.

Montering: Pres arbejdet på vrangen og sy det sammen. Buk søm i ombukningskanterne og træk elastik gennem hulrækken.

G o d     S t r i k k e l y s t !

Dukker med vindmølle-Logo!

CONVERT   1830-1983

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Starten på dette firma kan dateres helt tilbage til 1830; dengang var det for grundlæggeren Philippe Convert endnu ikke aktuelt med dukker, end sige legetøj, men handlede derimod om galanterivarer. Legetøj og dukker kom først meget senere på tale, da grundlæggerens søn, Gustave Convert, i 1860 flyttede familieforetagendet til en gammel vandmølle. Den første anvendelse af celluloid fandt sted i 1911—formene var dengang af bronze, og maskinerne håndbetjente.

Disse to yndige småpiger er helt i celluloid med bevæg. hoved, hofter, skuldre og håndled. Deres modellerede hår er sortmalet, ret usædvanligt. Pigen tv har faste, blå glasøjne, er ca. 60 cm høj og mærket med vindmøllen/France/55. Den lille dukke th er ca. 44 cm høj og har brune flirting glasøjne. Mærket med vindmøllen/France/45!
Disse to yndige småpiger er helt i celluloid med bevæg. hoved, hofter, skuldre og håndled. Deres modellerede hår er sortmalet, ret usædvanligt. Pigen tv har faste, blå glasøjne, er ca. 60 cm høj og mærket med vindmøllen/France/55. Den lille dukke th er ca. 44 cm høj og har brune flirting glasøjne. Mærket med vindmøllen/France/45!
Eksempel på Vindmøllelogoet!
Eksempel på
Vindmøllelogoet!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1929 overtog 3. generation familiefirmaet og fremstillede dukker og badedukker/de såkaldte vandtætte svømmedukker, som produceredes til slutningen af fyrrerne. Convert overtog forme fra Maison Anel, lige som man benyttede egne modeller. Produkterne blev alle mærket med en vindmølle.

I 1933 lancerede Convert en dukke til 10 franc til Varehuskæden Prixunic, som modtræk til Petitcollins dukke til 15 F lanceret i samme periode.

I 1944 kom en dukke med stofkrop og celluloidhoved på markedet. Den første babydukke i voksovertrukket polyester fra Convert så dagens lys i 1951. Disse år betegnes som familieforetagendets glansperiode. Man delte nu forme og maskiner med SNF (Société Nobel France) – I 1954 lancerede man dukker af polyæthylen. Fabrikationen af celluloiddukker fortsatte til 1979.

Under hele dukkeperioden tog man patent på flere ting, bl.a. metoder til fastgørelse af lemmerne og hovedet (1943) … Ikke alle dukkerne er mærket med vindmøllen, men er dog tilskrevet firmaet. Man producerede desuden dukkesko og –tøj.

Den mest kendte dukke fra Convert er helt sikkert NANO, som blev skabt i 1936, dukken blev enormt populær, idet der blev produceret så mange, at man den dag i dag uden besvær skulle kunne opdrive en NANO-dukke.

Denne smukke negerbaby er 60 cm høj og mærket med Vindmøllen France 60! Siddebaby med bev. arme og ben, drejeligt hoved, lukkeøjne med vipper, lukket mund og påsprøjtet flettet hår. På grund af størrelsen er dukken sjælden!
Denne smukke negerbaby er 60 cm høj og mærket med Vindmøllen France 60! Siddebaby med bev. arme og ben, drejeligt hoved, lukkeøjne med vipper, lukket mund og påsprøjtet flettet hår. På grund af størrelsen er dukken sjælden!

Da Centre Pompidou i 1977 blev indviet, kunne man se udstillingen ”Byen og Barnet” (La Ville et l’Enfant) – hvor man ved indgangen kunne betragte en enorm 4 m høj bevægelig babydukke med lukkeøjne – en NANO— skabt af kunstneren Pascal Rosier.

Fabrikken lukkede i 1983.

Lise Clasen Research ©

Annonce over NANO-dukker!
Annonce over
NANO-dukker!

 

 

Barnevogne fra en svunden tid

© for tekst og billeder Maria Holm.

Så har vi igen været heldige, at må bringe Maria Holms dejlige artikel og gamle barnevogne. Tusinde tak Maria!

1. billede

Jeg har så længe jeg kan mindes set på min mors og mostres barnevogn fra billeder fra deres barndom i tyverne i Holbæk. Den har helt sikkert været ældre og arvet, da der ikke i den voksende familie var råd til flot nyt legetøj. Det blev endda sådan at jeg arvede den, da min mormor flyttede til Bagsværd som enke i 1958. Jeg havde meget blandede følelser for den. Jeg havde “altid” ønsket mig en tidsvarende dukkevogn, men min far lavede ting selv og der blev ikke købt ret meget færdigt legetøj til os heller. Min yngre kusine havde en 1930-er model, som også var meget gammeldags og vi byttede, fordi den var en anelse mere “moderne” end min. Jeg fortrød inderligt og forstår ikke i dag, hvorfor vores familier ikke hjalp os at bytte om igen.

untitled
Min mors familie med børnenes dukkevogn foran sig ved deres hus i Holbæk sidst I tyverne

Trangen til babyer, barnevogne, dukkevogne var grundlagt og jeg kan fint blive ved at beskæftige mig med emnet. I min forrige artikel om dukke- og barnevogne dækker jeg tiden fra 1940-erne til 1960-erne. I denne går jeg et skridt tilbage uden dog at kunne gå i detaljer. Jeg genkender det tidstypiske fra slut 1890-erne til 1930-erne. Vognene er blevet lavet af karet- og kurvemagere og andre enkeltstående håndværkere.  Der har  været få fabrikker dengang også.

Billederne er dels fra mine egne arvede album og fra facebook venner, der har udlånt mig deres gamle billeder.

Katalog billederne har jeg scannet på Odder arkiv og de er fra det ældste danske barnevognsfirma P.M.Knudsen, som også leverede til hoffet.

12

 

 

 

 

 

 

3

nu5

 

 

 

 

6De første barnevogne tog model efter hestedrochen, barnevognene havde hjul, der var høje og stive. Vognene har været smukke, men sikkert farlige og lette at falde ud af eller at vælte med. I tyverne kom der fokus på, at børn havde godt af, at være ude i al slags vejr.

 

7
På Maria Holms blog (se adressen forneden af indlægget) er der her et slideshow, med flere dejlige billeder!

Min morbror William mistede noget af en lillefinger, da han i 1926 sad i sin klapvogn. Min mormor var taget til København, hvor hendes far lå for døden og så oplevede hun sådan en sorg oveni.

Min slægtning Ejner i kurvevogn!
Min slægtning Ejner i kurvevogn!
Reklameskilt!
Reklameskilt!
Lille Ruth i kurvevogn!
Lille Ruth i kurvevogn!

 

 

 

 

 

Min mor Ruth i kurvevogn i tyverne!
Min mor Ruth i kurvevogn i tyverne!

I tyverne og tredverne blev vognene lave og matchede mødrenes lavtaljede kjoler og klokkehatte.

Kataloget fra samme år!
Kataloget fra samme år!

12

 

 

 

 

 

 

Forfatterinden Gurli Schade gik i 1936 fra København til Skagen med sin 14 mdr. gamle søn Virtus i en PMK barnevogn i al slags vejr uden at den tog det mindste skade.

13

Også her er der slideshow, med flere billeder på Marias blog!
Også her er der slideshow, med flere billeder på Marias blog!

Under og efter anden verdenskrig blev barnevognene højere igen og begyndte at tage model efter biler. Under krigen måtte man ty til trækalecher, da der var stor materialemangel.

Odder barnevogne med trækalecher fra krigens tid!
Odder barnevogne med trækalecher fra krigens tid!

For at skaffe materialer også efter krigen slog de fem største barnevognsfabrikker sig sammen : Odder, Brønd, Itkin-Skandinavisk barnevognsfabrik, Globus og P.M. Knudsens eftf. Jeg er i tvivl om Scandia og Skandinavisk barnevognsfabrik har med hinanden at gøre.

