Kategori: Miniature

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Her i solskinnet fik jeg forårsfornemmelser og lyst til at rydde op, det omfattede blandt andet at lægge Nordisk Dukketidende på plads i nummerorden.

I et par af de ældste numre fandt jeg lidt om forskellige dukkehuse, som jeg synes, at gamle og nye læsere skal læse og genlæse om her på bloggen. De følgende to dukkehuse er fra Nordisk Dukketidende december 1997, som blev trykt i s/h. I dette tilfælde er det ligegyldigt, idet de originale billeder heller ikke er i farver, og huset her er derfor beskrevet med angivelse af farver!.

Begge huse stammer fra gamle ugeblade, sporet af Birgit Kjærulff. Læs blot her:

Dukkehus, som kan lukkes !

Dette charmerende dukkehus stammer fra Nordisk Mønster-Tidende den 21. Oktober 1900 og stod under rubrikken ”Huslige sysler”, og beskrives således– og mon ikke det kunne inspirere jer til at konstruere lignende huse!:

En nydelig Fødselsdagsgave til smaa Piger er et saadant dukkehus, som man med faa udgifter selv kan lave. Det er forfærdiget af tykt Karton og tjener som Bolig for et lille Barn med sin Amme.

Huset er 26 Cm højt, 19 Cm dybt og 29 Cm bredt. Taget er 10 Cm højt; paa Forsiden er Huset forsynet med en 21 Cm høj og 22 cm bred tofløjet Dør, som forbindes med Forsiden med paalimede Lærredsbændler, og som lukkes med en Bronzelaas. I hver af de to Sidevægge anbringes et 6 Cm højt og 5 Cm bredt Vindue, for hvilket man trækker Blondegardiner. Udvendigt paaklæbes brunt, trælignende Papir, og indvendigt betrækker man væggene med hvid – og guldmønstret Tapet, gulvet med bronzefarvet Papir i Parketmønster.

Den bronzerede Metalseng er udstyret med lyseblaat Gardin og Tæppe. Badekarret har sin Plads i det ene Hjørne bag et mørkerødt Sirtesgardin. Paa Bagvæggen hænger et Spejl, paa Dørens ene Fløj ophænges Barnets Garderobe, paa den anden et Badehaandklæde, Badelagen, Sæbelap og et Stykke Sæbe, indsvøbt i Stanniol.

Ammen er klædt i rød Bondepigedragt og sort Hovedtøj. Barnet er kun iført Chemise.

Når man ser Ammens dragt, kunne man tænke sig, at huset måske er fransk?

………………………………………………………………………

Og er dette mon Verdens ældste Dukkehus ?

 Man tror det næppe, og det gjorde jeg heller ikke, da jeg i sin tid modtog dette udklip fra Birgit —bragt i Ugebladet Hjemmet den 25. april 1918, hvor man skriver:

”Hvad angaar Oprindelsen til Dukkestuerne, var det —i Evropa —først i Byerne Nürnberg og Augsburg, man hørte om Dukkehuse, og dér skal efter Sigende ogsaa de første af dem været blevet lavet.

Om Hertug Albrecht af Bayern fortælles det, at han til sine Børn bestilte et Dukkehus, der blev saa skønt, at han opgav at forære Børnene det, og i Stedet for indlemmede det i sit ”Kunstkammer”!

Nogle dukkehuse fra tidligere Tider er bevarede lige ned til vore Dage og giver os ved deres Indretning et nøjagtigt Billede af den dengang herskende Mode. F. Eks. Ejer Musæet i Berlin et meget

interessant oldægyptisk Dukkehus, der endnu den Dag i Dag staar fuldstændigt og vel bevaret.

Af alt dette ser man, at nutidens Legetøj kun i ringe Grad afviger fra det, som allerede Oldtidens og Middelalderens Børn fordrev Tiden med og havde deres Morskab af. (sign. Gustav Helst)!”

Nu er spørgsmålet, om dette dukkehuse stadig eksisterer på Musæet i Berlin, eller om både det og Musæet gik til under 2. Verdenskrig? Selv har jeg aldrig undersøgt det, men måske I ved noget om det ?

Og her er et Dukkehus, du selv kan bygge!

 (Idé og tegninger Birthe Lundsted Nielsen ©)

 Denne artikel er fra Nordisk Dukketidende nr. 7. august 1998.

Dengang lige som nu fik jeg ofte en hyggesnak i telefonen med Birthe Lundsted Nielsen. Birthe er pensioneret forskolelærerinde og samler, og har trods sin høje alder stadig en masse gode ideer, som hun fører ud i livet!

