D u k k e S i s s e tager til sommerfest!

Nem strikkeopskrift — med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Opskriften på Sisses balkjole passer til dukker på 30-35 cm og (35-40 cm):

Billede1
Husk altid at måle arbejdet og din dukke, det ville da være ærgerligt, dersom det færdige tøj blev for småt eller for stort, , ikke sandt!

Brug rester af bomuldsgarn i to kontrastfarver samt en lille rest i en 3. farve til kanter og hårbånd. Desuden ca. 2 m tylblonde, 2 hjerteknapper, 2 tryklåse, strikkepinde nr. 3 og hæklenål nr. 2,5. (vi har valgt lilla og rosa, samt grønt til kanterne).

Forkortelser: m = maske, p = pind, omg = omgang, r = ret, v = vrang, sm = sammen, glat r = ret frem og vrang tilbage, fastm = fastmaske, luftm = luftmaske, kædem = kædemaske, rk = række

Nederdelen er i to ”flæser”, start med den underste: Slå 96 (112) m op med den farve, du vil bruge til kanten (f.eks. grøn), sæt arbejdet på en rundpind og fortsæt med en af kontrastfarverne, f.eks. lilla og strik glat r. Når arbejdet måler 7(9) cm fra opslaget, strikker du 2 m r sm hele vejen rundt, nu 48(56) m på pinden. Strik endnu en omg og læg arbejdet til side.

Den øverste flæse: Start på samme måde med grønt, men strik videre med den anden kontrastfarve, f.eks. rosa. 4 cm efter opslaget strikkes to m sammen hele vejen rundt, nu 48(56)m på pinden.

Overdelen: Læg den øverste flæse oven på den underste og strik med rosa garn 1 rosa og 1 lilla m r sammen. 3(5) cm efter sammenstrikningen deles arbejdet til ærmegab– og fortsæt herefter således: Luk 4(5) m af, strik 20(23) m, luk 4(5) m af, strik 20(23) m. herefter strikkes hver del separat.

Når arbejdet fra taljen måler 6 cm lukkes på hver del af til halskant de midterste 6(8) m og i begge sider på hver anden p 1×2, 1×1 m af. Herefter lukkes de resterende m af.

Færdiggørelse: På overdelen hækles med grønt garn om alle kanter en rk fastm—sy en tryklås i ”kanten af skuldrene”. Sy 2 hjerteknapper på som pynt foran. Klip 2 x 1 m tylblonde og sy dem på forneden på hver flæse i den grønne kant. Dette gøres nemmest ved først forme blonden som en rundkreds, trække rynketråd igennem og fordele rynkerne.

Hårbånd eller bælte: prikken over i’et er et hårbånd til dukke Sisse, hæklet eller strikket efter ønske:

Strikket: Slå 100 m op med en af de brugte farver, vend arbejdet og luk straks af. Hæklet: Slå 100 luftm op og hækl en rk kædem.. Blomsten: Slå3 luftm op, og på første omg hækler du 5 fastm ind i 1. luftm.— På 2. omg fortsat 5 x *1 fastm, 5 luftm* – sy blomsten fast på båndet.

 Så er dukke Sisse klar til sommerfest – god strikkelyst og mange hilsner fra Lene og Lise

Mere om Pindsvin og Meckier

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Efter artiklen om Mecki med det ekstra PS med Mecki fra Inge Harck fik jeg fra min tyske samlerveninde “Tortula” oplyst, at Inges Mecki ikke er en HörZu-Hallo-Mecki, men et pindsvin af Fipps-familien fra firmaet Sweetheart.

 Og samtidig fortalte hun mig, at der fandtes tre slags “pindsvinedukker”: De kendte Steiffpindsvin kaldet Mecki, Fipps-pindsvinene og Peter-familien. Ville jeg vide mere om de to sidste af slagsen, kunne hun henvise til en billedfortælling om Fipps og Sweetheart skrevet af Helena Jarsemskaja til Tortula, samt til oplysninger fra samme forfatter. Og selvfølgelig var jeg velkommen til at skrive ud fra denne nye viden med henvisning til kidlerne.

I det følgende derfor et uddrag af de mange oplysninger, jeg har modtaget:

 Helena Jarzemskaja kalder meget apropos sin billedberetning for ”Nøglebørnene” på tysk die Schlüsselkinder, da firmaet Sweetheart benytter et varemærke med en nøgle i midten, omgivet af to børn.

Billede1
Dansedukke-logo og deres emballage!

Billede2

Firmaet Sweetheart blev stiftet i 1923 af August Knoch, og det bestod stadig i 1995. Under en rejse til Neustadt bei Coburg kunne man på bygningen stadig se det runde Logo. August Knochs efterfølger var hans svigersøn Georg Messner (gift med Karla Knoch), der drev firmaet indtil 1995.l han var for øvrigt far til Wilfrid Messner, chef for produktionen af de kendte havefigurer, som kan ses på en gammel legetøjsfabrik. I fabrikkens udstillingslokale ses foruden havenisserne en række af de gamle dukker fra Augsut-Knoch-tiden, alle i velbevaret og fin stand.

Noget ganske enestående blev dansedukkerne af papmaché, patenteret af Karla Knoch (senere Messner) og datteren Gislinde, disse herlige dukker var eftertragtede souvenirs. Foruden dansedukkerne fremstilledes charmerende dukker med store hoveder, samt trolde og dværge (nisser)!

Billede3
På bygningen her ses stadig logoet med ”Nøglebørnene”!

Og hertil kom nu Fipps-familien, en interessant undergruppe af Sweetheart-Dukkerne. En herlig serie i forskellige størrelser med flere forskellige skikkelser som Dværge og Pindsvin. Dværgene kendes blot i en størrelse på 17 cm, mens pindsvinene findes i størrelserne 10 og 13 cm.

Hermed en lille billedkavalkade over Sweetheart-dukker og Fipps-pindsvin.

Billede4
Charmetrolde med store hoveder!
Billede5
Tre raske Fipps-figurer, lige som hos Sweetheart-dukkerne er kroppen den samme, men med forskellige hoveder! Se hovederne th.

 

 

 

 

 

Billede6

 

 

 

 

 

Og herefter lidt om Peter-pindsvine-familien:

PETER og alle hans venner er fremstillet af firmaet Inzing (Østrig)!

 De er alle ens bygget og ca. 8 cm høje, men iklædt mange forskellige dragter. Mærket er et rødt skilt af blødt materiale, desværre kan man ikke se, at der står Peter.  Hermed PETER samt et gruppebillede med mange af hans venner.

Billede7
Hermed Peter med gavtyveblikket, det røde mærke, samt en hel flok af hans venner i forskellige dragter!

 Billede8

 

 

 

 

 

Billede9

Tusind TAK for de mange detaljer fra Helena Jarzemskaja og  Sigi,  bedre kendt for sin Kommode: www.tortula.de som hele tiden kommer med interessante nyheder og derfor værd at besøge…..

Billede10

 

Billede11
til sammenligning Inge Harcks FIPPS-pindsvin, samt Ulla Loubys foto af sine mange pindsvin inkl. lille Mucki! Mon ikke ringen er sluttet nu!

 

De Lyserøde Bamser….

Støt Brysterne 2015

Butik Paradisets Bamser, Tøj & Brugskunst har i flere år støttet op om “Støt Brysterne” og det gør vi naturligvis også i år, dog med at par få ændringer.

Vi har fået lavet et nyt bamsekort i forbindelse med “Lyserød Lørdag” som vi lægger ud til salg her på shoppen og i butikken, så snart vi har fået det hjem fra trykken. Som sædvanlig går 5 kr af salget for et kort til det gode formål.

I det omfang vi stadig har lyserøde brystbamser tilbage sælges de ved henvendelse i butikken. Se vore åbningstider.

Butik Paradiset har doneret materialet til bamserne. Gruppen “Paradisets Bamsomaner”  har doneret deres tid da de syede bamserne. Du vil ved køb af en bamse til 498 kr donere HELE beløbet til “Støt Brysterne”.

Vi har hvert år udlovet et gavekort på 200 kr til butikken til den person der syr flest hjertepuder. I år kan du i hele oktober måned indlevere dine puder i butikkens åbningstid. Læg alle dine puder i en pose/kuvert med tydelig navn, adresse og telefonnr. på.

Den 2. nov. offentliggør vi vinderen her på shoppen. Vedkommende vil desuden få direkte besked.

Husk at puderne skal syes i nyt bomuldsstof. Mangler du mønsteret kan

du henvende dig på www.heartpillow.dk/dk

Billede1

Med venlig hilsen

Pia Freck Jørgensen

Kvinderupvej 17

DK – 3550 Slangerup, Denmark

Tlf. +45 4733 5866

www.butikparadiset-shop.dk

 

Køge – dukkerne

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Dette firma har en lang og broget historie, men ét er sikkert, de dejlige Køge-dukker er eftertragtede og de fleste samlere ejer mindst én af slagsen.

Det hele startede i 1944, hvor J. Kofods Fabriker stiftedes af Johan Olsen Kofod, landmandssøn og bornholmer født 1944. Efter nogle år som vognmand overtog han i 1944 fabrikken ”Prefa”, som hovedsageligt fremstillede effekter i papmaché. Da Prefa i 1944 gik konkurs, købte Johan Olsen Kofod maskiner, forme og øvrige materialer og flyttede det hele til Køge, hvor han byggede fabrikslokaler og fremstillede papmachédukker, som blev meget efterspurgte, idet det under krigen ikke var muligt at fremstille legetøj i ret mange andre materialer. Billede3

Billede1

Billede4
Køgetrekanten, tallet 46 hentyder til dukkens størrelse!
Billede2
Muslingemærke med og uden ramme —også herunder kan stå ”et størrelsestal”!

 

 

 

 

 

 

 

Papmaché var anvendeligt til mange ting, bl.a. fremstillede man foruden dukkerne, også løse dukkehoveder, fastelavnsmasker og påskeæg. Efter krigen udvidede man i 1946 med en keramikafdeling, hvor der produceres masser af keramikdukker, sparegrise, andre sparebøsser, samt andre former for legetøj. Fabrikkens træ-afdeling med fremstilling af dejligt trælegetøj som f.eks. dukke– og legevogne, bondegårde, fæstninger samt børnemøbler måtte desværre lukke, da det på grund af krigen blev sværere og sværere at skaffe træ.

Billede5
D.C.I.-hjertet!

Efter krigen blev interessen for papmaché-dukkerne mindre, og man besluttede da at købe forme fra det store og kendte tyske firma: Rheinische Puppen & Celluloidwarenfabrik, bedre kendt som ”Schildkröt” eller populært sagt ”Skildpaddedukkerne”, som i mere end 30 år havde haft monopol på fremstilling af celluloiddukker og –legetøj. (Rheinische skiftede i øvrigt senere navn til Schildkröt).

Den københavnske billedhugger Lømser designede dukkerne, og broncestøber Harry Andersen foretog støbningen. De smukke og unikke udførelser gjorde et godt indtryk på repræsentanter fra ”Schildkröt”, da de danske dukker var fine og personlige, dvs. ikke plagiater af Skildpaddedukkerne, som i flere andre lande, og man kunne nu starte en produktion af disse dukker i Danmark. På trods af importvanskeligheder og en del trakasserier med leverandører og grossister, samt fremkomne plagiater fortsattes den succesfulde produktion. ”En kunstners vej er lang og trang”. De dejlige Køgedukker var mærket med den kendte trekant med bogstaverne JK foroven og Køge forneden. Formene var dyre, og omkostningerne var høje, mon dette kunne fortsætte? (Fremtiliingesprocessen af celluloid kunne være kompliceret, men den udredning skal jeg ikke trætte jer med!)

Billede6
Denne lille dukke i folkedragt er ca. 15 cm høj, hun er mærket med musling i rude. Man kunne somme tider ”møde” den slags dukker i osteforretninger, hvor de stod som dekoration ved ostene!

Kofods fabrikker fremstillede mange forskellige forme for legetøj, særligt deres bolde var yndede.I 1957 startede man dukke-eksporten til udlandet, men konkurrencen blev samtidig hårdere og hårdere, og samme år overtog Rheinische (Schildkröt) fabrikkens aktiemajoritet, en transaktion, som bevirkede, at J. Kofods Fabriker fik foden inden for i Det europæiske Fællesskab—denne handel resulterede i mange skriverier i dagspressen vedrørende tab af arbejdspladser osv. .

Og man udvidede da også sin produktion i 1955 med overtagelse af D C I—fabrikken (Dansk Celluloid Industri i Hedehusene) som fremstillede de sødeste ”Hjertedukker” i celluloid (dukkerne var mærket med hjerte med bogstaverne D.C.I. indeni. Disse dukker blev nu fremstillet af J. Kofods Fabriker under mærket ”Muslingedukker”, idet mærket var en musling i rude – kunne også ses uden rude. Billede8

Billede7
Husker du Pernille og Peter fra ALT for damernes  strikkebøger? De er 40 cm høje og mærket med Køgetrekanten.

Kofods fabrikker fremstillede mange forskellige forme for legetøj, særligt deres bolde var yndede.

I 1957 startede man dukke-eksporten til udlandet, men konkurrencen blev samtidig hårdere og hårdere, og samme år overtog Rheinische (Schildkröt) fabrikkens aktiemajoritet, en transaktion, som bevirkede, at J. Kofods Fabriker fik foden inden for i Det europæiske Fællesskab—denne handel resulterede i mange skriverier i dagspressen vedrørende tab af arbejdspladser osv. .

Produktionen udvidedes, og fra januar 1962 kunne man tilbyde de kendte ”Skildpaddedukker”. Det er her, de dejlige Ønske-baby-dukker kommer ind i billedet. Alle små piger elskede dem, og nu er de eftertragtede af de fleste dukkesamlere.

Midt i alt det måtte jeg under udgivelse af Nordisk dukketidende løse denne gåde: Nogle af de små 16 cm høje babyer—som fandtes både i hvide og sorte—havde et nummer bag øret, andre ikke. Samlerne ville allerhelst have at vide, om de dukker, der var forsynet med numre, var mere værd end dem uden. Forgæves søgte jeg i alle mine mange bøger og udklip efter en løsning. Da jeg for nogle år siden deltog i en skandinavisk Dukke-Bamserejse, besøgte vi blandt andet ”Schildkröt”-fabrikken. Og her spurgte jeg forretningsføreren, hvordan det kunne være, at nogle dukker var nummereret og andre ikke. Man blev mig svar skyldig, men foreslog mig at kontrollere det hele i ”Das große Schildkrötbuch/Den store Skildpaddebog”—det var dog ikke muligt at finde løsningen, idet bogen slutter i 1956.

Gode råd var dyre, og da jeg et par år senere deltog i næsten den samme tur, snakkede jeg igen med forretningsføreren, og denne gang kunne hun fortælle mig, at dukkerne var fremstillet i serier, og at nogle værkførere havde sat deres ”personlige” præg på visse serier ved at forsyne dukkerne med numre. Værdien var den samme om med eller uden nummer. Dette meddelte jeg herefter alle mine læsere af Nordisk Dukketidende.

Billede9
Negerpigen er 38 cm, hovedet er umærket, kroppen muslingemærket.
Billede10
Drengen er 32,5 cm høj og mærket med Køgetrekanten!

I februar 1962 indledte man i øvrigt et samarbejde med grosserer Poul Andreasen, Søborg. Som et kuriosum kan jeg her fortælle, at familien Andreasen var genboer til mine forældre, og at deres datter gik i samme klasse som min søster, hvorfor jeg fik en god førstehånds-snak med Poul Andreasen i sin tid, da jeg begyndte at forske i Køgedukkerne.

Senere i foråret 1963 overtog Poul Andreasen fabrikken, som han omstrukturerede allerede få måneder efter, hvor dele af den blev solgt fra. Resten fortsatte i lokaler i Valby, og nogle år senere flyttede fabrikken til Avedøre Holme. Poul Andreasen lagde ikke skjul på, at skildpaddedukkerne var hans yndlinge, og der fremstilledes dukker i alle afskygninger, særligt babydukkerne blev en stor succes.

I artiklen ses mærker og nogle dukker fra KØGE-dukkefabrikkens omskiftelige tilværelse. De små Jul-A-Mariedukker og ønskedukkerne er ikke med her, den historie får I en anden god gang.

Kilde: Lise Clasen Research

God fornøjelse og mange hilsner fra Lene og Lise

 

 

 

 

 

 

Bing og Grøndahls Dejlige dukker 1983-1989

Billede2
Else 1984!

Med hilsen fra Lise Clasen ©

Før porcelæns fabrikken Bing & Grøndahl og Den kongelige Porcelænsfabrik fusionerede, udsendte B&G ”Årets dukke” i perioden 1983-89.

Dukkerne var lavet som tro kopier af fabrikkens berømte figurer udført i smukt malet porcelæn og iført velsyet tøj. Undertegnede har været heldig at erhverve dem alle med tilhørende certifikat, med undtagelse af Sophie, som det endnu ikke er lykkedes mig at finde.

Billede3
Trine og Hans 1985 og 1986!

De viste fotos her er fra bogen ”Dolls in Denmark”, (senere får I mine egne fotos) hvis forfatter i sin tid gav mig tilladelse til at benytte — oprindeligt erhvervede jeg option på bogen, men da jeg opdagede flere unøjagtigheder, oversatte jeg den ikke. Jeg solgte til gengæld mange eksemplarer af den amerikanske udgave, for— som samlerne udtrykte det: ”På trods af sine unøjagtigheder, er det en god bog om danske dukker!” Og det kunne jeg da kun give dem ret i.

Billede1
Mary (Marie) 1983!

Dukkerne er smukt formet og malet, hoved, arme og ben i porcelæn af fabrikkens høje kvalitet. Kroppen er af stof, og tøjet som nævnt smukt og syet i fine detaljer. Alle dukkerne har certifikat og står i en smuk træholder.

Den første i rækken er Mary eller Marie, der kom i 1983. Hun er 35 cm høj og holder moderligt om sin dukke. Den oprindelige figur blev fremstillet af fabrikken fra omkring år 1900.

Nr. 2 i rækken er Else fra 1984 — hun er lidt mindre end de andre, ca. 30 1/2 cm, hun er iført en blå kjole med blonder og har en dejlig skuldertaske med lang rem. Else har jeg også i den oprindelige porcelænsfigur. Hun står i rækken og ser meget genert ud.

I 1985 kom Trine, hun ser både fræk og sød ud, akkurat som pigen i de kendte vers om Hans og Trine. (Skønne sol for alle sole osv.) Hendes kjole er dekolleteret, og hun har proptrækkerkrøller. En dejlig pige. Trine er 30 1/2 cm høj.

Så er vi fremme i 1986: Ingen Trine uden Hans, den eneste drengedukke i serien, han er ca. 35 cm høj, og står med en buket blomster til Trine. Hans er i blåt tøj af fløjl med fin jakke og lange bukser.

Billede4
Marianne 1987!

I 1987 kom Marianne med blomsterkurven og blomsterbuketten. Hun er 33 cm høj, og hendes kjole er kortere end de tidligere dukkers, hvid med blåt mønster og kanter af blåt silkebånd, samt et lille pynteforklæde.

Den næste er Sofie (Sophie) fra 1988, hende har jeg desværre ikke, men er køber til hende, såfremt I skulle have hende til slag. Hun er 33 cm høj og klædt som en husbestyrerinde med kokkehat, og i lyserød kjole med stivet forklæde. Hun står med en musselmalet terrin— en miniudgave af terrinen fra det nok mest kendte porcelænsstel fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Et stel, tidligere generationer samlede på— jo, da, dengang samlede alle piger med respekt for sig selv på udstyr. Selv havde jeg mange umage glas samt cocktailpinde til hundreder af cocktails…. !

Den sidste i rækken er Josefine (Josephine) fra 1989—en meget henrivende konfirmand, kjolen er i ballerinalængde, som vi i sin tid kaldte det, i venstre hånd holder hun sin hvide konfirmations-salmebog, og hun bærer de fineste hvide chiffonhandsker.

 

Billede5
Sophie (Sofie) 1988!

Desværre kom der ikke flere dukker fra fabrikken. Hermed fotos af alle 7, er de da ikke bare smukke!   Kilder: Lise Clasen Research, og I kan altid læse om mine dukkeberetninger i Nordisk Dukketidende, i tidligere numre af Dukkemagasinet, samt i flere andre danske og udenlandske blade!

Som sædvanlig god læselyst og mange hilsner fra Lene og Lise.

Billede6
Josephine (Josefine) 1989!

 

 Og lige et PS: Tak for jeres store interesse for vores blog, det giver virkelig ”blod på tanden” at få så mange rosende ord….. Og da mange af jer har spurgt om artikler om især danske dukker – er jeg således i fuld gang med at udarbejde fortællinger om Køgedukker (herunder Muslingedukker), Hovborgdukker, Hjertedukker, Perledukker, Kirsten Gynther Eriksens historiske samling, samt mange, mange flere fra alle de nordiske lande, alt kommer op på bloggen, efterhånden som det er klar, heldigvis har jeg en del liggende, som blot skal pudses af og gøres færdig. Giv tid, giv tid!

På gensyn— på gensyn (Lene og Lise).

 

 

En hilsen fra Ulla Louby ©

Her ser i skovnisserne eller Steiff-dværgene Gucki og Mucki. De er ca. 16 cm høje og når de sidder i kurven, vogter de Ullas dukkehuse, eller de står her med pindsvinet og er klar til alskens narrestreger!

Billede1 Billede2

 

 

 

 

 

De er så charmerende, at man tror, det er løgn!

 Tak til Ulla, hvor dejligt, at vi alle kan kigge med!

 

Dolly Dingle / Dukke Lise og alle vennerne !

Billede1
Et af den omtalte postkort— Dolly Dingle lærer at male!
Billede2
Mit efterhånden meget lasede eksemplar af Mary Youngs bog!

 

 

 

 

 

 

 

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Samler I mon også på disse buttede og charmerende påklædningsdukker? De er udgivet mange gange og i mange udgaver og størrelser, og da jeg er vild med dem, skal I da også læse min fortælling her på bloggen:

Billede4
Og omtalte lille bog i postkortformat!

 Dolly Dingle eller Dukke Lise, som hun kaldes på dansk, og hendes venner, alle buttede, med runde kinder og store øjne, hunde og katte, kom i begyndelsen af 1920erne i Illustreret Familie Journal — men hvorfra kommer så disse påklædningsdukker!

Billede3
Bogmærke!

De stammer fra USA og er tegnet af Grace Drayton, født i Philadelphia den 14. oktober 1977, død i 1936. Hun skabte The Campbell Soup-Children (buttede børn som reklame på suppedåserne), og også den kendte Dolly Dimple (Dolly Smilehul) – og Grace Drayton havde så stor succes med sin unikke streg, at påklædningsdukkerne kom i enormt mange udenlandske blade og aviser.

Hun var datter af Philadelphias første kunstudgiver. Hele familien var kunstnerisk anlagt, og sammen med sin søster, Margaret, som hun var nært knyttet til, skrev og illustrerede hun to børnebøger: ”Billy Blake” og ”Dolly Drake”. Disse bøger er ikke kendt i Danmark. De to søstre skabt også tegneserier, blandt andet ”Kaptajn Kiddos frygtelige oplevelser”. Denne alsidige kunstners dukker, bamser og dyr så man efterhånden alle vegne, deriblandt Dolly Dingle, som bl.a. figurerede i en række annoncer om sund mad!

I 1917 kom så påklædningsdukkerne, som fremstod i alle afskygninger: små tykke babyer, piger og drenge, små runde ”voksne”, alle iklædt det mest forskelligartede tøj, hunde og katte. Heriblandt en serie kaldet ”Dolly Dingle rejser Jorden rundt” naturligvis med de herligste dragter fra alverdens lande.

Forlaget Dover Book udgav tre påklædningsdukkebøger med Dolly Dingle og vennerne, samt en postkortbog med 24 forskellige påklædningsdukkekort (disse kort kunne i sin tid fås enkeltvis, og jeg købte i min tid som forlagsdirektør Dovers restlager af både påklædningsdukkekort og kort med sjove Dolly Dingle motiver. Desværre blev kortene aldrig genoptrykt). Der fandtes også en lille bog i postkortformat med to Dolly Dingle påklædningsdukker. Desuden var der Dolly Dingle-motiver på bogmærker fra forlaget.

Billede7
Postkort med titlen: Små havfruer!

Dolly Dingle påklædningsdukkerne kom regelmæssigt i ”Pictorial Review, et blad udgivet i New York fra 1899 til 1939, og i Mary Youngs bog: ”A Collector’s Guide to Magazine Paper Dolls” – den med det sorte omslag i serien, er gengivet de kendte Dolly dingle påklædningdukker fra 1916 og fremover. Bogen er trykt i sorthvid.

Det er herfra, Familie-Journalen har trykt Dukke Lise-påklædningsdukkerne, og sammenligner man dukkerne, ser man, at tøjet til Familie-Journalens gengivelser ikke altid hører til samme ark eller side som det originale i Pictorial Review. De fleste dukker passer tøj sammen, så skulle du få fat i et bundt dukker og tøj, som ikke er sorteret, kan det være ganske vanskeligt at lægge det i orden, således at hver påklædningsdukke får sit eget tøj. Familie-Journalen bragte i 1917 og fremover desuden tegneserien om Dukke Lise: ”Onkel tegner og fortæller – Lises Eventyr”!

Måske nogle af jer har ”Dukke Liser” fra ugebladet Hjemmet, tegneren Oswald Jensen tegnede til Hjemmet, og han har skabt en del søde efterligninger af Dolly Dingle/Dukke Lise, men det dem fra Familie Journalen, der er de originale Grace Drayton-dukker!

I Artiklen her har jeg spredt nogle illustrationer af de knusende kære og charmerende påklædningsdukker. Og vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte mig

Kilder: Lise Clasen Research, Mary Young: A Collector’s Guide to Magazine Paper Doll, ”Påklædningsdukken nr. 1—februar 1995”, Dukke Liser fra Illustreret Familie Journal (egen samling), samt diverse udklip.

God læselyst— med de hjerteligste hilsner fra Lene og Lise…..

 

Billede5
Slidt Dukke Lise fra et usorteret bundt!
Billede6
Blandt Dukke Lises venner er også dyr, her er killingen Miss Mimi (Ill.Familie Journal nr. 29 (26.7.) 1922) genoptryk, da de store ark ikke kan være i min scanner

 

 

 

 

 

 

Legetøjsmuseet i Gemla

TOY INDUSTRY Gemla Legetøjs industrien har været i lang tid spillet en vigtig rolle som en industri i Gemla. 1866 startede fabrikkens produktion af trælegetøj i “Park”, en ø mellem de hellige højderygs forgreninger. Alexis West Erdal flyttede derefter produktionen fra Stockholm, hvor han kørte sin forretning i temmelig beskedent omfang. I Gemla fandt han den vandkraft,og de træ, andre råvarer og arbejdskraft, som han havde brug for. Fabrikken kørte frem til 1954 med forskellige ejere og finansfolk. I løbet af 1940’erne, valgte flere af arbejdstagere på Gemla legetøj fabrik til at starte deres egen produktion, så derefter var der 8-10 fabrikker i distriktet. Her fremstillede de det mest populære legetøj såsom væve, vogne, byggeri kasser, sejlbåde, biler og hestevogne. Af disse virksomheder var der  i 2005 eller to tilbage i Gemla; Algots Håndværk og Micki Legetøj. I 1982 begyndte man, at indsamle og dokumentere legetøjsindustrien i Gemla og i 1984 åbnede et museum i  gæstehuset på gården. Gennem gaver, donationer og lån er samlingen i dag på omkring 800 stk. legetøj. Langt de fleste er fremstillet i Gemla fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet.

Så absolut et besøg værd! Kontakt: Sven Aronsson 0470-67330 eller Bertil Nilsson 0.470-67.007. Öja Hembygdsförening

Sandmand

Et par sjove og særprægede dukker !

 Billedet af disse to spøjse fyre fik jeg med hilsen fra Inge Harck. Hun kalder dem Sandmand (en slags Ole Lukøje). De er købt i Thüringen for nogle år siden. Den store er umærket og 24 cm høj, mens den lille på 16 cm er mærket V.7835 W. Goebel, Western Germany.Billede1Juni-hilsner til jer alle — Her er solen på vej— whauu !

Lise