Lene - DUKKE - & LEGETØJSDRØMME. (Vi samler og leger stadigvæk).

Ingen dukker uden matrostøj! eller ?

Her er Pernille og Peter på spil igen i matrostøj

(opskrifter fra 1950erne med tilladelse fra Alt for damerne – modeller Søs Hansen)

Pernille og Peter er 40 cm høje Køgedukker mærket med Køgetrekanten— men du kan selvfølgelig strikke modellerne til enhver stor babydukke, blot du husker med passende mellemrum at måle strikketøjet på dukken!

(Opskrifterne er fra hefte nr. 2, denne gang kostede samleheftet 30 øre dvs. en portostigning på hele 5 øre i løbet af et år, men der er stadig langt til 19 kr.)!

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Pernilles matrossæt:

Forkortelser gældende for opskrifterne til begge dukker: m = maske, r = ret, v = vrang, gl = glatstrikning, p = pind, rund-p = rundpind, strømpe-p = strømpepind, omg = omgang, beg = i begyndelsen, slutn = i slutningen, sm = sammen, indt = indtagning, udt = udtagning.

Du skal bruge: ca. 100 g marineblåt, 3-trådet uldgarn og ca, 40 g rødt i samme kvalitet, desuden en hvid rest garn til ankeret, der broderes med korssting. Pinde nr. 2 og 2 1/2, et sæt strømpepinde nr. 2 1/2, en 60 cm lang rundpind nr. 2 1/2, 6 små knapper, 4 små tryklåse, elastik, hvidt og marineblåt silkebånd, og desuden en hvid lidse (til matroskraven). Strikkefasthed: 17 m i gl = 5 cm

Typemønster til ankeret på bluserne, x = hvidt garn!

NEDERDELEN: begynd forneden og slå 391 m op med marineblåt garn på rund-p. Strik 5 omg r og derefter 1 omg vr (ombukningskant til søm). Strik nu lige op i r, tilarbejdet måler ca. 11 cm. Derefter strikkes læggene således: *sæt de første 7 m over på en strømpe-p, sæt de næste 7 m over på en anden strømpe-p, og sæt de følgende 7 m over på en tredje strømpe-p. 2. og 3. p lægges nu sammen med retsiden mod hinanden bag ved 1. p (1. og 2, p ligger med vrangen mod hinanden). Nu strikkes m fra de 3 strømpe-p sm, således at der bliver 7 m ud af de 21 m fra de 3 strømpe-p. Strik derefter de næste 2 m fra rund-p sm*. Gentag fra * til * omg rundt., Dette bliver 17 læg. På næste omg tages jævnt ind til 108 m, derefter strikkes 4 omg lige op.— På næste omg strikkes knaphuller således: *luk for 2 m strik 16 m (masken, der sidder på p fra aflukningen af de 2 m, medregnet)*, strik fra * til * 5 gange til. På følgende omg slås 2 m op over de aflukkede m, derefter strikkes 2 omg r, 1 omg v (ombukningskant), 2 omg r, og herefter knaphuller som før og 4 omg r, luk af.

Montering: buk søm forneden, ri alle læggene og pres derefter arbejdet på vrangen. Buk søm i ombukningskanten foroven, således at knaphullerne kommer over hinanden. Træk derefter elastik gennem den fremkomne løbegang, og sy til sidst knaphulssting om knaphullerne.

BLUSEN:

Ryggen: Slå 58 m op med rødt garn på p nr. 2 1/2 og strik 4 p r. Derefter fortsættes i gl. Når arbejdet måler ca. 8 cm, lukkes til ærmegab for 3 m i beg af 2 p, .og for 2 m i beg af 2 p. Strik lige op, til arbejdet måler ca. 14 cm. Nu lukkes skuldrene med 14 m i beg af de næste 2 p. De resterende m lukkes på én gang til halsen.

Højre forstykke: Slå 36 m op med rødt garn på p nr. 2 1/2 og strik 4 p r, derefter fortsættes i gl med undtagelse af de 4 m mod forkanten, som strikkes r på alle p. Når arbejdet måler ca. 8 cm, lukkes i siden til ærmegab for 3 m, 2 m og 1 m, men samtidig lukkes i den modsatte side til halsen for 3 m, 1 m, og 1 m. Fortsæt lukningerne i halsen med 1 m på hver 2,. P, til der er 14 m tilbage. Luk af, når arbejdet måler ca. 14 cm.

Venstre forstykke: strikkes som højre forstykke, men modsat.

Ærmerne: Slå36 m op og strik 4 p r, derefter fortsættes i gl, idet der tages 1 m ud i beg og slutn af hver 6. p, til der er 46 m. Strik nu lige op, til arbejdet måler ca. 8 1/2 cm. Nu lukkes til ærmerundingen for 3 m i beg af hver p, til der er 4 m tilbage. Luk af. Strik et ærme magen til.

MATROSKRAVEN: (Strikkes ens til både Pernilles og Peters matrostøj)

Slå 42 m op med marineblåt garn på p nr. 2 og strik 4 p r. Derefter fortsættes i gl med undtagelse af de første og sidste 3 m, der strikkes r på alle p. Når kraven måler 4 cm, lukkes de midterste 22 m til halsen, og hver side strikkes færdig for sig, idet der tages 1 m ind i halssiden på 10. p, derefter 1 gang med 8 p imellem. 1 gang med 6 p imellem, 1 gang med 4 p imellem, og 1 gang med 2 p imellem. De resterende 5 m lukkes på én gang.

Montering: pres arbejdet på vrangen og brodér et anker med hvide korssting på højre ærme (se typemønstret). Derefter sys blusen sammen. Sy en hvid lidse langs kanten på kraven, og kast kraven til i halskanten. ”Matrosslipset” sys af det blå silkebånd, der lægges i en løkke og ombindes med det hvide silkebånd. Sy den ene side af ”slipset” til i den ene side af kraven og luk det til den anden side af kraven med en lille tryklås. Blusen lukkes foran— fra højre mod venstre— med 3 små tryklåse. Til sidst sys 6 knapper forneden på blusen tilsvarende knaphullerne på nederdelen.

BUKSERNE:

Begynd foroven på forstykket og slå 58 m op med marineblåt garn på p nr. 2 1/2. Strik 9 p rib (1 drejet r, 1 v) og indstrik en hulrække på 4. p således: *strik 2 m rib, slå om p, strik 2 m sm*, gentag fra * til * p ud. Efter ribborten fortsættes i gl. Strik lige op til arbejdet måler ca. 10 cm . Så strikkes buksebenene ved at tage 1 m ind i beg af hver p, til der er 30 m tilbage. Nu er forstykket færdigt, og der fortsættes med bagstykket, idet der nu tages 1 m ud i beg af hver p, til der er 58 m på p. Strik derefter lige op, til bagstykket måler det samme som forstykket indtil ribborten. Strik rib (1 drejet r, 1 v) og indstrik hulrække som før på 5. p. Luk løst af, når der er strikket i alt 9 p rib.