Dengang fortalte Birthe mig, at hun havde bygget et dukkehus af vinkasser, hvilket lød så spændende, at jeg foreslog Birthe, at alle læserne skulle delagtiggøres i projektet, som er enkelt og ikke koster ret meget at lave .

 Hermed Birthes skitse af huset, og i det følgende vejledning og tips:

Sådan gør du: (se målene på skitsen)

Du skal bruge: 1 stor vinkasse til selve huset—1 stor til taget, her skal saves lidt— 1 vinkasse af dem til to flasker til terrassen — to perler til stolperne, som males med ”guld”. Du kan enten save ud til ”vinduer” eller lave dem kunstigt. Huset er udvendigt tapetseret med murstenstapet.

Mange kasser kan sættes sammen og/eller oven på hinanden til et større hus, desværre har jeg ikke selv så mange kasser.

Møblerne kan laves af tændstikæsker, tændstikker etc. jeg har fået fat på møblerne på Nykøbing Mors Museum.

Lamperne til dukkehuset: er ”toppen” af nytårsraketter samlet 1. nytårsdag. Jeg renser dem, laver et lille hus i tappen med en varm strikkepind, syr en stor evt. ”guld”-perle i, og limer tråden i til ophæng. Lim en agraman om kanten (ill a).

En trekant af nelliketråd med tre store perler eller plasticfingerbøl giver en fin lille lampe over sofabordet (ill. B).

Boblebad og Barneseng

 I Brugsen kan man få en lille plasticæske med dessert. Æsken kan bruges som ”boblebad” eller den kan betrækkes med stof og blive til en fin barneseng til en lille dukke.

Hermed omridset af æsken (ill. c), samt æsken set fra siden som Barneseng (ill. d) med betræk, løbegang. Rynkes i bunden og sys sammen.

              De hjerteligste hilsner og god fornøjelse fra Birthe!    

Vi siger tusind tak til Birthe og håber, I er blevet inspireret, og skulle I have tips og ideer til dukkehuse, dukkestuer og inventar, så kom frit frem og lad os dele dem!

 Solskinshilsner herfra – Lise!

Lidt til miniaturefolket.

Første nr. af Miniature Nyt er udkommet.

Miniatureforeningen ”mini” har i 10 år udgivet et Nyhedsbrev, som i årenes løb har udviklet sig betydeligt. Nyhedsbrevet har nu skiftet navn til Miniature Nyt. Det udsendes elektronisk til foreningens medlemmer seks gange om året. Det bringer ikke kun orientering om, hvad der sker i foreningen, men modtager også meget gerne indlæg om andre spændende ting indenfor vores hobby.

(Køkken i Køkkenet)

Med hilsen fra Sigi Ulbrich ©

Oversættelse, kommentarer, formatering og design: Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©

Selv efter mere end 8 måneder glæder jeg mig hver dag over mit Køkken i Køkken, over hvor smukt det er, og hvor genialt min mand har løst belysnings problemet.

Det var en fantastisk dag for mig, da jeg endelig kunne gå ”til angreb” og indrette køkkenet. Før jeg gik rigtigt i gang, lavede jeg  en ”prøveopstilling” på mit køkkenbord. Som frygtet havde jeg fundet alt for mange passende skatte frem og måtte derfor indskrænke mig.

Jeg ville illustrere en helt normal sommerdag kort efter den 20. juni 1948 i Tyskland. ”Byttet” fra min seneste hamstringstur står stadig i reolen.

Blondie, en ung Mor (16  cm høj Edi-dukke) til tvillingepiger (4 cm høje Edi-dukker) er lige kommet tilbage fra en indkøbstur. Endelig er butikkernes hylder igen fyldt med varer. Den lille hund (af træ) ser til, mens pigerne leger. Lige som jeg elsker den lille husmor blomster.  Hun har hængt en lille vase op over køkkenvasken og skal lige til at sætte endnu en buket i vand. Begge vaser stammer fra førkrigstiden, men passer fantastisk godt ind i den tid, hvor mange husholdningsartikler var sat sammen af effekter gennem tiderne. Den, der dengang havde været heldig at kunne bevare sit komplette husholdningsudstyr, gav gerne væk til dem, der havde mistet alt. For  øvrigt var dette slet ikke frivilligt, men påbudt af myndighederne.

