Hermed det endelige program for den 10. og 11. november, hvor Inge fortæller:
Kom med indenfor i Kunst og Kunsthåndværk: Opdag det smukke, det brogede, og de store og små ting!
I deres atelierer og værksteder arbejder 14 alsidige kunstnere i Atelier Holm35 i Flensborgs Gågadecentrum. Fredag den 10.11.2017 fra 15 til 19 og lørdag den 11.11.2017 fra 11 til 17 er alle kunstnerne på stedet, hvor de præsenterer sig selv og deres værker midt i den specielle atmosfære, som du kan opleve og leve med i.
Benyt chancen, vær med i skaberprocessen og få svar på de spørgsmål, du måske har, når kunstmalerne Jan Günter, Peter Nottrott, Dorothee Ellerbrock, Birgit Jendrossek-Rasmussen og Birthe Jansen måske er ved at blande farver, eller mens Barbara Klingenberg og Ulrike König er fordybet i deres illustrationer. Dyk ned i Skyggeteatrets Verden hos Birte Mahlau, eller lad dig fortrylle af Frauke Himmerkus’ ædle stoffer og smukke rober. Se de varme og lunende lammeskinds-kreationer hos Kaisa Duus, eller lad dig overraske af Angelika Bergers florlette silke-objekter. Inge Harck indvier dig i De håndlavede dukkers Verden, og endelig kan du være med, når Dominique Lenoir fremtryller de skønneste smykker af guld og sølv.
Lørdag den 11.11. åbner Veronika Pennekamp sit atelier, hvor hun af mange små bidder af forskellige materialer fremstiller sine helt unikke mosaikarbejder.
Fredag den 10.11. kl. 18 er der desuden oplæsning, hvor Flensborg-forfatteren Ulrich Borchers læser op af sine små fortællinger eller såkaldte ”Short Stories”!
De kreative kunstnere fra Holm35 glæder sig til at møde nye og gamle interesserede venner af Kunst og Kunsthåndværk!
Opdag vor alsidighed i Atelier Holm 35 i Hjertet af Flensborg!
Vi ønsker dig en udbytterig Kunsttur i alsidige Flensborg
De fleste Bamsesamlere kender Steiff, Schuco og Hermann, de danske Holstebrobamser og Struerbjørne, samt andre kendte bamsemærker, men kun få kender RIHAGs og JOPIs dejlige bamser, hermed lidt om dem:
RIHAG står får Richard Haueisen, dvs. Wollspielwarenfabrik Gheren, Thüringen og Plüschspielwarenfabrik Seelbach, Schwarzwald.
I 1904 grundlagde Richard Haueisen sin legetøjsfabrik i Gehren/Thüringen, og siden 1920 fremstillede han legedyr af plys, flannel og filt. I 1930 trådte hans søn, Hermann, ind i firmaet.
I begyndelsen af 1950erne var det svært at levere plysdyr til det daværende DDR (Østtyskland) og omvendt fra Øst til Vest, derfor oprettede Hermann Haueisen i 1952 et mindre firma i Seelbach i Schwarzwald, og i 1954 lukkede man firmaet i Gehren.
Varemærket for legedyrene var i 1960erne et plombeagtigt metalvedhæng, forsiden af vedhænget viser en hestesko mærket Haueisen i guld og rødt, på bagsiden stod indpræget ”Made in Western Germany”.
I 1960erne fremstillede man den dejligste blødt stoppede bamse med åben, rød filtmund, som vist her. Bamsen er syet af beigefarvet, langhåret mohair, og han har ”kvak”-stemme i maven. Øjnene er af indfarvet sortbrunt glas, og hoved og lemmer er fuldt bevægelige. Næsen er broderet på tværs med mørkebrunt bomuldgarn. Snuden og det indvendige af ørerne er fremstillet af beigefarvet korthårsmohair. Poter og fodsåler er af filt med tre broderede kløer. En smuk og sjælden bamse, som mange bamsesamlere helt sikkert ønsker sig.
Bamse eller hund? Men alligevel charmerende!
Et andet mindre kendt fabrikat er JOPI, alias Josef Pitrmann, Stoffspielwarenindustrie i Nürnberg: et nærmest ukendt firma indtil slutningen af 1980erne.
Josef Pitrmann blev født i 1882 og grundlagde i 1910 i Nürnberg sin egen fabrik for fremstilling af legedyr af stof.
Desværre er der ikke bevaret noget fra de tidlige produktionsår. Først i 1920erne dukkede firmaets første varebetegnelse JOPI op, og som alle vi ”skarpe knive” straks har gættet, er firmanavnet sammensat af de første bogstaver i grundlæggerens navn.
Josef Pitrmann døde i 1938, og firmaet videreførtes af hans hustru, Maria, der døde i 1956, hvorefter firmaet videreførtes af datteren, Hilde.
I slutningen af 1959 præsenterede firmaet sine JOPI-bamser på Nürnbergmessen, noget helt specielt ved bamserne var det indbyggede ”musikværk”, hvorfra man kunne høre de sødeste melodier.
Når du betragter den brun/hvide mohairbamse her, spørger du ganske sikkert dig selv, om det drejer sig om en hund eller en bamse?!? Bamsen er fra slutningen af 1920erne og har relativt små glasøjne. Ligesom den også viste hvide bamse er han stoppet med træuld og har tre broderede kløer. Næsen er mørkebrun og broderet på langs med fladsting. Alle JOPI-bamserne er generelt fremstillet af materialer af høj kvalitet, meget ofte af farvesprøjtet mohair. Den siddende bamse er en 38 cm, høj ”musikbamse” af gyldentfarvet langhårsmohair, bemærk hans lange arme og spidse snude.
Dyre og dejlige JOPI-Bamser !
Ønsker du dig JOPI bamser, er de generelt ret dyre at købe, idet de fleste koster flere tusinde Euros…. De ses desværre sjælden på auktioner.
For tiden er jeg ved at sælge påklædningsdukker og en masse ”juleting” for en bekendt (det kom jeg til at aftale…., og så må jeg jo holde mit løfte)! Og mens jeg ledte i en kasse med sprællemænd og store dekorationsnisser til en samler, stødte jeg på noget, som vækkede minder!
Ingeborg Hyldahls charmerende forsiden (Julen 1939), heftet med et ”musegnavet” nederste venstre hjørne!
Husker I, da man i skolen i slutningen af fyrrerne og i halvtredserne, og måske senere, hver uge købte sparemærker fra den lokale sparekasse, således at der kunne spares sammen til for eksempel en konfirmationsfest, en rejse eller andet, for pengene kunne først udbetales, når man fyldte 14 år? Nogle gange om året fik man så et lille hefte fra Sparekassen, og klassen fik da gerne lov til at sidde og hygge sig en hel time. I heftet var altid en præmiekonkurrence, tegneserien med Peter Spar og Søren Sold: klassens to fuldstændige modsætninger, mindst én opbyggelig historie og billeder af Spare-egen. Jo da, det var tider!
I bunden af kassen med sprællemændene lå der to plastomslag, og… i det ene var der to oldgamle hefter endda fra før min tid: Sparekassen nr. 1 fra hhv. 1938 og 1939 (7. og 8. årgang) – hefterne er gulnede og slidte og på forsiden står ”Gave fra Spare– og Laanekassen for Løkken og Omegn, Løkken” (det er fra før bolle-åets tid og fra tiden, hvor alle substantiver skulle skrives med stort begyndelsesbogstav). . Og ganske rigtigt, der er krydsord og præmieopgave, tegneserie og meget mere. Opgaven skal sendes ind og jeg citerer: ”Der vil saa blive trukket Lod om de rigtige Løsninger. Og Hundrede af jer vil faa tilsendt 2 Kroner kort efter. Pengene maa I bruge, som I vil; men ”Sparegrisen haaber, at I sætter dem i Sparekassen!” – den gik nok ikke i dag….— og ellers er der opbyggelige fortællinger, forslag til håndarbejder og til at lave nissebørn.
Peter Spar og Søren Sold 1938!
Heftet fra 1939 mangler et hjørne, ligner noget, en mus har gnavet i. Den charmerende forside, hvor nisserne lirker penge ud af sparegrisen er tegnet af Ingeborg Hyldahl. Jeg husker Peter Spar og Søren Sold lidt anderledes, men alle tegneseriefigurer forandrer sig gennem årene, se blot Disneyfigurerne, Basserne osv.
Den omtalte Spare-Eg er ikke at finde i hefterne, den må være kommet til senere!
Thora Lunds pragtfulde omslagsbillede !
I det andet omslag ligger et eksemplar af Børnehavehjul 1968, et blad jeg slet ikke kendte, idet vore børn ikke gik i børnehave og for øvrigt var meget små dengang.
Fra fortællingen: ” Pindsvinet lærer at klare sig selv!”
Omslaget er tegnet af geniale Thora Lund, en tegner der forstår at gøre noget levende, og man kan blive ved og blive ved med at opdage nye ting i hendes illustrationer.
Også her er der de dejligste fortællinger, en tegneserie og desuden Juleklip med tegninger og vejledninger til at fremstille sjove og særprægede nisser, samt spil og opgaver.
Tegninger til juleklip –der er desuden en side med vejledninger: Ikke vist her !
Udviklingen præger dette blad, idet det er trykt på kraftigere papir med omslag i tyndt karton og i en del farver.
Bladene skal jeg sælge, men… jeg vil da tage kopier af nogle af siderne især fra Sparegrisen, og jeg er meget spændt på, hvor mange samlere der er til den slags.
Hvert år er der en speciel juleudstilling i Weihnachthaus Husum, og denne gang er den helliget H.C. Andersen, der gerne besøgte adelige familier og derigennem fik tilknytning til Godset Holsteinborg. Spændende og for mange ny læsning og viden om vor store digter. Teksten her er en pressemeddelelse, dvs. julen set fra den anden side af grænsen.
De mange optegnelser og breve omkring Julen danner grundlaget for forskning af årets skønneste fest, hvad man kan læse om i digterens værker. De regionale festskikke bredte sig i den 18. og 19. århundrede gennem privat brevveksling og ikke mindst under digterens mange rejser ikke blot til hans venner og bekendte, men også over grænsen til nabolandet,og senere gennem udvandrerne helt ind i ”Den nye Verden”!
Hans Christian Andersen – udlændinge nævner ham som bekendt altid med begge fornavne, mens vi blot siger H.C.Andersen – (1805-1875) – vor berømte eventyrdigter, var lige som den samtidige Theodor Storm en begejstret ven af julefesten, og regnes som ”Den danske Juls Far”. Det hele starter hos hans faderlige ven prof. Hans Christian Ørsted med et grantræ pyntet efter sleswig-holstensk tradition lige som på godset Holsteinborg, hvor H.C. Andersen mange år senere oplever en juleaften i den adelige familiekreds.
Fascineret af juletræet, som er pyntet med blå hvide og røde lys, gyldne æbler og nødder, samt en hel del selvlavet julepynt, skriver han efter at være kommet hjem, sit berømte eventyr: GRANTRÆET. Senere kommer der flere eventyr og fortællinger med juleagtigt indhold.
Smuk trækiste med alskens gammel julepynt!
Som i mange af sine tekster har H.C.Andersen tematiseret de store sociale forskelle mellem fattig og rig, som blev særligt synlige og mærkbare i den kolde og mørke årstid.
Du kan på udstillingen se en hel del gammelt julepynt, juletræer og meget andet smukt og hyggeligt. Og i Museets fantastiske julebutik finder du mange smukke og finurlige ting.. Den tyske Juleforsker Torkild Hinrichsen’s bog ”Hans Christian Andersens Weihnachten”, som danner grundlaget for denne særudstilling, kan du selvfølgelig også købe på museet.
Udstillingen og butikken er kort sagt et eldorado for alle julepyntsamlere! Men også museets permanente udstillinger er uden lige…
Klippe, klippe, klippe, klistre, klistre og ikke at forglemme at flette, ren nostalgi med dette gamle julepynt!
Glæd dig til en god oplevelse, og hermed adresse og åbningstider etc.: for museet med de flotte, permanente samlinger, denne særlige juleudstilling og den historiske butik:
Som nævnt løber udstillingen fra den 11. november 2017 til den 12. januar 2018 – Hermed adresse og logo,:
Åbningstider: hver dag fra 11 til 17 (lukket fra midten af januar til midten af februar) – fra midten af februar til midten af marts er der åbent fra 14 til 17.
Entré: børn til 6 år gratis, børn under 14 år € 1, voksne € 3, familier € 7, grupper fra 10 personer € 2,50 pro persona.:
PS: Andre markeder på museet i år: Bogloppemarked den 21. og 22. oktober, Julekalendermarked den 4. og 5. november, samt marcipanmarked den 2. og 3. december…..
Vores Efterårsferie i Sønderjylland bragte os også til Ehlers Samlingen i Haderslev. Som vores svigerdatter ville have sagt “Oh my god”. Det var en helt fantastisk samling af lertøj, nipsenåle, halvdukker, lidt dukker og gamle metaldåser. Jeg har sjældent set så meget smukt, samlet et sted.
Nogle af de smukke gamle metaldåser.Flere sjældne dåser.
Gitte Larsen der viste rundt og fortalte om samlingen, var den sødeste og mest hjælpsomme person, jeg længe har været ude for, hun var med til, at gøre det til en rigtig dejlig oplevelse.
Blot et udsnit af den flotte samling halvdukker.Skabet med nogle dejlige antikke dukker og lidt legetøj, bl.a. en dukke i Fanødragt.
Selvfølgelig kiggede vi på den fantastiske samling af lertøj, men jeg må dog indrømme, at nipsenålene var det der var den største oplevelse. Gitte fortalte, at de havde ca 350 nipsenålepuder i samlingen og at det var umuligt, at udstille dem alle på en gang, så der var tanker om at lave forskellige udstillinger og opstillinger.
Ord er vel overflødige.
De er var udstillet, og det var mange, var så smukke og fantasifuldt pyntede, så det var en fryd.
Efter at have beundret montrerne med de skønne puder og halvdukker blev vi ført ind i et andet lokale, hvor et meget stort og helt vidunderligt gammelt skab stod og da Gitte åbnede det, ja det kan næsten ikke beskrives. Det var fyldt med endnu flere nipsenålepuder. Ord er overflødelige, bare kig på billedet.
En stor tak til Susanne Windsløw fra Lorenzens Butik for venlig hjælp!
Glimt fra Dragtmuseet.
Efterårsferien gik i år til Hjelsminde Badehotel i Sønderjylland, og inden vi tog af sted, havde vi planlagt de steder og museer, som vi gerne ville besøge. Et af stederne var Fanø, bl.a. fordi vi nyder at komme ud på de danske øer og se de store forskelle, der er på dem og indsnuse noget af stemningen og fordi jeg gerne ville have svar på spørgsmålet, om hvorvidt dukkerne i Fanødragterne, oprindeligt blev lavet til fordel for stormflodsofre, som jeg har hørt et par gange.
Endnu et oversigtsbillede. Se hvor udførligt dukketøjet er syet.
I Nordby gik vi ind på Fanø Skibsfart & Dragtmuseet, de har en meget fin og udførlig udstilling af Fanødragter. Her var fine gamle porcelænsdukker i Fanødragter og de forskellige dragter og deres tilbehør var sat op, så det var en fornøjelse, at fordybe sig i det. Men de kendte ikke noget til dukkernes oprindelse og da Fanø Museum var lukket, kørte vi videre til Sønderho, hvor vi håbede på bedre held.
Fanødukke i brudedragt.En smuk dukke i en smuk dukkevogn. Det er tydeligt at se, at Fanø ikke var en fattig ø.De er da smukke!
Sikken en smuk lille by Sønderho er, jeg blev helt forelsket og skal så absolut tilbage igen. De typiske smukke gamle Fanøhuse, hvor der i næsten alle vinduer er Staffordshirehunde og pelagonier, ren romantik.
Glimt af et af de smukke huse med Staffordshirehunde i vinduerne i Sønderho.
Vi besøgte ravsmeden Jens Peter Jensen, der er født og opvokset på Fanø og jeg spurgte ham, om han kendte noget til historien om dukkerne. Det gjorde han ikke, men han kunne huske, at kvinderne i hans barndom syede tøj til dukkerne, men han anbefalede os at besøge Lorenzens Butik lidt længere ned af gaden. Det er er et lille museum med skiftende udstillinger af de smukke gamle Fanødragter og mange fine effekter fra sejlskibstiden. Der var desværre lukket, men der var et par telefonnumre, man kunne ringe til.
Jeg ringede til Susanne Winsløw og spurgte om hun kunne hjælpe med at bekræfte eller afkræfte historien. Susanne havde aldrig hørt den historie og hun er ellers meget velbevandret i Fanødragterne og deres historie. Så mon ikke det blot er en historie.
Susanne fortalte, at allerede omkring år 1900 var Fanø en turist ø og da turisterne så de smukke dukker i Fanødragter, blev de hurtigt en efterspurgt souvenir.
De første dukkers dragter blev syet af de dygtige kvinder, der syede de originale dragter og er derfor en tro kopi af disse. Det er virkeligt smukt håndværk. Dukkerne var store og fra de bedste dukkefabrikanter. Senere kom de små porcelænsdukker, som mange samler på og med tiden også i celloluid m.m. Det er så de dukker, som blev syet i de små hjem.
De små porcelænsdukker som afløste de større og meget dyrere dukker.
I dag laves dukkerne i Fanødragt stadigvæk og de er en af de souvenirs de sælger mange af på Dragtmuseet.
Fanødukker til salg på Dragtmuseet.
Desværre var meget lukket og vi fik ikke set alt det vi ville, så vi må derover igen en anden gang.
Hvis vi skal se lidt på, hvad der blev købt, så er det selvfølgelig meget forskelligt, alt efter de forskelliges økonomi. Men jeg købte da ting, som var rimelige og nede i pris.
Jeg har selvfølgelig indhentet tilladelse fra de andre deltagere i turen og Cecilie har oven i købet sendt mig priser på mange af de ting, jeg ikke havde priser på, samt nogle fotos.
Lille Pâpmaché hoved sammen med slagtervarer, også af Pâpmaché nogle af gips de lå på mellem 10€ – 25 €
Jeg købte et lille Googly hoved på stift overtrukket karton med stof og specielle øjne indkapslet i metal, som man så kunne lave en dukke af, en slags maske til 5 €. Denne på det store loppemarked på torvet samt nogle yndige ørenringe til dukker, samme sted, som løb op i 10 € for to sæt. Desuden fandt jeg nogle dukkehus småting på samme torv. Et sæt parian figurer kun 5€ samt nogle virkelige dejlige træ drejede tallerkner i malet gult træ med grønne kanter 6 dele i alt til 10 €. Disse har jeg altid elsket, de er svære at finde, men jeg havde på museet i München set mange sæt, idet de jo kommer fra dette område. Der var et Papier Mâché hoved med en anden type skulderhoved stemplet A5 og håndmalet, men gammelt til 2 €, det ene øre mangler. Jeg syntes dog, det er yderst charmerende og jeg det fandt hos den berømte dukkedoktor i Neustadt Thomas Packert. Han udgiver hvert år sin egen minibamse i et limiteret oplag. Denne er lavet på nøjagtigt den måde de gamle miniature bamser var lavet på. Han har erhvervet alle formene. Han var som altid yderst charmerende, og Sissel havde adskillige ting med som hun skulle finde reserve dele til. Desuden købte vi og især Cecilie mange små silkeovertrukket knapper. Så det var ingen herregård, men de dyre køb kom selvfølgelig også. Man kan stadig få meget u malet gråt Papier Mâché som forskellige hare, æg og masser af andre påsketing samt julemænd. Nogle er dog også malet. Der var alle mulige gamle kurve i forskellige farver på skolen i Sonneberg, som man købte i bundter, men u samlet til 5 €. Diverse små sko i papir 15 € og masser af små papirblomster buketter i flotte farver, de lå på 1 € stk. pr. stilk.
Det anderledes hoved også i Pâpmaché stemplet A5 bagpå, bemærk at det er helt lukket i kronen, til 2€ fra dukkedoktoren Thomas Packert i NeustadtHer er 3 virkelig smukke glansbilleder fra omkring 1880-85 med prægning og stofmonteret kaldet silkeglansbilleder, de var helt uden fejl til 18 € samlet, de små til 5 €, alle fra Galanterivarebutikken.
.Selvfølgelig kan man nemt gå helt agurk, hvad skal man vælge, og hvornår skal man købe. Endnu var amerikanerne & englænderne ikke kommet, de venter til torsdag & fredag hvor Frankenhalle slår dørene op. Men jeg var glad for vi var der før, så kunne man virkelig få talt med de handlende, man så at sige så hver dag. De fleste er uhyre vidende. Cecilie og jeg købte flere sæt arme & ben i china & bisque. Jeg fik også samlet nogle små all-bisquedukker, de lå på ca. 20-25 €, de mere sjældne typer på 40-50 € samt de større all-bisque lå på 100 €, jeg fik dog min til 50 € , da jeg havde købt så meget, og vi var blevet helt gode venner. De gamle chinaben med flade sko, lå på 35 € sættet, men jo mere du købte jo mere faldt prisen, så jeg fik da brugt omkring 220 € i Galanterivare butikken. Så absolut den mest charmerende sælger, se fotos fra min første artikel. Jeg kan lige indskyde at Fru Daniella havde en meget fin og yndig Grödnertal – trædukke med kam – som jeg meget gerne ville have købt, den kostede 1000 €, desværre for dyrt til mig. Men det skal indrømmes, at det er utroligt svært at vælge, men en ting købte jeg allerede anden dagen i Sonneberg, en china skulder-hoved mand. Han er på læderkrop og fra omkring 1840 fra Kestner til 150 €, netop min yndlingsperiode. Han er iført nyt tøj, men flot syet, men måske prøver jeg selv en dag at lave et kostume til ham. Jeg fandt også en kone til ham, tidsaldermæssigt. Hun havde afslået arme og ben til 90 €, men sit helt originale tøj og krop, og så var hun smukt malet, det betyder jo alting. Desuden kunne jeg jo nå at finde nye gamle arme og ben til hende, herligt. Jeg så flere af hendes type, men da var de oppe i 150 € eller mere. Hjemme havde jeg en lille china dreng fra samme periode, som jeg har fundet i London fra Mrs. Graham Greenes pragtfulde samling. Så nu fik jeg pludselig en hel familie, af en større størrelse, som kunne passe sammen med nogle miniature møbler. For mig er korrekt tid og størrelse ret så vigtige. Når jeg siger miniature møbler er de ikke i 1:12 men en meget større størrelse og tit pragtfuldt udført. Jeg har en ret god samling af disse, så er det fint, når man finder nye beboer til dem. Men derefter ventede jeg til Frankenhalle, så selvfølgelig, hvad de andre havde købt. Sissel købte en masse dejlige Steiff dyr, især nogle som vi ikke ser så tit, en Okapi f. eks. De er betydelig billigere nu end herhjemme. Jeg købte selv en lille sæl til mit yngste barnebarn til 5 €, men Sissels må have været dyrere. Desuden købte hun en helt dejlig lille dukke i original æske med tøj og ekstra udstyr, prisen kender jeg ikke, men de er ikke helt billige i en så fin stand og originalitet.
Diverse ben samme sted fra lå på 35€ parret, men ved samlet køb kom de ned på 20 €De små dukker i all-bisque, som jeg selv fandt ben & arme til, samt de to ret sjældne, den sorte i lændeklæde og en med paryk & en flot moustache samt glasøjne. I kan se de er ret beskidte, men noget er da kommet af ved senere afvaskning 2 & 4 til 25 € de to andre til 40-50 € tror jeg. Den største kan I se med tøj , paryk og hat, som jeg fandt til hende herhjemme i mine gemmer lå på 100 € normalt, jeg fik rabat. Hun fandtes med enten gule eller sorte støvler.Her Kestner manden til stort dukkehus med sin kone, som havde afslåede lemmer, men original tøj & kropEngang imellem tog vi en lille pause, her Sissel med sin dejlige Okapi, men hun endte med at have et helt bord fuld af Steiff dyr.
Den meget smukke og fine æske med dukken og udstyr, solgt oprindeligt fra en Fransk butik i Paris, men dukken er i bisque og komposit krop, arme & ben. Hun er ikke til at stå for, var vi alle enige om. Omkring 1890-1910 tror jeg.
Celluloid holdt vi os fra, grundet det at vi skulle med fly hjem. De kan ikke tåler at rejse og det store skift i temperaturen, synes jeg, men der var mange fine og interessante ting, men egentlig dyrere end jeg havde troet. Her i Danmark er det svært at sælge celluloid dukker, dog så jeg nogle meget smukke dernede.
Christiane Gräfnitz med sin nye helt vidunderlige trædukke, tidlig 1820 og originalt tøj, her i undertøj og med hendes konstruktion.
Her fra siden ,I kan tydeligt se hendes udskæringer i håret samt de læderbånd, der holder hovedet fast, træarme & læderben se næste foto.Helt forfra.
Christine Gräfnitz købte den mest bedårende tidlige trædukke til ca. 2.300 € samt en pragtfuld celluloid med leddekrop i dette materiale. Jeg har aldrig set en sådan før. Kirsten, den viste china med guldhårnet på bagsiden af hovedet, samt andre ting, som jeg endnu ikke har set. Hun solgte godt og var meget tilfreds. Cecilie fandt en tidlig Kestner pige med faste håndled til 1.900 €, flere usædvanlige kostumer, samt arme, ben o.s.v. og oceaner af knapper. Hun fandt også en dejlig dreng BéBé Schmitt, tror det var til 1.300 €, desuden købte hun en fantastisk kjole 120€ til en af hendes franske dukker, det blev så en tidlig china som overtog den, har hun fortalt, samt sendt fotos af hende, som I også kan se. Hun fandt også nogle tidlige kroppe i skind og komposit til omkring 100 € stk. samt lidt dukkehus inventar som gardinstænger med ringe og lidt Ormelu billedrammer, små borter og tapeter. Gardin ringene er sjældne, jeg fandt selv lidt af disse til 10 € for en samling, fordi jeg netop havde set Cecilies, ellers havde jeg ikke vist hvad det var. Vi var gode til at tippe hinanden om, hvad de andre også skulle se. Den sidste dag fandt jeg oven i købet en æske med tyske pd’er i stykker, men de kunne reddes til 10 €.
Kirstens meget smukke china, kan være en Conta & Böhme med gyldent hårnet se næste foto.
Dette er en BéBé Schmitt som dreng med et Papier Mâché hoved ret sjældent, desuden har Cecilie sendt fotos af sin Kestner pige samt en smuk kjole hun også købte for 120 €.Foto Cecilie Juul-MøllerFoto Cecilie Juul-Møller.Foto Cecilie Juul-Møller.
Selvom vi mødtes om aftenen til en hyggestund, så vi selvfølgelig ikke alt, og mange ting fik jeg ikke fotograferet desværre. Flere af mine egne ting har jeg først taget fotos af herhjemme. Håber i kan blive inspireret, og se at der er ting i alle prisklasser skulle I selv få lyst til en tur. Er man i bil er der ingen problemer med celluloider.
Anne Friis
En stor tak til Anne Friis & Cecilie Juul-Møller. Jeg er sikker på, at der er mange, der som jeg, nyder disse skønne billeder og al den gode information.
Denne opskrift er for mig absolut yndlingsopskriften fra udklipsbogen: Vi strikker dukketøj til Lise og Lille Lasse. Tak til Alt for damerne for tilladelse til at benytte opskrifterne fra det populære hæfte!
LISEs FORÅRSFRAKKE og HAT
Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, r dr = ret drejet, v = vrang, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), rib = ribstrikning (1 r dr, 1 v), prl = perlestrikning (r over r, v over v), omg = omgang, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning.
Du skal bruge: 3 nøgler (ca. 75 g) 4-trådet uldgarn, pinde nr. 2 1/2 og 8 små perlemorsknapper, samt et stykke tynd elastik.
Frakken:
Slå 180 m op på nr. 2 1/2 og strik 4p gl. Strik derpå 1 v-p på retsiden (ombukningskant til søm). Nu fortsættes med gl, dog strikkes de første og sidste 3 m i prl (1 r, 1 v, p ud – på næste p: r over r og v over v). Når arbejdet måler 9 1/2 cm, strikkes knaphuller, samtidig med at der tages ind til taljen: 3 m prl, 2 r, sl o, 2 r sm, 9 r. Tag fra nu af 2 r sm, indtil der er 16 m tilbage på p. Derpå 13 r, 3 m prl (106 m på p). Knaphullerne (8 i alt) indstrikkes med 9 p’s mellemrum. Strik nu 12 p gl lige op. Så lukkes til ærmegabene: 3 m prl, 21 r, luk for 12 m, 34 r, luk for 12 m, 21 r, 3 m prl..
Sæt maskerne til forstykkerne på en hjælpe-p og strik med de 34 m ryggen: luk for 1 m i beg og slutn af den 1. p. Strik lige op, til ærmegabet måler 6 cm. Luk af.
Forstykkerne: Luk på 1. p 1 m i ærmegabssiden. Når ærmegabet måler 6 cm, lukkes for 14 m i halssiden. Strik endnu 2 p med de resterende 10 m. Luk af.
Kraven: Sy skuldersømmene sm og saml 44 m op i halskanten. Begynd mellem de 2 knaphulsrækker. Strik 12 p gl og tag samtidig 1 m ud i beg og slutn af hver r-p. slut med 3 p r. Luk af.
Ærmerne: slå 32 m op, strik 4 p gl og derpå 1 v-p på retsiden (ombukningskant). Tag 1 m ud i beg og slutn af hver 4. p, til der er i alt 40 m. Når arbejdet måler 7 cm, lukkes for 2 m i hver side, til der ikke er flere m på p. Strik et ærme magen til.
Montering: Pres stykkerne let. Sy frakken sm og anbring de 8 små perlemorsknapper foran. Ved indt i taljen hæftes på vrangen en tynd elastik.
Hatten:
Hattepulden strikkes i 4 felter. Slå 28 m op og strik 10 p gl. Nu tages 1 m ind i beg og slutn af hver 4. p, til der er 16 m tilbage. Nu strikkes de 2 første og de 2 sidste m sm på hver p, til der ikke er flere m på p. Strik 4 ens stykker og sy dem sm.
Skyggen: strikkes i 2 dele. Begynd ved en søm og saml 48 m op (svarer til halvdelen af hatteskyggen. Slut ved en søm. Strik 4 p gl. Tag derefter 1 m ud efter hver 5. m (57 m). Strik 3 p gl. Tag 1 m ud efter hver 6. m (66 m). Strik 2 p gl og derpå en v-p på retsiden (ombukningskant). Strik 2 p gl. Næste p: 5 r, 2 r sm, p ud. Strik 3 p gl. Derefter 4 r, 2 r sm p ud. Strik 5 p gl. Luk af. Strik den anden halvdel af hatteskyggen magen til.
Montering: Buk skyggen i v-p og hæft den til underkanten af pulden. Sno en snor af det samme garn og bind den om hatten.
Nu er dukken klar til en rask spadseretur i sit flotte nye overtøj – God fornøjelse !
Og snart har alle lande taget denne skik til sig: at fejre Allehelgenes Dag og –aften med alskens halløj !
Første gang jeg hørte og læste om Halloween var for mange år siden, da Søren Brun og vennerne fra RADISERNE gik fra dør til dør og fik slik og vidste ALT om den store græskarmand, det er godt nok længe siden, og Halloween lå meget fjernt fra Danskerne og Danmark!
Nu sker der alle vegne noget i relation til Halloween – og for eksempel her i Danmark er der fest og ballade i både Legoland og i Tivoli, og det i en længere periode, som også indbefatter børnenes efterårsferie, læs blot her:
Halloween i Legoland: starter den 7. oktober og varer til den 5.november med en masse sjov og uhygge, og med uddeling af Halloweenposer i begrænset omfang, uhyrerne huserer, og der er hele tiden overraskelser…. . Fra den 14. til den 22. oktober, samt den 28.oktober er der åbent til kl. 21, og hver aften kl.20 er der Halloween-fyrværkeri.
Halloween i Tivoli: begynder den 13. oktober og varer ligeledes til den 5.november -sjov på Plænen, Rasmus Klump huserer med skæg og ballade, og prøv de mange karruseller, f.eks. Heksekarrusellen, Musikkarrusellen eller måske Svingkarrusellen, eller Spøgelsestoget…. Også her er der fyrværkeri.. Jo, da I behøver slet ikke at kede jer….
Og der foregår helt sikkert meget mere alle vegne, og hører I om noget, da lad os det vide!
For tiden har jeg bogen ”Smukke gamle Dukkestuer” på udsalg, og herigennem kom jeg i kontakt med Christine Kainu, der fortalte mig, at hun har et dejligt museum fyldt med godbidder, og lige noget for alle os videbegærlige samlere.
Museet ligger i et gammelt missionshus fra 1800-tallet, og her har for længe siden både været kirke og skole. Chrisitne har med nænsom hånd restaureret huset, således at hele stemningen er bevaret.
Foruden de mange dukkehuse, -stuer, dukkerne og legetøjet, er der også butik www.torparlycka.se/shop-lantlig-inredning, hvor du kan nyde din medbragte mad, eller købe noget hyggeligt at spise. Du kan også købe kaffe på selve museet. Desuden sælger Christine spændende ”lopper”, dit og dat med mere i den ombyggede hestestald lige på den anden side af grusvejen.
Det idylliske, fint og nænsomt restaurerede Missionshus !
Og så er hun den lykkelige ejer af en legestue, som de svenske prinsesser Astrid, Märtha og Margaretha havde på Fridhem i begyndelsen af 1900-tallet.
Dockskåpshuset ligger i Hulu ved Gränna – og I har sikkert hørt om Gränna, der er berømt for sine Polkagrise (pebermynteststokke) og bolcher, og karameller. Polkagrisen blev ”opfundet” allerede i 1859 af Amalia Eriksson i Gränna, og i byen er der naturligvis en masse om hende. Gränna ligger i det sydlige Sverige ved søen Vättern og Jönköping, og du kan altid via Christine Kainu få en nøjagtige vejbeskrivelse.
Det kunne være et dejligt rejsemål i efterårsferien, ikke sandt !
Rådhuset i Missionshuset……
Åbningstider: Der åbnes efter aftale, ring eller skriv i god tid, til Christine, og du vil altid være hjerteligt velkommen: dockskapshuset@telia.com – chrissypeter@telia.com –
tlf: send SMS hertil, så får du kontakt) (+46) 73 021 59 80 eller (+46) 70 333 0120 – museets adresse er:
Lommaryds Hulu, Missionshuset 1, S 578 91 Aneby…..
En god oplevelse – og GOD Fornøjelse med turen til Museet !
Hermed det endelige program for den 10. og 11. november, hvor Inge fortæller:
RIHAG står får Richard Haueisen, dvs. Wollspielwarenfabrik Gheren, Thüringen og Plüschspielwarenfabrik Seelbach, Schwarzwald.
I 1960erne fremstillede man den dejligste blødt stoppede bamse med åben, rød filtmund, som vist her. Bamsen er syet af beigefarvet, langhåret mohair, og han har ”kvak”-stemme i maven. Øjnene er af indfarvet sortbrunt glas, og hoved og lemmer er fuldt bevægelige. Næsen er broderet på tværs med mørkebrunt bomuldgarn. Snuden og det indvendige af ørerne er fremstillet af beigefarvet korthårsmohair. Poter og fodsåler er af filt med tre broderede kløer. En smuk og sjælden bamse, som mange bamsesamlere helt sikkert ønsker sig.
De mange optegnelser og breve omkring Julen danner grundlaget for forskning af årets skønneste fest, hvad man kan læse om i digterens værker. De regionale festskikke bredte sig i den 18. og 19. århundrede gennem privat brevveksling og ikke mindst under digterens mange rejser ikke blot til hans venner og bekendte, men også over grænsen til nabolandet,og senere gennem udvandrerne helt ind i ”Den nye Verden”!
Som nævnt løber udstillingen fra den 11. november 2017 til den 12. januar 2018 – Hermed adresse og logo,:
