Hvem husker ikke den populære og berømte barnestjerne med alle de mange fine krøller Shirley Temple? Hun har vel været den mest populære af dem alle gennem tiderne. Hun startede sin filmkarriere som 3 årig og hun kunne det hele, danse, synge og spille skuespil, så hun charmerede enhver hun mødte. Hun blev født i 1928 og døde i 2014 som 86 årig.
Der blev produceret masser af merchandise, som f.eks. kopper, hatte, tøj, påklædningsdukker, dukker og meget mere. Hun indspillede også flere grammofonplader.
Shirley Temple med en af de dejlige Shirley dukker.
Det er selvfølgelig de eftertragtede Shirley Temple dukker, jeg vil prøve at fortælle lidt om her.
De første dukker blev lavet af firmaet Ideal Toy Corporation i midten af 1930érnes depression i USA. Det blev billedhuggeren Bernard Lipfert der fik opgaven til at skabe en dukke der lignede Shirley Temple. Efter mere end tyve forsøg, enedes familien og firmaet og den første dukke kom i produktion.
Den første udgave blev lavet i composition med tre forskellige parykker brun, rød og blond. i 1934 ansøgte Ideal Toy Corporation om patent og den første Shirley Temple dukke blev offentligt annonceret i magasinet “Toys”. Herfra gik det hurtigt og dukkerne blev fremstillet i flere udgaver. Den blev lavet i mange størrelser, fra 28 cm til 90 cm. De første dukker var mærket “COP IDEAL N & T Co” på bagsiden af hovedet. Alle dukkerne blev solgt iført en polkaprikket kjole magen den til den, hun havde på i filmen “Stand up and Cheer”.
Shirley Temple dukke fra 1930érne i sin originale prikkede kjole. Det originale mærke sidder der stadigvæk.
Det var ikke billige dukker, men de blev hurtigt meget populære og firmaet ansatte designeren Mollye Goldman til at kreere en større garderobe til dukken. Så ejerne af dukkerne, kunne nu iføre deres dukker de forskellige fine kjoler af enhver art.
Ideal Shirley Temple dukke fra 1958 i vinyl. på 30 cm. Iført original sømandskjole i bomuld.Original Ideal Shirley Temple dukke fra 1934 på 45 cm med sin fine garderobe.
Disse dukker blev hurtigt firmaet største succes og bedst sælgende produkt og blev med tiden lavet i både composition, porcelæn og vinyl og hen ad vejen, ændrede dukken udseende. Hun fik bl.a. slankere ansigt og hendes mærkning ændrede sig.
De forskellige mærker:
1 . SHIRLEY TEMPLE (i form af en halvcirkel)
2 . SHIRLEY TEMPLE (i form af en halvcirkel) IDEAL N. & T.Co. (inde i halvcirkel, som regel skrevet IDEAL, lige over, på én linje, og N. & T. Co. på næste), dette mærke kom også med COP (C med O og P inde i det),
3 . SHIRLEY TEMPLE
4 . Shirley Temple med IDEAL i en diamant under navnet
Andre firmaer ville også være med i succesen og der blev fundet på flere kreative ideer til at omgå ophavsretten, men de blev aldrig helt så populære.
45 cm. høj vinyl Shirley Temple dukke i sin originale indpakning. Denne dukke blev lavet mellem 1959 og 1963.
Dukkerne er stadigvæk store samlerobjekter og man er vel ikke i tvivl om, hvilken dukke det er, når ser den.
Et par af de mange bøger der er udkommet om Shirley Temple dukkerne:
ISBN: 0-87588-624-8ISBN: 0-87588-644-2
En af de mange Shirley Temple påklædningsdukker der er produceret.
Denne meget kreative , energiske og alsidige kunstner er i særklasse, og mange dukkesamlere er ejere af en eller flere af hendes dukker. Som et led i serien af dukker ”modelleret” og fremstillet i stof får I hermed noget om Sasha Morgenthaler, der har været inspiration til de kendte ”Schweizerdukker”, (dukker af stof, hvor hovedet er en maske betrukket med stof) – som flere har prøvet kræfter med at fremstille (se tidligere artikel)!
Sasha Morgenthaler blev født i en aristokratisk schweizisk familie i Bern i 1893 og blev døbt Mary Madeleine Sasha von Sinner. Som den yngste af fire søskende blev hun fra sin tidlige barndom passet af Nannies og guvernanter, alt imens hendes Mor brugte sin tid på litterære kredse og musik, hvad den lille pige tog ved lære af.
Sasha von Sinner (Morgenthaler) var kunstinteresseret og blev selv kunstner. Det er karakteristisk for hende, at da hun voksede op i en verden, hvor alt var ved at forandre sig til masseproduktion, fik ideer til at skabe noget individuelt, heriblandt sine dukker.
Under sine studier stiftede hun bekendtskab med avantgarden inden for kunst, deriblandt Paul Klee, Franz March og Wassily Kandinsky. I 1916 giftede hun sig med kunstmaleren Ernst Morgenthaler fra Bern og helligede sig i begyndelsen malerkunsten. Denne opgav hun senere til fordel for sin ægtemand, der mente, at det var fuldt tilstrækkeligt med én kunstner i familien. Og snart var hun Mor til tre, idet hun i 1920 og 1921 fik sønnerne Niklas og Fritz, og i 1924 datteren Barbara. Alle børnene var glade for legedukker og –dyr af stof, og som enhver Mor ville Sasha glæde dem med den slags legetøj, men snart opdagede hun, at det legetøj af stof, man kunne købe, var både dyrt og smagløst.
En baggårdskat- og – et elsket stykke legetøj for Sashas børn!
Dette var ikke helt nok for energiske Sasha Morgenthaler. I 1934 gennemførte hun en uddannelse som jordemoder, og samtidig voksede hendes interesse for flygtningebørn.
I 1937 tegnede hun sin berømte dyrekvartet, en lige så stor succes som de håndlavede dukker. Nu var grunden til det hele lagt, og i 1943 ansatte hun en stab af medarbejdere til at fremstille dukker og stofdyr – dette førte senere til en udstilling af mannequiner til modeugen 1943 i Zürich.
Båd med Mor og Barn!
Dukkerne tøj spillede også en stor rolle, idet de skulle klædes korrekt på, og bl.a. fremstillede hun meget dukketøj af genbrugsmaterialer, således at dukkerne så naturlige ud og lignede rigtige børn. Under sine rejser rundt om i verden skabte hun dukker af forskellige etnisk oprindelse, og også de blev naturligvis korrekt påklædt. Jeg har i øvrigt ladet mig fortælle, at Morgenthaler-dukker forestillende børn af anden etnisk oprindelse er mere værd end de hvide.
Af Sasha Morgenthalers mange kunstværker kan nævnes ”Båd med Mor og Barn”, hvor en sorgløs asiatisk mor bøjer sig over sit lille barn: et af hendes senere arbejder, idet hun var fyldt 66 år, da hun skabte dette tableau.
Før i tiden var dukker ofte noget, som børnene i f.eks. Tyskland og Schweiz kun måtte lege med om søndagen, for de kunne jo gå i stykker. De flotte og smukke porcelænsdukker var kun til forsigtig leg, og hvilken lille pige har mon dengang leget med sin dukke med hjertet fyldt af angst for at tabe den!!! Med Sasha Morgenthalers dukker var der tale om små individualister eller personligheder af stof med tøj, som kunne tages af og på i en uendelighed. Dukker der således kunne tåle at blive leget med…
Mange af Sasha Morgenthalers tidlige dukker er fremstillet i alle mulige materialer, f.eks. Gips og voks, nogle med malet hår, og andre med ægthårsparyk, og alle blev de klassikere, som vi kender i dag.
Senere gik Sasha Morgenthaler sammen med sine børnebørn på opdagelser i ”Legeland”, og det har garanteret ikke været kedeligt!
Sasha Mortenthalers dukker blev fra 1963 masseproduceret, og der udvikledes mange nye typer og modeller. I perioden 1965-69 fabrikerede Götz dukker for hende, og samtidig i 1966-86 produceredes dukkerne i Storbritannien af Frido-Trenton.firmaet. Også et firma i USA fremstillede Sasha-Morgenthaler-dukker.
Den 18. februar 1975 afgik Sasha Morgenthaler ved døden i Zürich-Höngg, men hendes dukker er nærmest blevet en legende og har som sagt givet inspiration til begrebet ”Schweizerdukker”…
Der er skrevet flere bøger om kunstneren, og bl.a. har datteren Barbara med stor kærlighed fortalt om sin Mor og hendes kunst, og tidligere kunne man se en permanent udstilling af hendes værker på museet i Bärengasse i Zürich; dette museum er desværre nu spredt for alle vinde, men egentlig er der næsten altid udstillinger med hendes dukker, og jeg har kendskab til, at der for tiden og
indtil året ud (2016) er en udstilling af hendes dukker i
åbent ma-fr 14-17, lø 13-16, lukket søn og helligdage
Men vær sød at kontrollere disse oplysninger, før du begiver dig af sted til museet. Selv når jeg desværre ikke frem til udstillingen i år, men skulle nogle af jer ”komme forbi Zürich”, må I meget gerne tage en udstillingsbrochure med til mig. På forhånd tak!
Med de viste billeder af Sasah Morgenthalers dukker og dyr håber jeg at have givet jer et indblik i hendes alsidighed.
Det skete i den lille by eller det lille settlement/nybyggersted Olde Deerfield den 29.2.1704. I Olde Deerfield, New England, Massachusetts boede et antal nybyggerfamilier, her var kirke, præstegård, skole, udskænkningssted, håndværkere, ja, idet hele taget alt, hvad der var nødvendigt for trivsel.
Vinteren gik på hæld, og i denne nat skete der noget. Byen blev overfaldet af Mohawk indianere, der usete og lydløst klatrede over palisaderne, kom ind i byen og overfaldt befolkningen. Og brændte det meste af byen af. De bortførte og dræbte mange af indbyggerne. Alt skete så lydløst og stille, at man først for sent i naboområdet opdagede overfaldet og ikke kunne komme til hjælp. Man førte de tilfangetagne ud på en lang march til Canada, bl.a,. de i det følgende nævnte børn,. Blandt de overlevende børn var præstesønnen Stephen Williams, , hvis beretning findes i en senere udgivet bog, som kan erhverves på museet i Old Deerfield..
De 5 overlevende børn var: Stephen Williams, præstens søn, Eunice Williams, præstens datter, Thankful Stebbins , tømrerens datter, Rememberance Sheldon, kroværtens søn og lille Abigail Nims, skomagerens datter.
De fem børn blev sat i arbejde hos indianerne, og præstesønnen, Stephen Williams blev behandlet hårdt, men tilegnede sig en masse færdigheder, således at han kunne overleve. Han slog sig senere ned i Canada. Hans søster Eunice og indianeren Arosen the Mohawk forelskede sig i hinanden og blev gift. Eunice blev fuldstændig integreret og genså først mange år senere Old Deerfield og de andre børn. De tilfangetagne børn blev senere købt fri af store løsesummer.
Der er udgivet et sæt på 6 påklædningsdukker, tegnet af Dorothy Epping Elliott, sættet er ledsaget af 6 små bøger, én om hvert barn, fortalt af Matilda Strang Hyde. Den 6. påklædningsdukke er indianeren Arosen the Mohawk, der giftede sig med Eunice Williams.
Dukkerne ses forfra og bagfra og har hver tre sæt tøj. Jeg var så heldig at få kopier af de henrivende dukker (hele sættet) fra min gode veninde Jean. Til sættet hører foruden de små bøger et panorama af præstegården og indianerlejren. Går du på nettet, kan du se, at det er ret dyre og sjældne påklædningsdukker, jeg fandt dem til salg for mellem 22 og 42 US$.
Logo for påklædningsddukkerne !
I Olde Deerfield eller Old Deerfield er der et fint museum med Old Deerfield huse fra 1730 til 1850, hvoraf 11 af husene står helt originale. Der er desuden musuemsbutik med kunsthåndværk, guidede ture med mere. Gå på nettet og skriv Old Deerfield, hvorefter du kan læse om det hele og derigennem få de korrekte og ajourførte oplysninger om stedet..
Udsnit af arket med Thankful Stebbins! Dukken er ca. 12,5 cm høj.. Desuden forsiden af bogen om hende. Som nævnt findes der en lille bog over hver af de 6 børn!
Panoramaer over indianerlejren og præsteboligen. De er lidt slidte og famlede, idet de har været opbevaret på Jeans loft!”Det brændende Deerfield” (plakat)…De fire øvrige påklædningsdukker: lille Abigail Nims måler ca. 9,5 cm – Arosen the Mohawk, der blev gift med Eunice Williams, måler ca. 15 cm – Eunice Williams måler ca. 11 cm – og Rememberance Sheldon er ca. 14 cm høj !Udsnit af arket med Stephen Williams, dukken måler ca. 12,5 cm!
Museets adresse:
Old Deerfied Museum Houses, 80 Old Main Street,
Deerfield, MA 01342, USA
Tlf: +1 413 774 5581 (den i øjeblikket annoncerede åbningstid er daglig fra kl. 9.30 til 16.30…)
Nedenstående strikkeopskrift er fra Mønstertidende 1939 (nu Femina) og gengives med tilladelse af ugebladet Femina.
Soldaterdukke. Selve Dukken sys først som forklaret til strikket Sømand , eller en gammel Dukke kan fikses op med et nyt Overtræk.
Trøjen begynder man med Ryggen langs nederste Kant, hvor der slaas saa mange M. (Masker) op, som svarer til Bredden. Strik glat ret, d.v.s. ret frem og vrang tilbage op til Armene, hvor der til Ærmerne opslaas saa mange M., som passer til Ærmelængden ned til de hvide Opslag. Strik saa over hele Bredden op til Halsudskæringen, idet der paa det sted, hvor Ærmerne begyndte, kan tages 1 M. ud paa hver Pind, saa der bliver lidt mere Vidde over skuldrene. Til Halsudskæringen lukkes af for de midterste M., maal på Dukken, derefter fortsættes i to Dele til Halsudskæringen foran. Naar Midten af Skulderen er naaet, tages der nu tilsvarende ind, som der før blev taget ud i hver Side. Fra Halsudskæringen foran, hvor der opslaas lige saa mange M., som der bagtil blev lukket af, strikkes der igen i eet Stykke, idet der ned langs Midten strikkes 2 eller 3 M. med hvidt. Pas paa at krydse traadene ved Overgangen fra den ene Farbe til den anden. Naar Ærmerne er færdige, lukkes af i hver Side for lige saa mange M., som der blev slaaet op, og der fortsættes til nederste Kant af Trøjen, hvor der sluttes af med en Vrangpind på Rette.
Benklæderne strikkes nu i fortsættelse af Trøjen, men med mørkeblaat; fra Bene strikkes i to Dele til nederste Kant, luk af.
Kantm. forneden af Ryggen tages op, og bagerste Benklædedel strikkes som forreste, begynd med en Vrangpind på retten.
Kantmaskerne forneden af Ærmerne tages op, og med hvidt strikkes Opslagene med glat ret, eventuelt på et Nr. finere Pinde.
Til Kraven tages Kantmaskerne i Halsudskæringen op på de fine Pinde, og der strikkes glat ret, de forreste 2 eller 3 M. i hver Side strikkes ret med hvidt, ellers strikkes med mørkeblaat.
Bæltet strikkes med hvidt og ret frem og tilbage paa en opslagning, der svarer til Taillevidden. Strik 5 Pinde, luk af.
Epauletterne strikke ligeledes med det mørkeblaa Garn og med ret alene. Huen kan hækles i Løkkehækling eller strikkes på følgende Maade:
Med sort Uldgaarn opslaas saa mange M., som svarer til Hovedvidden. 1. Pind: Ret – 2. Pind: 1 ret, * stik højre Pind gennem næste M., som om man vilde strikke en Retmaske, Traaden vikles 3 Gange om venstre Haands Pegefinger, Traaden slaas om venstre Pind og trækkes gennem M., der bliver paa venstre Pind, og der er nu 4 løkker om Pegefingeren. Stik derefter højre Pind fra venstre mod højre gennem de 4 løkker, træk Traaden igennem, Løkkerne bliver stadig paa Fingeren, med venstre Pind løftes nu 2. M. paa højre Pind over 1. M., og der lukkes for Løkkerne, strik saa i bagerste del af den oprindelige M. paa venstre Pind, og Løkkerne skubbes af Pegefingeren, gentag fra * Pinden ud, og der er 2 M. for hvert Bundt Løkker. – 3. Pind: 1 ret, saa 2 ret sammen Pinden ud. – 4. og 5. Pind: Ret, og de sidste 4 Pinde gentages, til Huen har den nødvendige Højde, luk af.
En gul Luftmaskesnor danner Hageremmen. De færdige Dele presses, trækkes over Dukken og sys sammen.
I har sikkert læst artiklen om Bruno Schmidts celluloiddukker mærket med et hjerte. For nogle dage siden fik jeg en forespørgsel fra Birte Iversen vedrørende en dejlig dukke, som ejes af en af medlemmerne i Vestsjællands Dukkeklub, idet man gerne ville vide mere om dukken, som bærer hjertemærket og et stort H.
Den søde dukke er desuden mærket med 40/42, som betegner hendes højde,.ca. 42 cm. H’et står for stådukke (dukke med lige ben) og med modelleret frisure. Hun har glasøjne og kan være fra 1920erne-1930erne, en meget flot dukke, som ejeren kan være stolt af. Hvor meget den er værd, tør jeg ikke sige, disse dukker var tidligere ret dyre af celluloiddukker at være, men priserne er desværre faldet betydeligt. Så det spørgsmål lader vi stå åbent. Men her er billeder af pigen:, hvor man på ryggen kan se Bruno Schmidt hjertemærke. Hun har drejeligt hoved og bevægelige arme og ben.
Måske jeg i min første artikel om Bruno Schmuidt har været lidt karrig med billederne, idet jeg blot bragt to billeder af babydukker, men her er til sammenligning en dukke af samme type som den 42 cm høje pige.
Pigen tv er fra 1920erne-1930erne og har bevægeligt hoved, arme og ben, håret er fint modelleret, munden lukket og hun har indsatte blå glasøjne. Hun er mærket med det typiske hjerte og et stort H. Pigen th er den oven for beskrevne dukke fra Vestsjællands dukkeklub!
Jeg siger tak for billederne, således at vi alle kunne få flere detaljer frem angående Bruno Schmidts dukker!
Maria har været på besøg på Holstebro Museum og har skrevet dette indlæg på sin blog (se ovenstående adresse) og vi har fået lov til at bringe det. Tusinde tak Maria!
Lise har tidligere skrevet om Holstebro Museum, men det er jo altid spændende, at se det med andres øjne.
Kaiserbaby og lille dukke.
Museet har flere afdelinger. En med kunst, som er deres hovedfokus, en om tiden under anden verdenskrig på Holstebroegnen, en om deres bys gamle virksomheder og endelig en
LEGETØJSAFDELING
Det hele er flot sat op i glasmontre og beskrevet på dansk, engelsk og tysk. Jeg fæstede mig ikke så meget ved om der stod hvilke mærker det var, men mest at det var så smukt sat op.
Drengelegetøj
Märklin biler.
TeknobilerEn robot fra 1950erne.Fly.
Dukker
Små og store porcelænsdukker.
Små Dreambabies i seng. Armand Marseille.
Tilbehør til pigeværelser og dukkevogne
Små blikbarnevogne.Lille porcelænsdukke og servantestel.Porcelænsdukker og glansbilleder.Gammel barnevogn og stor porcelænsdukke.Bøger, blade og dukkestue interiør.Dukkestueting og påklædningsdukker og små dukker i kurv.
Den sarte og skrøbelige Ingrid Vang Nymann! (Pasfoto fra 1940)!
Alle kender Astrid Lindgren— alle kender Pippi Langstrømpe og alle de andre elskede Astrid-Lindgren-figurer, men kun få kender den geniale og talentfulde kunstner, der stod for de populære illustrationer.
Bag disse charmerende og dejlige illustrationer stod den danske børnebogs-illustrator Ingrid Vang Nymann, der betegnes som rødhåret, faderløs, oprørsk og skrøbelig, sådan beskrives hun i den bog, Vejen Kunstmuseum har udgivet om hende.
Sådan blev Pippi fortolket i 1945!
Vejen Kunstmuseum har Verdens største samling af Ingrid Vang Nymanns Kunst, som fremover er blevet en fast del af museets udstillinger. Da kunstneren den 21. august 2016 ville være fyldt 100 år, indviede man et mindemærke for hende ved Vejen Station, hvor der samme sted siden 1928 har stået et monument for hendes farfar: nationalbankdirektør Johannes Lauridsen – Museet har samtidig udgivet bogen: Pippe ved Vejen.
Kunstmuseets udstilling omfatter både kunstnerens malerier, tegninger, litografier og keramik, deriblandt et keramisk skakspil, hvor springeren i den grad ligner Pippi Langstrømpes hest.
Men hvem var Ingrid Vang Nymann? Kunstneren levede fra 1916 til 1959 og var født i Vejen på slægtsgården Grønvang. Hendes familie var med til at grundlægge byen, og hendes bedstefar, nationalbankdirektør Johannes Lauridsen, grundlagde Alfa Margarine, Phønix Tagpap, Cikoriefabrikken og byens store trælasthandel.
Kunstneren gik i en kort periode på Kunstakademiet i København, hvor hun mødte sin ægtefælle, den svenske forfatter og maler Arne Nymann. Selv om deres veje hurtigt skiltes, opholdt Ingrid Vang Nymann sig i 1944-45 i Stockholm.
Fra 1945 til 1953 formede hun billedsiden til mange børnebøger— især Astrid Lindgrens bøger om Pippe Langstrømpe. Hun tegnede desuden med begejstring børn fra Grønland, Sydamerika og Japan, og i en serie litografier ”barn i öst og väst” ser man tydeligt hendes store etnografiske viden. Af andre illustrationer husker vi sikkert alle sammen: ”Alle vi børn i Bulderby”!
Øverst tv Litografiet ”Hindu” forestillende indiske børn – her ses tydeligt de etnografiske detaljer: f.eks. spiser børnene med fingrene – og smykkerne er udtryk for deres velstand. Nederst tv en litografi fra 1947-48 inspireret af kunstnerens kusines ferie hos Peter Freuchen og hans datter Pipaluk – også her er de etnografiske detaljer uhyre nøjagtige!
Hvad gør du med de tomme paprør af karton , du har modtaget… ? Jamen, de må da kunne anvendes til noget sødt eller sjovt……. Og det kan de selvfølgelig: hermed en idé til at peppe en stue i dukkehuset op med et rundt bord med dug!
H) Det færdige resultat!
(NB! Da der kan fremstilles flere borde af en rulle, end du selv skal bruge, inviterer du blot vennerne til en ”Dukkehus-bord-fabrikations-hyggedag”, og så er den klaret!)
Du skal bruge følgende: Et kraftigt og stabilt kartonrør på ca. 5 cm i diameter, en lille sav, et stykke kraftigt karton, blyant, saks, flydende lim, pensel, en rest bomuldsstof, et stykke smal blonde, samt nål og tråd.
Og så går du/I i gang: A) Sav et ca. 6 cm højt stykke af røret. B) Sæt det afsavede stykke på et stykke kraftigt karton og tegn rundt om den underste kant. Klip cirklen ud og lim den på foroven som dække (overdel) på rørstykket.
C) Af bomuldsstoffet klipper du en cirkel på 12 cm i diameter, plus bordets diameter. D) Sy blonde rundt i kanten af cirklen. E) Lim stofcirklen på bordet, således at den sidder midt på og lige. Lad limen tørre fuldstændig.
F) Når limen er tør, glattes stoffet nedover ved at stryge let med hånden, hvorved bløde folder kommer frem. G) Vend bunden i vejret på bordet og sæt limdråber i regelmæssig afstand langs underkanten af røret. Tryk dugen forsigtigt fast til limdråberne.
H) Når limen er tør, vendes bordet om igen— Det er nu færdigt og kan stilles i en af stuerne, og mon ikke en vase med blomster vil gøre et smukt helhedsindtryk!
A) Det afsavede rørstykke— B) lav en slags låg til bordet – C) Tegn en cirkel til dugen og D) Sy et stykke blonde rundt i kanten!E) Lim stofcirklen på bordet, således at den sidder midt på og lige – F) Glat efter med hånden, så der dannes bløde folder i stoffet og G) Vend bunden i vejret på bordet og sæt limdråber langs rørets underkant. Tryk dugen forsigtigt fast!
Da jeg læste i det indkøbte julenummer af ”Mein schönes Land” (købt da der var en dejlig, gammeldags julekalender som ekstra omslag) – fandt jeg i bladet en dejlig artikel om ovennævnte museum… Artiklen fokuserer på museets nostalgiske dukkestuer, -huse, -køkkener og –butikker… Men desværre fik jeg ikke tilladelse til at bruge disse illustrationer, men måtte i stedet for benytte alt fra museets hjemmesider med angivelse af kilde.
Dette nostalgiske og alsidige museum befinder sig i Den gamle Landsbyskole i landsbyen Kleßen – Havelland, ca. 75 km nordvest for Berlin, se køreskitsen nedenfor.
Øverst th. Hans og Grete – illustration fra gammel billedbog! Nederst tv. En gammel symaskine, så du selv kunne sy dukketøj! Nederst th. Mon I husker de gamle Lineolfigurer?
Under jeres rejse til barndommens land kan hele familien se legetøj fra den tyske Industri fremstillet gennem 200 år – Det velkendte træ– og bliklegetøj, dukker, bamser, krammedyr, dukkestuer, -huse, -køkkener og –butikker. Modelbaner og biler, dampmaskiner, bræt- og terningspil, dukketeatre, herunder Mester Jakel, børne– og udklipsbøger, dyr fra og i Zoo og bondegården, tinfigurer og meget, meget mere.
Denne yndige dukkestuedukke står jo nærmest og byder velkommen!
Museets adresse og åbningstider får du her:
Spielzeugmuseum im Havelland, Schulweg 1, D 14728 Kleßen – tlf: +49 332135 —29 00 44
God fornøjelse