Hos mig skal alting virkelig ikke være fra den tid. Det gør ikke mig noget, dersom det ene eller andet stykke tilbehør er af nyere dato, dvs. fremstillet lige nu. For mig er det vigtigt, at det kunne have været sådan.

Allerede sidste vinter startede jeg på forberedelserne og hæklede blonder af sytråd som pynt til skabet, vægreolen og rundt om hylden til kanderne med vand. De syltede agurker i krukken og fisken på bordet købte jeg på en internetauktion. Disse ting er nye og lavet af Fimo. Blodpølsen — ligeledes af Fimo  – er fra mit håndarbejdsbord. Da jeg for nogle år siden ryddede op i udstyret til mit dukkehus, gik nogle af tingene til min ”samling af forråd”. Vinen, kagen, marmeladen og løgene har Blondie fået som indflytningsgaver af min veninde Gabo. Også det lille kors er fra hende. Sådanne ting kan man ikke finde på loppemarkederne hos os her i Norden. Løgnettet, forklædet, indkøbsnettet, kaffevarmeren og køkkenhåndklæderne  har jeg strikket og hæklet af stoppegarn.

Krydderurterne i krukkerne er for øvrigt ægte. Jeg har sprayet dem med hårlak for at gøre dem holdbare, og det ser ud til, at det er lykkedes Selv i dag ser de ud som for 8 måneder siden.

Det har særligt glædet mig, at mit kostestativ her har fundet plads i dette køkken. Stativet har mange år stået i en af mine vitriner og ventet på sin rigtige plads. Det og den lille blå blikfisk stammer fra min storesøsters dukkekøkken. Lige som det blå træbestik, har fisken overlevet to legende småpiger og mange år i en støvsugerpose.

Det har været morsomt for mig at indrette krucifikshjørnet, og jeg synes, at dette evangeliske nordlys er lykkedes godt for mig. Den grønne mælkepotte er en rest fra et kaffesæt af træ —ser med sin skrammede tud ganske saliggørende ud.

Da jeg købte køkkenet, manglede de to skåle på vaskebordet, og stor var min glæde, da jeg opdagede to passende skåle i min skatkiste. I løbet af ens samlertid kommer der mange småting ind i huset. Ofte frister de tilværelsen i en kasse med ”uundværlige” ting fra dengang. Hvor dejligt når delene en gang imellem findes frem og kan bruges.

Min søgning efter en passende tragt, endte på loppemarkedet i Pfaffenhofen.

Hermed blev mit Køkken i Køkken komplet, og jeg har ikke mere at lede efter, hvor skønt!

Åh, hvilken skam! Når nu jeg står og ser nøje på det, synes jeg, der trænger til at blive gjort rent……  og jeg  kunne da lige……

Med hilsner til alle fra

Sigi Ulbrich

Ja, hvad mon Sigi nu finder på ?  Vi siger tusind tak til dig for din hyggelige og spændende beretning om Køkkenet i Køkkenet.

Lene og Lise

(Køkken i Køkkenet)

Med hilsen fra Sigi Ulbrich ©

Oversættelse, kommentarer, formatering og design: Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©

Sigi Ulbrich bor sammen med sin mand, Gerhard, nær Hamburg.

Begge er ivrige samlere af bl.a. legetøj. Sigis store passion er Edi-dukker, og hun har skrevet et fantastisk kompendium om dem. Desuden har Sigi for mere end femten år siden oprettet de interessante og alsidige hjemmesider www.tortula.de.

Følgende beretning handler om Sigis dukkekøkken fra 1948, hvor efterkrigstiden stadig prægede Verden og især Tyskland.

Sigi Ulbrichs levende fortælling om dukkekøkkenet i køkkenet er så lang, at vi har delt den i to spændende afsnit, læs blot  her:

Under renoverings– og saneringsarbejderne i og på vort hus besluttede min mand og jeg os til at forny vort køkken, og det blev en yderst ophidsende og spændende oplevelse.

Jeg har i min samling et dukkekøkken fra fyrrerne, men havde endnu ikke fundet en passende plads til det, altså var det endnu ikke integreret i min samling. Nu skulle det fremover komme til ære og værdighed i et af køkkenskabene, hvorfor det pågældende skab  skulle udstyres med glaslåge. Det viste sig, at dette ikke var helt ligetil. Den ene fabrikant fremstillede sine glaslåger med brede aluminiumsrammer, den anden med mælkehvide glasruder. Og tro det eller ej, ingen af dem kunne ganske enkelt udskifte glasset … ak, nej, det gik skam ikke… Heller ikke, selv om man reklamerede med teksten: Der findes ikke det problem, vi ikke kan løse. Altså absolut en udfordring for min mand og mig.

Til sidst fandt vi en løsning sammen med køkkenkonsulenten i vor lille by.:  Et overskab kunne leveres som reol, dvs. uden låge, og det pågældende skab blev i stedet forsynet med en ekstra kort dør foroven. Forneden kunne det lille køkken så sættes ind. Vi skulle selv sørge for glasdøren.

Den forudsete hyldebund var ret lille. Ideen om en rigtig kasse om køkkenet faldt derfor væk. Den første prøveopstilling af de små køkkenmøbler viste, at hele køkkenet godt kunne være i skabet. Vi besluttede os for 3 mm kraftig presset karton, som vi satte sammen og fastgjorde med tape. En absolut betingelse var: endelig ingen spildplads. Den fremstillede kasse passede nøjagtigt ind i det forudsete ”hul”. Kun bagved og foroven er der lidt spillerum, således at der er plads til teknikken.

På vor byggetegning kan du se, at vor ”kasse ”bærer sig selv”. Der var desuden den fordel ved konstruktionen, at jeg kunne tapetsere hvert enkel del, som jeg ganske enkelt kunne lægge foran mig på bordet. Det lykkedes således for mig at betrække væggene nærmest uden folder.

Nå, ja, vi er modeltogsamlere, og derfor besluttede vi os for en lysliste og seks små BRAWA-lamper á 14 Volt/500 mW, som fås hos enhver modeltogsforhandler. I vor kasse med diverse materialer fandt vi et lille stykke ledningsrør mere, som kunne bruges som bærer til vor lysliste.

Belysningen skulle kunne tændes, slukkes og reguleres pr. fjernbetjening. Under vort nye køle/fryseskab er et ”rum”, hvor vi har lagt de samlede tilslutninger til mine el-installationer, og her anbragte min mand den anden ende af ledningen til Køkken – Køkkenets belysning. Han tilsluttede en fjernstyret Dimmer (lysdæmper) til stikkontakten, og vi havde nu fået den ideelle løsning på belysningen.

Hvad der stadig manglede var en dekorativ lampe, og her har min mand virkelig udført et mesterværk. Som jeg allerede har nævnt, havde jeg ikke fundet nogen passende lampe, idet de lamper, jeg havde set, rent prismæssigt lå over mit budget. Mens jeg ledte efter mere tilbehør i min skattekiste, opdagede min mand en lille blå plastikskål, som gav ham en lys idé:  Han byggede en borelære og borede med en sømborer små huller rundt i skålen og i bunden et noget større hul til ledningen.  To små træperler gjorde fastgørelsen  af ledningen perfekt.

Med en lille smule mod og endnu mindre specialværktøj, samt gode ideer i baghovedet byggede min mand og jeg ”låget/dækslet” til Køkken i Køkkenet.

Det skulle være en passende træramme, som vi ville ”glasere”. I byggemarkedet (Baumarkt) købte vi en liste, som vi savede ud  med gering (gering er en vinkel på f.eks. et stykke træ) – Trods en savbuk med indføring til gering (skærekasse) var dette ikke så ligetil. For at få rammen virkelig retvinklet, savede v i først 4 små stykker krydsfinér kvadratisk ud. Dem sømmede min mand til i hjørnerne efter sammenlimning.

Dette holdt således sammen på det hele, alt imens det tørrede og blev ganske godt siddende i vinkel.

Efter en god lang tørretid limede vi en strimmel dobbeltsidet tape ind i rammen og sømmede øsknerne på som befæstning. Først derefter kunne jeg voksbehandle rammen. Hertil anvendte jeg ganske almindelig antikvoks, som vel findes i de fleste husholdninger. Vi havde besluttet os til at gå væk fra glas og i stedet for bruge plexiglas, da dette er nemmere at arbejde med for ikke-fagfolk..

På Køkken – Køkkenets kasse ligger en tynd lille plade på tværs, hvortil der er fastgjort to små søm. Herpå hænges låget, således at jeg til enhver tid kan komme til Køkken – Køkkenet og lege lidt med det. Samtidig er de små ting beskyttet mod støv –  og endnu bedre – mod lugtgener fra min kokkerering.

Ja, så kom vi så langt, og endelig kunne jeg lade min 16 cm høje Edi- dukke med familie holde indtog i Køkken i Køkkenet.

I næste uge bringer vi 2. del af Køkken i køkkenet, hvor Sigi viser hvordan det færdige resultat blev til.