Montering: pres arbejdet på vrangen med undtagelse af ribborterne. Saml derefter ca. 48 m op fra retsiden af hvert bukseben på p nr. 2 1/2 og strik 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af og sy bukserne sammen i siderne. Til sidst trækkes elastik gennem hulrækken foroven.

HUEN: – strikkes ens til Pernille og Peter

Slå10 m op med marineblåt garn på p nr. 2 1/2 og strik gl, idet der tages ud på hver r-p, første gang således: strik 2 gange i hver m (20 m på p) -Næste r-p: *1 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud.— Næste r-p: *2 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud.— Næste r-p : *3 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud. Næste r-p: *4 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra* til * p ud. Fortsæt således m udtagninger på hver r-p, idet der strikkes 1 m mere mellem udt for hver gang, indtil der er 150 m på p. Nu strikkes 4 p lige op, derefter tages ind på hver r-p, første gang således: *12 r, 2 r sm*, gentag fra * til *p ud.— Næste p: * 11 r, 2 r sm*, gentag fra * til * p ud.— Næste p: * 10 r, 2 r sm*, gentag fra * til *p ud. – Fortsæt således med indt på hver r-p, idet de rnu strikkes 1 m mindre imellem indt for hver gang, til der er 100 m tilbage. Nu strikkes 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk løst af.

Montering: Pres glatstrikningen på vrangen og sy huen sammen. Derefter presses huen ”FLAD”, og en pompon af det røde garn sys i toppen af huen.

Peters Matrossæt (samme forkortelser, som til Pernilles sæt)

Du skal bruge: marineblåt uldgarn: ca. 40 g 4-trådet (til bukserne) og ca. 25 g 3-trådet (til huen og matroskraven)

Den kække matros, Peter, og illustration visende de lille hefte, man kunne købe til opklæbning af opskrifterne!

Rødt uldgarn: Ca. 40 g 3-trådet, desuden en rest hvidt garn til korsstingbroderi af ankeret (se typemønstret under opskriften til Pernilles tøj). Pinde nr. 2 og 2 1/2, 6 små knapper, 4 små tryklåse, marineblåt og hvidt silkebånd, desuden en hvid lidse til matroskraven – Strikkefasthed: 17 m i gl med 3-trådet uldgarn = 5 cm, 16 m i gl med 4-trådet uldgarn = 5 cm.

BLUSEN:

Denne strikkes på samme måde som Pernilles bluse, men ved monteringen broderes ankeret på venstre ærme, og tryklåsene sys i, så blusen lukkes fra venstre mod højre.BUKSERNE:

Forstykket: Begynd foroven og slå 62 m på p nr. 2 1/2 med marineblåt garn.. Strik gl og indstrik knaphuller på 3. p således: Strik 6 m, luk for 2 m, strik 14 m (masken, der sidder på p fra aflukningen af de 2 m medregnet. Luk for 2 m, strik 14 m, luk for 2 m, strik 14 m, luk for 2 m, strik p ud og slå på den følgende p 2 m op over de aflukkede m. Strik 2 p og strik derefter 1 p v på retten (ombukningskant), strik 2 p. Strik derefter knaphuller som før. Fortsæt nu lige op i gl, til arbejdet måler ca. 7 cm. Derefter begynder udt til kilen (på retsiden): 31 r, saml en lænke op og strik den drejet r (denne udt betegnes herefter som en lænke), 31 r— Strik 3 p.— Næste p: 31 r, en lænke, 1 r, en lænke, 31 r.— Strik 3 p – Næste p: 31 r, en lænke, 3 r, en lænke, 31 r. Fortsæt således med udt efter de første 31 m og før de sidste 31 m på hver 4. p, til der er 73 m på p. Når arbejdet måler ca. 12 cm, lukkes de midterste 11 m, og hvert bukseben strikkes færdig for sig, idet der strikkes 4 p glat, 1 p v på retten (ombukningskant) og 4 p gl. Luk af.

Bagstykket: Begynd foroven og slå 68 m op med marineblåt garn. Strik gl med undtagelse af de første og sidste 3 m, der strikkes r på alle p. På 3 p strikkes knaphuller således: Strik 25 m, luk for 2 m, strik til de sidste 27 m, luk for 2 m, strik p ud, og slå på følgende p 2 m op over de aflukkede m. Strik 2 p gl, derefter 1 p vr på retten (ombukningskant), nu 2 p gl, og derefter knaphuller som før. Fortsæt i gl, men når der er strikket 2 p, gøres bagstykket højere ved vendinger således: strik til de sidste 6 m, vend og strik til de sidste 6 m i den anden side, vend— strik til de sidste 12 m, vend og strik til de sidste 12 m i den anden side, vend— strik til de sidste 18 m, vend og strik til de sidste 18 m i den anden side, vend og strik p ud. Strik nu over alle m, til arbejdet måler ca. 5 cm, derefter lukkes for 3 m i beg af 2 p, nu strikkes resten som forstykket.

Montering: pres arbejdet på vrangen og sy det sammen i siderne, indtil de 3 r-m, der er beregnet til underfald for knaplukningen. Buk søm i buksebenene og i kanten foroven (sømmene bukkes i ombukningskanten). Sy 2 knapper foran på blusen og to knapper bag på blusen, svarende til knaphullerne for og bag på bukserne, derefter sys en knap i hver side af bagstykket foroven, svarende til knaphullet i hver side af forstykket

HUEN: strikkes som Pernilles hue.

G o d S t r i k k e l y s t !

Else Poulsen har givet tilladelse til at vi bringer billedet af hendes dejlige drengedukke, i tøjet hun har strikket efter ovenstående opskrift. Tak Else!

Else Poulsens søde dukke i sit fine matrostøj!

AMISH-dukker

Stof-dukker fra Amish-folket i Pennsylvania

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

For en udenforstående må det liv, Amish-folket fører være uforstående og fyldt med restriktioner. Og Amish-foket har i sandhed helt deres egne regler og restriktioner med en væremåde og identitet, som er helt anderledes end det liv, vi normalt lever er den vestlige verden. Og når man oplever deres form for levevis, synes man umiddelbart, at de må savne en masse af vore goder og vor teknik. Spørgsmålet er, om de måske ikke er mere lykkelige med deres livsform. De jager f.eks. ikke efter statussymboler, så som biler, udenlandsrejser, designermøbler og hvad der ellers tæller for mange mennesker…

Amishfolket har deres egen for form frihed, idet man har frigjort sig fra mange bindinger. De lever uden elektricitet, uden telefoner, udfører alt arbejde i hånden, og du finder kun ved et tilfælde fotos af dem, da de ifølge Det gamle Testamente finder de menneskelige træk syndige eller medvirkende til synd og mismod. Deres talesprog hjemme er en speciel tysk dialekt (Pennsylvania-tysk, meget ofte betegnet som hollandsk/Dutch).

Amishfolket kaldes også Quakers (Kvækere) – et mere brugt udtryk. Men de er ikke de eneste, der lever på den måde, I har sikkert hørt om eller besøgt landsbyen Staphorst i Holland, som man kan køre igennem. Beboerne i Staphorst lever og går klædt som folk i Middelalderen. For øvrigt er der skrevet en god krimiserie om mord i relation til Amishfolket, bøgernes hovedperson er en ung kvindelig sherif, der er opvokset som Amish.

Håndarbejder fra Amishfolkene er overordentlig smukke, bl.a. fremstiller de meget fine ting i quilt: tæpper, puder osv. Børnene havde selvfølgelig legetøj, men i modsætning til andre børns dukker, har Amish-dukkerne ingen ansigtstræk, ansigterne er således uden øjne, øjenbryn og –vipper, næse og mund. Dog kan man somme tider finde dukker med konturer af ansigtstræk (øjne, næse og mund), samt dukker med ansigter. Dukkerne er klædt på ligesom Amish-folket, dvs. at pige– og damedukkerne er iført enkle kjoler med forklæde og kyse, og mande– og drengedukkerne er klædt i skjorte, bukser, vest og somme tider enkle jakker, samt en hat.

De fleste dukker blev syet af mødre, tanter og bedstemødre og givet til børnene, en udviklet dukkestil, som solgtes inden for fællesskabet af Amish folk, og meget ofte anonymt. En af disse dukkemagere, og nok den eneste kendte, da hun solgte dukkerne under sit eget navn, var Lizzie Lapp, der boede i Lancaster County, Pennsylvania, fra 1860 til 1932. og skønt hun led af en alvorlig invaliderende sygdom, kunne hun bruge sine hænder. Hendes dukker blev solgt over alt inden for Lancaster County, og de var fremstillet af 3 basis-enheder: Hoved, krop og arme var den ene del, , ben og fødder den anden, og den tredje var hænderne, som blev fastgjort til armene som en handskelignende konstruktion.

Lizzie Lapp-dukkernes hænder var af denim konstrueret som en slags vanter med ”bevægelig” tommelfinger, resten af fingrene markeredes ved stikninger. Også fødderne var af denim og var afslutningen på benene og lignede nærmest både. Dukkehovederne blev betrukket med en klud, hvid på den ene og sort på den anden side. Stoffet blev sømmet på skuldrene og effekten blev hår på den ene og ansigt på den anden side.

Hovedet blev ekstra omhyggeligt fastgjort til kroppen med flere skjulte sting, således at det ikke dinglede, men sad godt fast og holdt til uendeligt mange timers leg. Hendes dukker var iført enkle Amish-kjoler, men ingen kyser. Der blev lavet nogen lunde samme slags dukker hos Mennonitsekten, en sammenslutning eller sekt af lignende karakter..

Nu til dags kan man også købe Amishdukker i supermarkeder og butikker, men størstedelen er stadig hjemmegjorte. Alle stofrester bruges, mens helst nogle i kraftig kvalitet. Børnedukkerne er lige som Amishbørnene klædt i ganske farverigt tøj, mens voksendukkerne som de voksne Amishfolk er iført tøj i mørkere nuancer.

Søger du på nettet under Amish Dolls, kan du finde mange billeder af de forskellige typer, nogle af dem endda klædt på som børnene fra ”Det lille hus på Prærien”! Nogle Amishdukker er af træ. På auktioner er de uhørt billige, men hvor gamle de er, kan jeg desværre ikke se. Også på Pinterest er der billeder af mange af slagsen. God søgelyst!

Under min forlagstid med import af bøger til dukkemagere og -samlere faldt jeg over en bog med mønstre og tøj til Amish dukker baseret på Lizzi-Lapps ideer. Der var så godt som ingen interesse for denne bog, hvorfor jeg beholdt et eksemplar, mens de øvrige kom med i min udsalgskasse under den store årlige håndarbejdsmesse i Viborg. Her blev de revet væk. Et eller andet sted har jeg et klippet mønster til dukke og tøj liggende, men hvornår jeg får syet min Amishdukke, tja, det er et godt spørgsmål!

Dukkerne fandtes i mange størrelser, he rer minidukker, som er syet i to stykker, et for– og et bagstykke, kjolen er f.eks. I et stykke. Disse dukker er ca. 12 cm høje og lige til at stikke i lommen! — Dukkerne fandtes i mange størrelser, her er minidukker, som er syet i to stykker, et for– og et bagstykke, kjolen er f.eks. I et stykke.
Disse dukker er ca. 12 cm høje og lige til at stikke i lommen!

Mon nogle af jer er ejere af eller har prøvet at fremstille Amish-dukker?

Mange hilsner fra Lise (Brastrup Clasen) !

”Schweizerdukker”

Eller

De dejlige stof/maskedukker – mange af os har malet !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen @

Kirsten Johansens foto © af den smukt malede stofdukke med sin bamselegekammerat. Dukkens ansigt er betrukket med trikot. Krop, arme og ben er af poplinagtigt stof med indsat ståltråd for bevægelighed ! Tak for tilladelse til at bruge dit foto! — Kirsten Johansens foto © af den smukt malede stofdukke med sin bamselegekammerat. Dukkens ansigt er betrukket med trikot. Krop, arme og ben er af poplinagtigt stof med indsat ståltråd for bevægelighed !
Tak for tilladelse til at bruge dit foto!

Historien om schweizerdukkerne er inspireret af den smukt malede dukke, som Kirsten Johansen ejer og viste os på bloggen. Kirsten fortæller, at hun har haft den i ca. 30 år, men ikke ved, hvorfra den stammer…. Dette gav lejlighed til en dejlig debat, og min teori er, at det er en schweizerdukke malet af en meget dygtig dukkemager. Det har trods ihærdig research ikke været muligt at finde ud af mere. I får hermed beretningen om min oplevelse af den tid, hvor jeg og mange andre danske dukkemagere var helt vilde med at male og sy disse dejlige dukker.

Ideen til disse dukker menes at være inspireret af schweizeren Sasha Morgenthaler (1873-1971), der som den dygtige skulptør, hun var, i 60erne formede smukke dukkehoveder over stof (jeg vil senere bringe en selvstændig artikel om hende)!

Eksempel på en Sasha-dukke fra ca. 1970, fremstillet af Goetz!

Ved et tilfælde tog jeg sammen med en anden porcelænsdukkemager på kursus i Albertslund (må have været i 1988) for at male og udforme en stofdukkepige. Den instruktør, vi skulle have haft, var blevet syg, men hendes stedfortræder var enormt dygtig og inspirerende, og holdets resultater blev eminent gode .— jeg har nu ikke den dukke længere, idet mit ældste barnebarn senere fik den.

Materialerne til dukkerne var plastmasker til ansigtet, dette betrak man med trikotstof, hvorefter man malede øjne etc. Man stoppede derefter dukkehovedet, og enten formede man selv baghovedet, eller man brugte tilsvarende styroporindlæg enten til hele hovedet eller til baghovedet (alt efter producenten) og afsluttede hovedet med en lodret søm bagpå, inden dukken fik paryk på. Kroppene var der mønster til, lige som man kunne få bevægelige led til hals og lemmer, og senere stativer til at sætte ind i det hele – alt udvikledes lidt efter lidt, og før stativerne har jeg set ældre dukker af slagsen med indsat ståltråd/blomstertråd.

Min egen 40 cm høje Crissy fra ”Roots”, af Glorex-materialer!

Den store fordel ved stofdukkefremstilling er, at man er uafhængig af en ovn, som f.eks. ved fremstilling af porcelænsdukker eller dukker af modellermasse, og det tiltalte mig absolut. Spontant købte jeg materialer til endnu tre dukker hos instruktøren, der i sin lille butik forhandlede disse materialer og havde et enormt stort udvalg.

Da jeg samtidig havde startet mit bogforlag med bl.a. bøger om dukker og bamser som speciale, importerede jeg snart bøger om dette emne, idet Christa Franck fra Hannover havde skrevet en trilogi bestående af en bog med nøjagtig fremgangsmåde, tegninger og farveillustrationer, samt to hefter med de dejligste mønstre til dukketøjet. Senere gik det slag i slag med bøger om emnet, alle på tysk. Jeg lavede i begyndelsen oversigter og introduktion, som jeg lagde i bøgerne, før de blev solgt, men senere udgav jeg på dansk den fantastiske dukkemager og designer Aase Breiviks bog: Stofdukker med stil, med hendes unikke krops– og tøjmønstre, samt malevejledning og ideer til disse stofdukker. Bogen efterfulgtes senere af ”Stof- og papmachédukker til alle tider”, men det er en helt anden historie.

Mange dygtige stofdukkemagere deltog også i dukkekonkurrencer og i udstillinger. Måske I alle har set bl.a. udstillingen om ”Indvandrerne” – eller de mange tableauer og scenerier under Skandinavisk Dukkekonkurrence i Bergen. Der var således mange dygtige og fantasifulde schweizer/stofdukkemagere i f.eks. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

Fra en af de mange bøger med vejledninger og mønstre, som kom på markedet i 1990erne!

Den kendteste producent af materialer til stofdukker må siges af være Glorex, som meget smart lå sådan, at man foruden afdelingen i Schweiz også havde én i Tyskland og dermed adgang til EU. Udvalget var enormt, jeg har flere gange besøgt virksomheden og været sammen med indehaverne. Selv forhandlede jeg på et tidspunkt produkter fra deres største konkurrent, men der fandtes desuden flere mindre producenter.

Stofdukker med stil 1993 - Lise Clasen Internationalt Forlag! — Stofdukker med stil 1993 –
Lise Clasen Internationalt Forlag!

Alle dukkemaskerne havde navne, og nogle af dem var helt søde som klovnedukker. Til den mindste dukke på 20 cm strikkede jeg en gang en sød lille kjole, og den opskrift bringer jeg en dag på bloggen. Der var også mange kurser i fremstilling af stofdukker, bl.a. i Dukkemagergården ved Silkeborg (instrueret af den kendte dukkekunstner Astrid Bernth), i Norge ved Aase Breivik (Anemonedukker) og på Sjælland ved Hanne Kjerulff (Johanne Sofie Dukkerne) for blot af nævne tre af de kendteste og for mig absolut bedste, da de alle tre er perfektionister. Da vi nogle år senere (1991) stiftede Dansk Dukkeforening, var der stor interesse for disse stofdukker og således mange stofdukkemagere blandt medlemmerne.

Som tiden er gået, er interessen for dukkemageri af den kategori dalet betydeligt, hvilket år efter år tydeligt kom til udtryk på den årlige Legetøjsmesse i Nürnberg, hvor standene blev færre og mindre, og nogle af producenterne lukkede. Så vidt jeg ved, er der ingen tilbage i Danmark, der fremstiller, maler og syr disse dukker, og materialerne kan vel heller ikke fremskaffes. Heldigvis står de fleste af mine dukker– og klovnedukker her som gode minder fra min periode som stofdukkemager.

Stof er et dejligt, varmt materiale, som i mange år har inspireret mange dukkekunstnere, og jeg vil da også senere fremkomme med artikler om andre slags stofdukker, f.eks. Lenci, Käthe Kruse, Steiff, Sasha Morgenthaler, Steinerdukker, Amish og mange andre!

God læselyst !

Museumsbesøg i Edinburgh

© for tekst og billeder Maria Holm. www.thetoujourstheme.com

Endnu engang har vi været heldige, at få tilladelse til at bringe en af Maria Holms dejlige artikler. denne gang om et spændende besøg på Museum of Childhood.
Tusinde tak Maria!

Den ældste vogn i rør

Museumsbesøg i Edinburgh

Når jeg rejser kigger jeg altid efter muligheden for at se museer om barndom og legetøj gennem tiderne. I England har jeg set den store afdeling af V&A”Museum of childhood” i Bethnal Green i London. Desuden en National Trust “Sudbury Hall & Museum of Childhood”udenfor Stoke-on-Trent, som er kendt for deres fine porcelæn. Dette landsted indeholder børnenes historie, som enten tjenestefolk, skorstensfejerdrenge eller fra de øverste klasser og deres legetøj og mangel på samme. Begge steder meget er meget seværdige. Sudbury Hall blev også brugt som opholdsted for evakurede Manchester børn under krigen.

Som altid i England er der caféer og butik tilknyttet, hvilket gør besøget så meget mere minderigt. National Trust er en organistation, der via salg af smukke ting og medlemskaber bevarer de fine gamle herregårde, parker, museer og andre bygninger, som bør bevares. Der er altid frivillige guider, der fortæller levende om tingene og indretningen.

Museum of Childhood

På en tur til Edinburgh her i juli 2016 fandtes en del helt gratis museer. Herunder “Museum of Childhood” i den gamle del af byen fra middelalderen, kaldet “The Old Town”. Området har været livsfarligt at bo i, da der hverken var rindende vand eller kloakering. Det er svært at forstå, hvordan man overlevede i et tæt befolket område med de vilkår. Nu flokkes turisterne for at se de gotisk inspirerede bygninger, og smalle stræder med masser af forretninger med kilte og huer og halstørklæder i skotstern og sækkepipespillende gademusikanter ffra morgen til aften.

Porcelænsdukker og dukkevogne

Jeg forsøgte at få en guide til at fjerne tæppet på den nyeste dukkevogn, så jeg kunne se den på siden, men det var kun “Curator”, der kunne gøre den slags. Desværre stod der intet om dukken med tæppet under nakken.

Fin porcelænsdukke af ukendt mærke i vogn fra Edinburgh årgang 1935

Cykler og biler og udendørslege

Dukkehuse

Børneudstyr

Beatrix-Potters-første-børnebøger-om-Peter-Rabibit-og-venner

Royal Doulton procelæn med Bunny Kins motiver

Dette frygtelige motiv havde jeg på min første seng

Porcelænet er fra Royal Doulton og fås endnu, selvom det er noget af et arbejde at finde det.

Jeg faldt for en blikæske med usunde kiks, dog kun fordi, der var de skønneste sækkepipespillende katte på forsiden. For at støtte museet fandt jeg et par publikationer om 1950-erne.

Endnu en gang tusinde tak til Maria Holm!

S t o r k e og H j e r t e r på S p i l i g e n !

Denne gang som LOGO på en hollandsk celluloiddukke !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Hermed den søde pige i hel figur og i nærbillede!

Da jeg søgte efter Storkedukker fra USA, stødte jeg på en helt anden udformning af et storkelogo, og det viser sig at være brugt på hollandske dukker.

Dukken, der præsenteres her ligner enormt meget Skildpaddepigerne Erika eller måske Ursel. Hun er helt af celluloid og 40 cm høj med bevægelige arme og ben. Hun er fremstillet af celluloid i kraftig og god kvalitet . Hendes blå glasøjne er faste, og det påmalede hår er blondt. Hun er iført sit originale blå bomuldsundertøj, gamle sko og sokker. Det var ret overraskende at læse, at hun er mærket med det her viste Storke-logo.

Under min søgning efter flere hollandske dukker, stødte jeg på denne pigedukke, der er mærket med ”Lucky Life” omkranset af et hjerte, hvorunder der står ”Made in Holland”!

Pigen er en stådukke på 26 cm og fra 50erne. Hun har bevægelige arme og ben, fast hoved med et yndigt pigeansigt og flot modelleret krøllet hår. Desværre fandt jeg ikke flere billeder af dukker fra Internationale Speelgoed Industrie, (International Legetøjsindustri) som benytter mærket Lucky Life i hjerte.

Det har i det hele taget været vanskeligt at finde flere hollandske celluloiddukker. Men mon ikke I kender Wildebras-dukkerne, de er hollandske, men ikke af celluloid. Jeg har før skrevet om dem, og senere skal I få derfs historie. Wildebras-dukkerne er fremstillet i plastic og vinyl.

Lise Clasen Research ©

G o d L æ s e l y s t !

Noget om 3 vidt forskellige dukkehuse !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Her i solskinnet fik jeg forårsfornemmelser og lyst til at rydde op, det omfattede blandt andet at lægge Nordisk Dukketidende på plads i nummerorden.

I et par af de ældste numre fandt jeg lidt om forskellige dukkehuse, som jeg synes, at gamle og nye læsere skal læse og genlæse om her på bloggen. De følgende to dukkehuse er fra Nordisk Dukketidende december 1997, som blev trykt i s/h. I dette tilfælde er det ligegyldigt, idet de originale billeder heller ikke er i farver, og huset her er derfor beskrevet med angivelse af farver!.

Begge huse stammer fra gamle ugeblade, sporet af Birgit Kjærulff. Læs blot her:

Dukkehus, som kan lukkes !

Dette charmerende dukkehus stammer fra Nordisk Mønster-Tidende den 21. Oktober 1900 og stod under rubrikken ”Huslige sysler”, og beskrives således– og mon ikke det kunne inspirere jer til at konstruere lignende huse!:

En nydelig Fødselsdagsgave til smaa Piger er et saadant dukkehus, som man med faa udgifter selv kan lave. Det er forfærdiget af tykt Karton og tjener som Bolig for et lille Barn med sin Amme.

Huset er 26 Cm højt, 19 Cm dybt og 29 Cm bredt. Taget er 10 Cm højt; paa Forsiden er Huset forsynet med en 21 Cm høj og 22 cm bred tofløjet Dør, som forbindes med Forsiden med paalimede Lærredsbændler, og som lukkes med en Bronzelaas. I hver af de to Sidevægge anbringes et 6 Cm højt og 5 Cm bredt Vindue, for hvilket man trækker Blondegardiner. Udvendigt paaklæbes brunt, trælignende Papir, og indvendigt betrækker man væggene med hvid – og guldmønstret Tapet, gulvet med bronzefarvet Papir i Parketmønster.

Den bronzerede Metalseng er udstyret med lyseblaat Gardin og Tæppe. Badekarret har sin Plads i det ene Hjørne bag et mørkerødt Sirtesgardin. Paa Bagvæggen hænger et Spejl, paa Dørens ene Fløj ophænges Barnets Garderobe, paa den anden et Badehaandklæde, Badelagen, Sæbelap og et Stykke Sæbe, indsvøbt i Stanniol.

Ammen er klædt i rød Bondepigedragt og sort Hovedtøj. Barnet er kun iført Chemise.

Når man ser Ammens dragt, kunne man tænke sig, at huset måske er fransk?

………………………………………………………………………

Og er dette mon Verdens ældste Dukkehus ?

Man tror det næppe, og det gjorde jeg heller ikke, da jeg i sin tid modtog dette udklip fra Birgit —bragt i Ugebladet Hjemmet den 25. april 1918, hvor man skriver:

Oldægyptisk Dukkestue (Fundet i et Gravsted. Opbevares nu paa Det kgl. Musæum i Berlin)!

”Hvad angaar Oprindelsen til Dukkestuerne, var det —i Evropa —først i Byerne Nürnberg og Augsburg, man hørte om Dukkehuse, og dér skal efter Sigende ogsaa de første af dem været blevet lavet.

Om Hertug Albrecht af Bayern fortælles det, at han til sine Børn bestilte et Dukkehus, der blev saa skønt, at han opgav at forære Børnene det, og i Stedet for indlemmede det i sit ”Kunstkammer”!

Nogle dukkehuse fra tidligere Tider er bevarede lige ned til vore Dage og giver os ved deres Indretning et nøjagtigt Billede af den dengang herskende Mode. F. Eks. Ejer Musæet i Berlin et meget

interessant oldægyptisk Dukkehus, der endnu den Dag i Dag staar fuldstændigt og vel bevaret.

Af alt dette ser man, at nutidens Legetøj kun i ringe Grad afviger fra det, som allerede Oldtidens og Middelalderens Børn fordrev Tiden med og havde deres Morskab af. (sign. Gustav Helst)!”

Nu er spørgsmålet, om dette dukkehuse stadig eksisterer på Musæet i Berlin, eller om både det og Musæet gik til under 2. Verdenskrig? Selv har jeg aldrig undersøgt det, men måske I ved noget om det ?

Og her er et Dukkehus, du selv kan bygge!

(Idé og tegninger Birthe Lundsted Nielsen ©)

Denne artikel er fra Nordisk Dukketidende nr. 7. august 1998.

Dengang lige som nu fik jeg ofte en hyggesnak i telefonen med Birthe Lundsted Nielsen. Birthe er pensioneret forskolelærerinde og samler, og har trods sin høje alder stadig en masse gode ideer, som hun fører ud i livet!

Dengang fortalte Birthe mig, at hun havde bygget et dukkehus af vinkasser, hvilket lød så spændende, at jeg foreslog Birthe, at alle læserne skulle delagtiggøres i projektet, som er enkelt og ikke koster ret meget at lave .

Hermed Birthes skitse af huset, og i det følgende vejledning og tips:

Sådan!

Sådan gør du: (se målene på skitsen)

Du skal bruge: 1 stor vinkasse til selve huset—1 stor til taget, her skal saves lidt— 1 vinkasse af dem til to flasker til terrassen — to perler til stolperne, som males med ”guld”. Du kan enten save ud til ”vinduer” eller lave dem kunstigt. Huset er udvendigt tapetseret med murstenstapet.

Mange kasser kan sættes sammen og/eller oven på hinanden til et større hus, desværre har jeg ikke selv så mange kasser.

Møblerne kan laves af tændstikæsker, tændstikker etc. jeg har fået fat på møblerne på Nykøbing Mors Museum.

Lamperne til dukkehuset: er ”toppen” af nytårsraketter samlet 1. nytårsdag. Jeg renser dem, laver et lille hus i tappen med en varm strikkepind, syr en stor evt. ”guld”-perle i, og limer tråden i til ophæng. Lim en agraman om kanten (ill a).

En trekant af nelliketråd med tre store perler eller plasticfingerbøl giver en fin lille lampe over sofabordet (ill. B).

Boblebad og Barneseng

I Brugsen kan man få en lille plasticæske med dessert. Æsken kan bruges som ”boblebad” eller den kan betrækkes med stof og blive til en fin barneseng til en lille dukke.

Hermed omridset af æsken (ill. c), samt æsken set fra siden som Barneseng (ill. d) med betræk, løbegang. Rynkes i bunden og sys sammen.

De hjerteligste hilsner og god fornøjelse fra Birthe!

Vi siger tusind tak til Birthe og håber, I er blevet inspireret, og skulle I have tips og ideer til dukkehuse, dukkestuer og inventar, så kom frit frem og lad os dele dem!

Solskinshilsner herfra – Lise!

Baehr & Proeschildt

De smukkeste karakterdukker

Med hilsen fra Lise Clasen (tekst og fotos ) ©

og Lene Byfoged (fotos).

Typiske eksempler på dukkemærker fra Baehr & Proeschildt!

Porcelænsfrabrikken Baehr & Proeschildt, (Georg Bähr og August Proeschild) , Ohrdrup i Thüringen, grundlagdes i 1871 og fremstillede blandt andet bisquit– og celluloiddukker, herunder også dukker helt i bisquit, de såkaldte ”Badedukker”, som i slutningen af det 19. årh. var højt skattet.

Bl.a. fremstillede man dukker med modelleret, indsat tunge, og brugte nærmest alle tænkelige slags dukkematerialer til deres hoveder: porcellæn, glas, træ, metal og papmaché.

Indtil 1891 hed firmaet Bähr & Pröschild, men skiftede stavemåde for bedre at kunne korrespondere med kunderne i USA (i nogle bøger om dukker vil du således finde dem stavet med omlyd over a og o).

I starten blev hovederne mærket med formnumrene, og der var enormt mange startende med 201, senere også med DEP. Fra ca. 1895 anvendtes desuden initialerne BP. Omkrimg århundredeskiftet indeholdt mærket ”krydsede sværd”. Omkring 1919 kom hjeret i brug, et resultat af samarbejdet med Bruno Schmidt, der brugte dette mærke. Nummerserien 500 osv. blev produceret til Bruno Schmidts dukker. I 1909 tog man patent på logoet BUPORIT som mærke på celluloiddukkerne.

Denne lidt vredladne in dianerpige i sit originale tøj og med faste øjne er mærket 244, hun er 42 cm høj.. — Denne lidt vredladne in dianerpige i sit originale tøj og med faste øjne er mærket 244,
hun er 42 cm høj!

Pigen herover er fra 1920erne og er en typisk karakterdukke fra Baehr & Proeschildt, hun er 50 cm høj og blot mærket med 2072!

Da firmaet leverede dukkehoveder til mange af de kendte dukkefirmaer, og da man ofte har fundet deres hoveder på franske dukkekroppe, er firmaets dukker fra tid til anden blevet fejlagtigt identificeret som franske.

Et særligt kendetegn ved dukker fra Baehr & Proeschildt er de højt løftede øjenbryn, som er mere typiske for orientalske end for europæiske dukker.

Desværre har jeg ikke kunnet finde oplysninger efter 1930 om firmaets videre skæbne, og heller ikke blleder af celluloiddukker mærket BUPORIT, hvem kan eventuelt hjælpe os med yderligere oplysninger, som vi ville være meget glade for at modtage!

Denne bedårende pige er mærket på halsen med 604. Hun er ligeledes fra ca. 1920, 42 cm høj og har toddlerkrop!

Kilder: Lise Clasen Research, Sabine Reinelt: Fortryllende Karakterdukker og Jean Bach: The Main Street Dictionary of Doll Marks!:

Desværre har jeg kun en enkelt af disse skønne dukker, men I skal da se den alligevel. Den er 18 cm høj og med compositionskrop!

Lene

PERNILLES og PETERS UNDERTØJ med mere

Disse opskrifter er fra Pernilles og Peters egen Strikkebog, hefte 1,

og bringes med tilladelse fra og tak til ALT for Damerne

Dukkerne måler 40 cm (Pernille og Peter er de eftertragtede Køge Babydukker, men deres tøj passer selvfølgelig også til andre 40 cm høje dukker – ved at måle med jævne mellemrum, tilpasser du altid dit strikketøj til den dukke, du strikker til).

Forkortelser til opskrifterne: m = maske, p = p, r = ret, v = v, gl = glatstrikning, dvs. 1 p r, 1 p v, rib = ribstrikning, dvs. 1 r, 1 v, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, udt = udtagning, fastm = fastmaske, luftm = luftmaske

PERNILLEs undertøj:

Du skal bruge: ca. 75 g 3-trådet, lyserødt uldgarn og pinde nr. 2 1/2

Undertrøje:

Forstykke: Slå 54 m op og strik 5p rib, derefter fortsættes i mønster således: 1. p: * 2 v, slå om p, 2 r drejet sm *, gentag fra * til * p ud, slut med 2 v.— 2. p: * 2 r, 2 v * gentag fra * til * p ud, slut med 2 r – 3. p: * 2 v, 2 r sm, slå om p, gentag fra * til * p ud, slut med 2 v – 4. p: som 2. p. – Disse 4 p danner mønstret og gentages. Strik lige op i mønster, til arbejdet måler ca. 9 cm, derefter strikkes 5 p rib. Nu fortsættes i mønster, men når der er strikket 2 1/2 cm, deles arbejdet på midten, og hver side strikkes færdig for sig, idet der strikkes 2 m sm i beg og slutn af hver 2. p, til der er 3 m tilbage. Luk af.

Ryg: Strikkes som forstykket.

Montering: Sy arbejdet sm i siderne. Derefter hækles ”musetakker” om hele øverste kant således: ’ 1 fastm i kanten, 3 luftm, 1 fastm i den første luftm *, gentag fra * til * hele vejen rundt. Til sidst sys skulderspidserne sm.

Bukser:

Begynd foroven af forstykket og slå 54 m op. Strik rib, men når du har strikket 3 p, strikkes hulrække således: * 1 r, 1 v, slå om p, 2 r sm* , gentag fra * til * p ud, slut med 1 r, 1 v. Efter hulrækken strikkes 3 p rib, og derefter fortsættes i mønster som på undertrøjen. Når arbejdet måler ca. 8 cm, dannes bukseben ved at strikke 2 m sm i beg og slutn af hver 2. p, til der er 26 m tilbage. Strik 2 p lige op. Så fortsættes over bagstykket, idet der nu tages 1 m ud i beg og slutn af hver 2. p, til der igen er 54 m på p. Strik lige op, til bagstykket måler det samme som forstykket indtil ribborten. Nu strikkes ribbort med hulrække som på forstykket. Luk løst af.

Montering: Sy arbejdet sm i siderne og hækl ”musetakker” om buksebenene som foroven på undertrøjen. Til sidst snos en snor af garnet og trækkes gennem hulrækken i ribborten.

Sokker:

Du skal bruge: ca. 10 g 4-trådet, lyserødt uldgarn, pinde nr. 2 samt smalt, lyserødt silkebånd.

Slå 38 m op og strik 1 p r. Derefter fortsættes i mønster som beskrevet til undertrøjen. Når der er strikket 12 p, strikkes 4 p r, nu strikkes hulrække således: * 2 r, slå om p, 2 r sm,*, gentag fra * til * p ud, slut med 2 r. Efter hulrækken strikkes 4 p r. Nu strikkes ”vristen” over de midterste 12 m, og når der er strikket 13p over disse m, samles 6 m op fra hver side af vristen (fra retsiden). Strik frem og tilbage i r over alle 50 m. Når der er strikket 12 p, tages ind til ”sålen” således: 23 r, 2 gange 2 r sm, 23 r. — Næste p: 22 r, 2 gange 2 r sm, 22 r. – Næste p: 21 r, 2 gange 2 r sm, 21 r.— Næste p: 20 r, 2 gange 2 r sm, 20 r – Næste p: 19 r, 2 x 2 r sm, 19 r. Luk af. Strik en sok magen til.

Montering: Sy arbejdet sm underneden og bagtil. Derefter trækkes silkebånd gennem hulrækken.

PETERs undertøj:

Du skal bruge: ca. 35 g 3-trådet, hvidt uldgarn og pinde nr. 2

Undertrøje:

Begynd forneden og slå 56 m op. Strik i rib lige op (1 drejet r, 1 v). Når arbejdet måler ca. 11 cm, lukkes til ærmegab for 5 m i beg af de næste 2 p. Strik derefter 7 p lige op. Nu lukkes de midterste 34 m på næste p. Strik så skulderstropperne over de 6 m i hver side. Luk af, når der er strikket ca. 7 cm.

Ryggen strikkes som forstykket, men uden skulderstropper, det vil sige, at der lukkes, når der er strikket 7 p efter ærmegabslukningen.

Montering: Sy arbejdet sm i siderne og sy skulderstropperne til ryggen. Derefter hækles en række fastm om hele halskanten.

Peter 2

Bukser: (strikkefasthed: 19 m i gl = 5 cm)

Forstykket: begynd foroven og slå 54 m op. Strik rib (1 drejet r, 1 v), men når der er strikket 3 p,. Strikkes hulrække således: * 1 drejet r, 1 v, slå om p, 2 v sm *, gentag fra * til * p ud, slut med 1 drejet r, 1 v. Efter hulrækken strikkes 3 p rib. Nu fortsættes i gl, idet der strikkes lige op, til arbejdet måler ca. 8 cm (slut med en v-p). Så begynder udt til kilen således: 26 r, saml en lænke op og strik den drejet r (denne udt betegnes herefter som en lænke), 2 r, en lænke, 26 r, – Næste p: v. – Næste p: 26 r, en lænke, 4 r, en lænke, 26 r. – Næste p: v – Næste p: 26 r, en lænke, 6 r, en lænke, 26 r – Fortsæt således med udt på hver r-p, idet der strikkes 2 m mere mellem udt for hver gang, til der er 70 m på p. Nu lukkes for de midterste 16 m, og hver side strikkes færdig for sig, idet der strikkes 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af.

Bagstykket strikkes som forstykket.

Montering: pres glatstrikningen på vrangen og sy arbejdet sm i siderne og langs kilemaskerne. Sno en snor af garnet og træk den gennem hulrækken i ribborten.

Den stribede bluse: (strikkefasthed 19 m i gl = 5 cm)

Du skal bruge: ca. 15 g 3-trådet, lyseblåt uldgarn og ca. 10 g hvidt i samme kvalitet, pinde nr.2, samt 3 tryklåse.

Forstykke: Slå 64 m op med lyseblåt og strik 10 p rib (1 drejet r, 1 v). Fortsæt derefter i gl med striber, idet der strikkes skiftevis 4 p med hvidt og 4 p med blåt. Når arbejdet måler 9 cm, slås 7 nye m op i hver side til ærmer. Strik lige op over disse 78 m, til ærmekanten måler 3 cm. Nu sættes de midterste 28 m på en maskeholder til halskanten, og hver side strikkes færdig for sig, idet der lukkes for 5 gange 1 m i halssiden. Luk af, når ærmekanten måler 6 cm.Ryggen strikkes som beskrevet til forstykket, men uden halsudskæring, det vil sige, at der strikkes lige op, til ærmekanten måler 6 cm. Derefter lukkes for alle m på én gang.

Montering: Pres glatstrikningen på vrangen og sy højre skulder sm. Derefter samles ca. 84 m op fra retsiden af halskanten (maskerne fra maskeholderne iberegnet) med blåt, og der strikkes 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af. Sy den venstre skulder sm på ca. 1 cm mod ærmekanten. Nu samles ca. 40 m op fra retsiden af hver ærmekant med blåt, og der strikkes 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af og sy blusen sm i siderne og langs undersiden af ærmerne. Slidsen på venstre skulderlukkes med tryklåse.

G o d S t r i k k e l y s t !

Dukker med metalhoveder

På bloggens Facebookside Dukke – & Legetøjsdrømme, fik vi et spørgsmål om en dukke med metal hoved. Det fik mig til at undersøge lidt om dukker med metalhoveder. Jeg har set nogle undervejs i de år, jeg har samlet på dukker, men aldrig selv ejet en, men her er hvad jeg fandt ud af:

Dukkehovederne af metal er lavet af mange fabrikanter, både franske, amerikanske, men flest tyske. De mest kendte er dukkerne mærket Minerva fra Buschow & Beck, der producerede dukkerne i tidsrummet fra 1888 – 1930érne. Men også Borgfeldt og Louis Wolf & Co. distribuerede Minerva. I USA var de registreret under varemærke A. Vischer & Co.

Dukke mærket Minerva.© for billede Ketty Sørensen.

Minerva dukke © for billede Ketty Sørensen!

De første franske dukker med hoved, arme og ben af metal, blev der taget patent på i 1861 af René Poulin og i 1876 sikrede Lucien Vervelle også patent på dukkehoveder af metal.

Man kan vel sige, at hvis den maling de brugte, til at male dukkehovederne med, havde været lige så holdbare som deres dukker, havde de holdt på ubestemt tid.

Hovederne blev solgt alene, kan man se ud fra de gamle kataloger, hvorfor de ses med både fine skindkroppe og stofkroppe med enten porcelæns – eller celloluid arme, men de kan også være mere simple, se ovenstående billede af en Minerva dukke, med en simpel stofkrop, ben og arme.

De tyske metalhoveder blev fremstille af en udstanset metalplade, der blev svejset sammen og malet. De blev lavet med malet hår, mohairparykkermalede øjne, glasøjne og mohairparykker. Prismæssigt var de billigere en bisque dukkerne.

Her kan man se, hvor sammensat en krop kan være. Den har skindkrop med celloluidarme og ben. den er 55 cm høj. © for billedet Ketty Sørensen.og celluloid arme og benbilledet Ketty Sørensen. — Her kan man se, hvor sammensat en krop kan være. Den har metalhoved og skindkrop med celloluidarme og ben. den er 55 cm høj. © for billedet Ketty Sørensen..

Denne dejlige dukke er umærket og tilhører Ketty Sørensen der også har © på billedet!

Fra 1898 – 1930´erne producerede Karl Standfuss dukker med metalhoveder under mærket JUNO og fra 1901 – 1910 producerede Alfred Heller dukker med metalhoveder under navnet DIANA. Et ukendt tysk metal hoved er mærket 4 TYSKLAND PATENT.

I USA blev der også produceret dukkehoveder af metal og aluminium. fra 1919 – 1920 producerede Aluminium Doll Leder Works hoveder og arme af aluminium, hovederne er umærkede og fra 1917 – 1930 producerede Atlas Doll & Toy Company dukker med metal hoveder. De er mærket ADT Co eller HUG ME Kid og har faste øjne eller øjne der kunne lukke, støbt hår eller med paryk. Giebeler Falk Doll Corporation 1918-1921 brugte navnet Gie-Fa. De lavede dukker med hoveder af metal og med trækroppe. De er mærket Gie Fa Trademark New York, NY., Aluminum Heads ~ Hands Garanteret Unbreakable eller initialet G inde i en seks takket stjerne US Pat.

En stor tak til Ketty Sørensen for brug af hendes billeder, af hendes dejlige dukker med metalhoveder.

Er der andre, der har en eller flere af disse dukker, er vi meget interesseret i, at se dem og eventuelt bringe billeder af dem, her på siden.

Vi har fået tilladelse til, at bringe Inge Marri Pedersens billede af sin metaldukke. Hele dukken er i metal og den er 13 cm høj. Den er ikke mærket!

13606579_1780671038878084_8905677717977703471_n — © Inge Marri Pedersen!

Tusinde tak Inge Marri Pedersen!

Vi har modtaget dette billede af en skøn Minerva dukke med metalhoved fra Maja Villemoes. Det er så dejligt med disse billeder, vi lærer alle mere om dukkerne på denne måde.

Tusinde tak til Maja Villemoes.

Dette dejlige Juno hoved i metal, bringer vi med tilladelse fra Bodil Vejlund.

Tusinde tak Bodil.

Europas Ældste Dukkehospital

Europas Ældste Dukkehospital

Ligger i Baixa (Lisboa) – Portugal

”slogan: hvis jeg var legetøj, ville jeg bo her”

Vidste du det? Det gjorde jeg ikke, før for nylig, hvor jeg fik et tip fra en veninde, men man skal lære, så længe man lever! Som det gamle ordsprog siger! Og med en stor tak til Ingeborg Clausen får I hermed historien:

Et kig ind i nogle af de gamle skabe med dukkedele!

Dette dukke– og legetøjshospital er simpelthen et eldorado for alle samlere……

Her er dukkerne i centrum. Og når en dukkepatient ankommer, bliver den indskrevet i receptionen med journal akkurat som på de virkelige hospitaler. På første sal ligger ”operationsstuerne” – og her bugner det med reservedele til alle former for dukker: hoveder, arme, ben og kroppe, parykker, øjne, ja, sådan kan man blive ved.. Du opdager simpelthen hele tiden noget nyt.

Museet drives siden 1830 af familien Cutileiro, og man reparerer simpelthen ALT inden for legetøj: dukker af porcelæn, celluloid, papmaché, vinyl, plast med mere, desuden reparerrer man Bamser, miniaturer, tinlegetøj og gamle spil for blot at nævne en brøkdel af aktiviteterne. Du føler dig nærmest i Paradiset, når du besøger stedet.

Ikke alene kan din dukke få repareret f.eks.arme og ben, men også frisuren bliver ordnet og sat, og skal dukkegarderoben fornys, kan du få syet tøj i alle stilarter og farver, din gamle dukke bliver som født på ny…. Aldrig har jeg været ude for sådan et unikt foretagende!

OG desuden er stedet alle tideres legetøjsmuseum !

Museet befinder sig i gamle lokaler i bydelen Baixa (Lissabon) – hermed adressen:

Hospitaldebonecas, Figueras 7 (Square)

1100-240 Lisboa, Portugal

www.hospitaldebonecas.com

Der er åbent fra mandag til lørdag kl. 10.30—12.30 og fra 15.30—17.00

(idet man holder Siesta)

Selvfølgelig er Lissabon ikke et sted, hvor du lige kommer forbi, men du kan i mellemtiden læse om det hele og se de mange billeder (også dias-show) på hjemmesiden: www.hospitaldebonecas.com

G o d L æ s e l y s t og G o d T u r !

Her er Pernille og Peter på spil igen i matrostøj

Pernilles matrossæt:

Peters Matrossæt (samme forkortelser, som til Pernilles sæt)

G o d S t r i k k e l y s t !

Share this:

Stof-dukker fra Amish-folket i Pennsylvania

Share this:

Share this:

Museumsbesøg i Edinburgh

Museum of Childhood

Porcelænsdukker og dukkevogne

Cykler og biler og udendørslege

Share this:

Share this:

Share this:

De smukkeste karakterdukker

Share this:

Share this:

Share this:

Share this: