Her er påkjlædningsdukken Flammy, hans tøj finder du i malebogen!
Alle vi samlere og barnlige sjæle er vilde med at lege, først legede vi med påklædningsdukker, tegnede og farvede og klippede, samt kunne lide at spille forskellige spil, da vi var børn, senere hyggede vi os med vore egne unger og nu med børnebørnene, og… I er sikkert lige som jeg altid på udkig efter sjovt og anderledes legetøj!
For nogen tid siden gjorde Ulla Dahlstedt fra påklædningsdukken-gruppen opmærksom på Flammy — en sød lille påklædningsdukke fra ”Brandskyddföreningen” i Sverige. Og… selvfølgelig blev jeg enormt nysgerrig og gik ind på hjemmesiden for at se på herlighederne. Snart kom jeg i kontakt med Carina Andersson, forreningens informator, der gjorde mig opmærksom på foreningens mange FLAMMY-produkter, skabt til gennem leg at lære børnene, hvordan man værner og beskytter sit hjem mod brand. Carina sendte mig et dejligt tykt brev med legepakken, og det er virkeligt gennemtænkte midler.
Påklædningsdukken FLAMMY er en frisk lille abe, fyr, som findes i ”Min Malebog om Brandværn” (Leg og lær med Flammy), fyldt med tips og trick og gode råd, som alle forstår gennem billeder og opgaver, som lige til at farvelægge. Flammy hjælper overalt…..
En anden sjov lille ting er en folder med et hus og klistermærker, hvor du og børnene kan hjælpe familien Mus med at forebygge deres hjem mod ildebrand. Der er checkliste, således at du sammen med børnene kan kontrollere, om jeres eget hjem er så brandbeskyttet som muligt!
Det allerbedste for mig er tegneserieheftet ”Flammys Brandskole” med spændende serier, opgaver , deriblandt Flammy-spillet, sådan et enkelt spil, hvor du bruger en terning til at slå med og små mønter eller brikker til at flytte med. Undervejs som i så mange andre spil får du belønninger eller straffe: f.eks. har du et sted glemt at slukke et stearinlys og må begynde forfra…..
Det herlige Tegneseriehæfte!
Du kan desuden via foreningens Hjemmesider (se nedenfor) eller via telefon
(+46) 8 588 475 00 bestille forskellige små flammyting, så som nøglering, refleksbrik, hefteplaster, balloner, en brandmandshjelm og andet sjovt.
Håber, du får lyst til at kontakte Brandskyddsföreningen: Postadress 115 87 Stockholm, Beliggende Årstaängsveien 21 C. tlf: (+46) 8 588 474 00, hvor du på hjemmesiden www.brandskyddsforeningen.se kan se de mange produkter og læse om foreningen.
Her bor familien Mus!
G o d L æ s e l y s t !
Gad vide, om denne fremragende idé ”smitter”, således at Brandvæsenet i andre lande, bl.a. Danmark, tager den op!
(Tak til Ulla Dahlstedt og til Carina Andersson, der har inspireret mig til at delagtiggøre jer alle i Flammy-produkterne)!
Denne gang får I en lille beretning om de kendte danske Holstebro-Bamser…
Denne dejlige bamseflok pryder forsiden af Holstebro Museums årsskrift 1994— her ses tydeligt etiketten med indskrift: HOLSTEBRO-Bamsen!
Alle elsker deres bamse og har den endnu, hvad er bedre, end en stor eller lille blød ven lige til at kramme, og frit efter Per Cederholm, som så sandt har sagt og skrevet: ”Bamsen er menneskets ven og har været det i over 100 år”. Bamsomaner eller arktofiler findes overalt— Arktofil kommer af det græske Arktos, som betyder Bjørn. Og er du Bamseman/arktofil kan du somme tider slet ikke gå forbi en bamse, uden at du absolut må eje den: Bamsen ser lige som intenst og kærligt på dig med sine sorte knapøjne, og straks må du have ham med hjem til dine andre bamser!
(Tak til Torben Skov for artiklen i Holstebro Museums Årsskrift 1994, samt til museumsmedarbejder Sandie Møller-Nielsen for et nyt eksemplar Årsskriftet, da mit forsvandt under en flytning)!
Skolegade 10, hvor Holstebro-Bamsen opstod!
En af de kendteste danske Bamser er helt sikkert HOLSTEBRO-BAMSEN, og både på Holstebro Museum og Kunstmuseum, Skagen Bamse Museum og Teddy Shop Danmarks Bamsemuseum i Rønde findes dejlige Holstebro-bamser, lige som mange bamsomaner ejer en eller flere af dem— og hermed historien om Bamsefabrikken i Holstebro:
Det hele startede med, at jeg skrev om museet i Dukkemagasinet nr. 11/februar 1994. Senere kom jeg i forbindelse med Torben Skov fra museet, der forærede mig et eksemplar af sin artikel og gav mig tilladelse til at benytte den som udgangspunkt for mit fortælling i Dukkemagasinet nr. 13/september samme år. (Artiklen omhandler desuden Struer-Bjørnen, en anden meget kendt dansk bamse, om hvem der snarest følger en artikel.
Holstebro Museum indviede sin legetøjssamling i 1992 og viste med jævne mellemrum udstillinger om dukker og bliklegetøj. Et år havde museet lånt dukker og dukkestuer fra en samler på Sjælland, og hun ringede et stykke tid efter til museet og fortalte, at hun havde købt en bamse, under hvis højre pote stod: HOLSTEBRO Bamsen, og hun ville derfor meget gerne høre, hvor og hvornår der havde eksisteret en bamsefabrik i Holstebro.
Arkivar Bent Holm fra Lokalhistorisk arkiv kunne straks fortælle, at der fra 1945 til 1961 havde ligget en bamsefabrik i Skolegade 10, ejet af fabrikant Peter Quistgaard, og nu blev det således spændende og interessant.
Ikke alle Holstebro-Bamser er forsynet med denne mærkat, f.eks. er der på mit eget eksemplar hverken mærkat eller spor efter den!
I Dagbladet Holstebro-Struer efterlystes nu Holstebro-bamser, hvilket resulterede i, at flere bamser dukkede op, og den 9. november 1993 interviewede Torben Skov Peder Quistgaard og hans kone i Thy, der beredvilligt fortalte om bamserne:
Peder Quistgaard er født i 1918 i Skolegade 10, som søn af en sadelmagermester. Peder Quistgaard blev uddannet bager og konditor og giftede sig med Inga, der før krigen havde været ansat hos fabrikant I.A. Hunderup i Struer, det var således gennem sin kone, at han fik kendskab til fremstilling af bamser. En dag, da Peder Quistgaard skulle til Hee for at sælge grov sytråd, havde han også et par bamser med i kurven. Sytråden var for grov til symaskinerne, men bamserne blev solgt, og nu ville mange have bamser. De første bestillinger indløb fra Herning, og
HOLSTEBRO Bamsefabrik opstod.
I begyndelsen blev bamserne syet i husets køkken, men snart blev pladsen trang, og også faderens værksted blev inddraget. Dette var dog ikke nok, både vaske– og tørvehus, restauratør Møllers sal og et lejet værelse hos købmand Bro blev taget i brug. Der blev ansat syersker, og snart var mange underleverandører involveret i produktionen, der hver dag var på 500 tøj-elefanter og mange bamser.
Tre Holstebro-bamser hygger sig !
Lige efter krigen var det svært at skaffe plys, men folk mødte op med plydskåber, som blev lavet om til bamser, og bamserne blev solgt over hele landet. Nogle år senere kunne man importere stoffer fra London og Østeuropa, bamseøjnene kom fra Tyskland, og træulden til udstopning fra Odense…
Der er tydelig forskel på Holstebro-bamsens og Struer-Bjørnens profil!
Bamserne blev fremstillet i mange størrelser, de største på hele 125 cm, men den mest populære størrelse var 90 cm – Bamserne blev på lastbiler kørt ud til legetøjsbutikker over hele landet, og også teltholderne på Bakken og i Tivoli var store aftagere, for hvem ville ikke vinde en bamse i en tombola eller et skydetelt! Bamserne solgtes også til fordel for Røde Kors og Fregatten Jylland, og desuden kom en pæn eksport til udlandet i gang. Men da konkurrencen i slutningen af 1950erne blev mærkbar, flyttede Quistgaard i 1961 til Thy, hvor han fortsatte med en mindre produktion.
Da Holstebro Museum holdt Bamsefest, fik man kendskab til 40 Holstebro-bamser og 9 Struer-Bjørne, foruden diverse tøjdyr, som tigre, elefanter, hunde og mange flere!
(Du kan sagtens kende en Holstebro-Bamse og en Struer-Bjørn fra hinanden: Husk, at Holstebro-Bamsen er spidssnudet, mens Struer-Bjørnen er butsnudet)!
En anden meget kendt dansk Bamse er den allerede nævnte Struer-Bjørn, og dens historie får I meget snart!
G o d L æ s e l y s t !
Den flotte Holstebro-Bamse her har mærkat under højre bagpote. Han er af gult plys med grå poter og har 3 kløer på alle poter!
d. 12. marts 2022
Jeg har i dag fået en mail fra Bjarne Quistgaard, søn Inga og Peder Quistgaard, der producerede Holstebrobamserne.
Bjarne skriver:
Når jeg ser et spørgsmål om Struer og Holstebro Bamser og der skrives om en bamse, vundet i tivoli på Bakken, kan det næsten kun være en Holstebro Bamse, da min far faktisk leverede til Bakken og Landets andre tivolier, jeg har aldrig set andre end Holstebro Bamser i Tivolier, som Palles Tivoli / Bingers Tivoli og mange andre.
Det var kun Holstebro Bamsen de lavede og fabrikken voksede stødt, efter min mor lavede den førte bamse, som hun skjulte mig med, når hun, under krigen kørte mig i barnevogn sådan startede eventyret.
Tak Bjarne, så dejligt at få flere oplysninger om de dejlige bamser fra Holstebro.
Holstebro Museum, hvor du kan finde de dejlige Holstebrobamser, har meget andet legetøj af interesse for dig og din familie— Her er faktisk to dejlige museer, hvor du kan nyde både legetøj, historie og kunst.
Hermed lidt om Legetøjs-Paradiset, samt billeder, som jeg håber, vil være appetitvækkere og inspiration til dit besøg på museet. Samtidig takker jeg museumsinspektør Ann Bodilsen for materiale til denne artikel)!
Legetøjssamlingen er meget alsidig. Som nævnt er der en flot samling af Holstebro-bamser, og dem kan du læse om i vor artikel her på bloggen. Bamserne er en del af Museets egne samlinger, som også består af dukker, dukkehuse, konstruktionslegetøj og støbt legetøj.
Desuden råder museet over en unik samling af bliklegetøj skænket at arkitekt Hans Dissing (1926-1998). Denne flotte samling består i dag af mere end 1.500 stykker legetøj, hvoraf godt 400 er udstillet, her kan du se skibe, fly, robotter, mekaniske sjældenheder, legetøjstog og -biler. Det ældste bliklegetøj er fra 1890erne, dog er de fleste effekter fra første halvdel af 1900-tallet og fremstillet af f.eks. det legendariske tyske firma Lehmann, men også engelske, amerikanske, kinesiske og japanske firmaer med flere er repræsenteret. Fra Danmark kan du se bliklegetøj fra Glud og Marstrand og Tekno.
Også den entusiastiske samler Richard Krogh fra Gedsted har skænket museet en mindre samling af legetøj.
Legetøjet er udstillet efter emner: Pigeværelset, Drengeværelset, Dukker, Dukkehuse, Bamser, Mærkning af dukker, Paya, Konstruktionslegetøj samt Støbt Legetøj. I udstillingen finder du desuden et dejligt legehjørne til børnene, og i museumsbiografen kan du se filmen: ”Den dag Augusta fik sin nye kjole!”
Museet har et alsidigt aktivitetsprogram hele året, og her kan vi nævne ”Den store Museums-Julekalender” fra 17. november til 13. december, hvor man hver dag (undtagen mandag, hvor der er lukket) åbner en låge med en genstand fra museets gemmer, og hver ting har en historie om julen, lige noget for fantasifulde i alle aldre. Glæd jer til at læse historierne og komme i julestemning! Samtidig kan du se et juletræ fra fortid, nutid og fremtid pyntet af børn. Det bliver ganske spændende et se, hvad de har fundet på, ikke sandt!
Læs mere på museets hjemmeside: www.holstebro-museum.dk— email: info@holstebro-museum.dk
1.7.-31.8.: ti-sø 11-17 (ma lukket) – 1.9.-30.6.: ti-fr 12-16, weekend og helligdage 11-17 (ma lukket) – Desuden er der den 1.10 til 31.1. åbent onsdag aften fra 19 til 21.30—NB: for en sikkerheds skyld: gå på hjemmesiden og kontroller åbningstiderne.
Og er du kunstinteresseret, må du endelig ikke gå glip af HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM beliggende i samme kompleks.. Et museum med Verdenskunst og kunst fra hele Verden. Her kan nævnes Dansk Maleri, Skulptur og Kunsthåndværk fra Cobra til i dag. Grafiske serier af Chagall, Matisse og Picasso, Masker og Fetich-figurer fra Afrika og meget mere— og der er naturligvis skiftende særudstillinger. Museet har samme åbningstider som ovenfor angivet , adressen er: Museumsvej 2, 7500 Holstebro, www.holstebrokunstmuseum.dk, tlf: (+45) 97 42 45 18
Fra vor trofaste læser og samler Lilian Skov, som I sikkert alle bedst kender som Dukke-Lise-samler og – entusiast, modtog jeg i dag dette om de kære Jul-A. Marie-småpiger:
Lilian roser vor BLOG og fortæller, at hun hver dag går ind på den for at se, om der er nyheder. Samtidig blev hun rigtig glad for artiklen om Jul-A. Marie dukkerne, idet hun selv er ejer af to af slagsen.
Lilian er så heldig, at hun er ejer af både en med brunt og en med lyst pagehår. Dukken med det lyse pagehår ser man ikke ret ofte. Pigerne ses her i yndige hjemmestrikkede lyserøde kjoler (strikket af Anna-Lise, en af Lilians veninder). Begge dukkerne er lige som de to i den tidligere artikel mærket med ”Køgetrekanten”. Som tidligere nævnt var der røde malede sløjfer på skoene uanset grundfarve.
Samtidig sendte Lilian nogle annoncer/reklamer fra Jul-A. Mariekiks. De annoncer kan jeg ikke huske at have set før, så dem skal vi da alle se her !
Her poserer så pigerne foran kiksfabrikkens annoncer !
Tusind tak til Lilian og god læselyst til jer alle…..
Hvor er der mange samlere af celluloiddukker, og de dejlige danske Køge-Dukker er særligt eftertragtede, men kan heldigvis stadig erhverves til overkommelige priser.
Den sødeste af dem har for mig altid været den lille dukkepige, som i 1952 blev lanceret af kiksfabrikken Jul.-A. Jørgensen.
Mine to Jul-A. Marie-dukker !
Da kiksfabrikken Jensen & Møller i sin tid (allerede i 1940) introducerede Store og Lille Marie og senere Sorte Marie, blev disse påklædningsdukker en stor succes og et samleobjekt for alle piger. For at give Jensen & Møller konkurrence fik Kiksfabrikken Jul-A. Jørgensen den idé at få fremstillet en lille celluloiddukke, en Mariehønering i sølv, samt at stifte en klub, som averteredes som ”alle dukkeglade pigers forening”.
Annonce med klubkupon!
For at blive medlem af klubben skulle man udfylde kuponen i firmaets annonce, hvorefter man blev optaget og deltog i lodtrækningen om Jul-A. Marie-dukkerne. Ville man have den smukke sølvring, kunne man vedlægge kr. 1,50 i frimærker (Dette sidste var ganske frivilligt), og man fik således tilsendt ringen. Desværre har jeg ikke min ring mere. Medlemsbladet var indlagt i kikspakkerne, hvor der var konkurrencer, idet der bl.a. blev udloddet 200 af de søde Jul-A. Marie-dukker.
Den lille dukke blev som nævnt fremstillet hos J. Kofods Fabrikker i Køge, populært kaldet Køgedukkefabrikken, og dukken er mærket øverst på ryggen med den kendte ”Køgetrekant”.
Sød og buttet, som en lille pige skal være!
En populær annonce!
Dukken er en kær og velskabt lille pige, der måler 15,2 cm. Hun er af celluloid, men desværre fremstillet i en ret tynd kvalitet, således at ikke ret mange dukker har overlevet i hel stand. Hun er buttet, har bevægelige arme og ben, modelleret, mørkt pagehår, malede blå øjne, næseprikker og den sødeste lille røde mund.
Sko og strømper er ligeledes påmalet, og der fandtes forskellige udgaver af sko og strømper, begge altid i samme farve: hvide, blå, røde, gule og sorte, og alle med påmalede røde sløjfer.
Selv lykkedes det mig at erhverve to af dukkerne— den ene ser mere solbrændt end den anden. De var ikke iført originalt tøj (kjole og kyse som vist i annoncerne), men ”ønskedukketøj”. Den ene har hvide, den anden blå sko.
Mærket er den kendte ”Køgetrekant”!
Dukkerne nævnes i øvrigt i Pauline Luckeys bog ”Dolls in Denmark – Then and Now” som dukkehusdukker, sikkert på grund af størrelsen. Også på Lonas Møllers hjemmesider www.lonas-nostalgi.dk under danske dukker er der fotos af et par af dem. De bæres på armen af en større celluloiddukke og er med som dukketilbehør. (Jeg skrev om denne dukke i Nordisk Dukketidende allerede i nr. 5/februar 1998 og senere i nr. 61/marts 2012—hvorfor nogle af jer sikkert har læst det meste af dette tidligere)!
Som du ser af mine fotos er pigen i den sorte kjole forrest mere solbrændt end hende på bænken.
De fleste samlere kender disse dejlige dukker med havfruelogoet på hals og krop, på tysk kaldet ”Nixe”. Hermed en lille beretning om dukkerne og deres oprindelse.
Tv mærket fra 1925-35, th mærket efter 1935!
Firmaet Cellba blev grundlagt i 1925 af Schöberl og Becker. Becker kom fra ”Rheinische/Skildpaddefirmaet” i Mannheim, hvor han havde arbejdet som modellør, men forlod senere igen Cellba. Han blev efterfulgt af modelløren Gannsle, hvis datter Sonja, der som 16-årig omkom ved et luftangreb, var model til mange af dukkerne.
I starten fremstillede man selv mange af celluloiddukkerne, og i årene 1929-31 blev en stor del fremstillet som hjemmearbejde. Dette hjemmearbejde udførtes hovedsageligt af kvinder, de såkaldte Cellba-piger (Cellba-Mädels). Firmaet lå i skarp konkurrence med ”Skildpaddedukkerne”, som frem for alt efter 1930 fremstillede dukker, der lignede Cellbas utrolig meget.
Annonce fra 1956 i legetøjskataloget til den 7. tyske legetøjsmesse i Nürnberg!
Cellba startede sin dukkeproduktion med skulderhoveder af celluloid med modelleret hår, glasøjne eller malede øjne. Senere gik man over til at producere hele dukker af celluloid enten med bevægeligt eller fast hoved. Mest bemærkelsesværdigt var fremstillingen af mulat– og negerdukker i celluloid, en produktion der blev forbudt efter 1933. Man fremstillede også de muntre Googlie-dukker med udtryksfulde blikke. I 1935 kom Gretchen-dukken, og i 1936 Olympia-dukkerne i anledning af Olympiaden i Berlin. I 1939 blev produktionen indskrænket på grund af krigen, og i 1944 blev firmaets hovedbygning bombet og genopbyggedes først efter krigen.
Dukke på 51 cm fra 30erne med havfrue-mærke på hovedet 51”, bevægeligt hoved, samt arme og ben— glasøjne, lukke mund, og med modelleret frisure. 51 cm høj!
Firmaet fremstillede dukker til efter 1955. I de sidste år producerede man dog kun dukker af de celluloidlignende kunststoffer Cellidor og Tortulon.
Firmaet Cellba tog bl.a. patent på forskellige dukkedele, samt diverse dukketyper med glasøjne og malede øjne. Som nævnt var firmaets varemærke en HAVFRUE, som ganske groft kan inddeles i to versioner og perioder: Fra 1925 til 1935 så havfruens arme nærmest ud som flyvende vinger, hvor man kunne se de enkelte fjer. Efter 1935 forenkledes formen på havfruen, således at armene nu nærmest var kronelignende vinger. (se illustrationerne).
Firmaet fremstillede dukker til efter 1955. I de sidste år producerede man dog kun dukker af de celluloidlignende kunststoffer Cellidor og Tortulon.
Grethen-dukker fra 40erne—pigen i den blå kjole er mærket med 42” under havfruemærket, hun er således 42 cm høj og har bevægeligt hoved, arme og ben. Glasøjne, lukket mund og modelleret , gult malet hår.
Pigen i den røde kjole er mærket med 29” under havfruen, dvs. 29 cm høj, hovedet er fast, arme og ben bevægelige, øjnene malet, munden lukket. Håret er modelleret i opsat frisure!
To babydukker fra ca. 1928—begge 31 cm høje—den hvide dreng har bevægeligt hoved, arme og ben, modelleret brunligt hår, prægede blå øjne og åben/lukket mund På halsen står 29, på kroppen 29—31 (det ”gamle” havfruemærke). Negerdrengen er nøjagtig den samme type i mørk version, og med samme mærke, men med modelleret sort hår og prægede, brune øjne.
Dukke fra mellem 1927 og 1930 med bøjede ben, bevægeligt hoved, arme og ben. Faste blå glasøjne og åben/lukket mund, 36 cm høj og mærket med den ”gamle” havfrue!
Tidlig dukke fra ca. 1925 med skindkrop, og bøjelige knæ— Underarmene er af celluloid med albueled. Skulderhoved, modelleret rødbrunt hår, faste glasøjne og lukket mund, 55 cm høj.
En af de søde Googlie-dukker fra perioden 1930-35, bevægeligt hoved, arme og ben, lyst, modelleret hår og prægede blå øjne, lukket mund, 26 cm høj, mærket med den ”gamle” havfrue.
Anden her er fra 30erne og mærket med Havfrue og Germany. Den er 14 cm lang og særdeles smukt modelleret og malet i dejlige farver!
Drengen i tyrolertøjet er mærket med den ”nye” havfrue, han er 25 cm høj og af nyere dato!
Hermed en del smagsprøver på Cellba-dukker, mon vi kan få lov til at se jeres?
Hermed præsenterer vi flere dukker fra Kirsten Kappels samling, og vi takker samtidig Kirsten for at få lov til at kigge med:
Den yndige dukkepige her er en Armand Marseille. Hun er 28 cm høj og mærket med AM Germany 485 og 410 – se nærbillede af mærket). Efter formnummeret kan hun beskrives som karakterdukke, baby med lukkeøjne
I kan læse mere om Armand Marseille-dukkerne på bloggen.
Denne Yndige Effanbee-dukke er fra USA – vi vil senere på bloggen fortælle om Effanbee-dukkerne –
Hermed Kirstens historie om denne dukke: ”Dukken kommer fra USA, hvor den var gave til en lille pige, den er ca. 52 cm høj og lavet af hårdt materiale (plastic), og kroppen er lavet af gummi, som desværre med tiden er blevet helt mørkt. Den har et bedårende ansigt og er absolut en af mine yndlingsdukker. Den lille pige, der fik dukken foræret, er nu en ældre dame, og hun forærede mig dukken til min 60-års fødselsdag. På billedet her er dukken i juletøj!”
Den sidste dukke i denne omgang fra Kirsten er denne særprægede og skælmske Roddy-Dukke. Den er 36 cm høj og mærket Roddy – Made in England (Også om Roddy-mærket vil vi senere skrive en beretning på bloggen)! Når dukken går, bevæger den hovedet samtidig med benene.
Endnu engang tak til Kirsten, og mon ikke dette kunne inspirere jer til at vise os jeres skatte ?
Hvem kender ikke de skønne dukker Max & Moritz. Herhjemme kender vi dem som Knold & Tot.
Dukkerne er lavet efter den berømte tyske forfatter og tegner Wilhelm Busch dejlige historier på vers om de 2 frække drenge Max & Moritz og deres drengestreger. Den første udkom i 1865 og både historier og illustrationerne er lavet af Wilhelm Busch.
Uddrag fra en af historierne om deres drenge streger, frit oversat!
Drengene invaderer et bageri, som de mener er lukket. Her forsøger de at stjæle saltkringler, men de falder i en beholder med dej. Bageren kommer tilbage, panerer dem og bager dem. Men de overlever og undslipper, ved at gnave sig igennem deres skorper.
Der er skrevet mange bøger og lavet meget merchandise gennem tiderne. Her er nogle eksempler:
Frimærke med Max & Moritz fra 1990!
Illustration fra en af bøgerne!
Wilhelm Busch | Max und Moritz. Eine Bubengeschichte!
Endnu en illustration fra en af bøgerne!
Påklædningsdukker lavet efter Kämmer & Reinhards udgaver af Max & Moritz i bisgue. Moritz har nr. 124 og Max nr. 123.
Disse historier blev så populære, at flere af de kendte dukkefabrikker begyndte at producere dem. Bl.a. lavede Schoenhut, Kestner, Kämmer & Reinhard samt Steiff udgaver af disse populære dukker. Kämmer & Reinhard lavede deres udgaver fra 1913. De blev lavet i forskelligt materialer.
Nedenunder et par billeder fra www.Thierault.com, af Max & Moritz i forskellige udgaver.
De er stadig populære blandt dukkemagere. Jeg har selv i 1990érne lavet et par. De blev til nisser, der stadigvæk tages frem i julen.
Disse dejlige reproduktioner nedenunder, af Max & Mourits er lavet af den dygtige Schweiziske dukkemager Branka Shärli, Swiss Doll Studio.
Somme tider er det svært at finde oplysninger om visse dukker, og jeg har søgt længe efter detaljer om de polske celluloiddukker fra Kalisch i Polen.
De ”omvendte” trekanter fra før og efter 1942!
Dukkerne fra Adam Schreyer i Kalisch blev fremstillet fra 1930 til ca. 1942 under mærket: ”omvendt” trekant med bogstaverne AS foroven og K forneden. På nogle af dukkerne stod under trekanten: Poland— Fra 1942 blev firmaet overtaget af Theodor Reinke, også Kalisch. Man fortsatte med mærket: ”Omvendt” trekant, men med et K over trekanten og et sammenslynget TR inde i den.
Kirstens søde babydukke er 34 cm høj og med bevægelige led, den er mærket med Theodor-Reinke-trekanten og er således fremstillet efter 1942.
Kirstens Babydukke!
I Shirley Buchholz’ bog om celluloiddukker fandt jeg en yndig pige mærket på hoved og krop med den ”omvendte” trekant fra før 1942. Hun er ca. 41 cm høj med bevægelige led. Hun har brune lukkeøjne af glas og åben mund med tænder, Parykken er ikke original. Hendes tøj er i typisk stil fra tyverne. Kjolen er af silkeagtigt materiale, hvid med røde prikker, og krave og opslag på ærmerne er af rødt organdi. Hendes sokker er af hvidt silke og skoene af hvidt skind med røde stikninger.
Herover tv den beskrevne pige fra Shirley Buchholz’ bog!
De to ”Gamle” Adam-Schreyer-piger fra et auktionskatalog!
Søger man på nettet efter dukkerne, er der af og til nogle til salg gennem auktionsfirmaerne, således disse to ”Altre Adam Schreyer-piger, som er i en lidt anden stil! Desværre var der ingen yderligere beskrivelse af dem.
Nu håber jeg da, at en eller flere af jer måske ved mere om disse polske celluloiddukker og gerne deler ud af jeres viden, således at vi alle bliver klogere.
Mens vi er ved celluloiddukkerne:
Her er Kirsten Kappels Muslingepige
(Muslingedukkerne kan I læse mere om i vor artikel om Køge-dukker)
Dukken er 41 cm høj skulderhoveddukke med stofkrop og mærket med den typiske ”enlige” musling!
På opfordring skriver jeg dette indlæg om mit eftersøgning efter en Sejerødragt, som jeg ville sy til en af mine dukker. Jeg har skrevet om det før i andet regi.
Det hele startede med, at jeg så et gammelt postkort, som var lavet i forbindelse med Børnehjælpsdagen i 1906. Der står Sejerø forneden, sammen med. “danske Nationaldragter”. Dragten fra Sejerø, er blot en af de mange dragter der var afbilledet på disse postkort. Jeg har bl.a. set et postkort med en kvinde i Amagerdragt og en i Islandsk dragt.
Postkortet fra Børnehjælpsdagen 1906!
Udsnit af maleri fra Læsø Museum, kvinde fra Sejerø!
Efter hvad jeg fandt ud ad, skulle fotografen Peter Elfelt have lavet en stumfilm i tilknytning til disse postkort.
Da vi i mange år har haft sommerhus på øen, syntes jeg det kunne være sjovt, at lave en dragt til en af mine dukker.
Det skulle tage rigtig lang tid, at få så mange oplysninger, at jeg kunne gå i gang med at sy dragten!
Jeg startede med et besøg i øens Kulturhus, der har et museum tilknyttet med diverse effekter fra Sejerø. Det var meget småt hvad de havde af beklædningsgenstande og de mente bestemt ikke, at der nogensinde havde været en dragt specielt fra øen.
Jeg begyndte at banke på hos nogle af de ældre og alle var søde og hjælpsomme. Nogle havde lidt liggende i skuffer og skabe, andre havde noget billedmateriale.
Et par fortalte mig, at de havde været på Læsø og på deres lokale museum var der et maleri med folk fra danske øer i nationaldragter og også en fra Sejerø. Jeg skrev til museet og fik en kopi af billedet.
Så langt så godt, men jeg havde stadigvæk ikke nok oplysninger nok og kontaktede Nationalmuseet, der også var meget hjælpsomme. De fortalte, at der findes en bog fra 1926 af J. S. Møller. Han var læge og via hans besøg i hjemmene, fik han samlet en masse materiale om tidens klædedragter, både dem fra denne tid, men også fra tiden før. Jeg fik købt bogen antikvarisk. Det er en meget spændende bog, det har lidt billeder og beskrivelser af tøjet på Sejerø.
Det var J. S. Møller der grundlagde Kalundborg Museum.
Jeg kontaktede herefter Kalundborg Museum og fik lov til, at komme op i deres magasiner for at se og røre ved det tøj de havde liggende. Det var her jeg fik de sidste ting på plads, så jeg kunne komme i gang med at finde stoffer, bånd m.m.
Forklæde fra et af gemmerne hos en privat på Sejerø! jeg var heldig, at finde et gammelt mørt stykke gardinstof jeg kunne bruge!
Tørklæde/sjal, det er dette jeg har kopieret!
Dette overskørt kopierede jeg. Det ligger i magasinerne på Kalundborg Museum!
Eksempel på overskørt i privat eje!
Inderst inde har hun en hvid særk af bomuld med røde broderede initialer (dette gjorde man for at holde dårligdomme og onde ånder væk), to underskørter, et ternet og et stribet (man brugte ikke underbenklæder på denne tid), et overskørt, hvor kanten forneden af et velourbånd, skal illustrere svinehår (stoffet er købt via en folkedanserforening). En bul med påsyede strikkede ærmer, som er lig et mønster, der har været strikket på øen, et tørklæde/sjal, en hue med korsklæde og broderet bagstykke, forklæde, strømper og sko med metalspænder.
Da alt er syet i hånden, har det taget sin tid, men det har absolut været det værd!
Herover gammel hue fra Kalundborg Museum. Til Højre min udgave af den!
På Sejerø har kvinderne strikket trøjer til fiskerne, i lighed med kvinderne fra Shetlandsøerne. På denne måde kunne man identificere en druknet fisker fra Sejerø.
Så selvfølgelig er hun i gang med at strikke en. Mønstret er taget fra en gammel mandstrøje, der er på Kalundborg Museum.
Mandestrøje fra Sejerø Er på Kalundborg Museum.
Det var et meget spændende og interessant projekt, hvor jeg er blevet meget klogere på Sejerøs traditioner. Jeg mødte en masse hjælpsomhed og fik kontakt til nogle søde mennesker, som jeg sikkert aldrig ville have fået kontakt til ellers.
Her er hun så i sin Sejerødragt, desværre er det ikke til at få strikketøjet til at være ordentligt, men mon ikke det går alligevel?
Dukken er en Armand Marseille 370 med hoved af bisque, arme og ben af celloluid og stofkrop. Den er 56 cm høj.
Jeg er for nylig blevet gjort opmærksom på, at man kun brugte det fine hvide forklæde om søndagen eller på andre helligdage og her strikkede man ikke.
