Dukker - DUKKE - & LEGETØJSDRØMME. (Vi samler og leger stadigvæk).

Mere om Celluloiddukker fra Bruno Schmidt

Dukkefabrikken i Waltershausen/Thüringen 1900-1950

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Kære Samlere,

I har sikkert læst artiklen om Bruno Schmidts celluloiddukker mærket med et hjerte. For nogle dage siden fik jeg en forespørgsel fra Birte Iversen vedrørende en dejlig dukke, som ejes af en af medlemmerne i Vestsjællands Dukkeklub, idet man gerne ville vide mere om dukken, som bærer hjertemærket og et stort H.

Den søde dukke er desuden mærket med 40/42, som betegner hendes højde,.ca. 42 cm. H’et står for stådukke (dukke med lige ben) og med modelleret frisure. Hun har glasøjne og kan være fra 1920erne-1930erne, en meget flot dukke, som ejeren kan være stolt af. Hvor meget den er værd, tør jeg ikke sige, disse dukker var tidligere ret dyre af celluloiddukker at være, men priserne er desværre faldet betydeligt. Så det spørgsmål lader vi stå åbent. Men her er billeder af pigen:, hvor man på ryggen kan se Bruno Schmidt hjertemærke. Hun har drejeligt hoved og bevægelige arme og ben.

Måske jeg i min første artikel om Bruno Schmuidt har været lidt karrig med billederne, idet jeg blot bragt to billeder af babydukker, men her er til sammenligning en dukke af samme type som den 42 cm høje pige.

Pigen tv er fra 1920erne-1930erne og har bevægeligt hoved, arme og ben, håret er fint modelleret, munden lukket og hun har indsatte blå glasøjne. Hun er mærket med det typiske hjerte og et stort H. Pigen th er den oven for beskrevne dukke fra Vestsjællands dukkeklub!

Jeg siger tak for billederne, således at vi alle kunne få flere detaljer frem angående Bruno Schmidts dukker!

C e l l u l o i d d u k k e r og – f i g u r e r “Made in Japan” 2

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Hermed endnu en lille beretning eller billedkavalkade om japanske celluloiddukker: Der er som tidligere nævnt enormt mange Logoer vedrørende japanske Celluloiddukker, og disse 3 herlige dukker (figurer) er således mærket med hver sit Logo:

Dukkegruppen her har bevægelige arme, og de er alle mærket med hver sit ”uidentificerede” logo.

Pigen til venstre er ca, 15 cm høj og klædt i 1920ernes stil med gul hat og blå frakke. Hun er mærket med SS i rude, Made in Japan!

Den lille tykke dreng i midten er sikkert en golfspiller, hvad man kan se af hans tøj og den lille hvide bold, han holder i højre hånd. Han er iført brun skjorte, gule bukser og gul hat. Han er mærket med MS i rude, Japan.

Pigen til højre er ca. 15 cm høj og iført rød kjole og pink hat. Hun holder en fodbold i højre hånd, og hun er mærket med ”omvendt W, derunder S og Made in Japan.

Dukken til venstre er en Kewpie-type på 14 cm, hun har bevægelige arme og ben, men kan ikke stå oprejst. Hun er flad bag i, og benene er forbundet med en vinkel stående ud til siderne. Det har muligvis været nemmere at gøre det sådan end at modellere udstrakte ben — hvem ved? Dukken er fint modelleret og omhyggeligt malet. Kravledragten er pink, og hatten er grå. Hun er mærket ”MADE IN//JAPAN.

Et mærke, der blev benyttet meget ofte i besættelsestiden lige efter 2. Verdenskrig er tal i rude, her vist med 500 i rude og Made in Occupied Japan. Den lille kære dukke til højre er ca. 15 cm høj og iført moddelleret cremefarvet heldragt. Ansigt og hænder hudfarvede i lys nuance — Øjnene er grønne med en lysere ring rundt om pupillerne. Hår, vipper og bryn er i den typiske rødlige farve. Dukken har bevægelige arme og ben, og fingrene er modelleret separat og sat på hænderne.

Et andet, meget ofte fundet logo er Den franske Lilje, og derunder Japan Royal, samt en kontrol-label i rødt og formet som en blomst.

Her er to søde dukker, der begge er mærket med Den franske Lilje osv.

Dukken til venstre er ca. 18 cm høj og af meget fin kvalitet. Den er flot modelleret, og hoved, arme og ben er bevægelige. Materialet er kraftig pink-hudfarvet celluloid, og bemalingen er meget detaljeret. De blå øjne har lysprikker i pupillerne, og der er hvide øjenæbler. Ofte har er øjenæblerne på japanske dukker samme farve som den anvendte celluloid. Dukken har sorte, omhyggeligt malede vipper, samt pink prikker i øjenkroge og næsebor, heller ikke noget man normalt finder på japanske dukker. Foruden mærket med Den franske Lilje er dukken stemplet på venstre fod og har Den røde Kontrol-label på højre.

Dukken til højre måler lidt over 20 cm. Ansigtet er i lys hudfarve med enorme Googly-øjne — Iris er lavendelblå med lysprikker, og også denne dukke har hvide øjenæbler, dog kun sorte krøllede øjenvipper foroven. Hele kroppen er modelleret som en pink bamse, og hænderne har form som poter. Dukken har bevægelige arme og ben og fungerer som rangle. Foruden Liljemærket er der stempel under venstre fod.

Desværre har jeg ikke fundet farvefotos af dukkerne, men drøm jer til farverne!

Lise Clasen Research ©

God Læselyst !

C e l l u l o i d d u k k e r og – f i g u r e r ”Made in Japan” 1.

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Den søde lille chokoladefarvede dreng er 15,2 cm høj og af høj kvalitet. Håret er modellerede sorte krøller, som man ofte ser på franske dukker, han skriger af vrede, fordi den væmmelige bulldog bider ham bag i. Hunden har en slags metalklips i munden, så den kan holde fast. Matrosen er af samme højde og er udstyret med blond mohairparyk over sit modellerede hår, på hans kinder er modelleret to små tårer, han er meget bange for hunden og kan med sine bevægelige ben løbe fra den. Ved første øjekast ligner han en dukke fra USA, men er dog lige som de to andre mærket: ”Made//in//Occupied//Japan!

Der blev selvfølgelig også fremstillet celluloiddukker og –figurer (legetøj) af celluloid uden for Europa, blandt andet i Japan. Her anvendtes mange forskellige Logoer (mærker), og alle, sikkert alle, efterfulgt af ”Made in Japan” eller ”Made in Occupied Japan” i årene efter 2. Verdenskrig (Fremstillet i Det besatte Japan) –

Det har for mig været vanskeligt at finde Historien bag fabrikaterne— der findes litteraturlister, men ingen, så vidt jeg har kunnet konstatere, dækker Japan. Jeg håber derfor, at en eller flere af vore læsere måske har mulighed for at give mig tips angående historien bag de dukker, figurer og deres logoer, som jeg her har lejlighed til at vise jer:

Hertil denne bemærkning. Ingen af de celluloid-projekter, jeg fandt under min søgning, er fremstillet som japanere— de fremstår simpelthen som hvide eller sorte mennesker, hvorfor man må slutte, at japanerne har gjort ALT for at efterligne dukker fra USA og Europa.

Eksempler på mærker under USA's besættelse af Japan. T-mærket herover blev benyttet mellem 1945 og 1951! — Eksempler på mærker under USA’s besættelse af Japan. T-mærket herover blev benyttet mellem 1945 og 1951!

Den søde pige med Bonzohunden er ældre og dateres til sidst i tyverne eller de tidlige tredvere og har ansigtstræk meget lig tyske og franske celluloiddukker. Hun er ca. 34 cm høj. Hoved, arme og ben er af blankt, hudfarvet celluloid, kroppen skulle ligne en metalkasse formet som en krop og malet i samme farve som lemmerne (har desværre ikke solo-billede af kroppen) – Der er ført metalstænger fra krop til benene. Der er fire hjul under hver af hendes røde metalsko. Fjederen kan drejes med nøgle, og vupti, dukken kan gå. Tøj og undertøj er originalt. Under fødderne er hun mærket ”MADE IN JAPAN”!

(Bonzo er en JUNO-figur (se tidligere artikel om JUNO)!

Japanerne var– se blot disse unikke figurer: – enormt alsidige – se blot her:

Den søde lille nøddebrune dukke her er blot 9 1/2 cm høj. Han har kun en enkel rød undertrøje på samt sit dejlige smil. Han har modellerede øjenæbler med ”Googly”-prikker som øjne, lille rød mund og smilehuller. Hans modellerede hår er malet sort, og kunne man se ham bagfra, anes hans lille numse bag undertrøjen. Han er mærket med tegnet og Japan som vist herover og findes i mange størrelser.

Den lille luftfartspilot th. er ca. 15 cm høj og iført en modelleret pink dragt samlet ved skulderen, og han er simpelthen en rangle. Hans fremhævede sko, hjelm og hagerem er sorte. Han har blå malede øjne. Der er et papirklistermærke på hans fødder og han er mærket bagpå: ”Made in Japan//PATENT. ”

Den lille pige , der leger med sin dukke, har krølle i midten af panden og bestemmes på grund af frisuren til at være fra sidst i 1920erne eller først i 1930erne, er fremstillet af letvægts-celluloid i en brunlig-pink farve (mange af de japanske celluloiddukker virker mere lyserøde end de øvrige landes) – hendes hår, øjenbryn og –vipper er malet røde. Hun har klare blå øjne. Hun holder en farvestrålende babyrangle i den ene hånd og sin lyserøde babydukke i den anden. Hendes gule rayonkjole er original. Hun er mærket på halsen med ”JAPAN//PAT”,.

Desværre har jeg ikke kunnet finde ret mange farvefotos af de japanske celluloiddukker, altså må i fantasere jer til dukkernes farver.

Der kommer senere et afsnit 2. om japanske dukker.

God læselyst og forårshilsner herfra – Lise!

© Lise Clasen Research…..

Hvem var Mrs. Haverfield?

© for tekst og billeder www.theriaults.com.

Oversat med tilladelse af Florence Theriaults.com

Denne fantastiske franske bisque dukke, # 5 er lavet i en meget begrænset udgave, med brudekjole og det sjældne suffragette kostume. Den er lavet af den kendte parisiske billedhugger Albert Marque, som en del af en bevægelse, for at puste liv i den franske dukkeindustri. Bevægelsen inkluderede billedhuggere, porcelænsfabrikker, modedesignere, ja næsten hele Paris kunstnersamfund, herunder modehuset Margaine-Lacroix, som skabte de oprindelige kostumer, til den meget begrænsede serie af disse dukker. Det menes der blev lavet mindre end 100 dukker.

Denne dukke er fra # 5 serien og er designet til at ære den engelske suffragette Mrs. Evelina Haverfield. Haversfiels var et kendt medlem af den britiske suffragette bevægelse de første år af 1900 – tallet. Historiske beretninger om hendes arbejde vises i mange online søgninger og i trykte bøger. Af særlig interesse for denne dukke, var hendes promovering af “Omme Tempus”, hendes overtøj der beskrives som “den ideelle til by, land eller kampagner”. Denne brune dragt bæres af denne dukke og er en bemærkelsesværdig afvigelse fra andre Margaine-Lacroix kostumer til Albert Marque dukker, men tydeligt inspireret af den stigende suffragettebevægelse i Frankrig og England.

Hertil kommer, at dukken ejer yderligere to sæt kostumer, det ene en elfenbensfarvet silkekjole, som bærer Margaine-Lacroix oprindelige silkeetiket, med blå silke kappe og en perlebesat pung og et lilla silke og blonde negligé. Dukken blev omtalt i en artikel “The Artful Dolls og Margaine-Lacroix”, skrevet af Samy Odin og den er også i 2013´s marts nummer af Antik Doll Collector. Det ønskede kunstneriske aspekt i den ekstraordinære smukke sjælden dukkes udtryk og kvalitet og de originale kostumer er et enestående eksempel på en dukke, der præsenterer en kvinde af sin tid. Hvis du vil vide endnu mere, kan man på Youtube se en video hvor Florence Theriaulth fortæller mere om Albert Marque dukker.

Dukken der er 56 cm høj, bliver solgt på auktion d. 7. og 8. januar hos Theriaults auktioner. Kig ind på www.theriaults.com. Her kan man byde eller følge auktionen. Man kan også købe de smukke kataloger.

Dukken er en af den fantastiske samling fra dukkemuseet Musée de la Poupée i Paris.

Jeg skal nok følge auktionen og fortælle hvad hammerprisen kommer til at lyde på.

Hammerslaget lød på 115.000$, det er ca. 807.000 danske kr.og til det skal selvfølgelig lægges hammeslagsgebyr m.m.

I 2014 blev en A. Marque dukke fra omkring 1916 solgt fra auktionshuset Theriault for 300.000$, det svarer til ca, 2.150.000 danske kroner. Det var verdensrekord for en dukke. Herunder dukken.

Lenci-Dukkerne

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Når man taler om dukker af filt, tænker man straks på de flotte og unikke Lenci-dukker, både drenge og pigedukker, hvor både dukker og tøj er lavet af presset, uldfilt.

Dukkerne blev skabt af Elena König, der blev født i 1885 i torino. Hun flyttede senere til Tyskland, hvor hun fik kælenavnet Lenchen, et navn hun ændrede til det italiensk-klingende Lenci, da hun senere flyttede tilbage til Italien. Under den kaotiske 1. Verdenskrig, hvor Italien kæmpede mod Tyskland, eksperimenterede hun med filt og dette materiales mange muligheder. I 1915 giftede hun sig med Enrico Scavini, der optog filtdukkerne i Lenci-firmaet, et firma, som hidtil havde koncentreret sig om keramik.

Firmaet voksende, og i 1937 beskæftigede man 300 medarbejdere. I 1944 blev firmaet bombet, og i 2002 trådet firmaet i likvidation og ophørte.

De smukke og elegante dukker kendetegnes ved, at de var maskinsyet op omkring skuldrene og håndsyet mellem benene. Det flotte filttøj smyger sig karakteristisk og passende om dukkerne.

Denne lille russiske pige med gris og i folkedragt kunne jeg slet ikke stå for. Hun er 24 cm høj og iført broderet bluse og filtkantet skørt. Denne type findes også i større format. Hun er fra 1921 og Mærket med Lenci osv.!

Ansigterne fremstilledes ved presning i formene, og ansigtstrækkene er håndmalede. Håret var af mohair og syet på hovedet. Sådanne dukker med pressede filthoveder var enormt populære i det 19. årh. og til efter 1. Verdenskrig. Øjnene kiggede til siden og gav dukkerne et særligt ansigtsudtryk.

Kæk og skælmsk og ”helt alene i skoven?” Charmerende 33 cm høj dukke fra ca. 1925!

Dukkerne var mærket med Lenci under foden. De blev fremstillet i mange forskellige størrelser og iført utallige dragter og uniformer, samt almindeligt, smart og flot tøj. Dukkerne er vel, hvad man kalder sofistikeret akkurat lige som Elena König Scavini var; alle måtte simpelthen eje mindst én, og dette er da fuldt ud forståeligt, når man ser dukkernes ansigtsudtryk og udførelse som helhed, dukkerne er lige til at kramme og knuselske.

Mut, tvær eller blot ængstelig? Serie 300, 44 cm høj og fra ca. 1927!

Der er udgivet enormt meget litteratur om Lencidukkerne, selv har jeg en del bøger stående, nogle med facts, og historie, andre rene udstyrsstykker. Bøgerne er enten på engelsk, tysk eller fransk, og det er svært at fremhæve den ene frem for den anden. Hermed et lille bitte udvalg af de dejlige dukker.

God Læselyst !

Vi har efterfølgende modtaget følgende fra Anne Friis:

Her nogle billeder af min Lenci dukke eller kopi. Har ikke haft den ret længe, men højden passer 43cm, øjenmåden med de side kiggende øjne stemmer og de strittende finger stemmer også, begge hænder er forskellige. Jeg har ikke taget den uden tøj, da den er blevet ret klemt, men den er hul indeni, hvor de andre altid er udstoppet. Hænder hoved & ben er i filt med en mohair paryk som trænger til en meget kærlig hånd. Tøjet er fint med hvidt tungebesat skørt & mamelukker samt hvid chemise. Hun har en turkis frakke på a la Lenci alt ordentligt syet. Jeg har andre som jeg ikke mener er Lenci, men næsten lige så charmerende. De franske typer er svære at skelne fra Lenci. Jeg har i mit lange samler liv kun mødt et par stykker, som havde Lenci, Nordsjællands Museum, har fotos af disse, som er et tvillinge pige par. Desuden har nogle af de handlende haft dem en enkelt gang eller to. Jeg skal se min fotosamling igennem og vil komme tilbage med fotos af disse.

Stor før julehilsner Anne Friis

Hun er på en hul stofkrop, der har fået nogle tryk, hovedet kan drejes, både arme & ben har papskiver i leddene ved lår & skulder, hendes fingre ligner Lencis måde at lave dem på samt hendes bemaling er super flot & holder endnu, især øjnene er smukke

Kroppen er noget faldet sammen d.v.s.den må være hul og have fået flere tryk, troede egentlig de var fyldte, hænderne har to sammenvoksede fingre som Lenci brugte og kvaliteten tyder også på dette, men ingen mærkning tøj kan godt være originalt, fin stand.1920-30 skal slå op i Lenci bøger.

En stor tak til Anne Friis for disse billeder, med uddybende tekst.

De gamle kongelige dukker findes stadigvæk derude

© for tekst og billeder Lene Byfoged.

Vi har før skrevet om de spændende dukker fra den Kongelige Porcelænsfabrik. De fleste har sikkert som jeg, “kun” hovederne fra 1970´erne.

Der er nu dukket, endnu et af de gamle Kongelige hoveder op, de er derude, så hold øjnene åbne.

Det er Erik & Jeppe fra legetøjsmuseet Olgas Lyst, der er de heldige ejere. Hovedet kan ses på museet. www.olgaslyst.dk.

fil-16-11-2016-15-23-00 — Hun er da smuk!

fil-16-11-2016-15-22-13 — Indersiden med de tre blå bølger.

Vil du vide mere om de Kongelige dukker, har vi tidligere bragt en artikel om den, under overskriften De Kongelige dukker.

På sporet af Pummelchen, der her hedder dukke Sanne

– Den dejligste tyksak fra Schildkröt –

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

(Idé efter Bente Klarskovs fortælling – Fotos: Bente Klarskov ©)

For nogen tid siden fik bloggen en forespørgsel fra Bente Klarskov, der gerne ville vide, hvornår hendes barndoms dukke Sanne var fremstillet, og det skulle da straks undersøges:

Bente og hendes forældre har altid passet godt på dukke Sanne, og Bente fortalte mig, at hun som 7-årig havde fået den af sin Mormor i 1962. Bentes Far byggede en gyngehest til dukken, og i Bentes voksenalder passede hendes forældre godt på Sanne, der hvert år og langt op i firserne blev iklædt nissetøj og sad til pynt i deres stue.

Her kan jeg virkelig misunde Bente, at hendes forældre havde sans for at passe på dukken i stedet for som min Mor, der rundhåndet gav det meste af vort legetøj væk til naboens yngre børn.

Dukke Sanne er af vinyl og har stemmeboks med mærket Schildkröt midtpå, se foto. Hun har himmelblå lukkeøjne, lyst, krøllet nylonlignende hår og er 40-42 cm høj. En dejlig og velproportioneret babydukke.

Bente med dukke Sanne og gyngehesten, lavet af Bentes Far!

Bente husker tydeligt, hvor begejstrede hendes Mor, Moster og Mormor var over det ”nymodens” materiale Vinyl. Det kan man da kun give dem ret i, da vinyl ligner hud og er lækkert at røre ved, man forstår udmærket, at dette materiale gik sin sejrsgang over ”hele Verden”!

Det var ikke muligt for mig at finde oplysninger om vinyldukker fremstillet af Schildkröt, tidligere Rhenische, men Bente havde sendt mig flere fotos af dukken uden tøj på, og heldigvis kendte hun det år, hvor hun fik dukken, således at jeg kunne spørge hos Schildkrötfabrikken angående oplysninger om Sanne.

Skildpaddemærket sidder midt på stemmeboksen på Sannes ryg!

Og I skal da også lige se hendes buttede babytæer – jo, da hun er en rigtig Pummelchen/tyksak..!

Schildkröt (eller tidligere Rhenische) er —som I sikkert ved – kendt for deres smukke celluloiddukker, som stadig fremstilles, dog ikke længere i celluloid, men nu i det ikke-brændbare materiale Tortulon, og det første svar fra dem var da også, at man var i gang med at søge oplysninger i firmaets arkiver, men at man ikke altid kunne finde detaljer om vinyldukker fremstillet dengang. Firmaet Rhenische blev som så meget andet bombet under 2. Verdenskrig, og senere genopbygget, og med skiftende ejere op gennem 60erne og frem i 80erne, har man blot gemt sparsomme oplysninger om produktionen … Men alligevel fik jeg ret hurtigt svar fra dem:

Processed with MOLDIV

Dukke Sanne er en Pummelchen badedukke (hvilket vil sige, at hun kan tåle vand og blive badet) og fremstillet i 1960-61. Pummelchen betyder sagt om et barn: Lille Tyksak eller lille Bolle, og hun er da også en dejlig velproportioneret baby, som man kun kan holde af, se f.eks. nærbilledet af hendes tykke babytæer! Kroppen er velformet og som et lille barns krop.

Jeg var på nettet for at finde andre eksemplarer af Pummelchen-dukker, , for hun måtte da have søskende, men desværre uden resultat. Da hun kun har været fremstillet i ca. 2 år, er der meget forståeligt ikke bevaret ret mange eksemplarer af Pummelchen. Men hun burde egentlig have nogle ”søskende” rundt omkring!.

Dukke Sanne i nissetøj i Bentes forældres hjem!

Nu nærmere julen sig, og Bente har fået strikket en nyt sæt nissetøj til Sanne. Her sidder hun sammen med Lille Nis, en 30 cm slaskedukke, som Bente for et par år siden købte i en af Kirkens Korshærs juleboder, da hun ikke kunne stå for hans blå øjne. Han er mærket China og har lomme på maven til ekstern pivert, som desværre ikke mere fungerer. For mig at se, er han fra slutningen af tresserne, men måske nogle af jer kender ham lidt bedre.

Dukke Sanne og Lille Nis ønsker jer alle sammen glædelig Jul !

Vi siger tusind tak til Bente for historien om dukke Sanne/Pummelchen og Lille Nis.

God læselyst !

Dorte, Dorte og Dorte

© for tekst og billeder Lise Rasmussen.

Vi har modtaget denne dejlige artikel fra Lise Rasmussen. Tusinde tak, det er dejligt med indlæg fra vores læsere, på denne måde bliver bloggen mere alsidig og interessant.

Ja kært barn har som bekendt mange navne, og ét navn har været særlig populært til mange kære dukkebørn, nemlig Dorte. Så når vi i dukkekredse snakker om Dukke Dorte, bliver forvirringen hurtig total. Jeg vil derfor prøve at gøre rede for nogle af de oplysninger. jeg har fundet frem til mht. udgivelse, årstal og mærkning.

Magasin Dukke Dorte blev lanceret igennem ”Alt for Damerne ” i 1964/65 og dukken kunne kun købes hos Magasin eller igennem ugebladet ”Alt for Damerne”. Herigennem kom der også opskrifter på garderobe til dukken. Både som sy- og strikkeopskrifter. Tøjet fra disse opskrifter kunne også købes. Dorte M er 30 cm høj, mærket C 1964 Ratti – Italy i nakken og har rottemær-ket og ”made in italy ” på ryggen. Dorte M har blå lukkeøjne, lille trutmund og findes kun med tre hårfarver, lyst hår , mellemblond hår og med mørkebrunt hår. Alle dukkerne har kort hår.

Dukkerne herunder er mine egne. Processed with MOLDIV

Specielt for Dorte M dukken er, at den har præget hår i vinylen under det påsatte hår i panden; Dog eksisterer der en lidt nyere udgave fra 1967, der ikke har denne prægning og i sagens natur heller ikke er mærket 1964 , men er ellers mærket som de andre. Billedet her er lånt og gengivet med tilladelse fra en samler.

Dukken kostede bare 12,50 kr. Suk! Her ses reklame for dukken.

2. I efteråret 1974 udkommer Ugebladet ”Hendes verden” med en række opskrifter til Dukke Dorte i en 3-ugers periode. Dukken ( Dorte 1) kan bestilles igennem bladet for 16 kr.. Dukken kunne muligvis også købes igennem en butikskæde. Mere herom senere. Garderoben bestod af både syede, strikkede og hæklede modeller designet af Else Kragh. I sommeren 1975 kommer endnu en 3 ugers periode i ”Hendes Verden ”med opskrifter til dukken, der nu vises i en lidt anden udgave (Dorte 3). I teksten fremgår det, at de har fået en ny sending hjem til samme lave pris. Dukken kunne købes igennem Hendes Verden og leveredes i en buksedragt. Jeg har fundet dokumentation for at både Dorte 1 og Dorte 3 havde den dragt på.

Dukken her er i original æske, der er mærket ”Sonni”. Dukken er 75 udgaven (Dorte 3) Bemærk hårnettet. Billedet er lånt og gengivet med tilladelse fra en samler.

”Sådan ser jeg ud, når De modtager mig. Jeg har hvide sko og strømper. Mit hår kan vaskes og sættes i mange forskellige frisurer. Mit hoved , arme og ben er vinyl, de er bøjelige og går derfor ikke i stykker. Mine mål er: højde 30 cm og livvidde 18 cm ” Sådan står der i HV nr. 44/1974, da dukken præsenteres første gang.

Jeg undrer mig lidt, da kun dukken jeg kalder Dorte 3 har arme af vinyl. Resten af kroppen er hård plast, ligesom krop, arme og ben er det på Dorte 1 . På billederne fra opskrifterne ses også plastkroppen.

Gældende for begge dukker er ,at de er 30 cm høje og har forskellige hårfarver. Ifølge annoncerne i HV kunne dukken bestilles enten som lyshåret eller mørkhåret . De har begge udgaver med blå og brune øjne, men kropsstaturen og mærkningen er helt forskellig. Dorte 1 har smal næse, betuttet mund, og strittende fingre. Dorte 1 har mærkningen 30/210 i hårgrænsen i nakken. Dorte 3 har tæt-siddende øjne, ”duckface” mund og tykke fingre. Dorte 1 har kraftigere krop og større fødder end Dorte 3. Dorte 3 har mærkningen 165/30 14 i hårgrænsen i nakken.

Forskellen er tydelig. Dorte 1 til ve. og Dorte 3 til hø. på alle billederne her. Kun vinylarme på Dorte 3.

3. Her er mine 3 dukker (Dorte 1), der er mærket 30/210, og de ligner meget godt de dukker, der er afbilledet i opskrifterne, bortset fra læbemalingen. Det orange sæt , som dukken yderst til højre har på, er et originalt sæt tilhører til Alexia dukken, men det er en hel anden dukkehistorie.

Forskellige billeder fra opskrifter til dukken i den første serie i efteråret 1974

Kjolen her har jeg haft i min samling og troede egentlig at den var til en anden dukke, men fandt den så til min glæde her undervejs i min research.

Processed with MOLDIV — Dukken her er mit eget eksemplar af Dorte 3, der er mærket 165/30 14. Hun har det mest pragtfulde lange hår. Jeg har fået opfattelsen af at dragten er original til dukken, og har set den i mange farver og mønstre. Men hvordan det hænger sammen kan jeg ikke sige.

Billederne er fra opskriftsserien i foråret 1975, hvor det ses at dukketyperne fremstår blandet. Det er også her, at det forlyder at de har fået en ny serie hjem.

Nå og hvorfor sprang jeg så nr. 2 over ?

Fordi der findes en dukkevariant af Dorte 1. Kroppen er fuldstændig identisk med Dorte 1, men ansigtet er anderledes. Hele ansigtet er bredere, der er større afstand mellem øjnene og både næse og mund er bredere. Mærkningen i nakken er 30/186. Denne udgave har jeg set flere eksempler på i den samme kjole, min egen iblandt og det får mig til at antage at denne udgave af dukken, måske var den man har kunne købe i detailhandlen iført denne kjole, da dukken der blev købt igennem HV som nævnt havde en buksedragt på. Dette kan jeg desværre ikke verificere og heller ikke om denne udgave faktisk er en Dorte dukke, men hun går i samlerkredse for at være det.

Det er kjolen her med rødt forklæde, som jeg mener kan være en kjole dukken havde på ved køb.

Jeg har haft kontakt til Hendes Verden, der desværre ikke kunne bidrage med yderligere oplysninger, end dem, der fremgår i bladene ved opskrifterne.

Artiklen er således et udtryk for mine egne opfattelser.

Herunder ses alle tre dukker til sammenligning.

Artiklen er udarbejdet nov. 2016 og må kun gengives i sin helhed med kilde. Lise Rasmussen

www.mosterlise.dk

En stor tak til Lise!

Dukkekunstneren og dukkedoktoren i Kappeln, Barbara Elisabeth Busch fortæller

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen (oversættelse og design).

Hvor er det morsomt at få nye bekendtskaber, der har samme interesser som en selv. Under åbningen af Angelika Salzwedels påklædningsdukkeudstilling på Bungsberg kom jeg i kontakt med Barbara Elisabeth Busch, der er passioneret dukkekunstner, underviser og dukkedoktor, og hun har en fin hjemmeside (Puppenklinik Kappeln) som introduktion til sit virke. Barbara er en kapacitet inden for området, hendes dukkekunst er fantastisk, og selvfølgelig har hun udstillet, deltaget i konkurrencer og taget præmier. Desuden er hun en meget dygtig og efterspurgt dukkedoktor.

Og selvfølgelig skal I høre om Barbara Elisabeth, der fortæller:

I 1979 blev jeg motiveret, da jeg læste en avisartikel om en kunstner i Toscana, der fremstillede porcelænsdukker, og derefter startede jeg mine første forsøg med at modellere i forskellige materialer. Modelleringen blev for mig en afslappende beskæftigelse i forhold til mit hverv som plejer inden for ungdomsforsorgen.

I 1981 gjorde jeg således mine første erfaringer inden for porcelæn, og i 1986 var jeg på modellerkursus i Hamburg hos den kendte dukkekunstner Hildegard Günzel, hvor jeg lærte at modellere hoveder. Og… i 1988 stod min første porcelænsdukke af eget design færdig.

En smuk porcelænsudgave af Den lille Havfrue!

1989 skiftede jeg job fra at være plejerske til ansættelse inden for børnehaveområdet. Og… i 1992 åbnede jeg mit eget lille dukkeværksted.

Min store passion for fantasifigurer resulterede i mange nisser, trolde, alfer og klabautermænd fra hele verden. Enten fremstillet i 5 eksemplar eller som unika.

For at få råd til de mange materialer til mine egne dukker og til rejser til kongresser holdt jeg de følgende år mange kurser i reproduktioner. I slutningen af 90erne kom den store overproduktion eller ”oversvømmelse” inden for dukkeverdenen, og der var således ikke mere efterspørgsel efter dukkekurser.

Fra mit værksted, her er altid travlhed og udfordringer!

I stedet for blev der mere og mere efterspørgsel efter dukkereparationer, og jeg begyndte da at interessere mig for dette emne og indarbejdede mig lidt efter lidt på området. I mellemtiden er dukkeklinikken således blevet den dominerende del af mit arbejde.

En rigtig gavtyv, jeg (Lise) faldt pladask for dette ansigtsudtryk! (Porcelæn)

Jeg har siden 1988 været medlem af GDS og er medlem af Doll Artisan Guild. Indtil 1999 var jeg medlem af ”Forum Puppenkunst” (Forum for Dukkekunst) i Schloß Reinbek.

Jeg har deltaget i mange udstillinger, bl.a. på forskellige internationale kongresser inden for GDS og Doll Artisan Guild. Doll *rt i Frankfurt, Stilwerk Hamburg, Schloß Farach i Østrig, Münchener Puppenstuben und Zinnfigurenkainet (Münchener dukkestue– og tinfigurkabinet), ”Kinderwelt-Sammlerglück” (Dukkeverdenen-Samlerlykke) i Maximilianpark i Hamm, Museet ”Haus Löwenberg” i Gengenbach. Amtsricherhaus i Schwarzenbek, samt mange regionale udstillinger i Hamburgområdet.

Et par smukke keramiske vægrelieffer —hvor troldene titter frem! — Et par smukke keramiske vægrelieffer – hvor troldene titter frem!

Desuden har jeg kunnet glæde mig over en del Præmier:

Flere gange: Dollmaking Achievement: Dollforum Wien/GDS-kongresser, Sølv i kategorien Fantasidukker under en GDS-kongres, Publikumsprisen i kategorien Fantasidukker under en GDS-kongres, Bronze i kategorien Børnedukker under en GDS-kongres, og også GDS’ Ruby Award.

Dejlige og udtryksfulde porcelænsdukker! — Dejlige og udtryksfulde
porcelænsdukker!

Efter at vi for tre år siden solgte vort hus og har bygget et nyt, er jeg nu ved at opbygge et nyt dukkeatelier og håber, at det vil stå færdigt i begyndelsen af 2017 under navnet ”Galerie Mondfisch” (Galleri Månefisk), således at alle interesserede kan komme og se det hele.

Som I vil se af de mange fotos, er Barbara Elisabeth Busch enormt alsidig, og kommer du til den smukke egn ved Kappeln , kan du nemt komme til at se alle herlighederne. Hermed adressen:

Puppenklinik + Gallerie Mondfisch—Fantasifulde dukker og dukkeklinik Kappeln

(Barbara Elisabth Busch)

Schulstraße 23, D 24376 Kappeln, tlf: (+49) 4642 4719,

email: b-e.b@t-online.de

God tur !

En lille pige med det, jeg drømte om

Det er dejligt når vi får artikler fra vores læsere og endnu engang har vi været så heldige, at få lov til at bringe en af Maria Holms dejlige artikler.

I min jagt på billeder af gamle barnevogne og dukkevogne har jeg fået kontakt med flere spændende mennesker. En af dem er en Flemming L. fra Sundby Lokal Historiske arkiv. Jeg havde undret mig meget over Itkin fabrikken, som jeg vidste lå på Amager Strand de sidste 15 år af deres aktive tid og hvad var så årsagen til at de også hed Skandinavisk Barnevognsfabrik?

Ingen har svaret, men jeg har selv fundet brochurer, som fortæller at manden, der skabte fabrikken hed Itkin og var indvandret fra Tyskland i ca 1909 og startede fabrikken i 1911. Han kaldte fabrikken med det samme begge navne. På trods af at jeg selv fandt ud af dette ved at kigge i småtryksamlingen på den Kgl. Bibliotek har jeg haft en livlig mailkorresponcence med Flemming. Jeg havde tilbudt at de på Sundby arkiv skulle få et eksemplar af min fars bog om sit liv og det ville de utrolig gerne. Min mand Henry med at scanne alt både tekst og billeder og de kan så bruge bogen meget bedre på den måde. Som tak jeg jeg i flere omgange fået de skønneste billeder af dukke- og barnevogne, som har tilhørt familier i området. Hvert billede er forsynet med familiens navn.

Den lille pige har de glasdukker, som jeg så brændende ønskede mig en af plus en lækker hvid og splinter ny dukkevogn. Jeg er glad for at ingen af mine kammerater havde en sådan overflod. Det havde været svært at bære. Min legekammerat havde én babydukke som glasdukke og den var utrolig livagtig og blød i kroppen og det var jo noget, der mindede om en rigtig baby, når man nu ikke havde en sådan i familien. På billedet ses pigens lille legehjørne i stuen. Det har sikkert været en toværelses lejlighed. Billederne her må været taget af en rigtig fotograf med en stærk lampe. Dengang kunne man ikke bare lige tage gode indendørsbilleder. Måske har faderen selv været fotograf?

1951. Johannes Mogenshøj Jensen. Odder dukkevogn. Foto: Sundby Lokalhistoriske Forening.

Jeg har fundet et katalog fra 1952 i mærket Scandia, med en rigtig barnevogn næsten magen til.

Min veninde Dorthe Lohmann, som har bidraget med mange fine billeder af dukker, dukke-barnevogne, dukkestuer og køkkener, har skrevet til mig om sine oplevelser af dukkevogne i sin barndom i Bagsværd, kun fire km. fra mit barndomshjem i Herlev. Tænk om vi havde kunnet lege sammen dengang!

Der var forskel på mine veninders dukkevogn, min var i mellemklassen, og jeg var ikke helt tilfreds med den. Den var mørkeblå, og den lignede på mange måder den jeg har i dag, men den var mindre, var ikke polstret og havde ikke læderstropper, Jeg havde en legekammerat, som havde en lignende, den var dog mindre, faktisk alt for lille til de almindelige glasdukker. Så var der de to søstre, jeg vist tidligere har fortalt om, de havde to store vogne med hele udstyret, de gyngede blødt i deres læderrems, var blødt polstrede og havde vendestyr, jeg var så betaget af dem. Den mest forkælede af pigerne på vejen havde en af de helt moderne vogne, hvor kassen kunne tages op, og stellet klappes sammen, det var sidste skrig, men jeg var ikke så draget af den, jeg så kun de to søstres vuggende vogne, fine og cremefarvede, fuldstændig som de rigtige barnevogne. Nej, jeg blev aldrig hundrede procent glad for min vogn, selvom den var flot, og min lidt yngre legekammerat med den lille dukkevogn var heller ikke helt glad for sin, hun overtog min vogn, da jeg voksede fra dukkeleg.

Herunder ses en rigtig barnevogn af samme type i snevejret.

En vinterdag ved Rådhuspladsen først i 1950érne. Fotograf ukendt.

Tusinde tak Maria!

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

– Den dejligste tyksak fra Schildkröt –

Share this:

Share this:

Share this:

Share this: