Denne fantastiske franske bisque dukke, # 5 er lavet i en meget begrænset udgave, med brudekjole og det sjældne suffragette kostume. Den er lavet af den kendte parisiske billedhugger Albert Marque, som en del af en bevægelse, for at puste liv i den franske dukkeindustri. Bevægelsen inkluderede billedhuggere, porcelænsfabrikker, modedesignere, ja næsten hele Paris kunstnersamfund, herunder modehuset Margaine-Lacroix, som skabte de oprindelige kostumer, til den meget begrænsede serie af disse dukker. Det menes der blev lavet mindre end 100 dukker.
Denne dukke er fra # 5 serien og er designet til at ære den engelske suffragette Mrs. Evelina Haverfield. Haversfiels var et kendt medlem af den britiske suffragette bevægelse de første år af 1900 – tallet. Historiske beretninger om hendes arbejde vises i mange online søgninger og i trykte bøger. Af særlig interesse for denne dukke, var hendes promovering af “Omme Tempus”, hendes overtøj der beskrives som “den ideelle til by, land eller kampagner”. Denne brune dragt bæres af denne dukke og er en bemærkelsesværdig afvigelse fra andre Margaine-Lacroix kostumer til Albert Marque dukker, men tydeligt inspireret af den stigende suffragettebevægelse i Frankrig og England.
Hertil kommer, at dukken ejer yderligere to sæt kostumer, det ene en elfenbensfarvet silkekjole, som bærer Margaine-Lacroix oprindelige silkeetiket, med blå silke kappe og en perlebesat pung og et lilla silke og blonde negligé. Dukken blev omtalt i en artikel “The Artful Dolls og Margaine-Lacroix”, skrevet af Samy Odin og den er også i 2013´s marts nummer af Antik Doll Collector. Det ønskede kunstneriske aspekt i den ekstraordinære smukke sjælden dukkes udtryk og kvalitet og de originale kostumer er et enestående eksempel på en dukke, der præsenterer en kvinde af sin tid. Hvis du vil vide endnu mere, kan man på Youtube se en video hvor Florence Theriaulth fortæller mere om Albert Marque dukker.
Dukken der er 56 cm høj, bliver solgt på auktion d. 7. og 8. januar hos Theriaults auktioner. Kig ind på www.theriaults.com. Her kan man byde eller følge auktionen. Man kan også købe de smukke kataloger.
Dukken er en af den fantastiske samling fra dukkemuseet Musée de la Poupée i Paris.
Jeg skal nok følge auktionen og fortælle hvad hammerprisen kommer til at lyde på.
Hammerslaget lød på 115.000$, det er ca. 807.000 danske kr.og til det skal selvfølgelig lægges hammeslagsgebyr m.m.
I 2014 blev en A. Marque dukke fra omkring 1916 solgt fra auktionshuset Theriault for 300.000$, det svarer til ca, 2.150.000 danske kroner. Det var verdensrekord for en dukke. Herunder dukken.
Det er dejligt når vi får artikler fra vores læsere og endnu engang har vi været så heldige, at få lov til at bringe en af Maria Holms dejlige artikler.
I min jagt på billeder af gamle barnevogne og dukkevogne har jeg fået kontakt med flere spændende mennesker. En af dem er en Flemming L. fra Sundby Lokal Historiske arkiv. Jeg havde undret mig meget over Itkin fabrikken, som jeg vidste lå på Amager Strand de sidste 15 år af deres aktive tid og hvad var så årsagen til at de også hed Skandinavisk Barnevognsfabrik?
Ingen har svaret, men jeg har selv fundet brochurer, som fortæller at manden, der skabte fabrikken hed Itkin og var indvandret fra Tyskland i ca 1909 og startede fabrikken i 1911. Han kaldte fabrikken med det samme begge navne. På trods af at jeg selv fandt ud af dette ved at kigge i småtryksamlingen på den Kgl. Bibliotek har jeg haft en livlig mailkorresponcence med Flemming. Jeg havde tilbudt at de på Sundby arkiv skulle få et eksemplar af min fars bog om sit liv og det ville de utrolig gerne. Min mand Henry med at scanne alt både tekst og billeder og de kan så bruge bogen meget bedre på den måde. Som tak jeg jeg i flere omgange fået de skønneste billeder af dukke- og barnevogne, som har tilhørt familier i området. Hvert billede er forsynet med familiens navn.
Den lille pige har de glasdukker, som jeg så brændende ønskede mig en af plus en lækker hvid og splinter ny dukkevogn. Jeg er glad for at ingen af mine kammerater havde en sådan overflod. Det havde været svært at bære. Min legekammerat havde én babydukke som glasdukke og den var utrolig livagtig og blød i kroppen og det var jo noget, der mindede om en rigtig baby, når man nu ikke havde en sådan i familien. På billedet ses pigens lille legehjørne i stuen. Det har sikkert været en toværelses lejlighed. Billederne her må været taget af en rigtig fotograf med en stærk lampe. Dengang kunne man ikke bare lige tage gode indendørsbilleder. Måske har faderen selv været fotograf?
1951. Johannes Mogenshøj Jensen. Odder dukkevogn. Foto: Sundby lokalhistoriske Forening.
1951. Johannes Mogenshøj Jensen. Odder dukkevogn. Foto: Sundby lokalhistoriske forening.
Jeg har fundet et katalog fra 1952 i mærket Scandia, med en rigtig barnevogn næsten magen til.
Scandias første katalog 1952.
Min veninde Dorthe Lohmann, som har bidraget med mange fine billeder af dukker, dukke-barnevogne, dukkestuer og køkkener, har skrevet til mig om sine oplevelser af dukkevogne i sin barndom i Bagsværd, kun fire km. fra mit barndomshjem i Herlev. Tænk om vi havde kunnet lege sammen dengang!
Der var forskel på mine veninders dukkevogn, min var i mellemklassen, og jeg var ikke helt tilfreds med den. Den var mørkeblå, og den lignede på mange måder den jeg har i dag, men den var mindre, var ikke polstret og havde ikke læderstropper, Jeg havde en legekammerat, som havde en lignende, den var dog mindre, faktisk alt for lille til de almindelige glasdukker. Så var der de to søstre, jeg vist tidligere har fortalt om, de havde to store vogne med hele udstyret, de gyngede blødt i deres læderrems, var blødt polstrede og havde vendestyr, jeg var så betaget af dem. Den mest forkælede af pigerne på vejen havde en af de helt moderne vogne, hvor kassen kunne tages op, og stellet klappes sammen, det var sidste skrig, men jeg var ikke så draget af den, jeg så kun de to søstres vuggende vogne, fine og cremefarvede, fuldstændig som de rigtige barnevogne. Nej, jeg blev aldrig hundrede procent glad for min vogn, selvom den var flot, og min lidt yngre legekammerat med den lille dukkevogn var heller ikke helt glad for sin, hun overtog min vogn, da jeg voksede fra dukkeleg.
Herunder ses en rigtig barnevogn af samme type i snevejret.
En vinterdag ved Rådhuspladsen først i 1950érne. Fotograf ukendt.
Så har Dorthe igen været ved tasterne og har skrevet en super dejlig artikel om sin fine forretning!
Min mands morfar – Fritz (Ferdinand) Nielsen – havde en købmandsforretning på hjørnet af Tingvej og Sundholmsvej, og det er til minde om ham og hans forretning, at min egen i legetøjsudgave har fået hans navn, vel vidende, at min forretning hverken sælger bøttesmør eller sild i tønde, som hans gjorde.
Fritz-Nielsens-forretning
Apropos Sundholmsvej – kender du sangen om det gamle Sundholm?
Hvis ikke, får du lige teksten her:
På Sundholm der lær`man at feje
og hugge de hårdeste sten
der får man den kraftigste suppe
på knogler og dameben.
Synd, jeg ikke kan skrive noder, for melodien er næsten lige så smuk som teksten 🙂
Det gamle Sundholm hedder i dag ” Herbergscentret Sundholm”, og her laves vist ikke så meget suppe på dameben, men det er en helt anden historie.
Lad os gå videre med min lille købmandsforretning, som er en hjørneforretning ligesom Fritz Nielsens på Sundholmsvej.
Købmandsgården og fru Else Georgia Nielsen og søn.Facaden som støder op til lageret.
Da jeg overtog forretning, var den i ringe stand. Alle tre facader var skæmmet af fugt, ødelagte skilte og forrevne reklamer, yderligere manglede en af de store butiksruder.
Inden døre så det lidt bedre ud, dog var også gulvet fugtskadet, og det samme var de elektriske installationer, som næsten var rustet væk.
Alt i alt et sølle syn, som længe havde skræmt kunderne væk.
I et par år var forretningen gemt væk i vores kælderen, for det gav ingen mening at sætte den i stand, hvis jeg ikke kunne skaffe et ordentligt varelager, og det holdt det faktisk hårdt med.
Jeg søgte på loppemarkeder, hos andre samlere og på auktioner, alligevel gik det KUN for langsomt – faktisk var jeg ved at give op, da jeg ved et besøg på Køge Legetøjsmuseum uventet fik den største gave, man kan tænke mig.
Oliver (ejer af Køge Legetøjsmuseum) havde en samling af de etiketter, som legetøjsfabrikken Keike i sin tid fremstillede til de små naturtro købmandsvarer fra 40`erne og 50`erne.
Fra Kaike havde han også en samling små kopier af de reklamer og skilte, som i samme periode prydede danske købmandsforretninger, og dermed også købmandsforretninger i legestørrelsen.
Og tænk, Oliver forærede mig uden videre etiketter til en masse forskellige varer, og reklamer og skilte nok til, at jeg kunne føre min forretning tilbage til sit oprindelige udseende, jeg er ham stor, stor tak skyldig.
Olivers samling fra Keike, vist nok fundet på loftet over en gammel legtøjsforretning.
På billedet fra Køge legetøjsmuseum kan man se lidt af Olivers samling, de små papirer ligger i en af de sjældne salgskasser, som stod i mange legetøjsforretninger.
I hvert af disse kassers nummererede rum lå en af de små købmandsvarer, og foran kassen kunne børn så stå og udvælge netop den vare, som skulle med hjem til deres egen forretning.En tilsvarende salgskasse har jeg i min egen samling, jeg syntes, den fuldender fortællingen om min og alle de andre lege-forretninger fra den tid.
Min salgskasse, som jeg i sin tid fandt i Forum.
Jeg mindes ikke noget hyggeligere museum end det i Køge. Her var altid kaffe på kanden og altid tid til en snak, og ofte fik både børn og voksne lov til at undersøge det udstillede legetøj.
Oliver er et usædvanligt menneske, altid villig til at hjælpe andre samlere, og altid villig til at øse af sin viden, synd museet nu er lukket, det er meget stærkt savnet.
Med Olivers gave fik jeg blod på tanden, nu skulle forretningen vækkes til live.
Det store udstillingsvindue.Der er kommet varer til lageret.
Normalt vil jeg aldrig pynte på gammelt legetøj, det er jo netop det oprindelige, mikset med tidens tand og sporene af børns leg, som er charmerende.
Men ved købmandsforretningen måtte der gøres lidt, hvis den skulle være en glæde for øjet, dog var det kun facaden, jeg ville pifte op, alt andet skulle forblive i original stand.
Jeg slæbte forretningen med til Flügger, hvor man har et apparat, som kan ”måle” sig frem til en eksisterende farve, jeg kom da også hjem med en nøjagtig kopi af forretningens oprindelige ”materiegule murværk”.
Jeg malede de tre facader, hvorefter de fine reklamer og skilte fra Oliver blev sat op på de samme steder, de gamle lasede havde siddet.
Der kom også en ny rude i facaden, og den elektriske installation blev fikset, de sidste detaljer kan jeg takke min hjælpsomme mand for.
En ældre pige har overtaget ansvaret for købmandens sprælske søn, som ikke vil sove.Fru Else Georgia Nielsen har travlt.
I de følgende uger blev der herhjemme fabrikeret købmandsvarer. og langsomt udfyldte de spritnye varer pladsen mellem de relativt få gamle, jeg havde skrabet sammen.
Men der kom også andre varetyper, se bare hvordan det store udstillingsvindue bugner af køkkentøj til fruen!
Og på flere hylder ligger metervarer af den fineste slags, her kan husmoderen finde stof til sin nye kjole og til børnenes tøj, men også på manden er der også tænkt, for man har både skjorteknapper og tobak på lager.
Men vigtigst for børnene er hylden med legetøj, og de store glas med sukkergodt, se bare ham den sliksyge dreng på billedet!
Gad vide hvad de to har fået øje på?Kan du nære dig dreng!
Jeg syntes, det er blevet en velassorteret forretning, her mangler vist ikke andet end bøttesmør og sild i tønder, som var lagervarer hos den gamle Fritz Nielsen, men med min forretning har vi nok taget skridtet ind i en mere moderne tid, hvor smørret ikke sælges fra bøtte, og fisken ikke ligger ”som sild i tønde”.
Nu er det den grønne bil fra Kooperativa, som kommer med varer.
Bilen blev i sin tid fundet på tysk eBay, den var rasende dyr, men alle pengene værd, for uden friske varer, kunne forretningen næppe efterkomme de mange krav fra datidens kræsne kundekreds.
Med blanke sko kommer man vidt, brug derfor TIT og TITTO tit, står der på døren.
Og kunderne er strømmer til, de fleste er er fra 1920-30, mens jeg tipper forretningen til at være fra årene omkring 1940.
Men trods aldersforskellen må de gerne handle her, hvor der i forvejen sker så meget mærkeligt.
To små piger har været i byen for deres mor!
Og med ”mærkeligt” mener jeg det rent bogstaveligt, for på loftet over forretningen bor en nissefamilie, som hver evig eneste december laver rav i den.
Der sker mærkelige ting, mens gode kristne sover, som man kan se på et af mine billeder – taget med skjult kamera – pågår der en livlig nissehandel, mens der pilles og rodes overalt.
Nisser ved nattetide, taget med skjult kamera.
I den gamle købmandsgård står julen for døren, vi håber meget på, at nisserne gemmer lidt af julevarerne til os andre.
Til sidst vil jeg bare sige, at jeg selv ønsker mig en bøtte lim, så jeg kan gå de gamle skilte efter i sømmene, de trænger flere steder til en kærlig hånd, det er ligesom med gamle huse, man skal være over dem konstant.
Hilsen Dorthe
Tusinde tak Dorthe for endnu en dejlig fortælling!
Da jeg startede med at samle og interessere mig for dukker, talte og læste man næsten altid om dukker af porcelæn eller china, idet pocelæn– og chinadukker betragtedes og stadig betragtes som Dukkernes flagskibe…..
Nogle af de mærker og labels, der findes på Wildebrasdukkerne!
Men hurtigt fik jeg øjnene op for dukker af andre marterialer, som i mange tilfælde virker varmere på mig. Og jeg har da stadig min amerikanske dukke med gummikrop og – ører, og hoved at plastic.
Heldigvis har enormt mange samlere fattet interesse for dukker af stof, papmaché, kompomasse (af nogle kaldet komposit), træ, celluloid, plastic, vinyl og meget andet. Og der samles på livet løs på barndommens dukker.
Fabrikkens facade i Steenwijk!
De fleste er fremstillet i Danmark, Tyskland, Storbritannien og Italien og USA. Men selvfølgelig også andre steder, og f.eks. er de søde Wildebras-dukker hollandske…. Wildebrasdukkerne startede som papmaché-dukker, derefter blev de lavet af plastic eller kunststoffet polyethylen og senere desuden af vinyl
Fabrikken er stiftet af Brødrene Nolles. De var i tobaksbranchen, men efter 2. Verdenskrig blev det svært at fremskaffe tobak, og man så sig derfor om efter noget andet, og det te resulteredes således i dukkefabrikken Wildebras i Steenwijk. Her startede man i 1946 med at fremstille dukker af papmaché – dukkerne var rigtig søde med forskellige ansigtsudtryk og omhyggeligt malet. I 1957 gik man over til kunststoffet polyethylen eller plastic— og senere i 1962 fremstillede man sideløbende dukker i vinyl. Produktionen varede til 1976, hvor fabrikken brændte. De sidste mange år lå man i skrapkonkurrence med dukker fra bl.a. USA og Japan.
Man fremstillede også negerdukker, populært kaldet Javanesiske dukker,. På fotoet ovenover ses tv en såkaldt Javadukke i sari. Og til højre en anden negerdukke, der er klædt på samme måde som hvide dukker.
Dukkerne var naturligvis mærket, enten med et påklæbet/indridset mærke på ryggen eller et lille skilt, som hang på dukken. De samlere, der har vist mig deres Wildebras-dukker, har alle erhvervet eksemplarer, hvor der står Wildebras i dukkens nakke.
I 1956-1957 gik man over til fabrikation af plastic, som man i løbet af 1957 introducerede som polyethylen – dukkerne er søde og udtryksfulde, og et af kendetegnene er de drejelige håndled og de indsatte øjne. Nogle af dukkerne mindede meget om både Skildpadde– og Cellbadukkerne – nå, ja, det kan vist ofte for de fleste være svært at skelne mange af disse dukker fra hinanden uden først at se efter mærket i nakken!!!
Disse 4 dukker er typiske Wildebras-papmachédukker: dukken tv e rumærket, som mange af fabrikkens dukker var i begyndelsen. Hun er 40 cm høj, har modelleret hår og blå malede øjne. Pigen ved siden af med skiltet bundet på armen er 37 cm høj, og pigen i den rosa kjole me dhvide prikker er 29 cm, begge har Wildebrasmærke på ryggen. Den store dukke ha rligeledes ”rygmærke” og er 48 cm høj – alle 4 dukker fremstilledes også som negerdukker!Dukken tv minder i allerhøjeste grad om en skildpaddedukke, ikke sandt!
Fra 1962-1976— den såkaldte Polyethylen-vinyl-periode – hoppede firm<aet selvfølgelig med på ”velstandsvognen” og fremstillede de allerkæreste dukker både af plastic og vinyl.
I denne periode fremstillede Wildebras desuden bamser af polyethylen/plastic. De 42 cm høje bamser fandtes i 3 farver: brun, hvid og grå med drejeligt hoved, og drejelige arme og ben, alle havde faste øjne. Bamserne fandtes desuden med overtræk af kunststof.
Som andre firmaer på den tid leverede man ofte dukkerne i emballeret i salgskartoner. Dukkerne var fint klædt på, og der solgtes bl.a. dukker med ekstra parykker. Fabrikken var leveringsdygtig i dukketøj, sko (her var et enormt udvalg), dukkelegetøj, møbler (bl.a. stole og dukkesenge) og meget mere.
Og naturligvis stod man ikke tilbage for tidens mode med mannequin– eller modedukker, idet man lancerede Willy Wildebras med en omfattende garderobe. Også en GÅ-dukke kunne ses blandt fabrikkens store udvalg!
For drengene fremstillede man byggesæt à la dem vi alle kender: Wildebras Konstruktie. Desuden fandtes der spil og ikke at forglemme et stort udvalg i Wildebras’ Autos, som man kaldte de mange biler.
Så forskellige ser Wildebras-dukkerne ud, den mindste på fotoet her er 20 cm høj, mens de største (den stående dreng i midten og dukken yderste th) er hele 60 cm!
Vil du vide mere om Wildebras, findes der tre bøger på hollandsk : Wildebras, Méér over Wildebras (Mere om Wildebras) og Tøj til Wildebrasdukkerne (Kleding voor Wildebras Poppen) med en masse gode mønstre til dukketøjet. Alle bøger er udgivet af Niesje Wolters van Bemmel, EPE, Holland. (Jeg havde i sin tid lejlighed til at oversætte og udgive bøgerne, men gjorde det ikke, da Wildebras-dukkerne ikke er særligt kendte i Danmark).
Denne korte beretning skulle give jer et bredt indtryk af Wildebras-dukkerne,
Og måske nogle af jer har en eller flere i jeres samlinger. Dukkerne ses ret ofte på markeder og messer, og prisen er rimelig.
Typiske eksempler på dukkemærker fra Baehr & Proeschildt!
Porcelænsfrabrikken Baehr & Proeschildt, (Georg Bähr og August Proeschild) , Ohrdrup i Thüringen, grundlagdes i 1871 og fremstillede blandt andet bisquit– og celluloiddukker, herunder også dukker helt i bisquit, de såkaldte ”Badedukker”, som i slutningen af det 19. årh. var højt skattet.
Bl.a. fremstillede man dukker med modelleret, indsat tunge, og brugte nærmest alle tænkelige slags dukkematerialer til deres hoveder: porcellæn, glas, træ, metal og papmaché.
Indtil 1891 hed firmaet Bähr & Pröschild, men skiftede stavemåde for bedre at kunne korrespondere med kunderne i USA (i nogle bøger om dukker vil du således finde dem stavet med omlyd over a og o).
I starten blev hovederne mærket med formnumrene, og der var enormt mange startende med 201, senere også med DEP. Fra ca. 1895 anvendtes desuden initialerne BP. Omkrimg århundredeskiftet indeholdt mærket ”krydsede sværd”. Omkring 1919 kom hjeret i brug, et resultat af samarbejdet med Bruno Schmidt, der brugte dette mærke. Nummerserien 500 osv. blev produceret til Bruno Schmidts dukker. I 1909 tog man patent på logoet BUPORIT som mærke på celluloiddukkerne.
Denne lidt vredladne in dianerpige i sit originale tøj og med faste øjne er mærket 244, hun er 42 cm høj!Pigen herover er fra 1920erne og er en typisk karakterdukke fra Baehr & Proeschildt, hun er 50 cm høj og blot mærket med 2072!
Da firmaet leverede dukkehoveder til mange af de kendte dukkefirmaer, og da man ofte har fundet deres hoveder på franske dukkekroppe, er firmaets dukker fra tid til anden blevet fejlagtigt identificeret som franske.
Et særligt kendetegn ved dukker fra Baehr & Proeschildt er de højt løftede øjenbryn, som er mere typiske for orientalske end for europæiske dukker.
Desværre har jeg ikke kunnet finde oplysninger efter 1930 om firmaets videre skæbne, og heller ikke blleder af celluloiddukker mærket BUPORIT, hvem kan eventuelt hjælpe os med yderligere oplysninger, som vi ville være meget glade for at modtage!
Denne bedårende pige er mærket på halsen med 604. Hun er ligeledes fra ca. 1920, 42 cm høj og har toddlerkrop!
Kilder: Lise Clasen Research, Sabine Reinelt: Fortryllende Karakterdukker og Jean Bach: The Main Street Dictionary of Doll Marks!:
Desværre har jeg kun en enkelt af disse skønne dukker, men I skal da se den alligevel. Den er 18 cm høj og med compositionskrop!
Disse henrivende og specielle damer ”uden Ben” – der har siddet på parfumeflasker, hårbørster, pudderdåser, nålepuder, fine æsker, lamper og meget mere, har altid fascineret mig. Mange af jer har sikkert et par af slagsen, og jeg ville da meget præsentere dem her på bloggen ledsaget af jeres beskrivelse.
De fleste er umærkede. De kan være fremstillet af glaseret porcelæn (China) eller af bisque, som vi kalder det fint malede porcelæn. De (overkroppe med hoved og arme) findes i mange størrelser— lige fra ca. 7,5 til ca. store størrelser på ca. 65 cm. Der er flere typer: Hos nogle er arme og hænder ikke modelleret sammen med kroppen, hos andre er armene frie, mens hænderne rør figuren. Atter andre har bevægelige arme, idet disse er fastgjort til skuldrene. Der findes også børn og mænd både med faste og med bevægelige arme. Man kan også finde Halvdukker i ler.
Som nævnt er de allerfleste halvdukker umærkede, men man finder dog eksemplarer både i China og i Bisque mærket Gobel og fremstillet af Dressel, Kister & Co., en porcelænsfabrik i Scheibe, Schwarzburg ved Rudolstadt. Ganske kort om fabrikken: firmaet blev i 1837 stiftet af Friedrich Kister, og man deltog i industriudstillingen i 1854 i München med figurer og dukkehoveder. Man lukkede i 1876 og skiftede navn til A.W.Fr. Kister ejet af August Wilhelm Friedolin Kister.
I de følgende år reklamerede man med fremstilling af badedukker, dukker med paryk, stofdukker med glasøjne og forskellige fine parykker, stofdukker med porcelænshoveder, flere typer af badedukker, dukker med bevægelige lemmer, og selvfølgelig også te-dukker.
Man ved, at firmaet helt op til 1949 var leveringsdygtige i badedukker, dukkehovedet og tedukker. Og… både i Frankrig og i det altid aktuelle Japan fremstilledes sådanne dukker….
Hermed nogle af de smukke eksemplarer:
Den smukke dame tv måler ca. 12,5 cm— hun er fra 1920erne, og hendes foldede hænder er frigjort fra kroppen . Den gråhårede skønhed th med de fine ansigtstræk har påmodellerede blomster i håret og i hænderne. Hun er fra Dressel, Kister 6& Co. og i ca. samme størrelse som den anden!To små halvdukker fra hver sin Verdensdel: tv en lillebitte en på ca. 4 cm med en vifte i hænderne. Hun har rosa bånd i håret og er mærket ”6241 Germany”. Også dukken i samme størrelse th med den usædvanlige frisure holder en vifte eller blomster i hænderne. Hun er fremstillet i Japan!Denne helt specielle tennispige sidder på låget af en pudderdåse, hun er fremstillet i Frankrig og mærket ”Made in France, Terre de Ratz”, hun er fremstillet af ler og måler i alt ca. 15 cm.
Damen her er fremstillet som en børste, hun er ca. i alt 20 cm høj og er malet meget detaljeret. Halskæde, tøj og vifte er modelleret. Hun er af tysk fabrikat!Denne ca. 5 cm høje pige med kjolen ud over en nålepude er fremstillet i Japan!Denne halvdukke-børste måler i alt ca. 23 cm (porcelænsoverdelen måler ca. 7 cm) hun er en typisk ”Flapper” fra 1920erne -, fremstillet i Japan.
Håber, I hermed har fået et indtryk af ”Half Dolls” – men jeg vil meget gerne vide mere om dem, og måske nogle af jer har større kendskab til disse dukker. Og lad os endelig jeres eksemplarer.
De hjerteligste hilsner
Lise
Tusinde tak til Lise for dette indlæg.
Der er sikkert mange, der et par stykker eller en hel samling. Nedenstående billede viser min lille samling!
Lene
jeg kender desværre ikke oprindelsen, på nogen af dem!
Fra den 3. april til den 3.september i år vises en helt speciel særudstilling i Paris. Her kan du møde de mange kendte hollywoodstjerner som dukker, og der er selvfølgelig pailletter, glitter, store kjoler og flotte, vellignende kostumer fra de kendte film.
En oplevelse af de helt store, og selvfølgelig kan du på samme billet se museets unikke, permanente udstillinger af dukker, bamser og meget andet godt.
De mange stjerner er udlånt af en privat samler, og blandt dine mange, letgenkendelige yndlingsstjerner.der er fint og detaljeret udført og smukt klædt på, skal jeg da lige nævne følgende: Marilyn Monroe, Elizabeth Taylor, Shirley Temple, Grace Kelly, Audrey Hepburn, Jameas Dean, John Wayne, Johnny Depp, James Bond (Roger Moore og Sean Connery), Charlie Chaplin, Gøg og Gokke, og mange, mange flere.
Hermed nogle appetitvækkere, forhåbentlig længes du allerede efter at se resten….. Den smukke franske dukke er fra den permanente udstilling.
Vil du vide mere, taler man engelsk – kontaktperson Claire Favot, tlf: +33 1 42 72 73 11 –
Adresse: Impasse Barthaud, F 75003 Paris—der er adgang for kørestole, og busserne 47, 75 38 og 29 kører nærmest til døren, eller du kan parkere i Parking Beaubourg. Der er åbent på museet, i butikken og på dukkehospitalet ti-lø 13 til 18, lukket på helligdage.
Reserverer du til en gruppe kan du komme ti-lø 10 til 12 og 13-18. (der er rabat for studenter og pensionister).
Men gå endelig ind på hjemmesiden og læs om de særlige arrangementer, bl.a. for børnene.
G o d F o r n ø j e l s e …. En god oplevelse venter dig…
Først og fremmest skal I vide, hvad en all-bisque dukke er – det er oversat, en dukke helt lavet i brændt porcelæn kaldet bisque, men ikke glaseret. Var den glaseret kalder vi den china, men selvfølgelig findes de også i dette materiale og bliver tit taget med under dette, hvilket faktisk er forkert, men lad nu det være. Dukkerne bliver kaldt dette op til ca. 19-20 cm, men de fleste er betydeligt meget mindre. Altså er det en dukketype, der ikke kræver så megen plads, hvilket har haft enorm betydning for udbredelsen af den. Der er desværre meget få bøger om netop disse, og de, der er, er som regel kun med s/h fotos. Dog har mange af de store bøger et kapitel med all-bisquer. Næsten alle firmaer har lavet dem, men man kan slet ikke komme udenom Kling, Kestner, Simon & Halbig, Künlenz, Heubach, Alt, Beck & Gottschalck, disse er bare nogle af de kendteste, men faktisk har de fleste firmaerne lavet disse.
Bagsiden af de samme All-Bisque dukker!Eksempel på All-Bisque dukker forfra!
Dukken består af en krop, af og til sidder hovedet fast på denne, andre gange kan det drejes, idet hovedet er løst og går ned i halsen og således kan bevæges. Som regel er lemmerne – arme og ben – sat på med ståltråd. Hos de bedre er de sat fast med elestik og små fine træ pløkke i hullerne hvor disse er limet fast. Hullet, hvor hovedet går ned, kan være kantet med fint hvidt læder. Dette ses kun på de allerbedste. Desuden kan hovedet have bitte små glasøjne, hvilket giver dem et mere levende udtryk, og det gjorde dem selvfølgelig også dyrere, men de har været svære at sætte fast i så små hoveder. De har dog haft det rigtige værktøj og vist hvordan det skal gøres. Jeg har sågar en Googlie med vippeøjne eller lukkeøjne, vælg selv hvilket udtryk, du bruger.
Fra Hildas museum Nordsjællands Legetøjsmuseum, som jo desværre er lukket. Nu er dukken i gult min og stemplet 2 i gotisk skrift, det er en Kling og har altid været min yndling, nu har jeg to af denne tidlige dukke.Denne dejlige Kestner er nok omkring 20 cm. Hun befinder sig på Museet i Oslo, som har legetøj samt meget andet. Lidt lig nationalmuseet, men også med gamle huse. Hun er ret så pragtfuld, og ville være meget dyr.
Der er altså utallige mulige udformninger af disse dukker hvilket gør at de bliver så spændende. Når dette er sagt, er vi slet ikke kommet ind på sko & strømper samt farverne på disse og om muligt med bare tæer, det er nogle af de sjældneste. Vi var så heldige sidste år i ”Snurretoppen”, at have besøg af Cecilie Juul-Møller, fra Norge, som satte os ind i disse mysterier, og hvordan man kan skelne de forskellige mærker fra hinanden. Det vil dog blive for indviklet at forklare forskellene her. Men jeg kan roligt sige, det er et uhyre spændende emne. De fleste har som regel en Kling dukke med mærket 31 og en størrelse ved siden af dette, f. eks 10, 12, 8. Dette mærke kan dog også sidde inde i benet eller armen oppe hvor den sidder fast og være mærket som hovedet samt en meget lille klokke, deraf navnet. Kling mærket er en klokke med et K i, men det er ikke ret tit man kan se det i de små dukker, husk at bruge forstørrelsesglas. Er de forskellige numre identiske har du en helt original dukke, men husk den kan have tabt disse igennem årene. Folk har tit lavet deres egen dukke fra et løst hoved og en krop der passer nogenlunde, fremmede arme og ben. Man kan tydeligt se forskel på en, hvor det hele er født sammen, og en hvor det alt sammen er fra forskellige firmaer. Men vi har alle købt sådan nogle sammensatte små dukker, det tager år, at få den fornødne kundskab, til at finde de rigtige arme og ben. Så giv ikke op, opsøg de klubber der findes, og bliv klogere på all-bisquerne på denne måde, samt byt dig til den rigtige del, det er den bedste metode, jeg kan give. Mange af de små dukker har tit originalt tøj, men er den uden, skal der jo ikke så meget stof, kun stor øvelse i at lave dette. Nogle af de store samlere er utrolig dygtige til dette, og kan tit hjælpe med gode råd. Mange all-bisquer bor som regel i dukkestuer eller større huse, hvor de tit er børn hos dukkestuedukkerne. De er også med i butikker og andre steder, hvor der er brug for små dukker. På fransk kalder man dem tit ” Poupé de Poche” eller ”Mignonnetter”, da de kan ligge i en hånd eller lomme hos en lille pige og således komme med rundt på visitter hos andre små dukkefrøkner. Mange kaldes franske dukker, men det er de ikke, som regel er de tyske; dog er de lavet til det franske marked, hvilket ses tydeligt på det smukke tøj, de bærer og deres bemaling. Især Simon & Halbig var uovertrufne i disse små dukker, de er sjældent mærkede, men malemåden afslører dem. Der er selvfølgelig også originale franske dukker, men de er sjældent mærkede. Jeg har kun få af de mere sjældne typer, da de bestemt ikke er faldet i pris, men stadig holder en høj pris. Derfor vil flere af de dukker, jeg har fotos af ikke være mine, men være taget rundt om på markeder eller museer eller hos andre samlere. Så der kan mangle størrelses angivelse på dem, men I kan se hvordan de er lavet og ser ud. Flere er vist uden tøj, da det er her man kan skelne de forskellige typer. Det er således et uhyre spændende emne, og der er samlere der kun vil have de små dukker – de fylder også en del mindre, så det er forståeligt.
. Fra mit eget store dukkehus, pigen i sort er en stuepige som er en Kling 12 31 som er sat ned i en stofkrop, hun har også stofben ret tykke og voldsomme, men hænderne er Kling 1231 med øje. Bemærk hun har 4 tænder og brune øjne ikke meget hår. Den næste er en dukkehusdukke af super kvalitet Kling eller S&H, foran hende står en yndig kling hoved ikke mærket ellers 1131i arme & ben, hun har gammelt tøj, som her er taget af. No.4 er en dreng lavet af forskellige dele af mig, så derfor ikke originalt. Hovedet er et Kestner og mærket 1, passer nogenlunde i kroppen, med sikkert kling arme, men mærker ikke tydelige, ben er 653/ 21/2 helt forkert, men de er dem jeg har så indtil videre har han dem. Han har kun en frakke.Stribet dukke med Kling hoved 1231 det samme i arme & ben, hun er 14cm en af de almindeligste af typen. No. 2 er en af de smukkeste jeg har, har haft den i 45 år, gotisk 3, troede den var fransk, men både Cecilie Juul-Møller og Kirsten Johannesen siger hun er en tidlig Kling. Hun har en restaureret krop, men ellers dejlige glasøjne, der sidder fast & lukket mund 17cm. I dag har hun en yndig gammel kjole, men det har taget tid. No.3. er min egen med gotiske 2 derfor sikkert også en Kling, lillesøster til den store 14,5cm med glasøjne & lukket mund nul mærker i arme & ben, desværre har hun hul i maven. No.4 Måske den bedste jeg har 35n 14 nedenunder, begge arme er modelleret forskelligt, to stropper over sko med hæle, forfod mangler, næsten glat ben med hvide sokker med blå kant, brune dybe øjne uden malede vipper, og trutmund.
Biblen for all-bisque dukker hedder ”All-Bisque & Half-Bisque dolls” og er skrevet af Genevieve Angione på engelsk og er svær at finde, jeg fik først min for 2 år siden. Udgivet af Schiffer ISBN 0-916838-39-0 Den er skrevet i 1955, så den har ikke så mange farvefotos mest sort/hvid, men hver eneste dukke bliver beskrevet og der foreslås et mærke samt hvad man især skal hæfte sig ved.
Den anden hedder ”Kleine Puppen von 1850-1920” af Elke Gottschalk på tysk, denne har både dukkehus folk og mignonetter, som de bliver kaldt her samt ”püppschen” den er udgivet af Battenberg i 1993 ISBN 3-89441-149-X. Desuden kan også anbefales ” Chrildren Figurines of Bisque and Chinawares” af Elyse Zorn Karlin kun i farve fra 1990 og også fra Schiffer ISBN 0-88740-297-6. Den handler mest om figure men har Snebabyer og Kewpies med samt flere andre småting, så den er utrolig interessant. Jeg har haft min lånt ud så mange gange, at I ikke drømmer om det, spørg bare Lene. Håber I kan bruge mine oplysninger og der er også afsnit i hver Blue Book om all-bisquer. Ha et dejligt nytår alle sammen det kan vi godt trænge til.
Kineserpige med langt sort hår, skal sikkert flettes, men er endnu ikke gjort, meget usædvanlig kan ses i ”Kleine Puppen” mærket 125 under 9. Hun har farvet bisque og sjældne snabel sko, som Kestner undertiden bruger. Foret i halsen med skind, skæve øjne uden pupiller, lange malede øjenvipper og skrå bryn, hun har en enkel rød gammel kjole. Hendes nabo er en sort dukke med malet bisque ikke indfarvet i bisquen. Hun er en Kling 31 15 og hele 17cm høj. Hun var i indianer udstyr i filt, som er lagt væk på grund af dagslys, desværre fik hun en skade sidst gang, jeg havde hende med, så hun skal limes.Lille dukkehus dreng af den lille slanke type, som der blev lavet så mange af med sorte støvler, hovedet sidder fast med store brune øjne og lukket mund. Han er i sit originale tøj – jeg måtte lave et manglende bukseben, men det er fint tidligt matrostøj, han har også en sølvhjelm, kun 7cm høj
Knus fra Anne Friis
En stor tak til Anne, for denne spændende og lærerige artikel.
Hermed præsenterer vi flere dukker fra Kirsten Kappels samling, og vi takker samtidig Kirsten for at få lov til at kigge med:
Den yndige dukkepige her er en Armand Marseille. Hun er 28 cm høj og mærket med AM Germany 485 og 410 – se nærbillede af mærket). Efter formnummeret kan hun beskrives som karakterdukke, baby med lukkeøjne
I kan læse mere om Armand Marseille-dukkerne på bloggen.
Denne Yndige Effanbee-dukke er fra USA – vi vil senere på bloggen fortælle om Effanbee-dukkerne –
Hermed Kirstens historie om denne dukke: ”Dukken kommer fra USA, hvor den var gave til en lille pige, den er ca. 52 cm høj og lavet af hårdt materiale (plastic), og kroppen er lavet af gummi, som desværre med tiden er blevet helt mørkt. Den har et bedårende ansigt og er absolut en af mine yndlingsdukker. Den lille pige, der fik dukken foræret, er nu en ældre dame, og hun forærede mig dukken til min 60-års fødselsdag. På billedet her er dukken i juletøj!”
Den sidste dukke i denne omgang fra Kirsten er denne særprægede og skælmske Roddy-Dukke. Den er 36 cm høj og mærket Roddy – Made in England (Også om Roddy-mærket vil vi senere skrive en beretning på bloggen)! Når dukken går, bevæger den hovedet samtidig med benene.
Endnu engang tak til Kirsten, og mon ikke dette kunne inspirere jer til at vise os jeres skatte ?
Denne fantastiske franske bisque dukke, # 5 er lavet i en meget begrænset udgave, med brudekjole og det sjældne suffragette kostume. Den er lavet af den kendte parisiske billedhugger Albert Marque, som en del af en bevægelse, for at puste liv i den franske dukkeindustri. Bevægelsen inkluderede billedhuggere, porcelænsfabrikker, modedesignere, ja næsten hele Paris kunstnersamfund, herunder modehuset Margaine-Lacroix, som skabte de oprindelige kostumer, til den meget begrænsede serie af disse dukker. Det menes der blev lavet mindre end 100 dukker.
Denne dukke er fra # 5 serien og er designet til at ære den engelske suffragette Mrs. Evelina Haverfield. Haversfiels var et kendt medlem af den britiske suffragette bevægelse de første år af 1900 – tallet. Historiske beretninger om hendes arbejde vises i mange online søgninger og i trykte bøger. Af særlig interesse for denne dukke, var hendes promovering af “Omme Tempus”, hendes overtøj der beskrives som “den ideelle til by, land eller kampagner”. Denne brune dragt bæres af denne dukke og er en bemærkelsesværdig afvigelse fra andre Margaine-Lacroix kostumer til Albert Marque dukker, men tydeligt inspireret af den stigende suffragettebevægelse i Frankrig og England.
Dukken der er 56 cm høj, bliver solgt på auktion d. 7. og 8. januar hos Theriaults auktioner. Kig ind på www.theriaults.com. Her kan man byde eller følge auktionen. Man kan også købe de smukke kataloger.
Fra den 3. april til den 3.september i år vises en helt speciel særudstilling i Paris. Her kan du møde de mange kendte hollywoodstjerner som dukker, og der er selvfølgelig pailletter, glitter, store kjoler og flotte, vellignende kostumer fra de kendte film.
Reserverer du til en gruppe kan du komme ti-lø 10 til 12 og 13-18. (der er rabat for studenter og pensionister).
