Hermed en dejlig sang om påklædningsdukker skrevet af samleren Birta Bjørn ©
Mon ikke I sagtens kan genkende samlerglæden i sangen!
Vi nynner/synger med og siger mange tak til Birta !

Hermed en dejlig sang om påklædningsdukker skrevet af samleren Birta Bjørn ©
Mon ikke I sagtens kan genkende samlerglæden i sangen!
Vi nynner/synger med og siger mange tak til Birta !

© Lise Brastrup Clasen
Lise har igen været kreativ og tegnet en påklædningsdukke til os.
Tusinde tak Lise!
eller
Mit ”Landsbybondehus” som måler: B = 62 cm, H = 69 cm og D = 42,5 cm.
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Af og til bliver man stærkt fristet til at købe noget, og… i lang tid havde jeg ønsket at bygge et dukkehus helt fra grunden.. Ønsket gik i opfyldelse en dag for et par år siden…. Og når huset engang står færdigt, er det fantastisk flot, et imponerende stykke legetøj for voksne…. 
Der var tilbud på et dejligt bindingsværks-dukkehus i samlesæt, hvor man hver måned fik en pakke med dele i.. Der var selvfølgelig som reklame en flot og stor brochure, som viste det færdige dukkehus, samt detaljer fra hvert rum etc. Og jeg sprang til, men… den hopper jeg nu aldrig mere på.. Det var simpelthen en alt for stor mundfuld, der kom pakker hver måned (jeg fik for at spare porto, alle pakkerne sendt via vor yngste søn, Bjørn, der bor i udlandet). Til hver pakke hører et lille instruktivt hefte med tips og tricks, historie om dukkehuse, og hvorfra man fik inspiration, ganske udmærket. Men når du pludselig sidder med 124 pakker, er det overvældende; prøv du bare at se klog og blasert ud … det lykkedes ikke for mig! .

Alt leveres ”hulter til bulter”: det startede med komfuret til køkkenet, senere et toiletmøbel, så nogle lister til selve dukkehuset, måske et vindue, måske gulvfliser, en væg, og atter et møbel, eller små pynteting…. Du kan således ikke starte med at bygge ret meget af selve huset, og du bliver først færdig, når sidste pakke er i hus.
Desuden skal du lidt efter lidt anskaffe forskellige materialer: maling, lim, fugestof, være i besiddelse af flere tænger, sandpapir i flere forskellige finheder, en løvsav, små skruetvinger og meget andet godt. Som et ”kuriosum” passer de mange dele ikke altid sammen, rette vinkler er simpelthen et fremmedord. Altså må du have lineal, tegnetrekant, vinkelmåler og vaterpas parat….
Du kan heller ikke bygge huset alene, der skal assistance til, når du f.eks. limer noget sammen, da der skal mindst fire hænder til at holde tingene på plads under processen.
Man samler således alle sine dejlige småpakker, læser med interesse i hefterne og hygger sig, men det kommer man jo ikke langt med, andet end at det hele står og fylder op i æsker og poser. Bjørn grinede godt nok meget, hver gang han kom med ”et læs”, eller hver gang vi fik ”et læs” med hjem fra ham… Indtil han en dag med en flot håndbevægelse bekendtgjorde, at han sammen med Thordis, vor datter, og barnebarn Julie gerne ville sætte dukkehuset sammen.

Glad blev jeg, jeg havde ellers snakket med et par veninder om det, og det viser sig, at to veninder har gjort samme fadæse, begge med andre samlesæt, Den ene havde fået venner til at hjælpe sig med at samle huset, da hendes ellers praktiske mand havde nægtet at være med (mænd kan jo somme tider sætte deres vilje igennem)! Den anden havde opgivet på halvvejen og kun købt halvdelen af en serie pakker…. En STOR trøst at vide, at jeg ikke er den eneste, der har ladet mig ”Bondefange”… Jeg foreslog dem, ellers at vi burde danne en forening/klub, den er nu endnu ikke blevet en realitet. Måske fordi navnet ”Kvajpandebyggernes klub” ikke lyder særlig eksklusivt.

