Dolly Dingle / Dukke Lise og alle vennerne !

Billede1
Et af den omtalte postkort— Dolly Dingle lærer at male!
Billede2
Mit efterhånden meget lasede eksemplar af Mary Youngs bog!

 

 

 

 

 

 

 

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Samler I mon også på disse buttede og charmerende påklædningsdukker? De er udgivet mange gange og i mange udgaver og størrelser, og da jeg er vild med dem, skal I da også læse min fortælling her på bloggen:

Billede4
Og omtalte lille bog i postkortformat!

 Dolly Dingle eller Dukke Lise, som hun kaldes på dansk, og hendes venner, alle buttede, med runde kinder og store øjne, hunde og katte, kom i begyndelsen af 1920erne i Illustreret Familie Journal — men hvorfra kommer så disse påklædningsdukker!

Billede3
Bogmærke!

De stammer fra USA og er tegnet af Grace Drayton, født i Philadelphia den 14. oktober 1977, død i 1936. Hun skabte The Campbell Soup-Children (buttede børn som reklame på suppedåserne), og også den kendte Dolly Dimple (Dolly Smilehul) – og Grace Drayton havde så stor succes med sin unikke streg, at påklædningsdukkerne kom i enormt mange udenlandske blade og aviser.

Hun var datter af Philadelphias første kunstudgiver. Hele familien var kunstnerisk anlagt, og sammen med sin søster, Margaret, som hun var nært knyttet til, skrev og illustrerede hun to børnebøger: ”Billy Blake” og ”Dolly Drake”. Disse bøger er ikke kendt i Danmark. De to søstre skabt også tegneserier, blandt andet ”Kaptajn Kiddos frygtelige oplevelser”. Denne alsidige kunstners dukker, bamser og dyr så man efterhånden alle vegne, deriblandt Dolly Dingle, som bl.a. figurerede i en række annoncer om sund mad!

I 1917 kom så påklædningsdukkerne, som fremstod i alle afskygninger: små tykke babyer, piger og drenge, små runde ”voksne”, alle iklædt det mest forskelligartede tøj, hunde og katte. Heriblandt en serie kaldet ”Dolly Dingle rejser Jorden rundt” naturligvis med de herligste dragter fra alverdens lande.

Forlaget Dover Book udgav tre påklædningsdukkebøger med Dolly Dingle og vennerne, samt en postkortbog med 24 forskellige påklædningsdukkekort (disse kort kunne i sin tid fås enkeltvis, og jeg købte i min tid som forlagsdirektør Dovers restlager af både påklædningsdukkekort og kort med sjove Dolly Dingle motiver. Desværre blev kortene aldrig genoptrykt). Der fandtes også en lille bog i postkortformat med to Dolly Dingle påklædningsdukker. Desuden var der Dolly Dingle-motiver på bogmærker fra forlaget.

Billede7
Postkort med titlen: Små havfruer!

Dolly Dingle påklædningsdukkerne kom regelmæssigt i ”Pictorial Review, et blad udgivet i New York fra 1899 til 1939, og i Mary Youngs bog: ”A Collector’s Guide to Magazine Paper Dolls” – den med det sorte omslag i serien, er gengivet de kendte Dolly dingle påklædningdukker fra 1916 og fremover. Bogen er trykt i sorthvid.

Det er herfra, Familie-Journalen har trykt Dukke Lise-påklædningsdukkerne, og sammenligner man dukkerne, ser man, at tøjet til Familie-Journalens gengivelser ikke altid hører til samme ark eller side som det originale i Pictorial Review. De fleste dukker passer tøj sammen, så skulle du få fat i et bundt dukker og tøj, som ikke er sorteret, kan det være ganske vanskeligt at lægge det i orden, således at hver påklædningsdukke får sit eget tøj. Familie-Journalen bragte i 1917 og fremover desuden tegneserien om Dukke Lise: ”Onkel tegner og fortæller – Lises Eventyr”!

Måske nogle af jer har ”Dukke Liser” fra ugebladet Hjemmet, tegneren Oswald Jensen tegnede til Hjemmet, og han har skabt en del søde efterligninger af Dolly Dingle/Dukke Lise, men det dem fra Familie Journalen, der er de originale Grace Drayton-dukker!

I Artiklen her har jeg spredt nogle illustrationer af de knusende kære og charmerende påklædningsdukker. Og vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte mig

Kilder: Lise Clasen Research, Mary Young: A Collector’s Guide to Magazine Paper Doll, ”Påklædningsdukken nr. 1—februar 1995”, Dukke Liser fra Illustreret Familie Journal (egen samling), samt diverse udklip.

God læselyst— med de hjerteligste hilsner fra Lene og Lise…..

 

Billede5
Slidt Dukke Lise fra et usorteret bundt!
Billede6
Blandt Dukke Lises venner er også dyr, her er killingen Miss Mimi (Ill.Familie Journal nr. 29 (26.7.) 1922) genoptryk, da de store ark ikke kan være i min scanner

 

 

 

 

 

 

Legetøjsmuseet i Gemla

TOY INDUSTRY Gemla Legetøjs industrien har været i lang tid spillet en vigtig rolle som en industri i Gemla. 1866 startede fabrikkens produktion af trælegetøj i “Park”, en ø mellem de hellige højderygs forgreninger. Alexis West Erdal flyttede derefter produktionen fra Stockholm, hvor han kørte sin forretning i temmelig beskedent omfang. I Gemla fandt han den vandkraft,og de træ, andre råvarer og arbejdskraft, som han havde brug for. Fabrikken kørte frem til 1954 med forskellige ejere og finansfolk. I løbet af 1940’erne, valgte flere af arbejdstagere på Gemla legetøj fabrik til at starte deres egen produktion, så derefter var der 8-10 fabrikker i distriktet. Her fremstillede de det mest populære legetøj såsom væve, vogne, byggeri kasser, sejlbåde, biler og hestevogne. Af disse virksomheder var der  i 2005 eller to tilbage i Gemla; Algots Håndværk og Micki Legetøj. I 1982 begyndte man, at indsamle og dokumentere legetøjsindustrien i Gemla og i 1984 åbnede et museum i  gæstehuset på gården. Gennem gaver, donationer og lån er samlingen i dag på omkring 800 stk. legetøj. Langt de fleste er fremstillet i Gemla fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet.

Så absolut et besøg værd! Kontakt: Sven Aronsson 0470-67330 eller Bertil Nilsson 0.470-67.007. Öja Hembygdsförening

Sandmand

Et par sjove og særprægede dukker !

 Billedet af disse to spøjse fyre fik jeg med hilsen fra Inge Harck. Hun kalder dem Sandmand (en slags Ole Lukøje). De er købt i Thüringen for nogle år siden. Den store er umærket og 24 cm høj, mens den lille på 16 cm er mærket V.7835 W. Goebel, Western Germany.Billede1Juni-hilsner til jer alle — Her er solen på vej— whauu !

Lise

 

Symønster til Amanda — den lille Panda !

Med hilsen fra Lise Clasen ©

Dette bamsemønster til en lille ”lommebamse” konstruerede jeg til Dukkemagasinet nr. 2/1991, måske nogle af jer kender det, men her er Amanda igen— tegningerne er af Thordis Brastrup Trollebø ©….

 

Har Du lyst til at sy AMANDA!Billede1

Den dejligste lille Panda!

Ti centimeter er hun høj!

Syet i skind, i filt eller tøj!

Fat blot saks og nål og tråd!

Og gå frem efter disse vink og råd!

Du skal bruge følgende materialer:

En rest sort og en rest hvid: skind eller stof (f.eks. fløjl). Filtrester til fodsålerne. 4 mm glasøjne (bamseøjne). En tryklås til fastgørelse af hovedet. Kraftig tråd til at brodere snuden med. Bamsefyld, saks, nål og tråd. En spisepind til at stoppe delene med.,

Vejledning:

Tegn alle mønsterdele over på kraftigt papir eller karton, klip dem ud og tegn dem over på vrangsiden af skind, filt eller stof. Husk at vende mønsterdelene mod hinanden, således at du får et højre og et venstre ben, en højre og en venstre arm, en højre og venstre side af hovedet og af kroppen, samt en højre og venstre bagside til ørerne.

Amanda sys nøjagtigt, som ville du sy en stor bamse

1. Begynd med hovedet, idet du syr fra A til B.

2. Derefter tager du midterstykket til hovedet, starter ved snudespidsen og ”går baglæns”, idet du syr fra punkt A til punkt C, først i den ene side og derefter i den anden. Vend forsigtigt hovedet om på retsiden og læg arbejdet til side.

3. Læg de to halvdele af kroppen ret mod ret. Begynd ved D og sy hele vejen rundt til punkt E. Lad kroppen stå åben i halsen. Vend forsigtigt kroppen om på retsiden og læg arbejdet til side.

4. Læg de to armhalvdele ret mod ret og sy dem hele vejen rundt, idet du lader et stykke stå åbent, således at du kan vende armen. Gentag dette med den anden arm og læg arbejdet til side.

5. Læg de to benhalvdele ret mod ret. Begynd at sy fra tåspidsen og hele vejen rundt til hælen, idet du lader et stykke stå åbent, således at du senere kan vende benet. Gentag dette med det andet ben, men vend dem ikke endnu.

6. Derefter tager du en fodsål og hæfter den på forneden af benet og syr den på. Benet er nu færdigt og kan vendes. Gentag dette med det andet ben. Læg arbejdet til side.6

7. Til sidst syr du ørerne. Læg delene ret mod ret og sy dem sammen, idet du lader dem stå åbne forneden. Vend dem om på retten og sy dem sammen forneden. Nu er Amanda klar til at blive stoppet ud.

8. Begynd med hovedet, idet du tager små stykker bamsefyld og stopper snuden. Træk en rynketråd rundt i halskanten, stram til og heft ende. Sy derefter en tryklås (den ene halvdel med tappen) fast i bunden af halsen. Nu skal du sy de sorte øjenlapper på Amandas hoved. Sæt dem, hvor du helst vil have øjnene og sy rundt om dem.

9. Tag en saks og lav huller til isætning af øjnene. Brug din fantasi: skal din bamse se uskyldig ud, placerer du øjnene lavt og med stor afstand, skal den se ældre og klog ud, placerer du dem højere oppe og tættere sammen (måske har du en hel anden idé med hensyn til ansigtsudtrykket, hvem ved!!! Når du har fundet den rigtige placering, tråder du nålen med en lang tråd, stikker nålen ind, hvor ørerne skal sidde og ud gennem hullet til øjet. Træk tråden stramt til og heft ende. Gentag processen med det andet øje.

10. Så er det ørernes tur til at blive syet på. Det er vigtigt, at du sætter dem lige (symmetrisk), så helhedsindtrykket af din bamse bliver godt, men sæt dem, så de dækker over knuden, hvor du syede øjnene i.

11. Hovedet er nu færdigt, og du går videre med at stoppe kroppen. Stop med små stykker fyld. Når kroppen er færdigstoppet, trækker du en rynketråd gennem halsen, strammer til og hefter ende, derefter syr du den anden halvdel af tryklåsen fast.

12. Nu er din bamse snart færdig. Tag armene og stop dem. Sy åbningen og læg armene væk et øjeblik.

13. På samme måde stopper du benene og syr åbningen.

14. Til sidst sætter du Amanda sammen. Tag den ene arm og træk nål og tråd fra vrangsiden til retsiden og gennem kroppen, derefter ind gennem den anden arm. Nu fører du nålen gennem retsiden af armen og tilbage gennem kroppen og til den første arm. Gentag dette 4 gange, idet du trækker stramt til. Efter det sidste sting fører du nålen gennem kroppen og hen til det sted, hvor du vil have benene. Sy benene på som du gjorde med armene. Efter sidste sting fører du nålen ud forneden på bamsen, trækker stramt til og slår knude på tråden (denne knude skulle gerne være så stram, at den forsvinder ind i kroppen.

Hermed Mønstret til Amanda

Billede2

Amanda er nu færdig, lille, knusende kær og lige til at stikke i lommen!

  God fornøjelse …..

 

 

 

 

 

De Kongelige dukker i Antique Doll Collector.

18-4may2015

I Antique Doll Collectors maj udgave bringes der en artikel om dukkerne fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Laurie Christman har været i Danmark for at studere Den Kongelige Porcelænfabriks dukker. Det er værdifuld information for samlere. Virksomheden begyndte at producere porcelænsdukker omkring1840 og i 1977  lavede de nogle reproduktioner af nogle, af de gamle dukker. De antikke forme blev brugt igen til stor glæde for samlere.

Laurie Christmans artikel med closeup billeder, er fremragende dokumentation for samlere, for at se forskel på de antikke dukker og reproduktionerne.

På bl.a. disse museer er der eksemplarer af dukker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, Olgas Lyst, Nationalmuseet, Maribo Stifts Museum, Horsens Museum og Den Gamle By i Århus. Så der skulle være god mulighed for, at se disse dejlige og spændende dukker.

Dukke – og Legtøjsbutikker

Danmark:

Antique Toys & Dolls
Store Strandstræde 20
1255 København K
Phone.: +45 3312 6632
Email: info@antique-toys.dk

FIX-IDE
Godthåbsvej 50. 2000 F.
tlf.. 38 34 2008
fix-ide@fix-ide.dk

Dukkebutikken
Fredensvej 50, 2920 Charlottenlund
Tlf. 21 29 64 22
muzs@vip.cybercity.dk
www.dukkedoktor.dk.

Sverige:

Margarethas Dockskåp
Stora vägen 66
360 52  Kosta
tlf.  040-916820, mobil  0709-287769
e-mail  margaretha@margarethasdockskap.se

Frankrig:

Fabienne VANGENECHTEN

Belle Epoque Dolls

Antik – Miniature – Antik

 www.Belle-Epoque-Dolls.com

 + 33 664766916

Luxemburg:

I Luxembourg By ligger en herlig stor bamse- og legetøjsbutik med alskens herligheder.  Tradtitonelt europæisk legetøj:

 Butikken har skiftet adresse og ligger nu i Den gamle Bydel nær Storhertugens Slot: dvs.

 Spillbuttek 8, rue du Marché-aux-Herbes (Vielle ville) Luxembourg-Ville.

 

 

Denne yndige påklædningsdukke er en Reklame for OMO-undertøj

© Lise Clasen

 Hun er en af de påklædningsdukker, jeg havde som barn, og stor var min glæde, da en bekendt sendte mig en kopi af dukken, men glæden var endnu større, da det lykkedes mig at erhverve originalen.

Jeg husker tydeligt, at min søster og jeg skulle til afdansningsbal og i den anledning skulle have nyt, fint undertøj, som blev købt i en lille kvalitetsforretning på Søborg Hovedgade. Undertøjet lå i en fin æske med påklædningsdukken på låget, og inde i æsken lå et ark med to sæt undertøj og to natkjoler i henholdsvis lyserødt og lysegrønt.

Den lille charmerende og kokette pige på låget er ca. 26 cm høj. Tegningen er signeret af Vibeke Mencke 1952 og ellers mærket med OMO med en krone over M’et (ikke at forveksle med OMO-vaskepulver, som først blev introduceret i Danmark i 1967 af Henckel).

Tegneren Vibeke Mencke (1900-1960) er kendt for at have tegnet påklædningsdukkerne ”De bevægelige Liser” (som vi alle kalder dem); en serie hun fortsatte, efter at Ely Gross havde tegnet Lille Lise: denne serie startede i 1940erne og er meget populær blandt os samlere. Den omfatter: Lise 5 år, Lise går i Skole, Lise dyrker Sport, Lise som Konfirmand, Lise som Brud og Lise som Mor. Desuden det unikke dukkehus: Lises Hjem med en dukkefamilie— ligeledes med bevægelige led. Dukkefamilien boede stort, idet dukkehuset har 10 værelser, samt for– og bagfacade og mange finesser, som muliggør, at man kan flytte dukkerne rundt i møblerne og i huset. Vibeke Mencke illustrerede desuden mange pige– og ungpigebøger, romaner og noveller. Bedst husker jeg serien om sygeplejerskerne, som vi i min barndom lidt hånende kaldte ”Kittelromantik”: Piger I hvidt osv.

Vibeke Menckes streg er meget, meget elegant, og jeg vil senere præsentere jer for De bevægelige Liser”!.

Herunder den lille ”undertøjspige” og hendes tøj….

Hilsen fra Lene og Lise

Billede1Billede2

 

Når voksne leger – eller dukkefeberen raser!

 © Lise Clasen

 Dette er en gammel historie, som jeg skrev i efteråret 1988 til ”Posten” – Medlemsbladet for Den Danske forening i Luxembourg, men da mange af os stadig er ”bidt” af gamle og nye dukker, og da flere stadig skaber dukker, synes jeg da, at I lige skal indvies i, hvordan jeg allerede i 1987 startede…..

 (Dog lige et lille resumé: efter ca. 10 år i Luxembourg vendte familien hjem i begyndelsen af 1987—og allerede dengang havde jeg besluttet mig til at dyrke dukkemageri, idet jeg flere gange havde besøgt store og omfattende dukkemesser og beskuet alle herlighederne. Og… stor var min glæde, da jeg opdagede, at et par keramikere i Ølsted afholdt kurser i dukkemageri. Her måtte jeg med, og her mødte jeg en masse andre måske ”skøre kugler” eller blot ligesindede, og ih, hvor vi dog havde det sjovt, mens vi skabte ”vore børn”!)

De skal lige præciseres, at udviklingen af teknikker inden for dukkemageri dengang var forrygende, f.eks. kendte man i begyndelsen ikke til ”vådslibning”, og øjnene blev sat i ved håndkraft— senere kunne man købe specialværktøj og voks til dette— også mange andre redskaber, som f.eks. ”optivisoren” (et forstørrelsesglas til anbringelse om hovedet à la ”doktormandens stetoskop”) blev senere en stor hjælp— denne historie skildrer således ”dukkemageriets barndom i Danmark”!)

Gammelt legetøj er in. Samlere betaler mindre formuer for gamle Tekno-biler, de første Märklin-tog, bamser, tinsoldater og sidst, men ikke mindst for gamle dukker og dukkehuse.

 Du kan selv lave dine ”gamle” dukker fra bedste- eller oldemors tid.

 Det er en herlig, men lidt dyr hobby, da støbeformene ikke er helt billige. Hvis du ikke har mod til at gå i gang alene, da slå dig sammen med andre interesserede og køb i formene i fællesskab (man kan købe brugte forme, sælge disse igen og anskaffe andre typer osv.). Du kan også melde dig til et dukkekursus, og der afholdes kurser i f.eks. Danmark, Tyskland, Belgien og Holland.

Når dukkedelene skal brændes, er det næsten altid muligt at få en aftale med en keramiker, således at du ikke selv behøver at anskaffe en ovn.

Lav din egen dukke:

Hertil skal du bruge: støbeforme, hver form holder til ca. 100 støbninger

Porcelænsler (købes færdigt)

Skalpel, slibesvampe, fine pensler i flere tykkelser

Maleolie og porcelænsfarver, samt

Vatpinde, hobbylim, gips, skumgummirester, små kroge, kittelknapper, rund elastik, klude, styropor-rester og dukkeøjne (øjnene kan købes færdige, dersom du ikke vælger en dukketype med malede øjne).

Start med at støbe dukken: formen, der er i to dele, lægges sammen og holdes fast med elastikker. Det flydende porcelænsler røres op og hældes forsigtigt i formen. Brug en kande og fyld formen på én gang, så får du en jævn støbning. Vent ca. 8 min, vend bunden i vejret på formen og hæld det overflødige ler tilbage (delene skal jo være hule). Et par timer senere kan du forsigtigt skille formen ad og tage indholdet ud af hver form (hoved, arme, ben, krop, osv.). Lad dukkedelene tørre, til de er gråhvide. Når hovedet er tørt, skærer du ud til øjne og mund, hvis du ikke er startet med valg af en dukke med malede øjne og lukket mund. Skulle du under udskæringen knække en tand, kan miseren repareres med et lille stykke plastic. Desuden skal du skære hul i dukkekroppen til hals, arme og ben.

Nu sliber du delene for grater, ”sømme” og andre ujævnheder. Da leret endnu ikke er brændt, skal du slibe yderst forsigtigt. Til slut tørrer du alle dele af for støv, brug en pensel, og dukkedelene er nu klar til brænding.

Delene brændes ved 1220 grader C.— Husk, at leret svinder ca. 15% ved denne brænding. Brænder du en hel ovnfuld dele, tager processen ca. 3 timer. Efter denne brænding får delene en smuk hudfarve!

Og nu kommer det mest spændende: dukkerne skal males!

Slib først delene med den fine side af svampen, brug vatpinde til ører og andre ”hulrum”. Når overfladen er glat og lækker, gnides delene ind i lidt olie. Start med at male øjenvipper, se illustrationen. Det er slet ikke let, og lykkes det ikke første gang, gnider du bare farven af med lidt olie og starter forfra. Øjenbryn kan du male på flere måder. Som begynder er det absolut simpleste at male dem som en streg, hvilket ser ganske flot ud. Når du bliver mere dreven, så prøv at male dem som fjer (buskede). Munden er let at male, da konturerne er aftegnet på formen— tegn omridset op og fyld det ud. Mal også øjnene, hvis du ikke har valgt et barn med påsatte øjne. Dup kinder og hår på dukken med skumgummi, Mal eller tegn derefter finger– og tånegle op. Du kan også aftegne svage skygger på krop, arme og ben. Delene brændes nu anden gang ved 715 grader C.

Hvis din dukke ikke har malede øjne, skal du efter anden brænding sætteøjne i: smør lidt hobbylim indvendig i øjenhulerne, sæt øjet på pegefingeren og pres det fast (lykkes altid efter tre-fire forsøg). Kontroller, at dit barn ikke kommer til at skele. Når du er tilfreds med øjnenes placering, rører du to spsk. vand op med tre spsk. gips (husk at gipsen røres op i vandet og ikke omvendt). Denne masse smører du bag på øjnene inde i dukkehovedet, brug en teske. Lad hovedet tørre ca. 1/2 time.

Nu sætter du barnet sammen. Først limer du filt-ringe rundt om hullerne på dukkekroppen, således at hoved, arme og ben ikke skurrer mod kroppen, når du bevæger dukken.

Begynd med hovedet og benene. Stop køkkenrullestrimler i hullerne i arme og ben og smør cementmasse i bagefter og fastgør en krog i hver del. Når denne er, ca. 40 min., er dukken klar til samling.

Hovedet og benene: Tag kittelknappen og før den runde elastik igennem, før elastik-enderne ud gennem halsåbningen, gennem kroppen og ud ad hver sit hul til benene, sno elastik-enderne om et søm, de skulle jo nødigt smutte ud igen, og bind dem fast på hver sin krog i benene.

Armene: Skær atter et passende stykke elastik til, sæt løkken om krogen på venstre arm, før elastikken gennem dukken ud i højre armhul, bind enderne fast i højre arms krog, og barnet er nu samlet.

Har dit barn påmalet hår, er det nu parat til at blive klædt på, har det ”hul i hovedet” og skal have paryk, limer du en ”hat” af styropor over hullet og runder kanterne af med en hobbykniv. Parykker kan købes færdige, men du kan også selv lave en. Undertegnede giver dig gerne en anvisning på parykmageri, ligesom jeg er i besiddelse af flere mønstre til dukketøj.

Mønstre til tøj kan købes færdige, eller du kan selv tegne og konstruere dem. Det er sjovt at klæde dukken på og at finde gamle blonde rog mellemværk etc. til pynt.

Rigtig god fornøjelse ønsker Lise ClasenBillede7

Billede1Billede3Billede4

 

Billede5Billede6Billede2

 

M e c k i med familie …..

Er du som jeg MeckiMickiMackiMuckifan?

 © Lise Clasen

I 2001 blev Meckifamilien fra Steiff 50 år – og Steiff fremstillede ved den lejlighed replika af pindsvinefamlien. Forældrene Mecki og Micki findes i tre størrelser: 17, 28 og 50 cm, mens børnene Macki og Mucki blot findes i én størrelse på 12 cm.

Som meget ung købte jeg engang Macki (pindsvinedrengen) for den nette sum af 3,25 DM, et drabeligt indhug i en skole-elevs budget, men jeg har stadig Macki, og mange år senere købte jeg Mucki og forældrene, men da var familien blevet ”antik” og sjælden —og prisen derefter.

Men ved du, hvor Mecki stammer fra? Den oprindelige figur er ældre, end du tror!

Mecki-figuren kom oprindeligt frem gennem Brdr. Grimms indsamling af tyske folkeeventyr, og I kender sikkert alle eventyret fra ca. 1840 om ”Haren og pindsvinet”, som løb om kap… Og allerede i 1929 blev der produceret film over Grimms Eventyr. Stumfilmen om Haren og Pindsvinet blev en succes, som har holdt sig siden. Pindsvinet Mecki blev en tegnefilms– og tegneseriefigur, og der blev desuden i årenes løb produceret dejlige dukkefilm med pindsvinene. .

Billede1
Illustration fra min jubilæumsartikel i Nordisk Bamsetidende nr. 6/marts 2001!

 

Ugebladet Hörzu, som startede i 1946, gav pindsvinet navnet Mecki og brugte ham som maskot og kommentator. Hörzu startede tegneseriefortællingerne om Mecki i 1951, dog i begyndelsen uregelmæssigt, idet man først i nr. 43/1953 hver uge bragte tegneserien om Mecki.

Billede2
Gammelt stik: Pindsvinet fejrer sejren over haren!

Samtidig planlagdes billedbøger om Mecki, og EduardPetersen fra Hörzu kunne i 1952 udsende den første Meckibog. Mecki-serien fortsatte de følgende år under skiftende tegnere, men forsvandt dog helt i 1972. Den første serie i farver kom i Hörzu nr. 14/1956.

Glemt blev Mecki dog ikke, man tog fat igen, og Meckis første comeback fandt sted i 1975 og varede i 6 succesfulde år… Måske dalede interessen igen, for serien stoppede, men efter en pause fik Mecki sit andet comeback i 1983 med en halvsides sorthvid tegneserie.

De mange Meckibøger kom hvert år ved juletid i perioden 1952 til 1964, nogle dejlige eventyr med f.eks. titlerne Mecki i Slaraffenland, Mecki hos Aladdin og Mecki på Månen. I 1965 planlagde man bogen Mecki hos Askepot, denne bog udkom af en eller anden grund ikke.

Billede4
I 1999 udgav Det tyske Postvæsen dette Mecki-frimærke

I 2009 genoptrykte forlaget Esslinger de gamle tegneserier om Mecki som årgangsbøger, som kom hver jul, alle bøger blev nu trykt i farver.

Billede3
Fra Mecki hos Kineserne!

 

 

 

 

 

Gennem alle årene har man kunnet købe postkort både sort-hvide og i farver med Mecki og hans familie, og i 1999 blev der af Det tyske Postvæsen udgivet et særfrimærke med Mecki— de mange dejlige dukkefilm blev produceret fra 1939 til 1958.

I 1958 fremstillede Hans Held Produktion 12 tegnefilm som reklame for Hörzu, hvor Mecki optrådte. To af disse film fås i DVD-udgaver med titlen ”Mecki und seine Abenteuer”/Meckis Eventyr”.

Billede5
Stor Mecki fra Steiff!
Billede6
Stor Micki fra Steiff!

Foruden Mecki og hans familie er der flere bipersoner i serierne, f.eks. Charly Pingvin med sin pingvin-veninde Chilly, Trolden Schrat, den stærke sømand Kaptajn Petersen og Kokolastro (Meckis store modstander, der med sine magiske evner forsøger at lægge hindringer i vejen for ham og hans venner), desuden kan nævnes Charlys plejesøn Poppo, Kragen Dora, De syv ægte syriske Guldhamstre, Katten Murr og Anden Watsch.

Micki, Meckis kone, kunne allerede ses på gamle postkort fra før krigen. Hun har altid spillet en birolle i film, tegneserier osv. Hun har altid bevaret roen og med sin godmodighed stået i baggrunden.

Macki og Mucki er de sjove børn i serien.

Billede7
Herover et par Steiff-udgaver af Macki og Mucki!

Undertegnede kender ikke alle bipersonerne, men får man fat i nogle af bøgerne, kan man læse om flere af dem. Mecki og co. er egentlig ikke ret kendte uden for Tyskland, men næsten alle kender Steiffs tolkning af dem, og de fleste af jer har sikkert købt et eller flere af de festlige postkort med Mecki og familien.

Billede8
Herover et par Steiff-udgaver af Macki og Mucki!

 

 

: Lise Clasen Research bl.a. via Wikipedia

 

God læselyst, og måske I kan fortælle mere om Mecki og vise os billeder fra bøger samt postkort etc.

 Lene og Lise