Der findes meget lidt tekst om de danske barnevognsfabrikkers historie. Noget af ovenstående er inspireret fra en tekst til en udstilling om børn i 150 år i Middelfart i 1998. “Sådan går dagen for lille Lise … og Oskar”. (Forfatterene er Ning de Coninck-Smith, Hans Christian Jensen, Signe Mellemgaard, Gertrud Øllgaard).

Endnu engang tusinde tak til Maria Holm for hendes dejlige og interessante artikel.

Se mere på Maias blog: www.thetoujourstheme.com

Børneforklæder illustreret gennem Påklædningsdukker!

Tekst og billeder : Angelika Salzwedel, Itzehoe ©

 (introduktion og oversættelse: Lise Brastrup Clasen ©)

 Gennem årene har du helt sikkert set i film og i børnebøger, hos påklædningsdukkerne o mange andre steder, at små piger og også drenge gik med forklæder. Selv var jeg helt vild med de ærmeforklæder, pigerne bar i Toms Eventyr og Det lille Hus på Prærien! Ser du i gamle fotoalbums, har dine bedstemødre og din Mor helt sikkert gået med forklæder.

Angelika Salzwedel fortæller her i forbindelse med sin påklædningsdukkeudstilling på Biblioteket (Stadtbibliotek Itzehoe) i Itzehoe indtil 30. juni, via påklædningsdukkeark om de forskellige typer:

 Barneforklædet er et af de ældste klædningsstykker. Du finder det i den skiftende mode til børn og dukker og selvfølgelig også blandt vore højtelskede påklædningsdukker. Gennem århundreder har forklædet været et klædningsstykke præget af moden, og det findes stadig i folkedragterne. Og via de her viste Neuruppiner-ark fra ca. 1925 kan man nikke genkendende til de forskellige forklædetyper.

Her skelnes bl.a. mellem legeforklæder, ”hængeforklæder”, dvs. løse forklæder til at bære over kjolen og med bindebånd i siderne, ærmeforklæder, arbejdsforklæder, kittelforklæder, pynteforklæder, forklæder med seler og forklæder til folkedragter.

I 1920erne gik små drenge og piger med ”Legeforklæder” for at skåne tøjet. Forklæderne var enkle og faconen funktionel. Ofte med en stor lomme på midten eller 2 små i siderne. Forklæderne her er typiske: i ensfarvet stof og kantet med en kulørt bort. Drengeforklæderne havde krydsede seler bagpå. På samme ark kan du ligeledes se ”et Hængeforklæde” over kjolen øverst tv. Efter den såkaldte ”reformmode” var forklæderne ikke så vide. De sad løst over kjolen og var med bindebånd i siderne, samt en enkelt lomme. Disse forklæder var dels beregnet til at skåne kjolen og dels som pynteforklæder!
I 1920erne gik små drenge og piger med ”Legeforklæder” for at skåne tøjet. Forklæderne var enkle og faconen funktionel. Ofte med en stor lomme på midten eller 2 små i siderne. Forklæderne her er typiske: i ensfarvet stof og kantet med en kulørt bort. Drengeforklæderne havde
krydsede seler bagpå.
På samme ark kan du ligeledes se ”et Hængeforklæde” over kjolen øverst tv. Efter den såkaldte ”reformmode” var forklæderne ikke så vide. De sad løst over kjolen og var med bindebånd i siderne, samt en enkelt lomme. Disse forklæder var dels beregnet til at skåne kjolen og dels
som pynteforklæder!
Den lille pige her bærer over kjolen nederst th et hvidt ”Hængeforklæde”, (se større format th.), som helt tydeligt er et ”Pynteforklæde” med sin rynkede flæse og den lille pyntelige lomme!!
Den lille pige her bærer over kjolen nederst th et hvidt ”Hængeforklæde”, (se større format neden under.), som helt tydeligt er et ”Pynteforklæde” med sin rynkede flæse og den lille pyntelige lomme!!

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede3

 

 

 

 

 

Foroven ved siden af pigen her ses et typisk skoleforklæde; før i tiden var det almindeligt at have forklæde på i skole - Nederst tv ses pigens folkedragt med et yndigt halvrundt forklæde med flæse!
Foroven ved siden af pigen her ses et typisk skoleforklæde; før i tiden var det almindeligt at have forklæde på i skole – Nederst tv ses pigens folkedragt med et yndigt halvrundt forklæde med flæse!

 

 

 

 

 

 

 

Den søde lille Gåsepige med folkedragterne har hele fire forklæder - De tre af dem på de korte kjoler er pynteforklæder og typiske forklæder til folkedragter, dvs. ”halvrunde” eller med kanter og uden lommer. Forklædet th over den lange nederdel er et typisk ”arbejdsforklæde”, som udelukkende har til formål at beskytte tøjet
Den søde lille Gåsepige med folkedragterne har hele fire forklæder – De tre af dem på de korte kjoler er pynteforklæder og typiske forklæder til folkedragter, dvs. ”halvrunde” eller med kanter og uden lommer. Forklædet th over den lange nederdel er et typisk ”arbejdsforklæde”, som udelukkende har til formål at beskytte tøjet
Her ser du et ”Arbejdsforklæde” , som skåner pigens kjole; arbejdsforklæder fandtes våde til voksne og til børn!
Her ser du et ”Arbejdsforklæde” , som skåner pigens kjole; arbejdsforklæder fandtes våde til voksne og til børn!

 

 

 

 

 

 

 

 

Angelika Salzedel takker følgende for hjælp til sin research:

Husumer Verlagsgruppe og Weihnachtshaus, Husum for fotomateriale.

Alice Peterich, Trappenkamp for nyttige informationer.

Litteratur: Zeigt Her Eure Kleider af Alice Peterich, Wieden-Verlag, Schwerin 2015

Die Schürze im Wandel der Zeit af A. Lohde, H. Spuhler-Lüddecke, fra Cieslisks Puppenmagazin 3/90

Og nu er jeg overbevist om, at I ”står på hovedet” i jeres påklædningsdukkesamlinger, i gamle fotoalbums med mere for at finde forklæder!!!!

God fornøjelse (Lise)!

Danske dukke- og barnevogne

© for tekst og billeder Maria Holm.

Det er med stor glæde vi bringen denne dejlige artikel om dukke – og barnevogne. En meget stor tak til Maria Holm!

Odder dukkevogn ML Bjerregaard

Danske dukke- og barnevogne

Jeg er blevet spurgt af Lene Byfoged med bloggen “Dukkedrømme”om jeg ville skrive om dukkevogne. Der vil komme flere artikler i takt med at jeg finder mere materiale om dem. Desuden vil denne artikel blive opdateret løbende.

Jeg vil vise en blanding af dukke- og barnevogne fra 1940-ca 1965. Det er lettere at finde billeder af barnevogne og da man den gang lavede kopier af de rigtige er det jo oplagt at det kan være begge kategorier.

De ældste af billederne fra Odder Museum med Brønd vogneførste

 

1Barnevogn fra fyrrerne fundet på nettet.

OdderOdder Dukkevogn set på auktionsside.

Min interesse for gamle dukkevogne går direkte tilbage til mine tidlige barndomsminder. Fra fireårs aldermen blev jeg meget bevidst om, at jeg behøvede en lillesøster eller lillebror, men det forblev desværre et uopfyldt ønske. Jeg kiggede meget langt efter barnevognene i “Barnevognenes By” Herlev, hvor jeg boede fra jeg var 3 1/2 år i 1954 og brugte megen energi på at tegne dem.

 

Original børnetegning fra min barndom af mit yndlingsmotiv!
Original børnetegning fra min barndom af mit yndlingsmotiv! På Marias egen blog er der her et slideshow, hvor man kan se flere vogne!

 

 

 

 

 

 

 

Designet fascinerede mig, styrets form, stålophænget, der sad i læderstropper, kalechens form og håndtagets fine form for ikke at tale om den lille gennemsigtige rude i overlæderet.

Da jeg blev lidt ældre ønskede jeg mig brændende to ting :

En glasdukke

En dukkevogn fra tiden i halvtredserne.

De eftertragtede ting skulle ligne en rigtig baby og en rigtig barnevogn. Det er desværre meget svært at finde materiale om dukkevognene, men Odderfabrikken lavede på den tid dukkevogne om efteråret til salg til julen. De hed “Anni”, eller andre pigenavne og var tro kopier af de rigtige barnevogne. Det blev desværre for dyrt at fortsætte, fordi billigere udenlandske vogne kom på markedet. Jeg gætter på at det har været i slut 1960-erne.

Jeg var naturligvis også meget fascineret af billeder af vores egen tvillingevogn. Jeg ved ikke, hvad model det var undtagen, at den blev købt brugt og derfor var fra fyrrene.

3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4 5

 

 

 

 

67

Itkin og Brønd dukkevogne

Itkin 1955-1
Itkin 1955-1
Itkin barnevogne
Itkin barnevogne!

 

Itkin modeller
Itkin dukkeogne og klapvogn!
Brønd dukkevogne og klapvogn!
Brønd dukkevogne og klapvogn!

                                                                                                                                                                                              Odder dukkevogne

Odder 1

Der var flere konkurrerende firmaer i danmark, der lavede barnevogne og solgte til isenkræmmere, cykelhandelere og meget få børneudstyrsforretninger, der var. Firmaerne hed Odder, Brønd, Scandia, Itkin og P.M. Knudsen med blandt andet dukkevognen “Aase”.Aase

Jeg kan desværre ikke bestemme mærket på den skønne barnevogn med Alice taget ca. 1960 i Brumleby. Styret er engelsk, men både Brønd, Itkin og Odder lavede vogne, der ligner den.

6.6.

6.6.1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er svært  at se forskel på firmaernes modeller. De må have konkurreret hårdt.

 

Odder barnevogn uden specielle kendetegn!
Odder barnevogn uden specielle kendetegn! Også her er der slideshow på Maris blog, med flere billeder.

Brønd lå i Sønderjylland og Itkin på Amager Strand. Som jeg har forstået har det sidstnænte firma leveret til Brugsen, som ville sælge billigere barnevogne til befolkningen i de store fødselsårgange. Jeg har desværre ikke fået fat i nogen på Coop, som kan bekræfte den historie. Itkin havde dog også luksusmodeller.

Jeg har fundet en “guldgrube” på Odder Museums arkiv, idet Odder barnevognsfabrikken har foræret hele deres arkiv om det gamle materiale hos dem. Fabrikken fejrede 75 års jubilæum i 2015 og er den eneste nuværende danske barnevognsfabrik med gamle rødder.

untitledItkin 1

Jeg var velkommen til at se det, men blev overvældet over, hvor meget der var. Fandt også brochurer på konkurrenternes vogne. Jeg må scanne materialet, men det er noget, der vil tage tid.

Et billede jeg har fået lov at scanne fra Odder Barnevognsfabrik

Odder 3

Endnu engang tusinde tak Maria, for at dele denne artikel med os.

For flere billeder, kig ind på Marias blog: www.thetoujourstheme.com

Nationalmuseet

er altid værd at besøge.

© for tekst og billeder Lene Byfoged

En søndag var vi på besøg på Nationalmuseet, med vores sønner og svigerdatter og blandt de ting vi absolut skulle se, var selvfølgelig deres dukker og dukkehuse.

Det skønneste lille dukkehus m.m.
Det skønneste lille dukkehus m.m.

Der var dukker og legetøj rundt omkring i de forskellige udstillinger, men i “legetøjsbutikken”, med forskelligt legetøj og de dejligste dukker var de fleste samlet. Åh, hvilken fryd, den ene skønne dukke efter den anden, lige fra dukkerne fra Den Kongeloge Porcelænsfabriks til de skønne parian og china dukker. Vores svigerdatter der er fra Brasilien, kender ikke til dukker på samme måde som os, men også hun var betaget af de smukke gamle dukker.

I en af stuerne en dejlig stor China dukke i sofaen!
I en af stuerne en dejlig stor China dukke i sofaen!

 

 

 

 

 

Den søde afdeling med dukkehusene er jo helt fantastisk, fra det største og fineste hus til det lille, nærmest undseelige hus. På den ene side alle facaderne, som en gade og så bag i, hvor man kunne kigge ind og se hvordan husene er møbleret. Her blev vores svigerdatter meget betaget og måske skal hun en dag have et også. Vi får se.

En af "De Kongelige Dukker"
En af “De Kongelige Dukker”
Fantastiske dukkestuer!
Fantastiske dukkestuer!

 

 

 

 

 

 

 

Jeg kan kun anbefale et besøg, det er ikke en stor udstilling, men rigtig god og museumsbutikken er rigtig god, med mange spændende ting.

Facaden på et lille dukkehus!
Facaden på et lille dukkehus!
Det indvendige af det lille dukkehus!
Det indvendige af det lille dukkehus!

Celluloiddukker mærket med ”Et s e j l s k i b ”

S j æ l d n e     C e l l u l o i d d u k k e r

Fra Max Beuster –   K i e l – T y s k l a n d

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen©

Billede1

Firmaet Max Beuster, med hjemsted i Schleswig-Holsteins Hovedstad Kiel, eksisterede kun i 5 år – 1950 -1955- De dejlige celluloiddukker – både hvide og sorte – er således meget sjældne og derfor dyre at anskaffe, men de ses da af og til på auktioner.

Alle dukkerne er åbenbart 35 cm høje og mærket med sejlskib i cirkel, derunder ”Maxi 35”(Jeg har søgt efter historie og fotomateriale, men ingen ved noget, ikke engang via Kiel.de har jeg fundet oplysninger, men min gode veninde Sigi Ulbrich, www.tortula.de, ejer en dukke fra Max Beuster— også Sigi Ulbrich har ledt efter oplysninger, men som jeg uden resultat – Tak for hjælpen, Sigi!) Billede2

Billede3

Billede4

 

 

 

 

 

Hermed nærbilleder af Logoet både som tegning og indgraveret på dukkehoved og – krop.            Pigen med det brune hår med prinsessekrølle er Sigis dukke.

De 3 drengedukker her er alle stådukker med bevægelige arme og ben og drejeligt hoved. Den mørke dreng har malede øjne, de andre 2 har glasøjne. Og alle er de 35 cm høje og mærket både på hovedet og på kroppen som vist på nærbilledet af mærkerne på Sigis dukke med: ”Skib i cirkel, Maxi 35”. Alle er de fremstillet mellem 1950 og 1955.

Billede5Billede8

 

 

 

 

Lise Clasen Research ©

 Måske nogle af jer lige som Sigi Ulbrich er heldige at eje en Max Beuster-dukke?? I så fald glæder vi os til at se et billede af den.

G o d     L æ s e l y s t   !

STORT T i l L y k k e til

Inge Harck

Vinder af Max-Oscar-Arnold-Kunstpris 2016 i kategorien

Babydukker

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 For snart mange år siden lærte jeg via en avisartikel om Dukkekunst min veninde Inge Harck at kende – og siden da hyggesnakker og skriver vi jævnligt sammen… Og glad blev jeg, da jeg et par dage før Kristi Himmelfartsdag fik Inges store nyhed om, at hun i år havde vundet en Dukkeoscar for sin charmerende, sovende babydukke i

Kategorien 2.1 Den Bedst udførte Babydukke!

Billede1

Med følgende begrundelse:

”En lille, fredeligt sovende baby overbeviste juryen i kategori 2.1.

           Hovedet af modellermasse er et passende valg, og både modelleringen og dukkens stofkrop er kunstnerisk korrekt udført.

           Dette rigtige valg og kombinationen af materialerne i forbindelse med den kunstneriske og håndværksmæssige udførelse tilkendegiver klart over for Juryen, hvordan dukken er blevet skabt færdiggjort trin for trin.

Desuden skal det håndlavede babyudstyr særligt fremhæves og værdsættes positivt, idet dette faldt helt i Dommerpanelets smag!

Max-Oscar-Arnolds Kunstpris i kategori 2.1. overrækkes i år til Fru Ingeborg Harck, Tyskland.

TIL   LYKKE !

Billede2Billede3

Oscar-statuetten overrækkes af byens borgmester, og her ses Inge sammen med borgmester Frank Rebhahn og bagved skimtes dukkefeen – På gruppebilledet th ses de mange dygtige dukkekunstnere, der modtog Oscar-statuetten 2016. . Bag ved Inge (tv.) står den norske, internationalt kendte dukkekunstner Sissel Björstad Skille, der modtog en guldstatuette for sit livsværk. (vi kommer senere med en artikel om Sissel Björstad Skille om hendes dukker og andre arbejder)!

Vi ønsker Inge Harck hjerteligt til lykke med den velfortjente statuette. Det er for øvrigt 2. gang, Inge modtager en Dukkeoscar, idet hun ligeledes i 2003 modtog denne ærefulde kunstpris i kategorien: ”Den bedste Legedukke”.

Billede4

Vil du se flere af Inges kunstnerdukker, bamser, skulpturer , filtede dyr osv., kan du hver fredag eftermiddag kl. 15 til 17 møde hende i Galleriet Holm35 midt i Flensburg— Holm er Strøget i Flensburg og ligger midt i byen med sine mange spændende forretninger, fortovscafeer, restauranter, Gallerier, sjove sidegader og meget mere, en by med ”atmosfære” – Galleri Holm35 er en gruppe af alsidige og spændende kunstnere.– og fredag eftermiddag er de fleste af kunstnerne til stede, og man fortæller beredevilligt værkerne: malerier i f.eks. olie, akryl eller akvareller, vævekunst, arbejde ri skind og læder, illustrationer, mosaikker og mange andre spændende ideer.

Der er i maj måned åbent på særlige dage i Galleriet og i Flensburg By,

den 20.. holdes åbent fra 15 til 19 og dagen efter, lørdag den 21.5. fra 11 til 17,

(Hermed Inges telefonnummer og mailadresse taget fra Galleri Holm35 flyer, men… husk: ringer du fra et telefonnummer uden for Tyskland, skal du benytte kaldenummeret +49 og udelade det første 0,

dvs. at Inges nummer kaldes: +49 461 41 774)!

Desuden er der i maj måned åbent på særlige dage – se vore sider med begivenheder –

Vi ønsker jer en dejlig og oplevelsesrig tur til Flensburg og Omegn.

Billede5

 

Miss Skagen, Abelone på prærien og

© Lise Brastrup Clasen

Bag disse navne gemmer der sig 3 påklædningsdukker til jer fra Lise.

Lise sidder ofte og hygger sig med at tegne bl.a. påklædningsdukker, som hendes 4 mindste børnebørn er helt vilde med!

Emma er “bare” en lille pige! Miss Skagen er sendt som en hilsen og hyldest til Bamsemuseet i Skagen og Abelone på Prærien og Det Lille Hus og Abelone, der er Lene Byfogeds soul mate!

Billede1Billede1Billede1

Mange tak til Lise!

 

Specielle og sjove dukker

– de er Rejseminder/souvenirs af blandet kvalitet.

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Når en dukke-entusiast som jeg er på rejse til fjerne og ofte eksotiske lande, Billede1kan jeg slet ikke lade være med at købe en sjov dukke, en bamse, eller bare en eller anden ting med hjem. Dog har jeg efterhånden lært at begrænse mig til små ting, for hvor skal man til sidst gøre af alle de mange skatte!

Ikke alle rejseminder er lige vellykkede, da der er stor forskel på udførelse og kvalitet, men ét sikkert, de her omtalte dukker er anderledes og gør mig i godt humør, når jeg viser dem frem. Her er nogle af de særprægede skikkelser, der bor i mit ”raritetsskab”.

Negerpigen her er 27 cm høj og en rigtig kludedukke. Hun er købt i New Orleans, hvor jazztonerne lyder døgnet rundt fra cafeer, dansebuler, supermarkeder, souvenirbutikker, ja selv fra kunstgallerier og posthuse. Egentlig var jeg på jagt efter T-shirts prydet med blæseinstrumenter og andet sjov til glæde for familien derhjemme —men mens jeg undersøgte herlighederne, faldt jeg over denne ”Klude-Topsy”. Hun er syet af lærred og har broderet ansigt. Tørklædet om hovedet minder om det, husslaverne bar i klassikeren Onkel Toms Hytte. Den småmønstrede korte kjole og forklædet er pænt syet. Hendes slaskeben er bordeauxfarvede, hvorfor ved jeg ikke., men hun måtte absolut med mig hjem, og efter at have handlet T-shirts, nåede jeg en jazzkoncert og en masse kunstgallerier. Jo da, det var en herlig og udbytterig dag!

Billede2Ikke alle souvenirdukker er af lige god kvalitet: Pigen her er fra Colombia og nok en typisk turistdukke. Hun er ca. 26 cm høj og syet af silketrikot eller lignende. Ansigtet er malet, og håret af sort garn. På hovedet bærer hun en ring af pap med malede styroporfrugter, som illuderer det fad med frugter, de indfødte med deres ranke holdning bærer på. Hendes sandaler og trusser er af papir. Kjolen er en bluse og nederdel med krave og et mikroskopisk forklæde, hvor på der er skrevet Cartagena/Columbia. Hun er limet på en lille træfod, således at hun kan stå. Men trods udførelsen er hun unik for mig, idet det var den eneste slags ”dukker i folkedragter”, man kunne købe.

Her er hun i lidt forskellige versioner, således at I kan se hendes malede ansigt mere tydeligt.

Billede3Også i Sydamerika har man anderledes dukker: I Chile ser man alle vegne en slags Madonna med barn—alle i groft, løst strik … og alle strikket efter samme metode. De findes i alle størrelser, nogle er legemsstore, andre meget små. Sådan en måtte jeg absolut eje. Alle madonnaer og også barnet, de holder, er udstyret med en slags bøllehat.

Min Madonna er 30 cm høj med strikket krop af groft, gråmeleret garn. Kjolen er en nederdel med smæk og krydsede seler bagpå, strikket i grønt og rødt med groft hulmønster forneden, og bøllehatten rød og sort, både Mor og barn har broderede øjne og mund. – Barnets krop er strikket som en slags kørepose og med en lilla bøllehat— den lille måler i alt ca. 10 cm.

Hun er ret ”slasket eller løs i det”, så hun sidder ned på billedet.

Men der findes også fint forarbejdede dukker i Chile. Min flotte og Billede4velklædte dukkemand er enormt detaljeret.

                 Denne dukke måler 21 cm fra huespids til fodsål— Han er syet af hvidt trikotstof og har et fint broderet ansigt med øjne, bryn, næsebor og mund. Huen er en håndstrikket vinterhue, som man bruger i Chile (jeg har selv en, og de er dejligt varme og behagelige at have på). På hænderne er der med sort garn angivet fingre. Han er iført beige bukser af groft lærred og brun sweater. Sandalerne med remme er af en art sort gummi— Hans poncho er vævet i brunt kraftigt stof med blå bort. Han bærer desuden en typisk skuldertaske af vævet stof med lang rem.

Denne dukke købte jeg på et af de mange markeder, der findes på torvet i enhver chilensk by- i alle byer er der således et centralt beliggende torv, ”det er her, det sner”, som jeg plejer at sige.

Ferieminder er dejlige at have, og foruden at skrive og illustrere en dagbog for næsten hver tur, er det for mig fantastisk at kunne dvæle ved mine souvenirs. Mon ikke I har det på samme måde? Det kunne være spændende at få en beretning med billeder af nogle af jeres kære minder. Det er jo ikke altid dukker, der er sagen. I har sikkert mange sjove og interessante ting. For eksempel har jeg fra vor tid på Grønland en del unikke effekter, som jeg gerne vil fortælle om en anden gang.

 G o d   L æ s e l y s t   !

Billede5