Før de tre ”helte” ville begynde at samle dukkehuset kom de med denne betingelse: ”Mor/Farmor, du skal lægge det hele i orden, og du skal lave en liste over de materialer, vi skal købe!” ”TOP”, svarede jeg… og så gik jeg i gang… Der blev sorteret, pakket ud, møbler og småting lå allerede i et par kasser. Og jeg lavede en liste over de forbistrede mange ting, vi ikke havde i huset, men måtte ud at købe (Et godt råd: skulle I lige som jeg have fundet på at investere i et samlesæt, så køb materialerne i et byggecentrum, da alt koster mindst tre gange så meget i en hobbybutik)! De tre Helte var for øvrigt ret imponerede over min indsats
Der blev købt ind, og de tre dukkehus-samlere gik i gang… Hvad der var sket, ved jeg ikke, men pludselig manglede der en bagvæg til huset, i stedet for var der to eksemplarer af en pakke indeholdende bl.a. et toilet til badeværelset… Heldigvis sendte firmaet en pakke med bagvæggen, og der kunne senere fortsættes med arbejdet.

I øjeblikket står der et halvt hus færdigt, og resten følger, men I skal da se lidt af det, samt noget af inventaret fra den store brochure. Og jeg er stensikker på, at når jeg fortsætter beretningen og viser jer billeder af det fremtidige, færdige dukkehus, vil I helt sikkert sige Ih, og Åh og Næh, hvor er det flot…..
I skal desuden se forsiden af et af hefterne med billedet af køkkenet! Sammen med heftet ankom et halvt tag— (plade), tagbjælker og holdere, samt tre krydderiglas.
OG… ih, hvor jeg glæder mig til at vise jer mere om ”Verdens flotteste og Dyreste Dukkehus”.
God læselyst og på gensyn, når Heltene fortsætter deres store arbejde!
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Hej alle sammen,
Ingen barndom, ungdom og i det hele taget alder uden Disney… Juleshow i biografen på Strøget, Richs-album, de mange film, videoer, Disney-sjov i TV, påklædningsdukker, glansbilleder, bøger, samt alskens legetøj og tøj med Disneyfigurer. Ja, sådan kan man fortsætte i det uendelige….
Fra den 30. september 2016 til den 12. marts 2017 kan du og din familie se denne storslåede udstilling:
Her oplever du de originale tegninger og skitser fra Frost (2013), Snehvide og de syv små Dværge (1937, Herkules (1997) og mange andre af de elskede Disney-film….
BRANDTS, Museum for kunst og visuel kultur, Brandts Torv 1, 5000 Odense C
www.brandts.dk – info@brandts.dk – tlf: (+45) 65 20 70 00
På hjemmesiderne kan du bl.a. læse, hvornår der er åbent og hvornår der er familieomvisninger.
GOD TUR !
PS: Illustrationen er fra Den Tapre Skrædder (1938)
Med hilsen fra Sigi Ulbrich, www.tortula.de ©
Oversættelse: fra Lise Brastrup Clasen ©
I fortsættelse af historien om Strampelchen, som kom i 1935, som babyen mellem de fem Skildpaddebørn, har jeg modtaget dette fra Sigi Ulbrich, der er samler og ekspert i celluloiddukker. Sigi viser her sin samling af Strampelchen, fra 8 til 45 cm. Her nævner Sigi dem alle efter størrelse…


Og her står Sigi som 5-årig med sin elskede Fritzchen, den 25 cm høje dukke yderst th i vuggen.
(Har I lyst til at læse mere om Sigi’s samlinger, da gå ind på www.tortula.de)
Kære Sigi, vi siger tusind tak for dit indlæg, og vore læserne glæder sig helt sikkert til at se din dejlige samling!
Lene og Lise
© for research Lene Byfoged
Mange kender sikkert til H.C. Andersens ulykkelige forelskelse i den svenske sangerinde Jenny Land, også kendt som “den svenske nattergal”.

Da Jenny Lind som 25 årig i 1843 var på besøg i København, boede hun hos August Bournonville og her blev hun kurtiseret af forfatteren H.C. Andersen. Hun blev bombaderet med blomster, breve og digte og de mødtes igen i 1845, lige på det tidspunkt hvor H.C. Andersen var ved, at få sit gennembrud.
H.C. Andersen var dybt forelsket, men kærligheden blev ikke gengældt fra Jenny Linds side. Jenny Lind inspirerede H.C. Andersen til nogle af hans eventyr bl.a. Nattergalen.

Jenny Lind blev født i 1820 som Johanna Maria Lind i Stockholm og debuterede som 17 årig. På det kongelige svenske teater studerede hun klaverspil, sang, sprog og drama. Hun optrådte mange gange i USA samt i flere europæiske byer.
Jenny Lind tjente styrtende med penge og donerede mange af dem til velgørenhed, fortrinsvis til frie skoler i Sverige.
Hun døde i 1887, 67 år gammel!
Et bevis på hendes popularitet er de smukke og dejlige chinadukker, flere forskellige dukkefabrikanter lavede og de opkaldte deres dukker efter Jenny Lind. Blandt de firmaer der producerede disse dukker var Alt. Beck, & Gottschalk, Conta & Boehme, AW Fr. Kister og Kestner. De er i dag spændende samleobjekter for enhver der elsker disse smukke dukker.

Det kan være særdeles svært, at finde ud af hvilken fabrik, der har lavet de enkelte dukker, da de mange gange er umærkede. Hardcore samlere kan se det. Desværre kan jeg ikke, men lytter til de mere erfarne samlere.


Det er en smuk dukke, med et meget mildt og dejligt udtryk i ansigtet.
Frisuren er altid med bløde lokker og en snoet knude.

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Når man taler om Ønskedukkerne, falder tanken altid hen på en lidt større babydukke, dvs. Strampelchen. 
Rheinische gummi– und Celluloidwarenfabrik i Mannheim, nu kendt som Schildkröt eller Skildpaddedukkefabrikken – et firma, som betegnes som celluloiddukkernes flagskib. Vi har tidligere skrevet om nogle af dukkerne fra denne virksomhed, og da flere har spurgt om, der findes andre babydukker fra ”Skildpaddefirmaet”, kommer her en beretning om Strampelchen, den dejlig og nok mest kendte skildpaddebaby.
Strampelchen betyder kravle– eller sparkebaby og er udviklet af firmaets serie Bebi og Bebi N fra omkring 1915.

Alle de her omtalte og gengivne dukker er mærket med ”Skildpadde i Rude”, de to typiske eksempler på mærket, det tv blev benyttet fra ca. 1930, det til højre i vore dage, der er i tidens løb sket småændringer i logoet.
De første Strampelchen-dukker kom frem i 1928 og havde stofkrop, -stofarme– og –ben og celluloidhoved. Dukkerne var nærmest af typen Dreambaby enten med malede øje, faste glasøjne eller lukkeøjne. Håret var påmalet med den karakteristiske pandelok, som man atter og atter genfinder, bl.a. hos Ønskedukkerne. Dukkerne var forsynet med et skilt med en skildpadde i rude, hvor der stod, at hovedet var af fineste celluloid, kunne afvaskes, var farveægte og hygiejnisk. Serienumrene var 106, 107 og 109 og fandtes i flere størrelser.
Allerede i 1921 lancerede man det fine, modellerede hoved, og krop, arme og ben blev udført med kugleled, således at dukken på en naturlig måde kunne ligge på maven eller ryggen og sparke, eller sidde ned. Hænderne var knyttet med strittende tommelfingre, som dukken kunne sutte på i den åbne mund.

I 1935 kom ”De fem Skildpaddebørn”, som alle piger ønskede sig. Det var Inge, Bärbel, Christel og Hans — pige– og drengedukker dog uden forskel på attributterne, samt babyen Strampelchen. Strampelchen kom med lukkeøjne, glasøjne eller malede øjne og kun i størrelse 35 cm, dukken havde stemmeboks og var mærket med Skildpadde i Rude. I 1936 kom Strampelchen både i størrelse 35 og 45 cm, og i 1937/38 udvidede man størrelserne, således at der nu var fire at vælge imellem: 32, 35, 40 og 45 cm – desuden fremstillede man en baby med lige ben (der kunne stå) med fast hoved og malede øjne i størrelserne 8 1/2, 12 1/2, 16 og 18 1/2 cm, også kaldet Ståbabyen.
Successen fortsatte, og i 1939 kom således den siddende baby med fast hoved, som i 1937/38 (bøjede ben), med fast hoved i i størrelserne 8 1/2, 12 1/2, 16 og 18 cm.
I 1949 udsendte man atter en siddende baby— denne gang med bevægeligt hoved og i størrelsen 35 cm.

Nu kom i 1952 den store dille, hvor babydukkerne drak af sutteflaske, hvorfor man udsendte babyen med de bøjede ben ”Strampelchen Trinkt” (Sparkebabyen drikker) med drikkeanordning og flaske, dukkestørrelserne var her 25 og 35 cm.
Efterhånden udvikledes materialerne, og i 1953/54 kom en dejlig baby i størrelse 56 cm i celluloid, mens de mindre udførelser på 8 1/2, 12 1/2, 16, 18 1/2, 23 og 25 cm var af stoffet Rhenanit. Desuden fremstillede man babyer i Tortulon i størrelserne 32, 35, 40 og 45 cm. Her var således noget for enhver smag. (Rhenanit og Tortulon er videreudviklede celluloidlignende stoffer)!

Man fulgte med tiden, og i 1955 kom de første bløde dukker af Latex, men man fremstillede i 1958 stadig Strampelchen i Polystyrol, 31 cm med malede øjne, 35 og 56 cm med faste glasøjne, samt 40 og 50 cm store dukker med lukkeøjne og stemme. De mindre størrelser i babyer på 8 1/2, 12 1/2, 16, 18 1/2, 23 og 25 cm havde fast hoved og malede øjne. Babyer på 25 cm fandtes desuden med faste glasøjne.


Der var således noget for enhver smag, og det pudsige er, at pandelokken på det malede hår kan vende både til højre og til venstre.
Strampelchen blev en klassiker, og er det stadig blandt samlere. Og… Strampelchen er også fremstillet som negerdukker.
Mon ikke denne dejlige baby vækker minder i mange af os, bl.a. minder Strampelchen meget meget om Ønskedukkerne, disse er som bekendt 16 cm høje.
Måske nogle af jer er ejere af en eller flere Strampelchen-Babyer?
Lise Clasen Research ©
God Læselyst !
og
Strikket forårssæt til Ønskedukkebabyerne
eller andre tilsvarende 16 cm høje babydukker
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Som et PS vedrørende Ønskedukkernes tilbehør, findes denne kravlegård, der blot er mærket med ”Made in Hong Kong”, men passer til dukkerne, og den skal I selvfølgelig se. . Stilen er meget forskellige fra, hvad vi ellers kender til vedrørende dukkemøbler og – tilbehør. Tak til Anna-Lise Wolfram for brug af fotos. (Anna-Lises ønskedukke er, som I vil se, iført et af de mange fine strikkede sæt, som Anna-Lise er specialist i!

Desuden hermed opskrifter på et yndigt sæt til Ønskedukken:
Disse opskrifter bringes med tak for tilladelse fra Flittige Hænder (nu Hendes Verden), hvor de blev bragt i 1965. (Modellerne er designet af Anja Westphal).
Forkortelser: r = ret, v = vrang, m = maske, p = pind, omg = omgang, sm = sammen, indt = indtagning, udt = udtagning, beg = i begyndelsen, slutn = i slutningen, glat= glatstrikning (1 p r, 1 p v), arb = arbejdet, hjp = hjælpepind
FORÅRSSÆT til en af dine Ønskebabyer – sættet består af korte bukser med smæk, trøje, hue og sokker
Materialer: ca. 15 g 3-trådet uldgarn (i opskriften er angivet Beehive fingering eller tilsvarende kval.), strømpep nr. 2, samt 2 små hægter og 3 små romerperler (knapper).

Korte bukser med smæk: Der strikkes på 2 p. Slå 16 m op og strik 4 p r. Fortsæt med 1 cm i glat. De første og de sidste 2 m strikkes nu r på alle p (kant på bukseben), og samtidig tages 1 m ind i hver side inden for de 2 kantm på hver 4. p, i alt 4 gange. Strik derefter 4 p uden indt. Nu tages 1 m ud i hver side inden for de 2 kantm på næste og derefter på hver 4. p, i alt 3 gange, derefter på hver 2. p 3 gange mere. Strik 1 cm glat over alle m. Så strikkes igen de yderste 2 m i hver side r på alle p til kant, og samtidig tages 1 m ind i hver side inden for kantm på hver 2. p, til der er 10 m tilbage. Strik 4 p r over alle m, luk de midterste 6 m af på sidste p. Strik seler på de 2 m i hver side: 16 p r på hver. Luk af.
Montering: Pres let. Buk bagstykket op, så den 1 cm glat på dette ligger ud for den 1 cm glat på forstykket. Sy sidesømmene fra bagstykkets overkant og 2 p ned over kanten på buksebenenes. Sy krogen til en hægte midt på bagstykket og hægt selerne ned på den.
Trøje: Strikkes på 2 p.
Højre forstykke: slå 12 m op og strik 4 p r, 8 p glat, idet de sidste 2 m på hver v p strikkes r til forkant. Lad arbejdet hvile
Ærme: Slå 16 m op og strik 4 p r, 12 p glat. Sæt ærmet på p med forstykket modsat forkanten.
Ryggen: Slå 20 m op og strik 4 p r, 8 p glat og sæt arb på efter ærmet. Strik det andet ærme som det første og sæt det på efter ryggen.
Strik det venstre forstykke som det højre, men med forkanten modsat, altså med 2 r i beg af hver v p. Sæt forstykket på p efter det andet ærme
Bærestykke: Alle dele sidder nu på samme p i den rigtige rækkefølge. Strik 2 p glat over alle m, idet dog de yderste 2 m i hver side strikkes r på alle p hele vejen op til forkanter. *På næste r p strikkes: r til der mangler 1 m af første forstykke, 3 r sm (ønsker man en særlig fin raglanskråning, gøres dette således: 1 m løst af på en hjp, sæt den første løse m over på venstre p igen og strik 2 m sm, træk den løse m på hjp over de sammenstrikkede m), strik til der mangler 2 m af første ærme, 3 r sm som før, strik til der mangler 1 m af ryggen, 3 r sm som før, strik til der mangler 2 m af andet ærme, 3 m sm som før, r p ud. Strik v tilbage. Gentag fra * 5 gange (pas på, at det hele tiden er samme m, der sættes på hjp og trækkes over de sammenstrikkede m). Strik 2 p glat og tag ind igen på næste r p som før. Strik v tilbage, 1 p r og luk på næste p r af, forholdsvis fast.
Montering: Pres let. Sy side– og ærmesømme. Luk halsen med krogen til en fin hægte, sy de 3 små perler på som knapper.
Hue: Strikkes på 4 p: Slå 44 m op og strik 4 p r frem og tilbage. Fordel m på 3 p: 14—14—16 m og strik r rundt. Når der er strikket 2 cm glat, tages 2 m ind på sidste p. Strik 4 omg mere. På næste omg strikkes: *4 r, 2 r sm, gentag fra *omg ud. Der tages nu ind på hver anden omg, næste gang med 3 m i mellem, derefter med 2 m, så med med 1 m,og endelig uden nogen m imellem. Når der er 7 m tilbage, brydes garnet, garnenden trækkes gennem m, træk fast til og heft ende.
Montering: sy retkanten forneden sammen i nakken og forsyn huen med en pompon fremstillet over en blyant.
Sokker: Strikkes på 2 p. Slå 16 m op, strik 4 p r og 10 p glat. Strik 8 m r på næste p. Bryd garnet og sy de 8 m på hver p sm med maskesting. Sy derefter hælsømmen sm. Træk en elastiktråd lige under retkanten foroven, så sokken bliver siddende på foden. Strik en sok magen til.
God Strikkelyst !
Denne gang en yndig dåbskjole med kyse
Og en kjole kaldet ”En gul rosenknop”!
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Opskrifterne er Anja Westphal-modeller og bringes med tak til Flittige Hænder 1965 (nu Hendes Verden). Da jeg genlæste opskriften på dåbskjolen med kyse, hvortil der bl.a. bruges rosa taftbånd, mindedes jeg vor tid i Luxembourg, hvor man f.eks. ligesom i Frankrig bruger rosa/lyserødt til drenge og lyseblåt til piger, hvad jeg havde svært ved at forklare en blomsterhandler, da jeg bestilte en Mor-Barn-Lykønsknings-Buket til en veninde og hendes nyfødte søn. Damen forstod slet ikke, at den skulle pyntes med lyseblåt bånd, men det gik da i orden, vi grinede lidt, og den pågældende blomsterhandler fik således lært noget nyt om andre landes kulturer.
Vi starter med den yndige dåbskjole og kyse:
Du skal bruge: Ca, 25 g to-trådet uldgarn, strømpepinde nr. 2, en rest tyndt, hvidt mol, 10 cm rosa taftbånd, 4 stk. 5 mm tryklåse, samt lidt rosa og grønt amagergarn.
Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, omg = omgang, kantm = kantmaske, beg = i begyndelsen, slutn = i slutningen, indt = indtagning, udtagn = udtagning, sm = sammen, glat = glatstrikning (1 p r, 1 p v), perles = perlestrikning (r over r, v over v), rib = ribstrikning (1 r, 1 v), arb = arbejdet.
KJOLEN:
Begynd forneden og slå 141 m op. Kjolen strikkes på 2 p. Strik 4 p perles. Fortsæt arbejdet i følgende inddeling: 4 m perles (kantm, der strikkes perles hele vejen op), 29 m glat (venstre bagsstykke, 4 m hulbort (strikkes på retsiden: 2 r, slå om, 1 m løst af, 1 r, træk den løse m over. På vrangsiden: 2 v, slå om, 2 v sm), 14 m glat (sidebredde), 4 m hulbort, 3 m glat, 4 m hulbort, 17 m glat (midterbredde), over de sidste 62 m strikkes nu som før over midterbredden, men i omvendt rækkefølge.

Når der er strikket 10 p således, begyndes indt, idet der på næste og derefter på hver 6. p, i alt 10 gange, tages 1 m ind i hver side på bagbredden. I beg af bredden (lige inden for perlestrikkanten) med overtrukket indt og i slutn med 2 r sm. Samtidig med 3. indt på bagbredderne tages også 1 m ind i hver side påforbredden på samme måde. Disse indt gentages også på hver 6. p, i alt 8 gange.
Samtidig med 5. indt på bagbredderne, 3. indt på forbredden tages også 1 m ind i hver side på sidebredderne. Disse indt gentages også på hver 6. p i alt 6 gange. Sidste gang, der tages ind, strikkes de 3 m på forbredden således: 1 m løst af, 2 r sm, træk den løse m over. Strik vrangp tilbage som hidtil. Strik 2 p glat over alle m, dog ikke over de 4 kantm i hver side. Strik på næste p: 4 kantm, 13 r, luk 4 m af, 2 r (inkl. den m, der er trukket over ved aflukningen), (2 r sm, 1 r) 7 gange, 2 r sm, luk 4 m af, r til de sidste 4 m, 4 kantm.
Der er nu lukket af til ærmegab, og over hver del for sig strikkes 2 p glat (begynd med vrangp), hvor der på bagstykkerne lukkes 2 m af ved ærmegabet, ligesom der på forstykket lukkes 2 m af i hver side.
Nu strikkes ærmerne: Slå 19 m op og strik 2 p perles, 1 p r. Næste p strikkes: 1 r *slå om, 2 v sm, gentag fra * p ud. Strik 10 p glat, begynd med retp. Strik endnu 4 p glat, idet der lukkes 2 m af i beg af hver p. Strik det andet ærme på samme måde.
Saml ærmer og kjole på én p, idet der sættes et ærme ind over hvert aflukket ærmegab. Strik 3 p r, begynd på vrangsiden. På næste p strikkes: 4 kantm, (2 r sm) 24 gange, 3 r sm (2 r sm) 24 gange, 4 kantm. Strik 2 p glat, begynd med vrangp. Luk alle m fast r af.
Montering: Heft alle ender omhyggeligt, pres let med et fugtigt stykke. Forsyn nederdelen med et løst molsfor. Brodér ned i hver stribe på hver side af forbredden: 1 maskesting med rosa, spring 1 m over, 1 maskesting med grønt, spring 1 m over, fortsæt hele vejen ned. Sæt 3 tryklåse øverst i perlestrikkanten bagi.
KYSEN
Slå 47 m op og strik med 2 pinde. Strik 2 p perles. Fortsæt med glat, idet der strikkes perles over de yderste 3 m i hver side til kant. Når arbejdet måler 4 cm, strikkes der 1 p r på vrangsiden. Derefter strikkes der over de 3 kantm i den ene side 14 p perles, hvorpå de 3 m lukkes af. Bryd ikke garnet, men tag i fortsættelse af den sidste m på p 6 m op langs kanten af den netop strikkede strimmel.
Der er nu 48 m på p, disse fordeles på 3 p, og der strikkes r rundt. På 2. omg begyndes lukningen: 6 r, 2 m sm omg rundt. Der tages nu ind på hver 2. omg, idet der for hver ny omg strikkes 1 m mindre mellem indt. Når der er 12 m tilbage, brydes garnet, og garnenden trækkes gennem m, træk fast til og heft ende.
Montering: sy kanten sm nederst i nakken. Midt på det glatstrikkede forstykke broderes med maskesting i hver 2. m, skiftevis med rosa og med grønt. Kysen lukkes med en lille stump rosa silkebånd, der sys i den ene side med 2 små løkker. 1 cm fra disse løkker lægges på silkebåndet 2 tilsvarende løkker, og bagpå sys den ene halvdel af en tryklås, den anden halvdel af tryklåsen sys på kysen.
Og nu kan der inviteres til barnedåb !
EN GUL ROSENKNOP
Sød og nemt strikket kjole med bukser til- forkortelserne er de samme som til dåbssættet.
Du skal bruge: en rest gult baby-orlon (i opskriften står Cajac eller tilsv. Kvalitet), et sæt strømpepinde nr. 2, samt 2 tryklåse på 5 mm.
KJOLEN:
Der begyndes forneden. Slå 90 m op fordelt på 3 p. Strik 1 omg v, 2 omg rib. Fortsæt med r rundt. Når arb måler 3 1/2 cm, deles til rygslids, og der strikkes nu frem og tilbage, idet de yderste 3 m ved slidsen strikkes r på alle p til kant.

Når arb måler godt 6 cm, strikkes næste rp således: 22 r, luk 4 m af (ærmegab), 38 r, luk 4 m af 22 r. Hver af de 3 dele strikkes nu hver for sig, idet der strikkes 3 p glat på hver, dog med r ved slidskanten på alle p som hidtil. Ved ærmesiden lukkes 2 m af på bagstykkerne 1 gang, på forstykket 1 gang i hver side. Lad arb hvile.
Ærme: Slå 14 op og strik frem og tilbage. Først strikkes 1 p r, så 2 p rib. Derpå strikkes glat, begynd med r og tag på 1. p 6 m ud jævnt fordelt. Når ærmet måler 3 1/2 cm, lukkes der 2 m af i beg af de næste 4 p. Læg arb til side og strik det andet ærme på samme måde.
Nu sættes ærmerne ind over ærmegabene, og der strikkes 2 p glat over alle m, stadig med r i slidskanterne. På næst ep strikkes 3 r, *2 r sm, 1 r, gentag fra * og slut med 2 r sm, 3 r. Strik r tilbage. På følgende rp strikkes: 3 r, 2 r sm til de sidste 4 m, 4 r. Strik 3 p r over alle m. Luk r af.
Montering: Pres arbejdet let, heft enderne. Sy ærmerne til ærmegabene. Luk kjolen med 2 tryklåse i ryggen.
BUKSER:
Slå 42 m op på 3 p og strik 3 omg rib. Fortsæt med r rundt, idet der på 1. omg tages ud i hver 3 m (56 m). Når arb måler 4 cm, strikkes der på de følgende 2 omg i denne inddeling: 7 r, 26 rib, 7 r, 26 rib.
På 3. omg strikkes der v over de ribstrikkede m, r over de 2 x 7 m. Endelig på 4 omg strikkes: 7 r, luk 26 m af nogenlunde fast, 7 r, luk 26 m af nogenlunde fast. Sy de 2 x 7 m sm med maskesting.
Montering: Pres let. Hæft enderne. Forsyn evt. taljen med en elastiktråd.
God strikkelyst !
(legeredskaber, køretøjer, babyudstyr, møbler med mere)
Denne gang om L.P. Legetøjet, samt til slut Flagmærket tilbehør og
En seng af tyndt karton…
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Historien om L.P. Legetøj har nogle af jer måske læst i Nordisk Dukketidende fra august/september 2000, hvor jeg via Hanne D. Hansen modtog beretningen ”Fra Ulykke til Legetøj” med tilladelser fra Esther og Finn Jensen, og Ingvard og Dagny Nielsen. Jeg siger tak til jer alle, desværre har det ikke været muligt at ”genfinde” familierne Jensen og Nielsen, men det er mig en glæde atter at kunne præsentere dette stykke kulturhistorie for alle vore mange læsere. (Da Nordisk Dukketidende dengang blev trykt i sort/hvid, beklager jeg meget billedkvaliteten)! Denne hjertelige og gode artikel er skrevet er skrevet af Ingvard Nielsen, søn af Lars Peter Nielsen
Idémanden til dette dejlige trælegetøj hedder Lars Peter Nielsen, 1901-1974, der som fagmand og med fantasi har bidraget til dette legetøjs mangfoldighed.

Lars Peter Nielsen startede som tømmerlærling, men måtte på grund af et dårligt ben afbryde læretiden. På sin 18 års fødselsdag fik ham amputeret sit venstre ben, men klarede sig trods alt godt med et kunstigt ben, som hverken forhindrede ham i at cykle eller køre bil.
I 1929 giftede han sig med Anna, og sammen fik de 4 børn. Lars Peter have forskellige jobs mest inden for træindustrien. Han forsøgte sig dog de første par år, de var gift, som købmand i Næsby, hvor de to ældste børn er født. Han interesserede sig mest for snedkerarbejde. Han lavede madrasser og ligkister hos en fætter, og lavede desuden møbler og parketstave. Han følte sig som snedker. I en arbejdsløshedsperiode sidst i 30erne var Anna og Lars Peter portnerpar på et af Odenses 2 K.F.U.M.er, og her blev de to yngste børn født.
I 1955, da han i 4-5 år havde arbejdet på Thorvald Petersens finérfabrik på Kanalvej, kom han til skade med højre hånd på en rundsav. Han savede parketstave ud, og på en eller anden måde kom saven ud på et tidspunkt, hvor den ikke skulle, og han fik omtrent hele højre hånd på nær et par millimeter savet af. Dog lykkedes det at redde hånden, men fingrene blev næsten stive.

I 1956 fik han udbetalt en ulykkesforsikring, som blev brugt til en købmandsforretning i Sct. Clemens, men desværre gik det ikke, og et par år efter måtte han og Anna skille sig af med den igen. De opmagasinerede deres møbler og flyttede ind på et lille værelse i Hunderupvænget i Odense, til de efter ca. 14 dage fik en lejlighed i Vindegade. Lejligheden var ikke ret stor, men senere i 1959 lykkedes det dem at få en meget stor lejlighed i Ny Vestergade.
Revalideringen tilbød Lars Peter forskellige former for hjemmearbejde, så som at samle mokkasiner, fremstille uroer og deslige. Men så begyndte børnebørnene at komme til, og han fik lyst til at prøve sig frem med at lave trælegetøj. Fremstillingen begyndte således ved stuebordet i Ny Vestergade 10.
Lars Peters fætter, der havde en ligkisteforretning, og som han, som før nævnt, havde hjulpet med at lave ligkister, havde både forretning og værksted i Søndergade, ikke langt fra Ny Vestergade. Af denne fætter fik han lov til at låne værkstedet og savede og skar så de materialer til, som han skulle bruge.
Stuebordet blev efterhånden for lille, men det var nu sådan, at der i Ny Vestergade 10 i gården var en ubenyttet garage, som han kunne leje. Desværre var garagen for kold om vinteren, og Lars Peter søgte derfor om hjælp ved revalideringen til at leje et værksted. Her var man meget positiv, og den 31. juli 1965 kunne han indvie værkstedet på Vesterbro 9.
Efterhånden var det et stort program, han havde: senge til ønskedukken, flere andre størrelser af dukkesenge, kravlegårde, borde, gynger, skabe, små og store legeborde. Til sengene hørte dyner og beklædning, så hustruen Anna og en svigerdatter måtte have symaskine og synål i gang. En svigersøn, der var snild på fingrene, hjalp af og til på værkstedet, og en søn, der modtog invaliderente, hjalp også til.
En repræsentant fik legetøjet med sideordnet, og salget gik strygende – Lars Peter kaldte sin produktion for
L.P. Legetøj
og fik lavet nogle små, grønne etiketter til at sætte på det forskellige legetøj, han fremstillede. Han arbejdede fra morgen til aften og kunne næsten ikke lave tilstrækkeligt til at tilfredsstille den store efterspørgsel. De sidste år kneb det med at få vejret, men han var altid først på værkstedet og kunne næsten ikke finde fyraften.
Hans kone, Anna, og en søn kørte af og til ud og besøgte legetøjsforretninger, og somme tider kørte en søn og svigerdatter ud. Legetøjet blev præsenteret så langt væk som i Aarhus og Aalborg. Hustruen Anna pakkede og sendte legetøj af sted i store kartoner. Men der indløb også mange telefonordrer. Legetøjet var jo gennemført snedkerarbejde af meget høj kvalitet, hvad mange legetøjsforhandlere godt kunne se, så der var stor efterspørgsel på legetøjet.
Det var flot klaret af en mand med næsten stive fingre på højre hånd. Havde han ikke været ude for den ulykke, var han sikkert blevet på finérfabrikken, hvor han følte sig godt tilpas. Men først med legetøjsfremstillingen var han kommet på sin rette hylde, desværre lidt sent. I 1971 måtte han holde op på grund af sygdom.
Men har du et stykke L.P.Legetøj, så pas godt på det: det er legetøjets ”Stradivarius”.
Af Ingvard Nielsen (søn af Lars Peter Nielsen).

De omtalte fabrikker i denne og forrige artikel (3 om Ønskedukkernes tilbehør) er ikke de eneste, der har fremstillet tilbehør til ønskedukkerne, se blot de to Rosebud-dukker ved hver sin flagmærkede skrivepult. Tak til Lilian Skov, der fortæller, at skrivepulten også findes i størrelse passende til Lise fra Magasin, sådan en har Lilians dukke Lise selvfølgelig, men det er en helt anden historie, som følger senere.

Desuden har Lilian sendte mig fotos af en af sine Skildpadde-Ønskedukker liggende i denne seng af tyndt karton med skildpaddemærke. Sengen er klippet ud og klistret sammen fra et ark.
Skulle I kende til flere andre slags møbler og tilbehør til Ønskedukkerne, kunne det været sjovt at se dem på bloggen!
Lise Clasen Research ©
God Læselyst !